Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter

Natura 2000 I forbindelse med det planlagte byggeri på Stejlepladsen har Københavns Kommune ikke foretaget en habitatkonsekvensvurdering, jf. habitatbekendtgørelsen, under hensyntagen til bevaringsmålsætninger for det nærliggende Natura 2000-område, N143 (H127 og F111) og fuglene på udpegningsgrundlaget. Foreningen Fiskerhavnens Venner har i vores indsigelse mod Kommuneplan 2019 gjort opmærksom på, at Københavns Kommune i forbindelse med byggeplanerne på Stejlepladsen og Selinevej bør få udarbejdet en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 3. Kommunen har ikke fulgt denne opfordring, og Fiskerhavnens Venner har sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Fredningsalliancen den 25/3 2020 indgivet klage over vedtagelse af Kommuneplan 2019 til Planklagenævnet, hvor den i øjeblikket behandles. Fiskerhavnens Venner mener, at der heller ikke i lokalplanforslag Stejlepladsen, med tilhørende miljørapporter, er belæg for, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen. Lokalplaner må ikke stride mod Natura 2000-lov og -handleplan, fordi der er krav om konsekvensvurdering af planer og projekter, der kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. Der er bestemmelse om at bygge- og anlægsplaner mv. ikke kan vedtages, hvis det kan skade natur, miljø og beskyttede habitatområder, uanset om de påtænkte planer eller projekter er inden for eller uden for de udpegede områder (jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter). På den baggrund imødeser Fiskerhavnens Venner, at der udarbejdes en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen. Hverken Væsentlighedsvurderingen (Rambøl april 19), Miljøkonsekvensrapport (Cowi maj 20) eller Miljørapport (Cowi juni 20) kan erstatte en habitatkonsekvensvurdering, fordi de ikke på tilstrækkelig og fyldestgørende vis udelukker, at det planlagte byggeri på Stejlepladsen kan påvirke det nærliggende Natura 2000-område, N143 (H127 og F111), navnlig at fuglene på udpegningsgrundlaget påvirkes væsentligt. Det ligger fast, at forslag til lokalplanen muliggør, at der udlægges ca. 64.500 m2 etageareal primært til boligbyggeri på Stejlepladsen. Der er derfor ingen tvivl om, at lokalplanens rammer muliggør drastiske ændringer af områdets (natur)tilstand, anvendelse og tidligere status som fredet området. En effektuering af lokalplanen vil fjerne den nuværende ro i såvel de udlagte områder som i de nærliggende rekreative områder på land og i vand med fuldstændig ødelæggende konsekvenser for den nuværende natur og biodiversitet i det udlagte område – og dermed have konsekvenser for det nærliggende Natura 2000-områdes udpegningsarter. Lokalplanen muliggør, at området benyttes af mange mennesker på alle tænkelige måder, når der udlægges ca. 64.500 m2 etageareal primært til boligbyggeri på Stejlepladsen, foruden 20.000 m2 på Selinevej. Den blotte sandsynlighed eller risiko for en væsentlig påvirkning er tilstrækkelig til at udløse krav om en habitatkonsekvensvurdering (jf. forsigtighedsprincippet). Mangler den nødvendige konsekvensvurdering, kan det medføre, at lokalplanen er ugyldig. Dertil kommer, at beslutningerne i kommunalplanprocessen er truffet af Københavns Kommune selv, for at Københavns Kommune, som interessent i Udviklingsselskabet By & Havn I/S, CVR 30823702, opnår mulighed for at byudvikle området. Københavns Kommune har som ejer af 95% af By & Havn (staten ejer de sidste 5%) således en væsentlig økonomisk interesse i vedtagelsen af lokalplanen, og derfor ville aktør i alle andre sammenhænge være inhabil. Kommunens egeninteresse må i det mindste skærpe de krav, der stilles til beslutningsgrundlaget og de afgørelser, kommunen træffer, i lyset af almindelige principper om habilitet. Jf. NKO 418 2007 kan en lokalplan blive erklæret ugyldig og ophævet, her fordi kommunen har tilgodeset og varetaget hensynet til kommunens økonomiske interesser, som sælger af ejendommen.

