Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Lindholmsvej 18 - lokalplan 588

Lokalplanen skal muliggøre en tilbygning til en eksisterende bevaringsværdig bygning på Lindholmsvej 18.

Høringsfrist:

18. november 2019
Indsendt af:
Jan Hansen
Dato: 7. november 2019
Svarnummer:
13
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Som nabo til dette formiddagsstøjhelvede, så vil en udvidelse med flere elever blive et glem det herfra. Og så vil man gøre støjhelvedet til en eftermiddags/aften begivenhed, så jeg skal sidde i min stue og ikke kan være i min have. Gør man det offentligt om aften, vil der så være nogle voksne tilstede eller skal vi selv være politibetjente?
Læs høringssvar fra Jan Hansen
Indsendt af:
Lennart og Tove
Dato: 4. november 2019
Svarnummer:
12
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vi vil på det kraftigste protestere mod hele den samlede plan for tilbygning og udvidelse af Lilleskolen. Vi bor tæt på skolen, og oplever hver eneste dag støjgener i et ellers fredeligt og rendyrket villakvarter. Historisk set (vi har boet på adressen siden 1987) har myndighederne i tidens løb accepteret flere udvidelser af aktiviteterne på Lilleskolen, på trods af massive protester fra naboer/omgivelser, og konsekvensen har altid været den samme: mere trafik og mere støj. Det ville klæde nærdemokratiet, om man denne gang lyttede til indsigelserne, og stoppede dette projekt helt, inden det bliver til virkelighed. Noget af det essentielle ved villabebyggelse er adgangen til en ugenert have, både med hensyn til støj og med hensyn til indsyn. Dette aspekt vil blive helt og aldeles ødelagt for de tætte naboer og delvis ødelagt for beboerne lidt længere væk, med en tilbygning med glaspartier i op til 10 meters højde, og som om det ikke er nok, med offentlig adgang i døgnets 24 timer til et stort areal. Støjgenerne er i dag voldsomme, og vil givet blive værre med de ny tiltag, også fordi ”støjkilderne” (larmende børn/unge) kommer højere op, og derfor ville blive endnu mere markante. Tanken om offentlig adgang, med mulighed for skrig og råb i aften- og nattetimerne, og ingen form for ansvar hos institution eller myndighed, gør at man som beboer kommer til at føle sig magtesløs. Glæden ved at opholde sig i sin egen have, hvor man ellers har fred og frihed for indsyn, bliver væk. Forslaget med offentlig adgang betyder også med stor sandsynlighed støj i weekenderne, og så er den sidste rest af stilhed forsvundet. Vi vil også erklære os enige i de mange indsigelser som allerede er lagt frem, fra dem der bor tættest på, ikke mindst Martin og Benedikte. Skyggediagrammerne i forslaget er ikke retvisende, idet de viser virkningen ved meget selektive tidspunkter. Med f.eks. et sent tidspunkt i august måned, hvor solen står lavere, vil skyggevirkningerne være langt værre. Det gælder både for tidligt forår og sent efterår. Det er ellers tidspunkter, hvor man med glæde opholder sig i haven , og nydelsesværdien af den sene sol er stor. M.h.t. ændring af rammeområde for lokalplan vil vi ligeledes protestere. Området er , og skal fremdeles være, et boligområde. En ændring kan ses som en mulig glidebane for andre kommercielle interesser. Lilleskolen er en privat virksomhed, der sælger undervisning. Lad os lave en sammenligning, og forestille os at vi i stedet har en fabrik, der f.eks. fremstiller legetøj. Denne fabrik har i tidens løb udvidet virksomheden, til stor gene for de omkringliggende beboere, og nu vil de udvide, og etablere en samlehal i 10 meters højde, med indsyn til private haver. Der er vareleverancer af op til 50 biler morgen og eftermiddag, alle støjregulativer er overskredet, og den påtænkte samlehal vil udvide støjen til at også inkludere aftentimer. Er der nogen, der (i et område som ifølge lokalplanen er beregnet til boligområde med fortrinsvis private villaer), ville godkende en udvidelse af aktiviteterne af denne karaktér????? Lilleskolen er et fremmedartet element i vores villakvarter. Den bedste løsning ville være, at Lilleskolen flyttede til en placering der bedre passer til aktiviteterne, og hvor mulighederne for at udvide virksomheden passer til skolens ambitioner. Som sagt indledningsvis har vi en lang histore, hvor Lilleskolen, en privat virksomhed, altid har, på trods af masser af beboerprotester, fået lov til at udvide efter eget ønske. Det ville klæde nærdemokratiet hvis man denne gang lyttede til de beboere, som lider under de gener som skabes af aktiviteterne, og siger entydigt nej til udvidelserne og den påtænkte ændring af lokalplanen.
