Høringssvar vedrørende Saxtorphsvej II - lokalplan 605

Oprettet: 9. februar 2021
Svarnummer:
3

Indsendt af

Birgitte Wiberg

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Kære Københavns Kommune Jeg vil gerne opfordre til, at I lytter til dem der stemmer på jer. Os, der bor i Kommunen. Os, der kender kvartererne. Os, der kender dynamikken i området og os der vil det bedste for beboere, brugere og medarbejdere. Stop produktionen af børnefabrikker. Stop op og tænk igen. Placer institutioner, hvor behovet og familierne bor. Stop med saml børn for optimeringen og for besparelsen skyld. Lad være med kun at se på et bykort. Hold trafikken ude på de store veje og pas på alle de små bløde trafikanter, der lærer at cykle på de små veje. Lad åndehullerne ånde. Det lader ikke til at lytte er det I gør mest. Men lyt en sidste gang. Hold bilerne ude på de store veje. Lav parkeringsmuligheder ude ved Vigerslev Alle (eller Soc. Dems klubhus, der står tomt). Lad os fortsætte med et acceptabelt trafikniveau på de små veje, hvor de små kan lære trafikken at kende, lære at cykle i tryghed. Lad det fortsætte med at være et sted, hvor man tør sende sine børn afsted i skole og til legeaftaler uden yderligere bekymring. Sikker skolevej, sikker børnehavevej og sikker vuggestuevej på Saxtorphsvej. Lad os beholde de små grønne pletter, der inviterer til fælles og kreativ leg. Vi har ikke brug for flere legepladser og parkeringspladser.