Høringssvar til ’Stejlepladsen – lokalplanforslag, kommuneplantillæg og miljørapporter’ - Partiforeningen SF-Sydhavnen
Hermed fremsendes SF-Sydhavnens bemærkninger til høring om ”Stejlepladsen - lokalplansforslag, kommuneplantillæg og miljørapporter.”
Med henvisning til SF-Sydhavnens tidligere indsigelser i processen omkring det planlagte byggeri på Stejlepladsen, (cf. Høringssvar og indsigelse vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. (Erstatning for udvikling af Ørestad Fælled Kvarter) af 01.01.2018 og Høringssvar fra SF-Sydhavnen vedrørende:”Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for byudvikling af Stejlepladsen” af 13.12.2019)), kan vi nu konstatere at der ikke er blevet taget højde for disse høringssvar i Lokalplanforslaget og dets bagvedliggende miljørapporter.
Natura 2000
Vi mener overhovedet ikke at de undersøgelser der nu foreligger af påvirkningen af det tilgrænsende Natura 2000 våd-/vandområde (Natura 2000 - område nr. 143, Habitatområde H127, Fuglebeskyttelsesområde F111) er tilnærmelsesvist fyldestgørende. Det gælder både fuglenes indflyvningsruter, fourageringspraksisser, hvilearealer og de generelle forstyrrelser et boligbyggeri vil påføre fuglene, samt de forstyrrelser selve anlægs- og byggearbejdet vil påføre den tilstødende del af Natura 2000 området.
Det er på ingen måde godtgjort at højden på byggeriet, og i særdeleshed den øgede højde i anlægsfasen hvor byggekraner med stor højde vil være koncentrerede på et lille område, ikke påvirke de mange trækkende svømmefugle der overvintrer ud for stejlepladsen i Kalvebodløbet. Der er ingen som helst konsekvensvurderinger foretaget af hvordan det høje bylandskab som det planlagte byggeri vil udgøre, vil påvirke fuglenes indflyvningsruter, ligesom de øvrige konsekvensvurderinger mest er baseret på gætteri, der konsekvent synes at falde ud til bygherrens fordel. Ej heller har affredningen og den nye byggeplan været forelagt EU Kommissionen til kommentarer eller dialog, hvilket vi mener er en overtrædelses af både Natura 2000 aftalerne og EU's Habitatsdirektiv, i lyset af affredningen og det faktum af Stejlepladsen indgår som strandbeskyttelseszone til Natura 2000 - område 143.
Vi mener derfor at der bør gennemføres en uvildig udvidet konsekvensvurdering af byggeriet og lokalplanens effekter på Fuglebeskyttelsesområdet og dets fauna, og at EU bliver informeret om og involveret i forløbet.
Grønbroget Tudse
Grønbroget Tudse er omfattet af EU’s Habitatdirektiv (Direktivet for bevaring af naturtyper, samt vilde dyr – og planter 92/93/EØF), specifikt habitatsdirektivets bilag IV, som omfatter dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, som kræver streng beskyttelse. Det omfatter bl.a. forbud mod:
a) Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen.
b) Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeles- hed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer.
c) Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder
Habitatdirektivet har stor betydning for grønbroget tudse, da det gør ansvaret overfor arten til en fælles, international forpligtelse.
Der er, som vi har påpeget tidligere, flere gange konstateret eksemplarer af Grønbroget Tudse fra beboere og besøgende omkring Stejlepladsen, ligesom overkørte eksemplarer forekommer jævnligt i migrationsperioden.
Vi må her protestere imod den aldeles mangelfulde og uprofessionelle tilgang til en screening af forekomsten af Grønbroget Tudse, som ligger til grund for miljøkonsekvensrapporten udarbejdet af COWI Consult, baseret på en metodemæssig fejlagtig undersøgelse udført af Århus Universitet og Amphi Consult i maj 2019. For at konstatere forekomsten af grønbroget tudse blev der foretaget en såkaldt ”lytning” den 16. maj 2019 kl. 21, hvor man med mikrofon forsøger at indfange og optage tudsernes kvækning/sang. Der angives i Miljøkonsekvensrapporten s. 122 at vejret var optimalt, men at der ikke konstateredes nogen syngende tudser. Dette er udtryk for en total mangel på forståelse for og kendskab til den Grønbrogede Tudse, dens reproduktion og dens
årstidsmigrationer som de udfolder sig i Sydhavnen, og som alle os der er beboere har observeret igennem årtier. Grønbroget Tudse yngler ikke på Stejlepladsen fordi der ikke er nogen vandhuller eller lignede ferskvandsandssamlinger som den kan formere sig og yngle i. Derfor er der heller ingen kvækken. Den Grønbrogede Tudse migrerer hvert forår til de vandhuller der findes på den tilstødende Sydhavnstippen og i søen på Tudsemindevej, lavet til samme formål. Det er under selve formeringsspillet at tudserne synger og ikke på noget andet tidspunkt. Det er en ganske kort periode i foråret. Tudserne vandrer desuden hver (sen)sommer igen ud af de ferskvandrecipienter de yngler i, til de omliggende områder hvor de fouragerer for senere på efteråret at grave sig ned og gå i dvale til næste forår. Og her indgår Stejlepladsen som et at de friarealer hvor de både fouragerer og overvintrer nedgravet eller skjult under fx bundgarnspæle og lign.