Læs høringssvar fra Lennart og Tove
Indsendt af:
Berit Rasmussen
Dato: 31. oktober 2019
Svarnummer:
11
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Om end jeg ikke er direkte nabo til Den Lille Skole, vil jeg gerne protestere mod den foreslåede lokalplan. Jeg finder at der i teksten er tale om et uanstændigt skønmaleri både af selve den arkitektoniske fremtræden og af de gener, der vil være for de umiddelbare naboer. Samtidig vil man sætte en præcedens for fremtidige lignende uigennemtænkte projekter i villakvarterer. Lokalplanen postulerer at tilbygningen tilpasses arkitektonisk til konteksten, herunder villaområdet og de bevaringsværdige bygninger. Nybygningen, med sine mange skæve vikler i alle planer, minder mere om en gammel skilift end en bygning i et villakvarter. Man må kunne kræve en langt langt mere pietetsfuld arkitektur og en bygning, der i proportioner passer sig bedre ind uden at dominere omgivelserne. Hvad ville der være i vejen med en rolig rektangulær bygning i to etager med en luftig facade? Ideen med vertikale grå lameller er jo ikke hel åndssvag. Hvorfor skal der visuelt skriges så højt? Og hvorfor en tagterasse så lyden kan brede sig endnu længere ud over kvarteret? Lav et sedumtag eller brug tagpap i stedet, det ville referere til lokalområdet. Nu fremstår forslaget til en nybygning som et misfoster midt imellem to bevaringsværdige bygninger, med hver deres byggestil. Nybygningen rager højt op og bortset fra at det ad åre vil blive gråt, kan man ikke se det spejle sig i nogen anden bygning i lokalområdet. Der er skæve vinkler og hippe detaljer overalt, unødige og for naboerne yderligt generende elementer med ringe arkitektonisk værdi. Elementer som også bidrager til at nybygningen visuelt dominerer hovedbygningen stedet for at spille med. I teksten angiver man at bygge i 1-2 etagers højde, men alligevel formår projektet at rage op til 10m op i luften, hvor der er højest. Det er så højt at man kommer lidt op over hovedbygningens tagrende, jvf visualiseringen vendt mod vest. Vanligvis er en etage 3m høj, så der er ingen grund til at komme så højt op. Skabelsen af ”Byrum A” lyder jo umiddelbart besnærende, men er en af de unødvendigt generende bygningselementer. Jeg har prøvet at skimme i Inspirationskataloget for Byrum udgivet 2012 og ”Fællesskaber I Forandring” udfærdiget af ”Tænketanken Byen 2025” fra 2015, begge udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, for at finde eksempler på Byrum i villakvarterer, placeret på en lignende matrikel. Der findes simpelthen ikke nogen lignende eksempler eller visioner. Man kunne mistænke at ”Byrum A” er et skalkeskjul for at berettige en visuelt både fremmed og dominerende detalje i form af en kæmpe opholdstrappe. En detalje der forventes at tiltrække aktivitet efter skoletid og på fridage til yderligere gene for omgivelserne. Det samme gælder tagterrassen. Nu fremgår det ikke om tagterrassen vil blive en del af ”Byrummet”, men deroppe fra får man maksimeret støjudbredelse og øget indkigsgenerne. Det ser også ud til at det er de skærmende vægge på terrassen, der lægger de sidste m til i højden. Når der har været aftenarrangementer på skolen, har man kunnet høre det helt ned til Valløvej. Det går selvfølgelig an et par weekends om året, men ikke på hverdagsbasis. Offentlig adgang til Multibanen lyder indtagende, men bliver garanti også problematisk, især hvis man bevarer byrumstrappen, med de mange siddepladser. I umiddelbar nærhed ligger det lille grønne anlæg Trekanten i vinklen Sonnerupvej/ Valløvej. Her er der en dejlig lun nedgang til det underliggende varmeanlæg. Denne nedgang er jævnligt samlingspunkt for kvarterets unge, til betydelige gener for naboerne. Ud over støj og lejlighedsvis knallertræs, flyder det med spiritusflasker, lattergasampuller og andet affald. På Brønshøj Skole er der også Byrum. Her kan man opleve at aflevere sine børn mellem tomme dåser og rygegrej. I børnehaven på Fuglsang Alle bliver der også festet på deres legeplads og pædagogerne må lige gå en runde for at fjerne skår, sølvpapir og rygepapir inden børnene kan komme ud. Indbliksgenerne negligeres totalt. Hvordan kan opholdskarnapper mod nabohus i højden ikke genere? Og hvis det bliver et offentligt Byrum med adgang til byrumstrappen/tagterassen bliver det jo i et stærkt udvidet tidsrum. Ligeledes nedtones skyggegenerne betydeligt. Dette til trods for at skyggediagrammerne tydelig viser at forårsjævndøgnets kl. 1600 skygge mørklægger hele haven hos naboen og at der ved sommersolhverv kun er sol i den fjerneste ende af haven allerede kl. 1900. Så er der beplantningen. Der er flere store flotte træer end dem der nævnes. Det er muligt at de af en eller anden grund ikke er markerede som bevaringsværdige, men træerne i byggefeltets NV-hjørne må jo nødvendigvis fjernes. Der figurerer så nok så fint nogle høje træer bag ”skiliften” på visualiseringerne og er med til at blødgøre indtrykket, men disse træer kommer ikke til at findes. Man vil plante 5 nye træer. Hvor vides ikke, men med en stamme omkreds på 18-20cm bliver det nogle små gnallinge, som først får højde og veludviklet krone om årtier. Man må som minimum stille krav om at der tilplantes med langt større træer uanset at det er fordyrende for projektet. Om end man kan have sympati for skolens behov for udvidelse, er det mig uforståeligt, at man har accepteret denne malplacerede arkitektur og i den grad udviser hensynsløshed overfor sine omgivelser og naboer. Lokalplanen må forkastes og der må stilles langt skrappere krav til en kommende tilbygning, både hvad angår højde og udformning.