Om Kulturværdier på Stejlepladsen og Fiskerhavnen.   Det fremgår ikke af Lokalplansforslag eller COWI’s miljørapport, hvordan man vil måle og konkret værne om de kulturværdier, som i dag eksisterer på Stejlepladsen og Fiskerhavnen. Mindstekrav må være en systematisk oplistning af de kulturhistoriske værdier, der eksisterer i det samlede område. Bortset fra variation i facadevalg og farve er der ingen overvejelser eller forslag til, hvordan man i fremtiden vil værne om det sårbare kulturmiljø. Det kan godt være, at det politiske flertal vil fastholde byggeriet, men hvad er problemet i at kræve ordentlige undersøgelser som grundlag for lokalplanen? Udsæt nu vedtagelsen af lokalplanen, skud den til hjørne og brug tiden til at gennemføre seriøse og fagligt funderet undersøgelser af området, som grundlag for en ny lokalplan. En ordentlig oplistning kan ikke ske med et skrivebordsarbejde, som hver gang falder ud til By & Havns fordel. En kulturhistorisk undersøgelse af det samlede område, som er ”mærket af menneskelig aktivitet og som har en fortællekraft, der gør miljøet særligt interessant” (Naturstyrelsens definition af kulturværdi), kræver feltundersøgelser i området med de mennesker, som har skabt og er en del af de kulturhistoriske værdier. I det mindste kan nævnes følgende kulturhistoriske værdier: De blandede bebyggelser ved Fiskerhavnen indeholder ”bærende bevaringsværdier for kulturmiljøet.” Fiskerhavnen har et intimt havnemiljø præget af en selvgroet og tæt bebyggelse. Bebyggelsen, der er grupperet omkring smalle stræder mellem havnen og Bådehavnsgade, har en rustik karakter og et nøgternt, upyntet og alligevel malerisk udseende. Fiskerhavnen rummer de sidste bundgarnsfiskere i København, med plads til opbevaring af bundgarnspæle og fiskenet på Stejlepladsen. Fiskerhavnen er en aktiv havn hvor kulturværdierne er under pres, hvis man ikke aktivt sikrer, at forventelig støj og lugt tillades.  Et unikt maritimt miljø i det hele taget, med plads til beboelse og erhvervsfiskerne. En særlig grad af socialt sammenhold i bådklubberne. Den særlige vekselvirkning mellem erhvervsfiskeri og bådeklubber, hvor der i dag er rum og plads til støj fra reparationer og lugtgener fra maling og plaststøbning. I redegørelsen side 17 nævnes virksomheder i nærheden, men bådeklubberne og erhvervsfiskeriets mulighed for i fremtiden at kunne eksistere på de nuværende betingelser nævnes ikke. Fiskerhavnen er kendetegnet af at være en af sidste aktive rester af ”det gamle København” jf. kommuneplan. Forudsætningerne for dette miljø vil blive forrykket med det massive pres, Fiskerhavnen vil blive udsat for med flere mennesker (beboere), befolkningstæthed og øget trafik i det samlede planområde. Den tætte sammenhæng og vekselvirkning mellem mennesker (Fiskerhavnen) og natur (Stejlepladsen). Denne sammenhæng er identitetsskabende og er med til forme et af særkenderne for både Fiskerhavnen, men også ved den særlige Sydhavskultur. Det identitetsskabende miljø i området er kendetegnet ved selvbyggeri, plads, rum og mangfoldighed. En verden der er åben overfor borgere især fra Sydhavnen (såvel den gamle som nye del), Vesterbro og Valby. Et særligt kendetegn er den særlige ro, som Stejlepladsen og Fiskerhavnen emmer af, som giver plads til menneskers fordybelse og til at ”glemme den forjagede tid”. Den skaber plads til et unikt miljø hvor ”alle kender alle mentalitet. Et særligt træk ved det identitetsskabende miljø er plads og rummet til ”forandringer fra neden”, til lokale initiativer som selvbyg eller Sydhavnens Folkemøde. Den tætte kontakt mellem Fiskerhavnen og naturen, både det tidligere fredede område på Stejlepladsen, den fredede Tippen og Natura 2000-området, er enestående for København. Især med Corona-krisen har behovet for dette område været massivt og vil være det fortsat. Plads til at skoler kan undervise udendørs i naturen, plads til aktiviteter for børn, plads til sociale og kunstneriske aktiviteter, workshops for studerende og andre opbyggelige og sunde aktiviteter. Spørg bare skoler og andre institutioner for børn hvor stor betydning, udviklingen af et ”læringssted” for Valby, Sydhavnen og Vesterbros børn vil kunne få. Stejlepladsen indeholder en kulturarv, som når man dykker ned i den, giver et kig ind i selve historien om tilblivelsen af København som by. En fiskerihavn med en kulturarv, der fortæller historien om arbejdernes København, om forandringer ’fra neden’ gennem fællesskab og sammenhold. En væsentlig kulturarv, ikke bare for Fiskerhavnen, men for hele København.  

