Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Foto af lokalplanområdet Vejlands Kvarter

Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter

Planerne skal muliggøre et nyt boligområde med skole, daginstitutioner, plejehjem, serviceerhverv samt butikker

Høringsfrist:

22. oktober 2020
Indsendt af:
Sten Holmgaard Sørensen og Mikael Garnæs
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1692
By:
København K
Postnr.:
1123
Vi har svært ved at forstå sammenhængen i, at der bygges videre på Amager Fælled og at lokalpolitikerne her i Københavns Kommune samtidig  taler om hvor vigtigt det er, at vi byboere har adgang til nærliggende natur og grønne åndehuller. Da der i foråret blev forbudt adgang (pga. covid-19-tiltagene) til adskillige rekreative områder, herunder de få grønne områder her i city, fik vi som borgere besked på, at vi bare kunne søge andre steder hen, som f.eks. Amager Fælled! En anden begrundelse for at Amager Fælled bevares i sin nuværende helhed er, at Amager Fælled er et enestående rekreativt areal tæt på City, både naturmæssigt og kulturhistorisk, hvilket er en væsentlig medvirkende faktor til, at København er blevet en af de mest attraktive byer i verden. Hvis Lærkesletten bebygges vil mange sjældne dyre- og plantearter være truet på deres eksistens, og derudover vil et udbygget Vejlands Kvarter i den planlagte størrelse sætte et fodaftryk på hele Amager Fælled, der kraftigt vil belaste de dyr og planter som findes på Amager Fælled i dag. Et eksempel på denne kraftige belastning er den med byggeriet medfølgende kunstige belysning på gader og stier samt i lejlighederne. Rent trafikalt er Ørestad allerede fyldt, både på vejene og i den offentlige transport. De 5000 nye beboere på Amager Fælled vil betyde at Vejlands Kvarter ikke kan hænge sammen trafikalt.  Derfor: bevar Amager Fælled som den er, og stop for mere byggeri! Med venlig hilsen Sten Holmgaard Sørensen og Mikael Garnæs      
Læs høringssvar fra Sten Holmgaard Sørensen og Mikael Garnæs
Indsendt af:
Liva Gerd Bonnesen
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1691
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg ønsker, at dette lokalplansforslag tages af bordet. Som borger i Københavns Kommune gennem næsten et helt liv, gør det mig virkeligt trist at være vidende til, hvordan Københavns Kommune vil omdanne Amager Fælled til bebyggelse og parklignende natur. Nogle af de største naturoplevelser i kommunen har jeg haft her: Freden og roen og oplevelsen at være langt væk fra alt, kunne gå på opdagelse i naturen ad små skjulte trampestier, at kunne plukke brombær, lytte til nattergalene, græshoppesangerne og gøgen en stille juni aften, opleve skovhornuglen jage i silhuet mod fuldmånen, den stille tikken af græshopper i de lune august- og septemberaftener, de mange sommerfugle og insekter og udsigten fra højene ud over Lærkeslettens vidder. Midt i København! I hvilken anden storby har indbyggerne og turisterne adgang til sådanne naturoplevelser? Københavns borgere har brug for Amager Fælled som et bynært rekreativt åndehul med ro og fred. Når København ikke har flere store grønne områder tilbage, og har færre grønne arealer end mange andre store nordiske byer, er det forstemmende, at Københavns Kommune vil bygge på det sidste stykke sammenhængende vilde bynære natur i København, som ikke er en park planlagt ned til mindste detalje. Byggeriet af en ny bydel bestående af 2000 boliger med 5000 indbyggere, som kiler sig ind på Amager Fælled harmonerer ikke med kommunens strategi om at gøre København til en grøn, bæredygtig og CO2 neutral by. En bydel vil få store konsekvenser for Amager Fælleds karakter af et stort sammenhængende og vildt naturområde med stor biodiversitet. Amager Fælled skal bevares i sin helhed, for hvis den opdeles, vil dens økosystemer hænge dårligere sammen og biodiversiteten blive forringet. Det er ikke rimeligt, at boligbyggeri i det fineste naturområde i Københavns Kommune bruges som et middel til at finansiere et gældsplaget metrobyggeri. Pengene må findes andre steder.   Faldende biodiversitet En bydel med 5000 indbyggere vil medføre et voldsomt publikumspres på hele Amager Fælled. Det vil føre til øgede forstyrrelser i form af endnu flere udøvere af forskellige friluftsaktiviteter. Det vil presse pattedyr, fugle og padder, som vil få svært ved at finde ro til at yngle og fouragere. Jeg kan forestille mig, at en stor del af beboerne vil holde hund, som vil blive luftet på Fælleden, heraf mange uden snor, da mange hundeejere ikke finder det nødvendigt. Det vil påvirke især hare, ræv og den eneste vilde selvbærende bestand af rådyr i Københavns Kommune, som vil blive jagtet rundt i krattet og blive stresset. Byggeriet placeres på naturtypen overdrev, som er en truet naturtype i Danmark. Der er helt specielle dyre- fugle- og plantearter tilknyttet til naturtypen. Byggeriet vil påvirke yngle- og fourageringsmulighederne negativt for bla. skovhornugle, gøg, nattergal, tornsanger, græshoppesanger og tårnfalk. De eneste sanglærker i Københavns Kommune yngler her, ligesom harer og rådyr fouragerer her. Blå Kærhøg på vinterophold fouragerer over området i vinterhalvåret. Stor vandsalamander, som er en bilag VI art, og dermed en af de strengest beskyttede arter efter EU's naturbeskyttelsesdirektiver, har både sommerhabitat og vinterhi på Lærkesletten. Det er forbudt at ødelægge dens raste- og ynglesteder. Jeg undrer mig meget over, hvorfor Kommunen ikke har fået uvildige biologer til at vurdere bydelens konsekvenser for dyre- og planteliv.   Øget trafik Det fremgår klart af lokalplanen, at bydelen vil generere en voldsomt trafikpres på Vejlands Alle, både under anlægsfasen og når byggeriet er realiseret. Dette harmonerer ikke med visionerne om København som en klimavenlig og CO neutral by. Trafikken vil medføre en voldsom forøgelse af bilstøj, som selv støjafværgende foranstaltninger ikke vil kunne afbøde tilstrækkeligt for beboerne i bydelen. Den øgede trafik vil også kunne høres langt ind på Amager Fælled og med sin baggrundssusen forstyrre oplevelsen af fred og ro.   Forringer Københavnernes mulighed for at have adgang til bynatur af høj kvalitet Vores børn og børnebørn har brug for at kunne færdes i vild bynær natur. En ny bydel på Amager Fælled vil forringe Københavnernes muligheder for at opleve en natur med høj biodiversitet med deraf følgende naturoplevelser. Kommunen kan anlægge nok så mange indgangsportaler, naturformidlingscentre, bål- og shelterpladser, udsigtskiler, stier mv, men oplevelsen af at være ude i den vilde natur tæt på byen vil være tabt. Muligheden for at opleve en lang række af vores hjemmehørende, nogle af dem relativt sjældne, pattedyr, fugle og padder vil ikke være til stede længere. Tilbage vil være et område, som nok er grønt (det er fodboldbaner også) men uden den store oplevelsesværdi for Københavnerne. Stop byggeriet på Amager Fælled!  
