Høringssvar vedrørende Stejlepladsen - lokalplan 600, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapporter

Overordnet kommentar

Lokalplanen lever på ingen måde op til de visioner, som blev fremsat i den arkitektkonkurrence, som bygherren afholdt i 2019. I den vindende plan fra Christensen & Co Arkitekter blev der fremsat visioner om at bygge ”tæt og lavt”, ”bygge blandede boformer”, ”skabe plads til selvbyggere, en byggegruppe og selvgroede strukturer” og ”skabe en bilfri bydel”. Disse fine hensigter har desværre vist sig som salgs-staffage, falske visioner, som har skullet sælge projektet overfor områdets beboere. Det fremlagte lokalplansforslag giver tilladelse til at bygge 900 boliger på et meget lille areal, hvorfor bygningerne nu er skruet op til 6 etager med en maks. højde på 24 meter og derudover en terrænregulering på mellem 2,9 og 4,8 meter over havniveau. På det første borgermøde på Skt. Annæ Gymnasium blev der lovet en maks. byggehøjde på 5 etager! Uanset hvad, bliver det en kæmpekolos, som fuldstændig vil ændre det eksisterende landskab og tage lyset fra havnen.

   

Desuden er næsten alle de spændende, demokratiske, jordnære, medinddragende elementer på forunderlig vis faldet ud af det foreliggende forslag. Tilbage er alene et forsøg på at give projektet lidt salgskulør, i og med at hver klynge skal forsynes med min. to forskellig-farvede bygningselementer. Også intentionen om at ”tage hensyn til det eksisterende kulturmiljø i fiskerihavnen” er ren ejendomsmæglersnik-snak, idet ethvert tænkende menneske kan gennemskue, at det miljø vil forsvinde som dug for solen, når så mange mennesker flytter ind, klods op ad havnen.

 

Bådehavnskvarteret er på ingen måde dimensioneret til at rumme forslagets 900 boliger. Fiskerihavnen, Bådehavnsgade og Natura 2000-området omkring Tippen vil blive overbelastet, veje og fællesarealer vil ”sande til” i mennesker og trafik.

Trafik

Lokalplanen redegør ikke fyldestgørende for, hvordan kommunen vil håndtere den øgede trafikmængde (side 7). Hvorfor er der ingen beregning eller vurdering af, hvor mange flere biler, lastbiler og busser, der vil komme i området fremover i forhold til nu?

 

Planen indeholder ingen konkrete forslag til, hvordan man kan ”optimere” sig ud af den øgede trafikmængde. Kommunen mangler at konkretisere, hvordan den vil løse ”forsinkelserne” for venstresvingende trafik ind til Bådehavnsgade fra Sjællandsbroen. Der er heller ingen faglig vurdering af, om de på side 16 nævnte forlængede svingbaner er tilstrækkelige til at løse problemerne.

 

I forbindelse med den kommende trafikafvikling skræmmer sporene fra Københavns Kommunes håndtering af Dybbelsbro-udvidelsen. Her havde Københavns Kommune ikke forudset, at der ville opstå kaos omkring trafikafviklingen, efter at man have ændret trafikbanerne gennemgribende for alle typer af trafikanter! Et lignende kaos vil opstå ved Bådehavnsgade og Sjællandsbroen, og Københavns Kommune er hermed advaret. 

 

Det er ligeledes betænkeligt, at planen ikke forholder sig til, hvordan trafikken skal afvikles, hvis jernbanebroen på Bådehavnsgade - en alvorlig flaskehals - en dag skulle blive afspærret, f.eks. på grund af en ulykke. Hvordan skal beredskabet komme frem, hvis broen er spærret?

 

Planen forholder sig heller ikke til, hvem der skal betale for den øgede vejvedligeholdelse og renholdelse af Bådehavnsgade, som må påregnes som følge af flere tusinde ekstra trafikanter. Vil kommunen betale for det?

 

Ifølge planen er det  hensigten, ”at det kun er den nødvendige trafik, som fx renovation, servicekørsel/varelevering, handicapparkering samt redningskørsel, der skal køre ind i området”. Igen mangler planen konkrete forslag til, hvordan den hensigt t skal sikres. Hvordan vil kommunen sikre, at det kun er ”nødvendig trafik”, som kører ind i området? Og hvor mange biler og lastbiler regner kommunen med, udgør ”nødvendig trafik”?

 

På den baggrund er det misvisende at kalde det fremlagte dokument for en Lokalplan. Der er snarere ”hensigtserklæring” - med en foruroligende mængde varm luft.  

 

 

Affald

Hvilke ”butikker” forestiller kommunen sig skal ”betjene nærområdet?” (side 8). 