Læs høringssvar fra Berit Rasmussen
Indsendt af:
Christian Ehlert-Jensen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
10
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Da jeg gennem vores netværk her i området omkring Lillleskolen har erfaret, at skolen har planer om en tilbygning, som ingen af naboerne er interesseret i, hvilket jeg efter at have set den planlagte tilbygning, har stor forståelse for. En sådan bygning bør ikke opføres i et parcelhuskvarter. Jeg er ikke selv nabo til tilbygningen, som mest af alt minder om et udsigtstårn, som man normalt placerer i en naturpark, men kan dog se den fra mit hus. Bygningen vil som sådan ikke genere mig, men af hensyn til Lilleskolens naboers privatliv, vil jeg da håbe, at Lilleskolen vil have forståelse for fortsat at have et godt naboskab og således vil respektere privatlivets fred, ved ikke at lade den skitserede bygning opføre. Jfr. det skitserede, er der såvel mod nord som mod øst store vinduer, der vil kunne give indkig direkte ned i naboernes haver. I forslag til lokalplan side 7 fremgår: "Mod Lindholmsvej har facaden en åben og transparant karakter, der synliggør livet inde i tilbygningen. Facaderne, der vender mod nabovillaerne har en mere lukket karakter. Her er facaderne indrettet med dybe vindueskarnapper, MED MULIGHED FOR OPHOLD". Læser jeg rigtig? "Så skriger det da til himlen". Har man virkelig forestillet sig, at man kan sidde i vindueskarmene og kigge ned i naboernes haver, hvor der kun er ca. 3 meter til skellet Hvis byggeriet bliver gennemført, trods de mange protester, vil jeg foreslå, at man viser så meget hensyn til naboerne, at der ikke bliver direkte indkig/nedkig til disse. Der kunne f.eks. opsættes rektangulære vinduer i bygningen i en sådan højde, at indkig/nedkig ikke bliver muligt. Vinduerne skal tilsyneladende være af gennemsigtig glas, og må således ikke matteres. Beklæd evt. facaden med en klatreplante, hvilket vil fjerne noget af det "bombastiske" udseende mod naboerne - og kompensere for de træer, der pludselig ikke er bevaringsværdige. Fra gangbroen fra den gamle til den nye bygning bliver der ligeledes indkig til naboerne mod Tårnholmsvej. Her må der også kunne findes en løsning, der forhindrer dette. Det fremgår ikke helt tydeligt, om man fra tagterassen kan se ned i naboernes haver. Hvis dette er tilfældet, bør der også her træffes foranstaltninger til, at dette ikke er muligt. Hvilken del af grunden skal uden for skolens åbningstid være åben - gælder det også tagterassen? Hvis dette er tilfældet, tror jeg skolen kommer til at fortryde, idet der er meget nærliggende fare for hærværk, støj og klager fra omkringboende. Hvem skal man egentlig klage til over støj m.v.? I hvis interesse er det i øvrigt, at lade dele af skolen være åben? Jeg tror ikke naboer eller omkringboende vil anvende den åbne del af skolegården, idet de har deres frirum i egne haver, som nogle i øvrigt risikerer at få spoleret, hvis byggeriet gennemføres som planlagt. Så - kære Lilleskole - hvis i får medhold i dette uskønne byggeri, så vær venlig at respektere Jeres naboers privatliv, ved at lave nogle ændringer af bygningen, så privatlivet ikke generes. Hvis der skal eller kan tales om herlighedsværdi for denne bygning fra en skala fra 0 - 10, mener jeg skolen vil få 5, medens naboerne vil få 0. Og til Jer, der ønsker bygningen og som har "slået stregerne" - kunne I selv tænke Jer at være naboer til bagsiden af dette 10 meter høje tårn? Der tegnes da også lidt af et "glansbillede" af hvor stille og roligt alting foregår omkring Lilleskolen.. Om morgenen og om eftermiddagen oplever vi da her på Tårnholmsvej meget trafik og smækken med bildøre - og biler, der accelererer kraftigt op, fordi forældrene måske er kommet lidt for sent af sted. 30 km/t zone??? Med udvidelse af elevtallet vil trafikmængden yderligere blive forøget. Jeg har i øvrigt erfaret, at skolen henstiller, ar forældre ikke parkerer eller sætter børn af på Højstrupvej, hvilket forårsager, at støjen og biltrafikken, herunder parkering kommer til at genere beboerne på Tårnholmsvej og Lindholmsvej.
Læs høringssvar fra Christian Ehlert-Jensen
Indsendt af:
Torben Haeusler
Dato: 18. oktober 2019
Svarnummer:
9
By:
BRH
Postnr.:
2700
Vi må protestere mod en udbygning af den karakter i et område der er et ældre villakvarter. Det kan ikke være hensigten at private erhverv kan komme til at sætte et så markant præg på kvarteret, ej heller en virksomhed der sælger undervisning. Tagterrasse med langt kig over kvarteret og uhindret kig til mange haver nedsætter herlighedsværdien for nuværende beboere. De trafikale forhold tåler heller ikke at blive yderligere belastet ,med travle forældre der afleverer om morgenen ,-slet ikke set i lyset af en kommende merindskrivning af elever på skolen. Merindskrivning er skolens eneste mulighed for merindtægt...,.de offentlige tilskud ser bestemt ikke ud til at stige, med yderligere pres fremover på støj og trafikgener. At der så samtidigt skal etableres et offentligt åbent område med synes kun at give anledning til gener også ud over skolen normale åbningstid og i weekenden. Man kan jo frygte at skolen vokseværk bare er starten på udvidelser til at rumme alle klassetrin, mønstret med at expandere for at skaffe penge har været toneangivende gennem årene, så en placering af virksomheden i et erhvervsområde synes at give mere mening.