Læs høringssvar fra Liva Gerd Bonnesen
Indsendt af:
Frida
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1690
By:
København
Postnr.:
2300
København burde får mere natur ikke mindre. En stor del af amagerfælled er allerede forsvundet, blevet til boliger og hvad man ellers kan finde på. Men det må være på tide at stoppe, og lade naturen blive i byen 
Læs høringssvar fra Frida
Indsendt af:
Kristina Valberg
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1689
By:
Kbh k
Postnr.:
1728
Bevar fælleden og stop alle byggeplaner der. Bevar naturen og biodiversiteten. 
Læs høringssvar fra Kristina Valberg
Indsendt af:
Kim scharboe
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1688
By:
Kbh.s
Postnr.:
2300
Jeg vil hermed gøre indsigelse mod byggeriet på Amager Fælled. Jeg har gennem 50år med stor glæde benyttet Amager fælled, som barn med at fange haletudser, frøer og ihærdigt prøve at fange en hare. Jeg har gennem årene set hvordan man bid for bid at taget af vores natur til bla, byggeri og Metro. Her på mine gamle dage bliver fælleden brugt dagligt til dejlige afstressende gåture, hvor man kan nyde stilheden og den fantastiske natur. Man undre sig når alle taler om at der skal mere natur ind og man så ødelægger det der er. Med en stor ny bydel og 5000 nye beboer vil det give en kæmpe negativ virkning på hele Amager fælled og ikke kun på det planlagte bebygget område.  Når man så høre at pengene er der til at købe fælleden fri, så giver det endnu mindre mening. Vi er alle blevet klogere på, hvor vigtig naturen er så derfor: drop byggeplanerne på fælleden.  
Læs høringssvar fra Kim scharboe
Indsendt af:
Martin Møller
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1687
By:
København S
Postnr.:
2300
Den natur, der er tilbage på Amager Fælled, bør bevares. Den er værdsat af rigtigt mange af os og vil blive det endnu mere i fremtiden. Det er meget bekymrende, at naturen skal holde for, hver gang der er brug for penge. Det er ikke i balance, for på et tidspunkt er der ikke mere natur tilbage, og så skal pengene alligevel skaffes på en anden måde. Det bør vi gå i gang med nu, så vi ikke mister mere af den værdifulde natur, vi har tilbage.
Læs høringssvar fra Martin Møller
Indsendt af:
Lone Clausen
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1686
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg modsætter mig byggeriet og ønsker at naturen bevares videst muligt! 
Læs høringssvar fra Lone Clausen
Indsendt af:
Dorthe Brinkmann
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1685
By:
Vejle (tidl. Islands Brygge)
Postnr.:
7120
Jeg har boet på Islands Brygge og gået SÅ mange skønne ture på Amager Fælled og altid været stolt af denne grønne perle med det fantastiske dyreliv og natur i vores hovedstad. Jeg har glædet mig til at vise vores datter og kommende generationer denne perle og er derfor ganske fortvivlet over at man overveje at bygge på en del af dette. Selvom jeg er flyttet væk, gør det ondt helt ind i hjertet, at vi risikerer at miste området og de sjældne dyre- og plantearter der er der.  København burde gå foran med og vise at vi passer på den unikke natur - det vil vores kommende generationer sætte pris på. 
Læs høringssvar fra Dorthe Brinkmann
Indsendt af:
Sanne Engelsmann
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1684
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar Amager Fælled Københavns kommune bryster sig af at være grøn og at skulle blive grønnere i fremtiden. Det læser og hører vi jævnligt, og det står i kommuneplanen. Det lyder nu som en farce, og jeg føler mig svigtet af de politiske partier som jeg igennem årene har støttet da jeg troede at de ville mit og mine med københavnere det bedste. Der mangler grønne områder i forhold til de mange nye byggerier der er opstået. Der er allerede røget en stor del af Amager Fælled til bebyggelse og Metro, det er noget vi som har boet og opvokset ved siden af Amager Fælled kan se tydeligt. Det er med beklagelse jeg kikker på metro og byggerier som var vigtigere end grønne områder og biodiversitet. Jeg og mange af dem jeg kender, er vokset op med at lege på Amager Fælled, fange haletudser, insekter og andre smådyr og lukke dem ud igen når vi skulle hjem. Det har være helt fantastisk at kunne få lov til at opleve den ”vilde” natur som barn. Jeg og mange af dem jeg kender bruger Amager Fælled flere gange ugentlig, og det er fantastisk at kunne bo midt i København, og samtidig opleve vilde dyr. Det er noget jeg drøfter med ikke-Københavnere jævnligt, og de misunder os denne pragtfulde mulighed. Jeg ser med gru på en fremtid uden denne fantastiske natur og biodiversitet. Hvis det planlagte byggeri bliver gennemført vil København ikke længere føles attraktivt for mig og min familie. Jeg er med på at der skal være udvikling, men jeg tænker også at vi er blevet klogere siden aftalen om byggeriet blev lavet. Den gang var vi ikke så kloge, vi vidste ikke hvor vigtig naturen er for os som mennesker og vi vidste ikke at der var så mange truede dyrearter på Amager Fælled. Vi skal passe på vores natur, det kan ikke bare komme igen, hvis i fortryder om flere år. Denne beslutning har alvorlige konsekvenser for vores natur og biodiversitet. Helbredsmæssigt har naturen en god indflydelse på os som mennesker, og vi har brug for et pusterum når vi bor i en storby hvor alting går meget hurtigt. Både globalt og nationalt er ekstraordinært mange både dyre- og plantearter forsvundet, og mange flere trues af udryddelse, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Vi har i den fremtid, vi går i møde, ikke kun en klimakrise, men også en naturkrise på vej. København skal også bidrage til at imødegå denne naturkrise. Det kan vi bl.a. imødegå ved at bevare Amager Fælled, hvor der er så ufattelig stor biodiversitet og hvor der bliver ved med at dukke nye dyre og plante fund op. Det er observeret at større sammenhængende naturområder alene ved deres størrelse har en positiv betydning for biodiversiteten. Det er derfor vigtigt, at de større naturområder bevares som de er. Det gælder i høj grad på Amager Fælled, Kalvebod Fælled og hele området omkring Kalveboderne, herunder Sydhavnstippen. Der er nogen som har glemt at følge med tiden. Da aftalen om byggeri blev vedtaget var der ikke så meget byggeri på Amager og der var derfor ikke så meget trafik. Nu er trafikken til og fra Amager helt håbløs i myldretiden. Der er kø over alle broer og trafikken kører langsomt. Der er kommet en markant stigning af trafikstøj. Dette vil bestemt ikke blive mindre med det nye byggeri. Der er ikke noget i kan diske op med der kan ændre på dette. Der har været en enorm befolkningsvækst igennem de sidste mange år, og vores bystruktur kan ikke håndtere denne vækst. Vi på Amager har problemer med vores kloaksystemer og får vand i kælderen ved megen regn. Det sker også i de nye byggerier i Ørestaden, det problem forudser jeg bliver større hvis der fjernes grønne arealer og bygges beton i stedet for. Københavns kommune svigter os der bor på Amager og det kan være temmelig svært at forstå. Jeg håber og beder for at Københavns kommune vil tænke sig godt om og ikke være for stolte til at lave om på sin beslutning om at bygge på Amager Fælled. Som jeg tidligere nævner ved jeg at vi skal udvikle os, men vi bliver også nødt til at tage den nye viden om natur til os og anerkende at vi har brug for den, måske endda i større grad end den har brug for os. I vil gøre mig, min familie og venner meget glade hvis i skrinlægger byggeriet på Amager Fælled.