Hvis det er kaffebarer, caféer og pizzariaer, er der så indtænkt håndtering af de mængder af affald, som disse erhverv kaster af sig, og som erfaringsmæssigt spreder sig til alle tilliggende arealer? Vil kommunen opsætte skraldespande/containere i området? Og vil kommunen tømme dem? Disse helt basale forhold, som har skabt så mange problemer i andre nye bydele, er ikke adresseret i planen. Det virker som om kommunen ikke er i stand til at lære af tidligere tiders fejl.

 

Parkering

Det nævnes på side 9, at ”De ca. 45 eksisterende parkeringspladser langs Sejlklubvejs sydside indrettes som parkeringsspor langs vejen. Disse pladser tæller ikke med i parkeringsdækning for ny bebyggelse i området.” Hvorfor tæller disse 45 pladser ikke  med i parkeringsdækningen, selv om de i altovervejende grad vil blive benyttet af de nye beboere? Eller har kommunen tænkt sig at reservere dem til de eksisterende brugere af sejlklubberne? Og hvordan skal det konkret ske?

 

Der vil ifølge planen også skulle etableres 75 parkeringspladser på den nordlige side af Sejlklubvej. Hvor mange parkeringspladser vurderer kommunen i alt, at der skal etableres som konsekvens af byggeriet? Hvor mange pladser til beboere? Hvor mange til gæster? Hvor mange til handlende? Hvor mange til de eksisterende sejlklubmedlemmer?

 

”Afsætningspladser til institutionen kan placeres i Bådehavnsgade” (side 9).  Skal der placeres afsætningspladser til institutionen? Eller skal der ikke placeres afsætningspladser? Hvad vil konsekvenserne være for de eksisterende parkeringsforhold på Bådehavnsgade, hvis der skal etableres afsætningspladser?

 

”40 % af parkeringen kan placeres uden for lokalplanområdet, hvis der maksimalt er en gangafstand til lokalplanområdet på 400 m.” (side 9).  Hvor - på hvilke arealer - vurderer kommunen konkret, at der kan placeres 40% af parkeringen indenfor 400 meter fra Stejlepladsen?

 

 

Øvrige forhold

Hvor skal der være de selvbygger-boliger, som bygherren By og Havn omtalte på orienteringsmøde i efteråret 2019, og som også omtales i By og Havns præsentationsmateriale? Hvorfor vil kommunen ikke pålægge bygherre/give bygherre mulighed for at lade opføre selvbygger-boliger via mindre byggefelter?

 

Hvor i lokalplanen er der konkret givet plads til det fælles superværksted for områdets beboere med fælles værktøj og maskiner, som By og Havns præsentationsmateriale omtaler? Og som mange kommende såvel som eksisterende beboere ville kunne drage nytte af i en tid, hvor genbrug, upcycling og fællesskab er på dagsordenen. 

 

Hvad er der blevet af den badebro, som er indtegnet i By og Havns præsentationsmateriale? Al erfaring viser, at i et område med så mange unge mennesker så tæt på vandet, vil beboere og udefrakommende bade i vandet, uanset, om det er lovligt eller ej. Det sker f.eks. ved Sandkaj i Nordhavnen. Og det vil uden tvivl ske ved Stejlepladsen og fra Rotteøen i Fiskerhavnen. Derfor bør lokalplanen fastlægge, at der skal etableres en badebro ved Stejlepladsen, ligesom det er sket andre steder i København. Hvis der kan anlægges en strand i Valbyparken, tæt på en regnvandskloak og på trods af Natura 2000, kan der rimeligvis også anlægges en badebro ved stejlepladsen.

Det er åbenlyst, at lokalplanen har fjernet en række af de kreative og nyskabende elementer fra det påtænkte byggeri, som bygherren selv fremlagde og ønskede indtænkt i deres byggeri. Det er helt uforståeligt, at kommunen, som ellers bør have befolkningens bedste i centrum, har fjernet disse elementer. Kommunen skylder en forklaring på, hvorfor disse elementer er forsvundet ud af lokalplanen? 

 

Hvordan vil kommunen helt konkret sikre at ”De nuværende fiskerifunktioner og arealer til rekreation bevares”? (side 14). 

 

Hvem er i sidste ende ansvarlig for, at det ”sikres i planlægningen, at grænseværdierne for støjniveauer i de fremtidige bygninger og på friarealer kan overholdes”? (side 17). Og hvordan vil det blive sikret konkret?

 

Hvordan vil det påtænkte byggeri konkret bidrage til ”stedets unikke marine karakter”? (side 20)

 

Hvordan sikrer lokalplanen at der ”tages højde for områdets kulturhistoriske værdier, så de væsentligste kvaliteter kan udnyttes som et aktiv og være identitetsskabende for det nye byområde, samt være til gavn for både bevarelsen og oplevelsen af byens historie”? (side 22) … så historien og sammenhængen ikke forsvinder?