Læs høringssvar fra Torben Haeusler
Indsendt af:
Karin og Leif Eriksen
Dato: 16. oktober 2019
Svarnummer:
8
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Ang. Ny lokalplan for udvidelse af L villeskolen på Lindholmsvej 18 / Højstrupvej 68. Vi må på det kraftigste protestere mod den planlagte tilbygning og udvidelse af Lilleskolens aktiviteter samt muligheden for offentlig tilgængelige udearealer efter skolens åbningstid som skitseret i "Forslag til lokalplan". Støjgenerne fra skolen er rigelige som de er og en tilbygning som den planlagte kan kun gøre det værre, dels pga. tilbygningens udformning, og dels pga. en forventet forøgelse af elevtallet fra det nuværende 134 til 152. Tilbygningens planlagte højde, angives som ”varierende højde, dog maksimalt 10m”, desuden ”en tagterrasse og en siddetrappe gående fra terræn til 2. etage", altså udsigtsplatforme med mulighed for udøvelse af musik og med udsyn over de omkringliggende huse og haver. Den ny lokalplans bestemmelser synes at give mulighed for en del dispensationer bl.a. §6. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1 : Kan tagterrassen fx omdannes til klasseværelse med mulighed for flere elever? Stk. 7 : Er der mulighed for yderligere tilbygning el. ombygning af den bevaringsværdige bygning? §9. Støj og anden forurening. Hvor mange dB mon støjniveauet fra skolen ligger på? Man vil lave en ny lokalplan for Lindholmsvej 18 med bl.a. ”pejlemærker for en levende by og en by med kant” men man kan ikke komme uden om at Lilleskolen siden sin oprettelse i 1968 har været beliggende i et gammelt villakvarter og skolen bør derfor forblive en Lilleskole af hensyn til omgivelserne. Lokalplanen muliggør at en del af skolens område gøres ”offentligt tilgængeligt udenfor skolens åbningstid”, med andre ord: en døgnåben legeplads for hvem som helst, med diverse aktiviteter og støjniveauer. Vi kan kun frygte for de fester der, om sommeren, kan afholdes i ”det offentligt tilgængelige Byrum” , et Byrum som ingen har opsyn med eller ansvar for. Hvor klager man over støj fra ”det offentligt tilgængelige Byrum”? og er der grænser for dB? og til hvor sent på natten må festen fortsætte? Vi deler ikke kommunens drøm om ”en bedre sammenhæng mellem skolens område og det omkringliggende boligområde”. Det fremgår af sagsfremstillingen at ”Brønshøj-Husum Lokaludvalg ingen kommentarer havde til projektet”. Vi tillader os at spørge, hvor tæt på skolen udvalgets medlemmer bor?
Læs høringssvar fra Karin og Leif Eriksen
Indsendt af:
Martin
Dato: 16. oktober 2019
Svarnummer:
7
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg er direkte nabo til Den Lille Skole i København (Brønshøj) og lever både til dagligt og i weekenden med skolens effekt på nærmiljøet og lokalsamfundet. Nedenfor har jeg skitseret de indvendinger og kritikpunkter jeg har ift. forslag om lokalplan Lindholmsvej 18: 1. Parkeringsgener Jf. §5 Bil og cykelparkering er der ikke krav til bilparkering. Men som følge af udbygningen, vil der forventet komme flere elever, om end kun et begrænset antal som det står angivet! På trods af der i materialet s.6 infrastruktur står ”Afsætning foregår på Lindholmsvej, Tårnholmvej og Højstrupvej. Den udarbejdede trafikanalyse viser, at der ikke er problemer med trafiksikkerheden og trygheden omkring skolen, og at afsætning om morgenen foregår uden trængsel og uhensigtsmæssig parkering og s. 6 i pkt. Bilparkering fremgår ”Derudover viste trafikanalysen at afsætning og parkering foregår problemfrit”, så oplever vi som Nabo til skolen parkeringsgener fra forældre der i bil skal aflevere- og hente deres børn fra skolen. Med samme antal elever på skolen, eller kun et begrænset antal flere elever, vil parkeringsgenerne i bedste fald fortsætte og i værste fald forværres. Derfor vil vi gerne have etableret parkeringspladser på skolens areal. 2. Offentlig tilgængelighed til skolens udendørsareal 24-7-365 I lokalplans forslaget § 8, stk. 5 fremgår det at: ”30 % af skolens opholdsarealer skal være offentligt tilgængelige og må ikke ved skiltning eller hegning forbeholdes områdets beboere eller bestemte brugere”. Når der står angivet at det er 30% af skolens opholds arealer som skal være offentligt, er dette i moderat sandhed. For at få adgang til de 30% af opholdsarealet, vil man skulle give 100% adgang til udendørs grundarealet! Dvs. at alle får adgang til grundarealet, legeplads, boldbaner og andet med mindre at skolen og Københavns Kommunen påtænker at begrænse adgang til resten af grundarealet med hegn, hæk eller andre foranstaltninger. Da jeg kan konstatere der ikke fremgår noget hegn, hæk eller andre begrænsende foranstaltninger på s. 8 i forslag til lokalplanen som visualisere et eksempel på et nybyggeri i overensstemmelse med lokalplanen, er det min vurdering at 100% af det udendørs grundareal er offentligt tilgængeligt. Hvis det gennemføres at 30% af skolens opholdsareal bliver offentligt (100% af udendørs grundarealet), vil alle naboer/genboer til skolen opleve øgede støjgener udenfor skolens åbningstid. Jeg er stærkt bekymret for at hele skolens udendørs opholdsareal inkl. legeplads, boldbaner mm., vil blive samlingssted for store børn og teenagere i aftentimer, weekender og skoleferier. Risikoen ved dette er, at nabolaget kan blive offer for dertilhørende problematikker som gener i form af støj