Læs høringssvar fra Sanne Engelsmann
Indsendt af:
Kirsten Slots
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1683
By:
København S
Postnr.:
2300
Amager Fælled er et unikt naturområde, som ikke bør bebygges yderligere. At bygge på Fælleden, er lige så absurd, som det set i bakspejlet var at planlægge at dække søerne til for at etablere en motorvej ind igennem København centrum. Det blev dengang stoppet, og i dag er tanken helt absurd. lad os sikre os at næste generation ikke ser på os hovedrystende og siger, hvordan kunne I gøre det.  Under Corona nedlukningen, blev det tydeligt at København har brug for hver en bid af sine grønne områder. Fælleden myldrede af folkeliv. Der var mennesker i hver en krog, og i hvert et buskads. Det er netop det der er så særligt ved fælleden. Let tilgængelig med metro og cykelstier, og samtidig så tæt på vild natur somman kan komme. Et rigt fugle og insektliv. Helt unikt for en europæisk hovedstad, at kunne tilbyde denne grønne lunge.
Læs høringssvar fra Kirsten Slots
Indsendt af:
Moira Werner
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1682
By:
København NV
Postnr.:
2400
LAD NATUREN BEHOLDE SIN KNEBNE PLADS   Dette høringssvar er det første jeg har skrevet. Denne sag ligger mig tungt på hjerte og jeg håber inderligt at lokalpolitikerne vil høre befolkningens råb om ikke at bygge på Amager Fælled.   Alene antallet af høringssvar i sagen bør vise de ansvarlige lokalpolitikere at I ikke repræsenterer befolkningens ønsker for Fælleden og den københavnske natur.  Vi er mange der er desperate for at så meget som muligt af vores vilde danske natur bevares – så vild som det kan lade sig gøre, så der er håb for den yderst pressede biodiversitet. Og ofte er det utrolig svært som menneske, som borger og sikkert også som politiker at overskue hvor man skal sætte ind og kan gøre en mærkbar forskel. At forholde sig til den store globale krise som naturen er I kan nemt gøre os opgivende og apatiske. Denne sag er et klokkeklart eksempel på, hvor det kan betale sig at sætte ind! Det skriger til himlen at ophæve en fredning for mere byggeri, på et sted hvor sjældne arter trives og yngler! Der er brug for den vilde natur! Og der er brug for store, sammenhængende områder, for at der kan være et artsrigt liv og et økosystem der kan opretholde sig selv. Dette har mange vidende mennesker, private som eksperter, garanteret beskrevet for jer i detaljer, meget bedre fagligt begrundet end jeg er i stand til det.  Og har vi først ødelagt et økosystem, er det utrolig krævende at genskabe det igen, hvis det overhovedet er muligt.   Gør det eneste rigtige, byg et andet sted og bevar vores alle sammens vilde Amager Fælled.   Venlig hilsen Moira Werner
Læs høringssvar fra Moira Werner
Indsendt af:
Annette Høst
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1681
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Høringssvar til Lokalplansforslag Vejlands Kvarter, sagsnr 2019-0020165:  ”Et lands naturskønhed er en nationalformue, hvoraf slægt på slægt gennem sekler skal leve. En eneste generation kan lægge den øde; ikke snese af generationer kan bringe den på fode igen. Intet slægtled med tilbørligt fremsyn og med respekt for det overleverede vil gå med til et sådant ødelæggelsesværk.”  Dette citat udtrykker i essens problematikken omkring de aktuelle planer for Vejlands Kvarter, selvom det er skrevet for mere end 100 år siden*.  Og essensen af denne indsigelse til lokalplanen er derfor også: Vis ”tilbørligt fremsyn” og drop ødelæggelsesværket på Amager Fælled. Omkostningerne er for store. Vedr AF-FREDNING: Hele projektet hviler på et beskæmmende grundlag: loven om at ophæve fredningen af Amager Fælleds Lærkeslette, Selinevej Nord og Stejlepladsen i Sydhavnen.  Af-fredningen, og hele Vejlandsprojektet er kun til for at dække By&Havns metrogæld. Det har ikke gyldighed som ”vigtige samfundsmæssige interesser”, der ellers er eneste begrundelse for at kunne ophæve en fredning politisk.  Der er hermed åbnet for en uhyggelig præcedens for at en fredning overalt i Danmark kun er en fredning indtil kortsynede lokale interesser finder det opportunt at af-frede. Men….. hvis man kan AFFREDE kan man vel også besinde sig og GEN-FREDE: Henstilling: Gen-Fred arealerne! Flere organisationer har påvist at pengene til at dække metrogælden findes andre steder. VEJLANDSKVARTERETS  PÅVIRKING AF FÆLLEDENS LIV. I lokalplanen er området for vejlandskvarters udbredelse præcist markeret med streger. Disse streger er kun teori og skønmaleri, de viser kun kvarterets netto størrelse. Brutto størrelsen, udbredelsesområdet for det vi faktisk vil sanse og mærke, er meget større: Først 10 års bygge-støj, dernæst lys, støj og trafik fra 5000 menneskers aktivitet, som vil række langt længere ud og påvirke alt Fælledliv, presse både os mennesker og al flora og fauna. Fælleden kan ikke tåle flere indhug. Som københavner, nabo til og bruger af Amager Fælled har jeg bevidnet hvordan salami-politikken har gjort Fælleden mindre og mindre over 45 år. Med stadig tiltagende støj og lysforurening fra det de massive nybyggerier omkring, der presser alt dyreliv.  Fælleden kan ikke tåle at blive mere trængt og presset, slet ikke i en grad som en hel ekstra by midt i det hele vil gøre. Under Corona -nedlukningen i foråret fik vi en smagsprøve på hvad så meget mere mennesketrafik betyder: ingen fred, hverken for mennesker eller dyr og fugle, fælleden bliver en fladtrådt park under så intens trafik. Det er det vilde, store, der er Fælledens skønhed og power. Fælleden holder os sunde og friske, fysisk og mentalt. At kunne tage en pause fra larm og husrækker, og hurtigt komme ud hvor vi kun hører fuglene, træernes susen og vores egen puls, og kan skue en vid horisont, det får skuldrene til at falde ned: Det kan betale sig! Måske ikke på By&Havns budget lige i år, men på Københavns samlede budget på sigt. Svarende til at man har beregnet hvor meget en borgers hverdags cykling sparer samfundet for af omkostninger. Henstilling: Drop byggeplanerne. Bevar HELE Amager Fælled! Det kan betale sig! Vedr KLIMA SIKRING: Amager Fælleds udstrækning er en nødvendig sikkerhedsventil for København i den klimaændring vi er midt i, både mht varme, vand og vind:  Fælleden sikrer køling i