Høringssvar vedrørende Lindholmsvej 18 - lokalplan 588

Om end jeg ikke er direkte nabo til Den Lille Skole, vil jeg gerne protestere mod den foreslåede lokalplan. Jeg finder at der i teksten er tale om et uanstændigt skønmaleri både af selve den arkitektoniske fremtræden og af de gener, der vil være for de umiddelbare naboer. Samtidig vil man sætte en præcedens for fremtidige lignende uigennemtænkte projekter i villakvarterer. Lokalplanen postulerer at tilbygningen tilpasses arkitektonisk til konteksten, herunder villaområdet og de bevaringsværdige bygninger. Nybygningen, med sine mange skæve vikler i alle planer, minder mere om en gammel skilift end en bygning i et villakvarter. Man må kunne kræve en langt langt mere pietetsfuld arkitektur og en bygning, der i proportioner passer sig bedre ind uden at dominere omgivelserne. Hvad ville der være i vejen med en rolig rektangulær bygning i to etager med en luftig facade? Ideen med vertikale grå lameller er jo ikke hel åndssvag. Hvorfor skal der visuelt skriges så højt? Og hvorfor en tagterasse så lyden kan brede sig endnu længere ud over kvarteret? Lav et sedumtag eller brug tagpap i stedet, det ville referere til lokalområdet. Nu fremstår forslaget til en nybygning som et misfoster midt imellem to bevaringsværdige bygninger, med hver deres byggestil. Nybygningen rager højt op og bortset fra at det ad åre vil blive gråt, kan man ikke se det spejle sig i nogen anden bygning i lokalområdet. Der er skæve vinkler og hippe detaljer overalt, unødige og for naboerne yderligt generende elementer med ringe arkitektonisk værdi. Elementer som også bidrager til at nybygningen visuelt dominerer hovedbygningen stedet for at spille med. I teksten angiver man at bygge i 1-2 etagers højde, men alligevel formår projektet at rage op til 10m op i luften, hvor der er højest. Det er så højt at man kommer lidt op over hovedbygningens tagrende, jvf visualiseringen vendt mod vest. Vanligvis er en etage 3m høj, så der er ingen grund til at komme så højt op. Skabelsen af ”Byrum A” lyder jo umiddelbart besnærende, men er en af de unødvendigt generende bygningselementer. Jeg har prøvet at skimme i Inspirationskataloget for Byrum udgivet 2012 og ”Fællesskaber I Forandring” udfærdiget af ”Tænketanken Byen 2025” fra 2015, begge udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, for at finde eksempler på Byrum i villakvarterer, placeret på en lignende matrikel. Der findes simpelthen ikke nogen lignende eksempler eller visioner. Man kunne mistænke at ”Byrum A” er et skalkeskjul for at berettige en visuelt både fremmed og dominerende detalje i form af en kæmpe opholdstrappe. En detalje der forventes at tiltrække aktivitet efter skoletid og på fridage til yderligere gene for omgivelserne. Det samme gælder tagterrassen. Nu fremgår det ikke om tagterrassen vil blive en del af ”Byrummet”, men deroppe fra får man maksimeret støjudbredelse og øget indkigsgenerne. Det ser også ud til at det er de skærmende vægge på terrassen, der lægger de sidste m til i højden. Når der har været aftenarrangementer på skolen, har man kunnet høre det helt ned til Valløvej. Det går selvfølgelig an et par weekends om året, men ikke på hverdagsbasis. Offentlig adgang til Multibanen lyder indtagende, men bliver garanti også problematisk, især hvis man bevarer byrumstrappen, med de mange siddepladser. I umiddelbar nærhed ligger det lille grønne anlæg Trekanten i vinklen Sonnerupvej/ Valløvej. Her er der en dejlig lun nedgang til det underliggende varmeanlæg. Denne nedgang er jævnligt samlingspunkt for kvarterets unge, til betydelige gener for naboerne. Ud over støj og lejlighedsvis knallertræs, flyder det med spiritusflasker, lattergasampuller og andet affald. På Brønshøj Skole er der også Byrum. Her kan man opleve at aflevere sine børn mellem tomme dåser og rygegrej. I børnehaven på Fuglsang Alle bliver der også festet på deres legeplads og pædagogerne må lige gå en runde for at fjerne skår, sølvpapir og rygepapir inden børnene kan komme ud. Indbliksgenerne negligeres totalt. Hvordan kan opholdskarnapper mod nabohus i højden ikke genere? Og hvis det bliver et offentligt Byrum med adgang til byrumstrappen/tagterassen bliver det jo i et stærkt udvidet tidsrum. Ligeledes nedtones skyggegenerne betydeligt. Dette til trods for at skyggediagrammerne tydelig viser at forårsjævndøgnets kl. 1600 skygge mørklægger hele haven hos naboen og at der ved sommersolhverv kun er sol i den fjerneste ende af haven allerede kl. 1900. Så er der beplantningen. Der er flere store flotte træer end dem der nævnes. Det er muligt at de af en eller anden grund ikke er markerede som bevaringsværdige, men træerne i byggefeltets NV-hjørne må jo nødvendigvis fjernes. Der figurerer så nok så fint nogle høje træer bag ”skiliften” på visualiseringerne og er med til at blødgøre indtrykket, men disse træer kommer ikke til at findes. Man vil plante 5 nye træer. Hvor vides ikke, men med en stamme omkreds på 18-20cm bliver det nogle små gnallinge, som først får højde og veludviklet krone om årtier. Man må som minimum stille krav om at der tilplantes med langt større træer uanset at det er fordyrende for projektet. Om end man kan have sympati for skolens behov for udvidelse, er det mig uforståeligt, at man har accepteret denne malplacerede arkitektur og i den grad udviser hensynsløshed overfor sine omgivelser og naboer. Lokalplanen må forkastes og der må stilles langt skrappere krav til en kommende tilbygning, både hvad angår højde og udformning.