Trafik Trafikken til og fra Bådehavnsgade og omkring Fiskerhavnen er det eneste punkt, hvor Cowi finder, at der er tale om en væsentlig forandring. Alligevel fremkommer de ikke med løsningsforslag på de alvorlige udfordringer, den øgede trafik rejser. På borgermødet den 21/9 2020 indrømmede såvel Cowi som forvaltningen, at løsningsforslagene var yderst begrænsede. Både Cowi og forvaltningen forholder sig kun til byggeriet på Stejlepladsen, og hvordan man undgår at genere biler, der dagligt kører ind og ud af København i myldretiderne. Resten er sort snak eller tomme hensigtserklæringer. På borgermødet gjorde en række beboere opmærksom på, at der kommer flere tusinde nye beboere til, ikke kun på Stejlepladsen, men også på den anden side af Bådehavnsgade, og at de kun har én vej ud og ind. På trods af dette, og på trods af de fremtidige byudviklingsplaner for området som sådan, bliver der ikke anlagt en helhedsvurdering. Der gives på ingen måde en samlet vurdering af den samlede trafikbelastning. Man undgår helt at forholde sig til en række trafikproblemer som: En samlet helhedsplan for trafikbelastningen ud fra de samlede byfornyelsesplaner, der tænkes for området. Parkeringsløsninger og trafikbelastning, der ikke belaster Fiskerhavnen og de små veje, der forbinder Fiskerhavnen og Bådehavnsgade og Sejlklubvej. Dette er afgørende for at fastholde det særlige kulturmiljø i Fiskerhavnen. Afsætningsplads for børnehaven. Hvordan man undgår, at området bliver som en magnet for parkering, når Metrostationen åbner. Redegørelsens bemærkninger om ”Derfor er bilparkeringen placeret langs områdets yderkant med adgang til p-kælder fra Bådehavnsgade og parkering langs Sejlklubvej. Det er hensigten, at det kun er den nødvendige trafik, som fx renovation, servicekørsel/varelevering, handicapparkering, bådtransport, medlemmer af bådeklubberne, samt redningskørsel, der skal køre ind i området. Desuden skal der være plads til at store kranbiler kan komme ind i bådeklubberne på Sejlklubvej. Trafik til daginstitutionen vil ske fra Bådehavnsgade”, peger i stik modsat retning og er uden hensyn til kulturmiljøet i Fiskerhavnen direkte ødelæggende for området. Det er ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på Stejlepladsen. Redegørelsens bemærkning om at Der skal efter færdiggørelsen af byggeriet være adgang med kranbil til området med fiskernes bundgarnspæle.  vil være direkte ødelæggende og skadelig for erhvervsfiskeriet, hvis der ikke også i anlægsfasen gives adgang til tung trafik for erhvervsfiskere. Der er ingen løsninger i byggeperioden for adgang ad Sejlklubvej til alle bådeklubberne, heller for kranbiler til bådtransport. Især forår og efterår, hvor bådene skal enten i eller op af vandet. Med den massive stigning af bløde trafikanter bør der udarbejdes en løsning for disse over Sjællandsbroen f.eks. i form af en stigbro. Også selve trafikken på Bådehavnsgade udgør et særskilt problem, idet det er den eneste vej, der forbinder området. Der er ingen løsningsforslag til dette.      

Miljøkonsekvensrapporten bør inddrage, hvorledes nybyggeriet vil påvirke adgangsforhold og parkeringsmuligheder for de mange borgere, der bruger de sejl- og motorbådsklubber, der omkranser udviklingsområdet.