storbyens ophedning. Når man en hed sommeraften krydser Artillerivej, væk fra byens kolos af etage ejendomme, ud på fælleden, så falder temperaturen markant. Fælleden kan modtage og holde masser af vand ved skybrud og lanvaring regn. Og her kan vinden følge sine egne mønstre og lægge sig bredt, modsat de nye højhus bydele, der nu omgiver Fælleden: Her skaber højhusenes tætte placering ”vindtunneller ”af et format, som jeg tidligere kun oplevede i New York: almindelig vind bliver til stiv kuling, folks altaner og grundarealer er ikke til opholde sig på. Gå ud på fælleden, så er der kun svag vind. Henstilling: Bevar Amager Fælled for storbyens klima. Byg ikke mere her, der vil forøge byens hedeture og vind-tunneller. Vedr POLITIKER UTROVÆRDIGHED:   Det mangler ikke på grønne ambitioner og valgløfter om at sikre naturen og fremme biodiversiteten nationalt og lokalt. F.eks: ”Det er derfor Københavns Kommunes vigtigste ambition at bevare og beskytte de kommunale grønne områder og de arter som lever der, herunder også de sunde træer. Det er vores ambition, at kommunens naturområder skal udvikles og plejes med fokus på at styrke biodiversiteten og borgernes oplevelse af naturen." ** Dette står i himmelråbende kontrast til Lokalplanen. Man bliver som borger målløs, - og tænker: hvor vover I at lyve sådan? Henstilling: Lev op til valgløfterne om at bevare byens grønne områder. Gør som I siger; ikke det modsatte. Drop byggeplanerne. KONKLUSION: Som Københavner og Amager Fælled nabo er min henstilling derfor til besluttende myndigheder og politikere: Drop byggeriet af Vejlands Kvarter og projektets kortsigtede naturødelæggende løsninger Gen-fred arealerne, som blev af-fredet. Bevar HELE Amager Fælled, for os og kommende generationer af Københavnere. Genvind dermed lidt af borgernes respekt ved at handle mere efter jeres programerklæringer om naturbevarelse og biodiversitet. Hilsen Annette Høst, Artillerivej. *) citat af Carl Wesenberg-Lund 1915. **)Bynatur i København, 2015-2025)  
Læs høringssvar fra Annette Høst
Indsendt af:
Signe Düring
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1680
By:
København
Postnr.:
2300
Området er unikt og udgør en oase . Naturliv og rekreativt område. Da det område der nu er i spil er ret småt sammenlignet med det tidligere, virker det ikke centralt for den samlede bolig dimensionering og tabte naturområder kan ikke genetableres. Det er centralt at bevare naturen og derfor håber jeg at det kan undgås. 
Læs høringssvar fra Signe Düring
Indsendt af:
Tine Due
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1679
By:
København S
Postnr.:
2300
Bevar den unikke natur og det skønne, grønne åndehul for Københavnerne! Vi har ikke brug for mere betonbyggeri - vi har brug for at tage ansvar for naturen - NU <3
Læs høringssvar fra Tine Due
Indsendt af:
N. P. Mortensen
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1678
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Grundejerforeningen "Gylfe"
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan med kommuneplantillæg, miljøkonsekvensrapport (VVM-redegørelse) mv. for bebyggelsesprojektet ”Vejlands Kvarter”. Som lokal grundejerforening i området ved Vejlands Allé på Amager, med 60 husstande som medlemmer finder vi et ”Vejlands Kvarter” overordentligt problematisk i bl.a. trafikmæssig henseende. Som en hel by med 4. – 5.000 indbyggere, 5-sporet grundskole, serviceinstitutioner, detailhandel og faciliteter for idræts- og kulturelle aktiviteter vil der genereres en betydelig trafik ind og ud af området til Vejlands Allé og omliggende sideveje. Det drejer sig i anlægsperioden om store køretøjer med byggematerialer og entreprenørmateriel, bortkørsel af betydelige mængder af forurenet jord og affald samt fra nedbrydningen af Vandrehjemmet. Endvidere vil der være tilkørsel af ny jord og fyldmaterialer til planlagt terrænregulering samt dagligt kørslen med håndværkerbiler og arbejdstagernes personbiler. I anlægsperioden vil al trafik til/fra byggegrunden ske gennem krydset Vejlands Allé/Center Boulevard, og det vil svare til ca. 600 biler dagligt. Når byggeriet står færdigt og beboet, anslås mertrafikken, ifølge miljøkonsekvensrapporten at være ca. 5.600 biler til/fra Vejlands Allé. Oveni dette tal skal lægges ca. 4.000 biler dagligt til Vejlands Allé og Center Boulevard fra igangværende og planlagte boligbebyggelser mv. ved Bella Center og andre områder i Ørestad City Nord. I alt en mertrafik på næsten 10.000 biler i døgnet til Vejlands Allé og Center Boulevard. Under normale omstændigheder er biltrafikken i dag ca. 30.000 biler i døgnet på Vejlands Allé. I følge miljøkonsekvensrapporten og lokalplanforslaget er en del af løsningen på den trafikale situation, at krydset Vejlands Allé/Center Boulevard effektiviseres og at der indrettes en ny højresvingsudkørsel fra byggegrunden mod Vest til Vejlands Allé. Forslaget tager imidlertid ikke højde for, at kapaciteten for denne mertrafik slet ikke er til stede på Vejlands Allé, som vejen er indrettet med antal spor i dag. Trafikken på Vejlands Allé vil proppe fuldstændigt til ved etablering af bebyggelsen, og det vil dagligt bevirke stuvninger på omliggende sideveje og ind på Amager og tillige ind på de private fællesveje, som af billister bruges som smutveje til at komme frem i køen. I Grundejerforeningen ”Gylfe” finder vi det uacceptabelt, mangelfuldt, at der ikke i lokalplanmaterialet er givet anvisninger på løsning af den trafikale situation i forbindelse med Vejlands Kvarter. Tilsvarende gælder for de tusindvis af cyklister, der dagligt skal frem og tilbage fra kvarteret, herunder de mange hundrede cyklende skolebørn. Det er overordentligt kritisabelt, at lokalplanmaterialet kun finder anledning til at pege på, at den samlede trafikale løsning skal findes af kommunen hen-ad-vejen. Med bl.a. den således mangelfulde trafikale løsning ved bebyggelsesprojektet, finder grundejerforeningen det uforsvarligt at etablere Vejlands Kvarter. Med venlig hilsen Grundejerforeningen ”Gylfe” Bestyrelsen
Læs høringssvar fra N. P. Mortensen
Indsendt af:
Anne Birgitte Haxthausen
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1677
By:
Hundested
Postnr.:
3390