Det er derfor helt absurd at forsøge at kortlægge forekomsten af Grønbroget Tudse ved lytning på Stejlepladsen midt i maj. Der er de ikke på det tidspunkt, fordi de er midt i yngleperioden.
Da man må formode at Amphi Consult er vidende om denne paddes livscyklus, og det derfor formodentlig ikke kan være et udslag af uvidenhed om lyttemetodens uegnethed på Stejlepladsen, kan det kun forstås som et bevidst/bestilt forsøg på at påvirke resultatet til bygherrens fordel, hvorfor der må kræves en ny undersøgelse af padder (og firbens) forekomster på Stejlepladsen af en uvildig og faglig kompetent instans, gerne international.
At der ikke er registreret hverken padder eller krybdyr i forskellige åbne databaser kan let forklares ved at ”nørderne” ikke kommer på Stejlepladsen, men foretrækker mere diverse, større og ensomme naturområder, og at almindelige mennesker slet ikke er bekendt med eller benytter disse databaser til daglig, hvilket er nødvendigt hvis dokumentationen skal have værdi. Derfor er der nogle helt forklarlige sociologiske grunde til at der ikke er registreret noget som helst fra Stejlepladsen, som aldrig, heller ikke under fredningen af Sydhavnstippen, er blevet underkastet en selvstændig undersøgelse. Et område der umiddelbart er for lille og for uinteressant i sig selv for uindviede naturentusiaster. Derfor kan disse databaser, ikke bruges som sandhedsvidne, som det forsøges at gøre i miljøkonsekvensrapporten.
Kulturværdier
Der er ikke i lokalplanforslaget eller de bagvedliggende rapporter fra COWI taget højde for påvirkningen af det eksisterende havnemiljø i Fiskerhavnen og omkringliggende områder, der på mange måder udgør et helt særligt socialt miljø, med interessante og værdifulde folkloristiske værdier. Ved at opføre en så stor bydel som der er planlagt både på Stejlepladsen og i Bådehavnsgade vest, som nødvendigvis må medindtænkes i det samlede billede, vil den sociale dynamik og de særlige værdier der kendetegner området, som Københavns Kommune tidligere har fremhævet som unikt og bevaringsværdigt, uundgåeligt blive ødelagt og helt overskygget af bebyggelse med velhavende middelklasseborgere, med en helt anden baggrund, tilknytning, værdier og adfærd end det nuværende brogede og mangfoldige socio-kulturelle miljø der er i og omkring Fiskerhavnen. Og det kan ikke bortforklares med at der er 25% socialt boligbyggeri inkluderet. Det er ikke relevant for denne diskussion hvorvidt der er socialt boligbyggeri eller ej. Det er uforståeligt at man ikke har medindtænkt og forsøgt at kortlægge hvad de socio-kulturelle effekter vil være i lokalområdet med introduktionen af en numerisk så stor ny befolkningsdel. Vi må derfor kræve at en reel undersøgelse af de mulige konsekvenser for den lokale kulturelle og sociale dynamik gennemføres.
Påvirkningen af Sydhavnstippen
Den delvist fredede Sydhavnstippen vil med den numerisk stærkt forøgede lokale befolkning i Bådehavnsgade, blive udsat for at langt større pres og medfølgende nedslidning. Der bør i den forbindelse gennemføres en fredning af den resterede nordlige del af Sydhavnstippen for at garantere et større sammenhængende naturbeskyttet område der kan vedligeholdes som naturområde. Vi foreslår at der straks iværksættes en fredningsproces for det resterende areal som kompensations for den forventelige øgede nedslidning af Sydhavnstippens naturområde.