i form af musik fra telefoner og højtalere, tyveri, drikkeri, svineri, glasskår, graffiti, cigaret skodder, bål, plastik affald osv. Det er særligt om sommeren vi naboer og nabolaget vil blive påvirket og generne må påtænkes at være værst, hvor vi naboer er mere i egne haver. Det er også i sommerhalvåret at der kan komme ekstra larm fra børn og unge som samlet og evt. fester om aften/weekenden. Som naboer har vi flere gange oplevet at unge udenfor skolens åbningstid, kravler rundt på skolens bygninger og arealer, og ikke tager hensyn til vores privatliv ved at kigge ind i vores haver og kaster affald ind til os. Vi vil potentielt blive disponeret for en øget påvirkning af disse gener fremadrettet. Yderligere skal Københavns kommune og Bygherre tage stilling til og lave en ansvarsfordeling og plan for at sikre 1) ro og orden 2) forsikring af skolens arealer og bygninger v. tyveri og materiel skade i form af bål og graffiti hvis opholdsarealer bliver offentlige. 3. Cykelparkering Jf. tegning 4 i forslag til lokalplan lindholmsvej 18 ønsker bygherrer at etablere 2x cykelparkering op ad hegn v. matrikel 11bi. Dette er uacceptabelt, da det giver direkte mulighed for hurtigt og nemt at hoppe over hegn ind til vores matrikel 11bi. Vi kræver at cykelparkering bliver omplaceret så det er i min. 2 meters afstand fra hegn op mod matrikel 11bi. 4. Tilbygning Som byggeplanerne er fremlagt på nuværende tidspunkt, vil vi opleve store gener i form af: a. Bygningens højde Jf. tegning 5 omfang og placering, er tilbygningen 8 meter høj tættest på matrikel 11bi (og 10 meter højt på sit højeste punkt.) Det virker til at være ca. kun 3 meter fra skellet jvf. Tegningens målestok i højre hjørne. Denne højde medfører væsentlige indbliksgener til nabogrundens friarealer, og er derfor ikke i overensstemmelse med bygningsreglementet §195. Det virker yderligere ureglementeret at bygge en 8 meter høj bygning så tæt på skel og er derfor i uoverensstemmelse med gældende regler, servitutter og bygningsreglementer f.eks. bygningsreglementet §176 mv. b. Tagterrasse Jf. side 8 i forslag til lokalplan lindholmsvej 18 og illustrationerne ”Visualisering, der viser et eksempel på et nybyggeri i overensstemmelse med lokalplanen set mod syd” og side 9 ”Visualisering af en situationsplan, der viser et eksempel på et nybyggeri og indretning af udearealer i overensstemmelse med lokalplanen” påtænkes det at etablere en tagterrasse. Det fremgår ikke på illustrationerne eller i afsnit §8 stk. 1 friarealets størrelse, om ophold på tagterrassen medfører udsyn mod nord og bl.a. matrikel 11bi eller hvorvidt tagterrassen er afskærmet fra udsyn mod nord og matrikel 11bi pga. vægge/værn. Jeg betragter det som væsentlige indbliksgener jf. bygningsreglementet §192, hvis nybyggeriet på det nuværende grundlag vil etablere indblik til matrikel 11bi via deres tagterrassen. Dette er uacceptabelt. c. Vinduers og glas placering - Sydvendt vindue på 1. sal og etablering af gangbro mellem Den bevaringsværdige hovedbygning og den ny tilbygning. Jf. s. 8 ”Visualisering, der viser et eksempel på et nybyggeri i overensstemmelse med lokalplanen” og ”Visualisering, der viser et eksempel på et nybyggeri i overensstemmelse med lokalplanen set mod syd” planlægges det at etablere et nordvendt vindue samt gangbro overdækket af glas mellem den bevaringsværdige hovedbygning og den ny tilbygning. I skole vil der være øget risiko for, at der kan forekomme personkollision med glaspartier ved trængsel og leg. Da kollisioner tillige vil kunne ske med høj fart, vil der være en øget risiko for at glaspartier i gang- og fællesarealer, vil kunne forveksles med åbninger og kan medfører skæreskader. Begge disse er på illustrationerne på side 8 etableret i niveau over hegn som medfører direkte indblik til matrikel 11bi. Det vil medfører væsentlige indbliksgener til nabogrund på matrikel 11bi. jf. bygningsreglementet §192 når vinduer og glaspartier er placeret så højt oppe. Dette er uacceptabelt. Det forekommer mig at arbejdsrummet i 1. sal på den ny tilbygning må være tilstrækkeligt belyst v, østvendt vindue og evt. brug af glasdør med sprosser v. vestvendt trappe. Andre metoder må kunne anvendes til at dokumentere Yderligere giver placeringen af vinduer og valget af materialer væsentlige gener i form af de er kraftigt lysreflekterende og blændende. Det virker selvmodsigende at der på side 23 Bygning B, pkt. m) i forslag til lokalplan lindholmsvej 18 fremgår følgende ”Materialerne skal være i glas og må ikke være kraftigt lysreflekterende eller blændede” ved at anvende netop glas vil vi på matrikel 11bi netop opleve kraftigt refleksion af lys og blænding. Dette er uacceptabelt. 