Jeg bor ikke selv i kommunen, så jeg protesterer især mod byggeriet på vegne af mit barnebarn og alle andre i København, så de også i fremtiden kan glædes over al den rigdom og læring, der findes på Amager Fælled. - Se på alle de dokumenterede oplysninger der er om det mangfoldige dyreliv, der leves og kræver al den plads der er i dag - ikke mindre. - Bevar hele Amager Fælled, så vi atter tør tro på en fremtid, hvor naturen respekteres og har en stemme.
Læs høringssvar fra Anne Birgitte Haxthausen
Indsendt af:
Josefine Kjær
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1676
By:
København S
Postnr.:
2300
Hvis København skal profileres (og være) en grøn bæredygtig by, hvor biodiversiteten ikke forværres yderligere, kan jeg virkelig ikke forstå, hvordan der kan laves en aftale om at bygge mere på Amager Fælled. Hvem passer på naturen i København? Hvordan kan det være i orden at folkevalgte tvangsophæver en fredning for at sikre penge til metrobyggeriet? Det danske folk valgte i 2019 en grøn dagsorden - hvor er de "grønne" folkevalgte henne? Jeg håber inderligt, at Københavns Kommune vil lytte til borgerne i kommunen og beskytte demokratiet.  Byggeriet på Amager Fælled vil presse de arter, der lever på og ved Lærkesletten. Det er direkte imod FN's verdensmål. Vi er rigtig mange, der synes, at det i dag er fantastisk at kunne opleve rådyr i Amager Fælled. Det er en oplevelse, fremtidige brugere af Amager Fælled ikke vil kunne få, hvis mere af naturen i Amager Fælled inddrives til byggeri. Pengene kan findes et andet sted. Byggeriet kan rykkes til et mindre artsrigt sted. Det er muligt at bevare Amager Fælled og den natur, der er tilbage i Københavns Kommune. 
Læs høringssvar fra Josefine Kjær
Indsendt af:
Jette
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1675
By:
Taastrup
Postnr.:
2630
Bevar naturen på Amagerfælled.!! 
Læs høringssvar fra Jette
Indsendt af:
Kim J Henriksen
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1674
By:
København S
Postnr.:
2300
I vort hjem mener vi at lokalplanen er i direkte modstrid mod kommunens erklærede politik om at gøre byen grøn og C02 neutral i 2025. Hertil kommer så mange uafklarede problemstillinger af miljømæssig art, at vi må afvise denne lokalplan. Det fremgår i forslaget at klage over miljøvurderingen kan først indgives efter vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget. Dette er helt uacceptabelt og hermed et overgreb mod den demokratiske ide’ med at borgere kan afgive høringssvar, og formuleringen gør derfor denne høring ganske overflødig. Vi stiller derfor også spørgsmål til om denne fremgangsmåde udgør et lovbrud.   Seks årsager til at forkaste lokalplanen Amager Fælled skal fastholdes i “Naturpark Amager” som et sammenhængende naturområde, som nøgle til at bevare og konsolidere biodiversitet, og sikre det eksisterende fauna, fugle og dyreliv. Fastholdelse af hele fællelen som rekreativt areal med vild natur er afgørende for bylivskvalitet.  Corona-nedlukningen har gjort det tydeligt, at københavnere har brug for et stort nærliggende naturområde. De store mængder giftigt materiale der er blevet deponeret på den gamle losseplads vil ligge som en tidsindstillet bombe under bebyggelsen uanset dyr forsegling, og giftudslipsskorstene. Byggeri her er en trafikal katastrofe. Der står klart i forslaget; ”Krydset ved vejlands er i forvejen er udfordret på kapacitet, og problemerne vil øges med byggeriet medfører forsinkelser og kødannelser i myldretiden.” Byggeriet vil uanset lette facader bidrage til stigende CO2 forbrug - til udvinding, fremstilling og transport af materialer, til bærende konstruktioner og etageadskillelser, samt ekstraudgifter til fundering i den gasholdige og forurenede jord, bortkørsel af forurenet den jord fra udgravninger til kloakker, el og vand, og ikke mindst tilkørsler af enorme mængder ren jord. Bebyggelsens spillevand skal til rensningsanlægget Lynetten, der er udfordret på sin kapacitet og afventer udbygning. Logikken må være at man ikke kan bygge mere i byen før Lynettens udvidelse er gennemført.   Miljø og natur Det påstås at påvirkningen af natur og fauna på de nuværende naturarealer vil være moderat, hvilket også gælder for den rekreative anvendelse af resten af fælleden ved arealinddragelsen, til trods for at det udgør næsten 1/3 af Fælledens nuværende areal. Den eksisterende natur er i forvejen under pres grundet befolkningsvæksten på det nordlige Amager. Coronakrisen har på vist at vi har brug for meget mere og ikke mindre plads til rekreative områder, efterfølgende har vi set at brugen af Fælleden er steget markant. De store boldbaner med græs kan ikke regnes med som naturareal, hvorfor dette areal skal tages ud af ligningen for naturarealer på Fælleden. Byggeri i det såkaldte Vejlands kvarter vil udrydde alle de levende habitater og plantearter, der gennem årtier har etableret sig her, og resultatet er faldende biodiversitet og ødelæggelse af den enestående fauna der er opstået her på den gamle losseplads. Byggeriet er desuden en afvisning af et tidligere landsplandirektiv med Fælleden som grøn kile ind til byen, idet Vejlands kvarter udgør et nyt storbyområde, som vil generere mere partikelforurening og mere trafik i København. Hermed ignoreres Fælledens funktion som afgørende kilde til luftudskiftningen i byen. Losseplads er fuld af giftig fabriksaffald samt metangas, og ingen kender konsekvenserne ved at grave løs i undergrunden til alle den infrastruktur og de fundamenter der skal understøtte det omfattende byggeri. At bygge her svarer til at bygge oven på Keminovas giftdepoter ved Limfjorden. Ingen er i dag tvivl om at havene stiger, hvilket vil påvirke grundvandsspejlet overalt, også på lossepladsen. For at kunne bygge her skal der pumpes forurenet vand væk, men hvor skal det pumpes hen? Sender de direkte ned til den lille sø nord for området, eller skal det renses først og yderligere fordyre byggemodningen. Vi mener ikke at denne lokalplan kan vedtages grundet forureningsproblemerne. Giften har bedst ved at ligge uberørt, da en total oprensning er umulig. At bygge oven på en giftgrund uden at rense den op først kan ikke være lovlig.   