Trafik
Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten vil der blive en væsentlig forøget biltrafik på Bådehavnsgade som følge af byggeriet på Stejlepladsen. Der er ikke her medregnet den yderligere belastning som bebyggelsen af Bådehavnsgade vest, der vil efterfølge byggeriet på Stejlepladsen, vil påføre Bådehavnsgade, Sydhavnsgade og de omliggende områder, herunder indkøbsstederne i Sydhavnskvarteret generelt. Der findes overhovedet igen overordnet trafikplanlægning og der kan, uden at man behøver være specialist, umiddelbart konstateres at der vil opstå en kaotisk trafiksituation og blokering af både Sydhavnsgade og omkringliggende trafikveje, og hermed den daglige pendlertrafik ud og ind af København. Før der foreligger en gennemtænkt og gennemarbejdet løsning på de trafikproblemer det vi påføre både den generelle biltrafik ud og ind af København, og ikke mindst de lokale trafik- og parkeringsforhold, der allerede er væsentligt belastede, bør der overhovedet ikke gennemføres noget boligbyggeri på Stejlepladsen og i det øvrige Bådehavnsgadekvarter.
Forurening
Det er velkendt og veldokumenteret at området hvori Stejlepladsen indgår, består af stærkt forurenet byggeaffald og byaffald af blandet oprindelse. Forureningsgraden på Sydhavnstippen er så høj at det tidligere har sat en stopper for forskellige byggeplaner, herunder i 1986 hvor Danbyg Totalentreprise ved Axel Juhl-Jørgensen, ville opføre en kanalby. Foruden tjærestoffer og tungmetaller er der tillige forekomster af stærkt giftige substanser, og Københavns Havn har tidligere erklæret området ’giftdepot’. Derfor må man kunne forvente væsentlige og ikke kortlagte effekter af udledning af forurenet vand under byggefasen, hvor der skal etableres en underjordisk parkeringskælder. Noget lignende kan også forventes i Bådehavsgade vest. Det fremgår da også af miljøkonsekvensrapporten at grundvand og nedsivet overfladvand vil være forurenet, men det afvises samtidigt af udledningen af dette i anlægsfasen i havnen/Kalvebodløbet skulle udgøre en forureningsrisiko, uden at der i øvrigt føres nogen som helst dokumentation for denne påstand. Man planlægger således at pumpe vandet ud i havneløbet, muligvis renset, men den ”rensning” på stedet kan næppe omfatte tungmetaller og deciderede giftstoffer, men kun en filtrering for urenheder, da en kemisk rensning på stedet ikke kan gennemføres uden en betydelig investering og opførelse af et avanceret rensningsanlæg. Vi må derfor protestere imod at grundvand og overfladevand fra og omkring byggeriet på Stejlepladsen udledes direkte i havnen og videre ud i Kalvebodløbet. Både Øresund og dele af Køge Bugt er i forvejen belastet med Københavns Kommunes udledninger som allerede har skabt voldsom kritik. Vi må derfor insistere på at der ikke udledes overskydende vand fra anlægsarbejder og byggeri direkte i havnen, og at der gennemføres reelle og uvildige undersøgelser af denne problematik, og påvirkningen af hele
Kalvebodbugten, en undersøgelse som ikke kan overlades til COWI der er hyret til at legitimere byggeriet, og ikke har dokumenteret noget som helst i Miljøkonsekvensrapporten, men blot kommer med konstateringer der har karakter af påstande og subjektive vurderinger.
Det demokratiske underskud
Som lokal partiafdeling af SF i Sydhavnen, må vi også påpege at vi ikke er blevet rettidigt inddraget og hørt i den beslutningsproces i Borgerrepræsentationen der førte til beslutningen om at bygge på Stejlepladsen. SF’s repræsentanter i BR undlod, meget behændigt, at spørge eller informere os i SF-Sydhavnen inden de støttede forslaget om at bebygge Stejlepladsen, som senere førte til den meget omdiskuterede affredningslov, for overhovedet af kunne planlægge og gennemføre byggeriet. Vi må derfor understrege over for Københavns Kommune at vi ikke i denne sag er repræsenteret ved SFs indvalgte i Borgerrepræsentationen og ikke kan støtte deres beslutninger vedr. byggeriet på Stejlepladsen. Der er et betydeligt demokratisk underskud, drevet af udemokratiske politiske studehandler, By&Havns gældsituation til Metrobyggeriet og manipulation fra forskellige interessenter, et presset embedsværk, og almindelig uvidenhed og uformåenhed fra de involverede politikere bag beslutningen. Vi vil ikke her gennemgå de nærmere detaljer i processen, da det i sig selv ville kræve adskillige sider, men understrege at de almindelige demokratiske spilleregler er brudt adskillige gange, til trods for at man har overholdt formalia og høringsprocedurerne. Demokrati er ikke et spørgsmål om formalia og formalisme… heller ikke i Sydhavnen.
København den 19. oktober, 2020.
For SF-Sydhavnen
Søren Hvalkof, Formand
(se vedhæftede PDF fil)