5. Træer I dag har vi fra vores matrikel 11bi udsyn til 7 store grønne træer, som står hvor den ny tilbygning skal placeres. Alle disse er i samme højde som den bevaringsværdige hovedbygning. Disse træer betragter vi som at have i lige høj grad bevaringsværdig-, kultur og naturmæssig værdi i en lokalplan. Hvis disse bliver fældet, mister vi vores grønne udsyn. Det vil medfører at stort set al grønt udsyn vil forsvinde og erstattes af en bygning i glas, træ osv., hvilket slet ikke kan retfærdiggøres. Dette er uacceptabelt! Det skal yderligere bemærkes at der i alt på hele grunden jævnfør fysisk optælling fra Højstrupvej og Lindholmsvej og satellitfoto er min. 15 store voksne træer som er samme højde som hovedbygningen på hele grunden. Jf. s. 36 Tegning 7b Træer er der angivet 8 bevaringsværdige træer på grunden. Men vi har fra vores grund yderligere udsyn til 7 træer (i alt 15) som ikke fremgår på tegning 7b. Disse 7 træer er ikke nævnt i hverken beskrivelser eller anden vis som en del af dokumentationsgrundlaget i forslag til lokalplan Lindholmsvej 18. Det undrer mig at alle 15 træer på grunden ikke fremgår af tegning 7B, da netop mange træer skal fældes. Det forekommer mig også som stærkt misledende information og et stærkt motiv, at alle træer som står i vejen for den ny tilbygning, ikke er angivet som bevaringsværdige uagtet deres størrelse og samme højde som hovedbygningen, men alligevel ikke har lige stor bevaringsværdig-, kultur og naturmæssig værdi i en lokalplan. Hvem har udpeget de 8 bevaringsværdige træer og fravalgt de 7 andre træer som værende ikke bevaringsværdige - Bygherrer, byggerådgiver eller Københavns Kommune? Yderligere fremgår det jf. side 7 i forslaget at der er 8 bevaringsværdige træer og der kun skal fældes 1 bevaringsværdigt træ. Dette er korrekt. Men da der ikke fremgår i materialet og tegning 7b at der på hele grunden er 15 træer, får læseren et usandt billede af hvor mange træer der skal fældes, da man læser 1 bevaringsværdigt træ skal fældes. Men sandheden er en anden. Sandheden er, at 1 træ som er kategoriseret bevaringsværdigt træ samt 7 andre træer, i alt 8 træer skal fældes. Yderligere fremgår det jf. side 7 og s. 36 tegning 7b at der på grunden blot skal plantes min. 5 nye træer på grunden for at sikre grøn karakter. Dog vil byggeriet medfører en reduceret grøn karakter på 3 træer i alt på grunden fra i dag til efter byggeriet er færdigt. Dette stemmer ikke overens med Københavns kommunes strategi ”Bynatur i København 2015-2025” samt ”Træpolitik 2016-2025” om at sikre et grønnere klima, og opprioritering af byens eksisterende og nye træer. 6. Gener ifm. byggeperiode Det må forventes at byggeprocessen tager minimum 1 år, i denne periode vil der for nabolaget som helhed være væsentlige gener i form af øget CO2 -udledningen og luftforureningen, dårlige parkeringsforhold, veje spærret for gennemkørsel pga. arbejde på byggepladsen, støjende arbejde fra byggepladsen udenfor tilladt arbejdstid, støv fra byggepladsen samt at anvendelsen af tunge køretøjer ødelægger fortove, nedkører kantstene, støv m.m. Jeg er kritisk overfor byggeriets planer ift. at undgå tung trafik gennem boligområder – særligt om natten og tidlig morgen samt i weekender. Der findes i dag kun vejledende grænseværdier for de udendørs støjniveauer, hvilket vil sige, at man som støjramt borger ingen rettigheder har – heller ikke selvom støjniveauet er meget højt. Grænseværdiernes status som vejledende betyder også, at myndigheder ved planlægning af nye boliger og andet byggeri kan vælge at se bort fra dem. Kommuner og statslige myndigheder bør overveje mere forpligtigende målsætninger for støjniveauer i deres geografi. Derfor vil jeg kræve at kommunen sikrer at der udarbejdes en plan, og forpligtende støjniveauer og luftforureningsniveau og foranstaltninger der tilegner naboer og genboer til byggeriet økonomisk kompensation i form af straf, dagbøder, afgifter mv. der f.eks. regulerer lastvognes tomgang og helt udelukker arbejde på byggepladsen samt tung trafik om natten, tidlig morgen og sen aften samt i weekender. Forskningen peger entydigt på, at bl.a. søvn forstyrrelser i særlig grad er årsag til negative sundhedseffekter. Der er derfor behov for kommunale indsatser, som kan bidrage til at sænke støjen om natten og tidlig morgen og sen aften samt i weekender. 7. Økonomisk kompensation v. forringelse af fremtidige ejendomsværdi Som følge af forslag om lokalplan Lindholmsvej 18 og nabo til byggepladsen og evt. ny tilbygning, har vi haft besøg af en ejendomsmægler for at få en professionel vurdering af byggeplanerne og lokalplanens påvirkning i forhold til vores ejendoms værdi. Den professionelle vurdering var at byggeplanerne og den nye bygning og den åbne skolegård vil sænke vores ejendoms værdi. Dette medfører en økonomisk forringelse, som vi som naboer ikke kan frasige os eller afskrive skattemæssigt. Jeg insisterer og kræver derfor at kommunen og/eller bygherrer yder økonomisk kompensation til naboer og genboer som vil medfører en økonomisk forringelse af deres ejendomsvurdering, som følge af byggeplanerne og en evt. ny tilbygning samt offentlig tilgængelighed til skolens opholdsarealer. Som følge af Skatteministeriets nuværende plan om at implementere nye ejendomsvurderinger henover 2019 til 2020, skal den økonomiske forringelse naturligvis både beregnes med udgangspunkt i det nye system som træde i kraft i fremtiden, men samtidigt på baggrund af det eksisterende som er gældende på nuværende tidspunkt for høringssvaret. 