Trafik. Vi mener det er fuldstændig uforsvarligt, at man i København blive med at bygge uden prognoser for det stigende transportarbejdes følger for luftforurening og C02 udslippet. En forsat udbygning af København uden klar analyse og løsning på de pendlingsmønstre, der bidrager til stigning i antallet af køretøjer på det københavnske vejnet og byens udfaldsveje, er skandaløst. Ca. 40 % af københavnerne pendler hver dag ud af byen, og numerisk stiger dette tal med befolkningstilvæksten, som også genere stigning transportarbejde ind til byen. Når kommunen henviser til metroens vigtighed, må man gøre sig klart at denne kun bruges af ca. 25 % af kommunens indbyggere uden bil, og derfor ikke influerer på hverken biltrafikken eller bilejerskabet. Lokalplansforslaget vil genere øget trafik, forurening og bidrage til de i forvejen kaotiske trafikproblemer på Vejlandsalle. Ud over boliger, er der planlagt, erhverv, butikker, hotel, lagerhoteller og en skole hvor elever skal sættes af.  Alt i alt vil det bidrage til de nuværende umulige trafik forhold, som i forvejen øges med byggerier på den anden side i Ørestad. Der står i forslaget; ”Krydset ved vejlands er i forvejen er udfordret på kapacitet, og problemerne vil øges med byggeriet. Byudviklingen omkring Vejlands Alle vil medfører forsinkelser og kødannelser i myldretiden.”  Dette udsagn siger lysende klart at man at den ikke kan godkende den forelagte lokalplan.     Boliger, bebyggelsesplan og infrastruktur Uanset charmerende illustrationer kan enhver se at dette byggeri bliver lige så højt og tæt som i andre nye bydele, hvilket underminerer påstanden om en landsby, som et lavt-tæt projekt måske kunne underbygge. Bortset fra en central grøn plads forseglet mod den giftige undergrund, vil det meste af bebyggelsen udgøres af befæstede pladser og fordelingsveje, så at tale om biodiversitet er en hul påstand. Alle byrum bortset fra gårdrummene fungerer som kørselsadgange til alle dele af bebyggelsen. Gårdrummene er reelt ganske traditionelle. Der snydes ved at indikere udsigt med lave huse for enden men et punkthus her på 6 etager med udsigt over fælleden vil formodentlig blive resultatet. Lokalplanen opdeler bebyggelserne i 3 mindre kvarterer, hvor af det nærmest Vejlands alle skal have karakter af et center med en masse funktioner. Ankomstpladsen fra Vejlands alle kaldes et byrum, men udgør først og fremmest indkørsel til fordelings- veje og til p- huse, foruden her gives mulighed for 20.000 m2 etage areal til serviceerhverv, hotel og lagerhotel, samt andre erhverv i stueetagerne. Med andre ord et hav af udadvendte funktioner der vil bidrage til unødig trafik internt i forhold til beboerne og til køerne på Vejlands Alle. I betragtning af at de lokale veje siges planlagt til ophold og leg, er de udlagt til 30 km zone, foruden at skolegården også fungerer som fordelingsvej. Ud over at byggeriet skal opføres med lette facader, står der intet om bygningernes bærende dæk og andre beton konstruktioner eller om de betonpiller, der skal støbes ned i den tvivlsomme undergrund Det er intet bud på et konkret miljøregnskab for det enorme CO2 forbrug der går til udvinding, fremstilling og transport af materialer, til udgravning af infrastrukturelle anlæg og fundering eller tilkørsel af jord oven på lossepladsen. Hvis kommunens krav om en CO2 neutral by i 2025 skal overholdes kan denne lokalplan ikke følgelig ikke vedtages. Bebyggelsens spillevand skal til rensningsanlægget Lynetten, der er udfordret på sin kapacitet og afventer udbygning. Logikken må være at man ikke kan bygge mere før der er kapacitet her til nybyggerierne, hvorfor man ikke kan godkende byggeriet før Lynettens udvidelse er gennemført.     Matrikulering, salg af grunde, boliger og priser Området er delt i tre delområder, som hver yderligere kan udmatrikuleres og underdeles i flere byggefelter, hvilket lægger op til flere forskellige bygherrer med spekulative interesser. Kommune og grundejer er en og samme, uanset at det By og Havn A/S der har reelt overtaget grunden. I Det fremgår at Kommunen har en vision for miljøkrav til nybyggeri, hvor kommunen er bygherre eller kontraktmæssig bruger. Men i dette tilfælde er grunden overgået til By og Havn i samarbejde med PensionDanmark, som også spekulerer i grundsalg og ejendomme, og en yderligere udmatrikulering i mange grunde indebære nogle fordele for alle parter. Det handler om at sælge til højstbydende, ideen er at tjene på at bygge her på Fælleden. Kommunen går ud fra DGNB certificering hvis enterprisesummen er over 21 mill.kr. men under gælder andre krav. Det må indebære at flere udstykninger og hermed billigere byggerier kan slippe med en nemmere certificering. Gældende lovgivning og bygningsreglementet er ikke stramme nok til at sikre C02 neutralitet, fordi man ikke medtager dem samlede miljøbelastning for et byggeri i forhold til råstofbrydning, fremstilling og produktion af stål, beton, materialer, transporter. By og havn har klar interesse i at sælge jord til højest mulig m2 priser. De kommende developere og bygherrer har også klare forventninger til profit når de bygger, og at sælge flest mulig m2 dyrest muligt. Det endelige byggeri formodentlig være noget helt andet en det vi præsenteres for i forslaget. I årevis har vi andre steder været vidne til diverse dispensationer for øget tæthed og øget højde, så hvorfor ikke her. Prisen på håndtering af giften og metanen, byggemodning, kloakering, anlæg med gas, vand og el, varme, samt infrastrukturen på grunden skal betales at de fremtidige beboere. Med andre ord det bliver dyre m2 uanset de bygninger der måtte opføres. Det betyder udelukkelse af almene boliger, da er underlagt krav om en maksimum pris per m2, hvorfor de ekstraudgifter der vil blive påført dette byggeri vil gøre det usandsynligt at de kan være med. Før de begynder at udmatrikulere og sælge og bebygge grundene skal vi skatteydere i byen ovenikøbet bidrage betale for omlægning af krydset i Vejlands til hvad de i lokalplanen kalder en optimering af krydset, uanset den helt umulige opgave.   Ideen med at bygge her med grøn udsigt til Fælleden handler om at sælge til højstbydende og for By og Havn vedkommen også at finansiere den dybt forgældede metro. Vi vil ikke have flere dyre ejerlejligheder, og vi ønsker heller ikke at belaste klimaet og øge befolkningsvæksten på bekostning af naturen, så derfor mener vi at denne lokalplan forslag skal tages af bordet.
Læs høringssvar fra Kim J Henriksen
Indsendt af:
Cathrine Engelhardt Sand
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1673
By:
København S
Postnr.:
2300
Amager Fælled er en fantastisk grønt område, jeg nyder at benytte det, og ser end da dådyr derude på mine morgneløbe ture, hvor skønt er det lige, så tæt på centrum af København.  Der er altid mange brugere af Amager Fælled, og under corona har vi set, hvor mange der har benyttet sig af denne grønne oase i København. Vi har brug for mere luft og natur.  Forfærdelig trist at der er planer om at bygge på Amager Fælled! 
Læs høringssvar fra Cathrine Engelhardt Sand
Indsendt af:
Grete Rolsted
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1672
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København
Postnr.:
2100
Jeg er vedvarende frustreret over følgende forhold :  Vores beslutningstagere taler hele tiden om nødvendigheden af CO2 reduktion. Ligeledes taler de vedholdende om den trængte danske natur og biodiversitet. Der tales også om byboeres behov for nærliggende natur og grønne åndehuller, som bevisligt nedsætter stres. På den baggrund virker planerne om Vejlands Kvarter som varm luft og greenwashing ! Jeg er en mindre bemidlet københavner, som har haft stor glæde af nem og billig adgang til at høre lærkens trille. Jeg har haft veninders børn, også med trængt økonomi, med på lærkesletten. Her var vi så heldige at se en rovfugl "muse " samt at lære lidt om fugle og vilde blomster. Alt det vil beslutningstagere tage fra os almindelige københavnere ! Jeg tror, ved, at vi almindelige vælgere vil have den største respekt for beslutningstagere, der tør indrømme, de tog fejl ! og omgør planerne om dette byggeri !
Læs høringssvar fra Grete Rolsted
Indsendt af:
Mikkel Mortensen
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1671
Virksomhed / Organisation :
Actiwise.dk
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg elsker at bruge Amager Fælled, jeg går tur, jeg løber, jeg underviser i løb, jeg cykler der. Jeg elsker at det er lige i min baghave på trods af at jeg bor i København.  Som ellers stolt Københavner, synes jeg det er forfærdelig trist, at der skal bygges på Amager Fælled. Jeg synes det er trist, at vi med den viden vi har omkring klima, og ønsker om flere grønne områder, at det bliver ignoreret ved at affrede områder og bygge det til. Jeg er trist over at se flere partier snakke om biodiversitet, manglen på vild natur, og ønsket om mere grønt i København, samtidig med at de stemmer for at bygge på Amager Fælled.  Bliver Amager Fælled plastret til med beton, kan jeg ligeså godt bo et andet sted, det er så stor en del af Amager og vi får det aldrig igen! 
Læs høringssvar fra Mikkel Mortensen
Indsendt af:
Susanne Bloch Kjeldsen
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1670
By:
København K
Postnr.:
1401
Protest over lokalplanforslag om at bebygge Amager Fælles ved Vejlands Kvarter, da Amager Fælles er et enestående rekreativt areal, som gør København til en af de mest attraktive byer i verden og er et vigtigt frit areal for dyreliv. Der er allerede taget mere end rigeligt af fælleden. København vokser og vokser og det er vigtigt at værne om det, der gør byen attraktiv.
Læs høringssvar fra Susanne Bloch Kjeldsen
Indsendt af:
Jørn Skjaldgaard
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1669
By:
København S
Postnr.:
2300
Stop byggeri af Amager Fælled , der skal ikke være beton her, naturen skal være i fred , til glæde for os alle, ikke mendst dem der bor der, dyrene
Læs høringssvar fra Jørn Skjaldgaard
Indsendt af:
Kirsten Skau
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1668
By:
København S
Postnr.:
2300
Der skal ikke bygges på Lærkesletten , eller rettere mere på Amager Fælled . Miljøet , naturen ,dyrene og menneskerne kan ikke klare mere byggeri , der er bygget mere end rigeligt her . Vi mennesker har brug for natur , der er taget meget af fælleden allerede , nu må det slutte. Der er ikke plads til mere byggeri med masseraf mennesker , biler , støj og forurening ,her er så meget trafik allerede nu. og lad nu dyrene her have den sidste rest i fred. denne dejlige plet midt i København, skal ikke bebygges .      Mvh.
Læs høringssvar fra Kirsten Skau
Indsendt af:
kim frøstrup
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1667
By:
københavn
Postnr.:
2400
Som gammel Amagerdreng gør det ondt at se hvad der er sket på AF og omegn. Der hvor DR byen er opført løb vi og spillede fodbold og vi legede og fangede dyr (dem var der masser af dengang) der hvor Ørestad er opført. Nu vil de bygge på Lærkesletten,der kan ikke blive meget natur og vilde dyr tilbage til vores børnebørn og det gør ondt,det eneste der bliver tilbage til dem, er den gæld som vores politikkere har stiftet.DET MÅ VÆRE EN OMMER
Læs høringssvar fra kim frøstrup
Indsendt af:
Lasse
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1666
By:
København S
Postnr.:
2300
Hvis i ødelægger denne skønne natur kan det ikke gøres om. Vær sød at tænke på os borgere, tænk på dyrene og de fremtidige generationer. Pengene må kunne findes på anden vis.
