Oprettet: 6. oktober 2020
Svarnummer:
6

Indsendt af

Monika Havnø

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Kære By og Havn

Stejlepladsen er et unikt naturområde, og kulturområde der hører til havnen. Fornyligt har jeg spottet en Isfugl nede ved havnebredden, den er meget smuk. Den nyopførte "trold/kæmpe" gør, at området nu hver dag bliver brugt af et stort antal københavnere, som går ture i den vilde bevoksning. Ikke nok med at det affredes, overskrides bebyggelsesprocenten helt vildt. Det vil ødelægge naturen, lokalmiljøet og havnen.

Jeg forstår dog godt at I har brug for penge til metrobyggeri samt behov for flere boliger. Her kommer derfor et alternativt foreslag: 

I bygger langs Bådehavnsgade og Sejlklubvej som planlagt, men lader den midterste del af stejlepladsen ud mod havnen forblive vild natur (se vedhæftede skitse). 

For at skaffe penge til metrobyggeriet udlodder I midten af stejlepladsen til folkeaktier (som Christiania) og får virksomheder, foreninger og private til at spytte i puljen for at bevare naturen. Foreninger, studerende og ildsjæle (inklusiv jeg selv) bistår jer gerne i at crowd-funde, opføre mindesmærker og lokalhistorie. På den måde kan vi sikre os, at der ikke fremover kan bygges på arealet, men at fredningen kan bestå, samtidig med at staten får sine penge. Samtidig får demokratiet lov til at få indflydelse, på den statslig ejede grund. Netop fordi den er statsligt ejet, har I mulighed for at gøre noget andet og bedre.

I forhold til de manglende boliger, kan I istedet bygge på den nye genbrugsplads, som under alle omstændigheder er nødt til at lukke, hvis der opføres boliger, fordi der ikke må være en genbrugsstation så tæt på boliger. Arealet svarer nogenlunde til hinanden, og I kan evt. også bygge ekstra i højden, fordi I så i det mindste ikke fælder træer og vild natur, der tilfører stor værdi til lokalområde og havn.

Dbh, Monika

Materiale: