Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Vejlands Kvarter - lokalplan 599, kommuneplantillæg nr. 4 og miljørapporter
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Høringssvar Amager Fælled
Københavns kommune bryster sig af at være grøn og at skulle blive grønnere i fremtiden. Det læser og hører vi jævnligt, og det står i kommuneplanen. Det lyder nu som en farce, og jeg føler mig svigtet af de politiske partier som jeg igennem årene har støttet da jeg troede at de ville mit og mine med københavnere det bedste. Der mangler grønne områder i forhold til de mange nye byggerier der er opstået. Der er allerede røget en stor del af Amager Fælled til bebyggelse og Metro, det er noget vi som har boet og opvokset ved siden af Amager Fælled kan se tydeligt. Det er med beklagelse jeg kikker på metro og byggerier som var vigtigere end grønne områder og biodiversitet. Jeg og mange af dem jeg kender, er vokset op med at lege på Amager Fælled, fange haletudser, insekter og andre smådyr og lukke dem ud igen når vi skulle hjem. Det har være helt fantastisk at kunne få lov til at opleve den ”vilde” natur som barn. Jeg og mange af dem jeg kender bruger Amager Fælled flere gange ugentlig, og det er fantastisk at kunne bo midt i København, og samtidig opleve vilde dyr. Det er noget jeg drøfter med ikke-Københavnere jævnligt, og de misunder os denne pragtfulde mulighed. Jeg ser med gru på en fremtid uden denne fantastiske natur og biodiversitet. Hvis det planlagte byggeri bliver gennemført vil København ikke længere føles attraktivt for mig og min familie. Jeg er med på at der skal være udvikling, men jeg tænker også at vi er blevet klogere siden aftalen om byggeriet blev lavet. Den gang var vi ikke så kloge, vi vidste ikke hvor vigtig naturen er for os som mennesker og vi vidste ikke at der var så mange truede dyrearter på Amager Fælled. Vi skal passe på vores natur, det kan ikke bare komme igen, hvis i fortryder om flere år. Denne beslutning har alvorlige konsekvenser for vores natur og biodiversitet. Helbredsmæssigt har naturen en god indflydelse på os som mennesker, og vi har brug for et pusterum når vi bor i en storby hvor alting går meget hurtigt. Både globalt og nationalt er ekstraordinært mange både dyre- og plantearter forsvundet, og mange flere trues af udryddelse, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Vi har i den fremtid, vi går i møde, ikke kun en klimakrise, men også en naturkrise på vej. København skal også bidrage til at imødegå denne naturkrise. Det kan vi bl.a. imødegå ved at bevare Amager Fælled, hvor der er så ufattelig stor biodiversitet og hvor der bliver ved med at dukke nye dyre og plante fund op.
Det er observeret at større sammenhængende naturområder alene ved deres størrelse har en positiv betydning for biodiversiteten. Det er derfor vigtigt, at de større naturområder bevares som de er. Det gælder i høj grad på Amager Fælled, Kalvebod Fælled og hele området omkring Kalveboderne, herunder Sydhavnstippen.
Der er nogen som har glemt at følge med tiden. Da aftalen om byggeri blev vedtaget var der ikke så meget byggeri på Amager og der var derfor ikke så meget trafik. Nu er trafikken til og fra Amager helt håbløs i myldretiden. Der er kø over alle broer og trafikken kører langsomt. Der er kommet en markant stigning af trafikstøj. Dette vil bestemt ikke blive mindre med det nye byggeri. Der er ikke noget i kan diske op med der kan ændre på dette. Der har været en enorm befolkningsvækst igennem de sidste mange år, og vores bystruktur kan ikke håndtere denne vækst. Vi på Amager har problemer med vores kloaksystemer og får vand i kælderen ved megen regn. Det sker også i de nye byggerier i Ørestaden, det problem forudser jeg bliver større hvis der fjernes grønne arealer og bygges beton i stedet for. Københavns kommune svigter os der bor på Amager og det kan være temmelig svært at forstå.
Jeg håber og beder for at Københavns kommune vil tænke sig godt om og ikke være for stolte til at lave om på sin beslutning om at bygge på Amager Fælled. Som jeg tidligere nævner ved jeg at vi skal udvikle os, men vi bliver også nødt til at tage den nye viden om natur til os og anerkende at vi har brug for den, måske endda i større grad end den har brug for os. I vil gøre mig, min familie og venner meget glade hvis i skrinlægger byggeriet på Amager Fælled.