8. Usikkerhed og risiko omkring det færdige projekt er leveret jf. de nuværende byggeplaner Jeg er usikker på om det færdige projekt, hvis byggeplanerne godkendes og udføres, er i overensstemmelse med de nuværende planers udseender og illustrationer. Uanset tegninger, modeller og illustrationer kan planer kun tilnærmelsesvis give en 100% tro simuleringer af virkeligheden, så tegninger og planer er i virkeligheden ikke det papir værd det er trykt på. Dette skyldes at der undervejs i et langvarigt byggeforløb, vil blive truffet beslutninger, ændringer og omprioriteringer som følge af tid, omkostninger, kvalitet og udseende. Det er naturligvis først når det endelige projekt er færdigbygget, at vi som naboer, genboer og nabolag får en vurdering af om de nuværende planer er rammevilkår og 100% retningsgivende for det færdige projekts. Så længe der er denne usikkerhed og risiko, hvordan kan vi så være sikker på at tegninger, design, materialevalg, beskrivelser, mål, skyggediagrammer osv. er korrekte? Og ydermere hvorvidt vi som naboer og genboer undervejs i byggeriet, ikke bliver hørt omkring forhold i og omkring byggeriet og det endelige projekts helhed som vi på et senere tidspunkt ikke kan gøre indsigelse omkring og/eller klage vedrørende. 9. Manglende, ukorrekte og misledende informationer Jeg betragter byggeplanerne som værende mangelfulde på flere områder heriblandt kan nævnes: a) Det fremgår ikke hvorvidt der er udsyn med væsentlige indbliksgener til matrikel 11bi fra tagterrasse b) Trafiktællingen angiver at der ved afsætning ikke er parkeringsgener på Lindholmsvej, Tårnholmvej og Højstrupvej. Dette kan kategorisk betragtes som ukorrekt information. c) Byggeriets påvirkning på naboers og genboers fremtidige ejendomsværdi tages der ikke stilling til i forslaget til lokalplanen Lindholmsvej 18. d) I forslaget til lokalplanen s. 36 tegning 7b, er der på tegningen kun angivet 8 træer som er markeret som bevaringsværdige. I dag er der min. 15 træer på skolens grundareal. Man har ikke på tegningen indtegnet placeringen af de resterende 7 træer som skal fældes som følge af det ny byggeri. Yderligere angiver man at der kun skal plantes 5 nye træer. Jeg konstatere at der både fremgår manglende og misledende information ifm. tilbageholdelse af informationer om alle træer på grunden, da det pba. tegningen og materialet s. 7 kun fremgår at 1 træ skal fældes, mens virkeligheden er, at der skal fældes lang flere.
Læs høringssvar fra Martin
Indsendt af:
Benedikte
Dato: 10. oktober 2019
Svarnummer:
6
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Som direkte nabo til skolen har jeg/vi mange bekymringer ift. planer om udbygning af skolen: 1. Åben skolegård Hvis legepladsen gøres offentlig udenfor skolens åbningstid vil det øge støjgener for alle naboer/genboer. Legepladsen vil blive samlingssted for børn og unge med dertilhørende problematikker om støj, ballade, svineri osv. Især i sommerhalvåret vil generne være store, hvor vi naboer er mere i egne haver. Det er også i sommerhalvåret at der kan komme ekstra larm fra børn og unge som samlet og evt. fester om aften/weekenden. Hvem er ansvarlige for ro og orden samt forsikring udenfor skoletiden? 2. Den nye bygning Som byggeplanerne er fremlagt på nuværende tidspunkt, vil vi opleve mange gener ved tilbygningen: a. Bygningen er 8 m høj op mod vores grund/skel (ca. kun 3 m fra skellet jvf. tegning 5). Stemmer dette overens med bygningsreglementet? b. Vindue, udvendig trappe, tagterrasses samt glasgang fra gammel til ny bygning vil give frit udsyn til hele vores have/terrasse/hus. Det vil være yderst generende. Der vil være væsentlige indbliksgener i forhold til vores nabogrund – jvf. bygningsreglementets helhedsvurdering. c. På nuværende tidspunkt har vi grønt udsyn fra vores grund, da vi i dag har udsyn til 6 store grønne træer i samme højde med den eksisterendes bygning. Disse træer betragter vi som at have i lige høj grad bevaringsværdig-, kultur og naturmæssig værdi i en lokalplan. Men disse træer er ikke en del af dokumentationsgrundlaget eller tegningerne i forslag til lokalplan Lindholmsvej 18. Det under mig at alle træerne på grunden ikke fremgår af tegning 7B. Det forekommer mig som at være at alle træer som står i vejen for bygningen ikke har lige stor bevaringsværdig-, kultur og naturmæssig værdi i en lokalplan. Hvem har udpeget de bevaringsværdige træer, Bygherrer, byggerådgiver eller kommunen? Det virker meget belejligt at nogen har udpeget alle bevaringsværdige træer på grunden som værende dem som ikke står i vejen for byggeriet. Er det derfor man på tegning 7b har udpeget 8 bevaringsværdige træer som ikke er i vejen for byggeriet? d. Alt grønt udsyn vil forsvinde i den retning for os. Dette stemmer ikke overens med Københavns kommunes ideologi om at gøre KBH grønnere. e. Da det er store planer skolen har, vil byggeprocessen tage lang tid og hertil kommer gener i form af tunge køretøjer, larm, støv m.m. f. Vi har haft en ejendomsmægler ude for at få deres vurdering af de nye planer i forhold til vores husværdi. Her var de helt tydelige med at byggeplanerne, den nye bygning og den åbne skolegård vil sænke vores husværdi. Dette er en økonomisk forringelse, som vi ikke kan frasige os. Er der indtænkt kompensation til naboerne? g. Hvis byggeplanerne godkendes og udføres, hvor sikre kan vi så være på, at tegninger, mål , skyggediagrammer osv. overholdes? Byggeplanerne i forslaget til lokalplanen Lindholmsvej 18, giver ikke svar på hvor stor en bebyggelsesprocent skolen vil komme op på med den nye bygning, hvor meget vil elevtallet stige (dermed også støjgener) og hvad betyder ”åben skolegård” helt præcist. Vi finder materialet mangelfuldt. Alt i alt er vi utilfredse med planerne og meget bekymrede for om der lyttes nok til naboer/genboer i området.