Læs høringssvar fra Lasse
Indsendt af:
Peter Alving
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1665
By:
København
Postnr.:
1416
Undertegnede bor centralt på Christianshavn og dermed tæt på Amager Fælled. I min dagligdag sætter jeg stor pris på den lette adgang til dette naturområde, som i både størrelse og kvalitet er af en ganske anden kaliber end Christianshavns Vold. Jeg har derfor fulgt sagen om Amager Fælled tæt, siden debatten om den mulige bebyggelse af Strandengen startede i 2016 – og i mindre intensiv grad helt tilbage fra de første spadestik til Ørestad. Min holdning er, at Amager Fælled (det, der stadig er tilbage af den!) skal bevares som naturområde i sin nuværende helhed. Som argument for at bebygge den såkaldte Lærkeslette i stedet for Strandengen er det blevet fremført, at førstnævnte del af Fælleden har en relativt lav naturværdi og ikke har samme forekomst af sjældne arter som Strandengen. Her er der imidlertid ikke taget højde for 1) at Lærkesletten bidrager til Amager Fælleds karakter af at være et stort, sammenhængende naturområde; 2) at Lærkesletten ved at være sammenhængende med et artsrigt areal som Strandengen får en betydning, som rækker ud over dens egen naturværdi isoleret set – eller 3) at Lærkesletten har betydning som fourageringsområde for mange fugle – talrige i både arter og antal – der yngler på Fælleden. Amager Fælled rummer den største af sangfugle i Københavns kommune – for nogle af arterne er den det eneste ynglested i kommunen. Mange fugle yngler tilmed på selve det planlagte byggefelt. Hvis byggeplanerne reailiseres, vil mange af fuglene forsvinde. Det planlagte byggeri må også forventes at få negative konsekvenser for den nærliggende Strandeng. Tilsyneladende har kommunens politikere nu fået øjnene op for betydningen af Strandengens naturværdier, og der er kommet på tale at frede arealet. Det lyder selvfølgelig positivt. Men en fredning vil ikke være meget værd, hvis arealet samtidigt belastes af lys- og støjforurening, øget persontrafik m. m. fra et nærliggende boligområde af en størrelse som det foreslåede Vejlands Kvarter. Amager Fælled er fuglenes helle, hvor der er plads og føde. Det gælder sjældne arter, men også meget store bestande af almindelige arter. Derfor skal Fælleden beskyttes af hensyn til biodiversiteten. Hver gang man har taget en bid af Amager Fælled og ofret natur på bekostning af såkaldt byudvikling, er mængden af fugle faldet – der findes tydelig dokumentation for dette på Dansk Ornitologisk Forenings fugleregistrerings-database. Men også af hensyn til mennesker bør man droppe disse byggeplaner. Amager Fælled er meget brugt af skolerne i området, når der skal undervises i naturen, og af patienter på Psykiatrisk Center Amager, der finder ro og lindring ved at vandre i området. Under corona-nedlukningen er den almindelige borgers behov for adgang til natur, frisk luft og åbne vidder kun blevet yderligere accentueret. Det er gang på gang dokumenteret, at adgang til naturområder gør en betydelig positiv forskel for menneskers helbred, både fysisk og psykisk. Det gælder især, når vi taler om artsrig og varieret natur som netop Amager Fælled. Også derfor skal Amager Fælled bevares i sin nuværende helhed; for københavnerne vil næppe få mindre behov for adgang til natur i fremtiden, set i lyset af den voldsomme byggeaktivitet, der finder sted i disse år, hvor der bygges højt og tæt, desværre ofte uden at friarealer er tænkt ind i tilstrækkelig grad. Landskabeligt fremstår placeringen af Vejlands Kvarter rent ud sagt klodset og nærmest som en ”hovsa-løsning”. Bydelen er placeret uden nogen umiddelbar god forbindelse til Sundby metrostation, der oprindeligt netop er intenderet til at skulle betjene et boligområde (nemlig det på Strandengen, som man jo heldigvis har droppet planerne om nu). Det er tanken, at dette skal løses med en vej hen over Strandengen til stationen, men dette er mildt sagt heller ikke uproblematisk, af grunde som er berørt ovenfor. Desuden er Vejlands Kvarter placeret som en massiv klods, der fuldstændigt vil ødelægge den oplevelse af et åbent landskab, som man i dag kan få ved at skue fra Amager Fælled sydpå mod Kalvebod Fælled. Rent trafikalt virker planerne om et Vejlands Kvarter med 5.000 nye beboere heller ikke gennemtænkt. Det virker som om Ørestad allerede er fyldt op trafikalt, både på vejene og i offentlig transport. Københavns kommune har i de senere år formuleret ambitiøse politikker for både natur og bæredygtighed. Dette er jo prisværdigt, men det har kun værdi, hvis kommunen også lever op til de smukke intentioner i praksis. Hvilket nu engang er helt uforeneligt med at ødelægge et stort og værdifuldt naturområde for at give plads til byggeri.
Læs høringssvar fra Peter Alving
Indsendt af:
Ellen Obdrup
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1664
By:
København
Postnr.:
2400
Lad nu vær med at bygge naturen væk på Amager Fælled. Vi er mange mennesker, der nyder naturen i området, finder ro & fred i hverdagen. Det kan vi ikke, hvis det bliver bygget til med boliger. Desuden er det totalt uacceptabelt at skide på alle de andre arter, der bor i området. Vi har så lidt natur tilbage i Danmark.. Det er ikke fair at tage alle deres levesteder på grund af økonomi og magtinteresser... Vi står i en global biodiversitets- og klimakrise, som kan ende med et økologisk kollaps. Hundredevis af arter uddør hver eneste dag, og det er politikere, som jer, der er skyld i dette. Politikere som godkender vanvittige byggeprojekter, som driver rovdrift på naturen og befolkningen tydeligvis ikke ønsker. Dette er blot et ud af utallige eksempler. Vi er vrede. Forvent modstand. 
Læs høringssvar fra Ellen Obdrup
Indsendt af:
Kristine Lindberg
Dato: 21. oktober 2020
Svarnummer:
1663
By:
København s
Postnr.:
2300
Bevar Amager fælled! Amager fælled er vild bynær natur. Et åndehul for voksne og børn i byen, hvor bioiversiteten trives. Der er mulighed for fysisk aktivitet, mental afkobling og hygge. Hvorfor ødelægge og begrænse den nære natur omkring os? Bevar Amager Fælled til gavn for os alle nu og i fremtiden
Læs høringssvar fra Kristine Lindberg

Sider