Læs høringssvar fra Benedikte
Indsendt af:
Metroselskabet I/S
Dato: 7. oktober 2019
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet I/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedhæftede bilag.
Læs høringssvar fra Metroselskabet I/S
Indsendt af:
Heidi
Dato: 5. oktober 2019
Svarnummer:
4
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg er direkte nabo til skolen og er meget bekymret over forslaget af flere grunde som jeg vil skitsere her. 1) Hvis skolens udearealer bliver et offentligt værested udenfor skolens åbningstid, vil det sandsynligvis medføre larm på mange tider af døgnet, særligt i sommerhalvåret. Som nabo til en skole er man udsat for meget larm hver dag i dagstimerne samt i forbindelse med fester, koncerter, arbejdsweekends mm. De oftest rolige aftener og weekends kompenserer for støjen. Det vil være et stort tab, hvis denne ro forsvandt. 2) Hvis der bliver opført en stor bygning ved siden af skolen, vil det kaste yderligere skygger i vores have (reference til skyggediagrammer for d. 21/3 kl. 16 og 21/6 kl. 19). 3) Hvis der ligger en tagterasse i 8-10 meters højde tæt på vores grund, vil vores have samt andre nabohaver blive skueplads for et offentligt rum 4) Hvis dette forslag går igennem, vil vores hus højst sandsynligt falde i værdi pga de ovenstående punkter
Læs høringssvar fra Heidi
Indsendt af:
Banedanmark
Dato: 3. oktober 2019
Svarnummer:
3
By:
København SV
Postnr.:
2450
Til Københavns Kommune Banedanmark har via abonnementet på Plandata fået besked om jeres fremlagte forslag til lokalplan for "Lindholmsvej 18". Vi skal for god ordens skyld oplyse, at vi ikke har bemærkninger til forslaget. Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om vores persondatapolitik på banedanmark.dk. Hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger til os, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på borger.dk eller virk.dk Christian Granzow Holm Studentermedhjælper Banedanmark Arealer & Forvaltningsmyndighed Vasbygade 10 2450 København cghl@bane.dk www.banedanmark.dk
Læs høringssvar fra Banedanmark
Indsendt af:
Anders
Dato: 29. september 2019
Svarnummer:
2
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Offentlig adgang til skolens arealer. Som direkte nabo til skolen er det stærkt bekymrende at man med lokalplanen vil tillade at en stor del af den ubebyggede del af grunden gøres til offentlig legeplads med de støj-gener det giver til følge. Som det er i dag er der børn der leger på skolen alle hverdage indtil omkring klokken 17 hvorefter området lukkes. Denne løsning fungerer fint og er til at leve med. Med offentlig adgang vil der være støj både hverdagsaftener samt weekender hvilket vil være yderst generende. Især i sommerhalvåret hvor man ofte befinder sig udendørs. Tagterrasse med kig direkte ned i naboernes haver og boliger. Det virker urimeligt at der med den nye lokalplan gives tilladelse til at bygge en tagterrasse i 9-10 meters højde med direkte kig ned i naboernes haver og boliger. Selv om der er planværk og hække til naboejendommene vil den store højde betyde der fra tagterrassen vil være kig direkte ned i store dele af naboernes haver samt boliger. Med offentlig adgang til skolens areal vil der i princippet kunne være mennesker på tagterrassen døgnet rundt.
Læs høringssvar fra Anders
Indsendt af:
Andreas Nielsen
Dato: 23. september 2019
Svarnummer:
1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Som beboer på Højstrupvej med små børn er jeg optaget af, at trafiksikkerheden ved skolen og i området generelt forbedres mest muligt, så alle børn får en tryg og sikker skolevej. Det er min opfattelse, at de nuværende tiltag og foranstaltninger på Højstrupvej ikke i tilstrækkelig grad sikrer en forsvarlig hastighed. I forbindelse med udbygning af skolen på Lindholmsvej/Højstrupvej til flere elever, bør kommunen derfor forbedre trafiksikkerheden i området omkring skolen. Højstrupvej anvendes af en del bilister og også tung trafik til gennemkørsel fra Slotsherrensvej op til Frederikssundsvej og omvendt, hvor de sidste ca. 50 meter er via korsager alle. Det betyder reelet, at Højstrupvej er en gennemkørselvej for trafik mellem Frederikssundsvej og Slotsherrensvej og omvendt, og at den anvendes som alternativ til Husumvej. Det er derfor ikke helt korrekt, når der anføres i høringsmaterialet, at der ikke er gennemkørende trafik og at vejene er lavt trafikerede. Der er her og nu brug for at indføre langt flere og mere effektive hastighedsdæmpende foranstlatninger på Højstrupvej, og ikke kun i umiddelbar nærhed af skolen. De eksisterende hastighedsdæmpende foranstaltninger ses ikke i tilstrækkelig at sikre hastigheden, idet der ofte køres med høj fart hen til bumpene ved skolen, hvorefter der bremses op. Jeg vil kraftigt opfordre Kommunen til at undersøge mulighederne for kraftigt at begrænse eller helt lukke Højstrupvej for gennemkørende trafik, da enhver gennemkørende trafik istedet burde anvende Husumvej. Dette er for eksempel tilfældet med Tryggevældevej og Tølløsevej. Et sådant tiltag vil bidrage væsentligt til at forbedre trafiksikkerheden i området, ikke mindst for de mange børn der benytter Højstrupvej til fods og på cykel, når de skal til og fra skolen på Lindholmsvej 18 men også til og fra Brønshøj skole eller andre skoler i lokalområdet.
Læs høringssvar fra Andreas Nielsen

Sider