Som beboer i Andelsboligforeningen i Asylgade, Laksegade og Dybensgade og mangeårig beboer i Indre by ønsker jeg hermed at henlede opmærksomheden på en række uhensigtsmæssigheder i det lokalplanforslag vedrørende Laksegade Øst, som kommunen har fremlagt.
Det område, som omgiver området behandlet i lokalplanforslaget, er unikt ved at høre til de ældste sammenhængende områder, der er bevaret i hele København, idet næsten alt er opført i løbet af 3-4 år efter branden i 1795. Ud over at være en unik bygningsarv er området også særligt ved at rumme en meget stor andel af boliger i små lejligheder i gamle huse samt ved at have bevaret sin karakter gennem fravær af butiksstrøg med skiltning og farvestrålende reklamemateriale i butiksvinduer og med opretholdelse af en autentisk gadebelægning i brosten. Hvis lokalplanforslaget vedtages som foreslået, risikerer man at skade såvel bygninger som beboelsesmiljøet i kvarteret omkring Bremerholm.
Bygningerne i både min egen og naboandelsforeningen Skipperboderne er gamle huse opført på fundamenter og pilotering på blød grund omkring 1798. Den daglige trafik anretter allerede en del skader på bygningerne, og der er god grund til at frygte, at nedrivning af større bygninger som Danske Banks parkeringshus vil anrette skader i større omfang end det, vi allerede har set. Herudover vil omlægning af en del af bygningerne til forretninger medfører et øget behov for lastbiltrafik i gaderne omkring os, som både vil øge slitagen på uerstattelige dele af byens bygningsarv og genere de beboere, der bor i foreningerne.
Herudover vil den ændrede brug af området medføre en ændring af kvarteret, som i dag er en del af et stilfærdigt og charmerende beboelsesområde mellem Kongens Nytorv og kanalen foran Christiansborg med nogle ikke generende kontorejendomme mod Holmens Kanal. Ændring af stueetagerne i bankens ejendomme vil give mere trafik og varelevering først på dagen med betydelige gener for beboerne som resultat. Kvarteret har indtil nu stort set været forskånet for cafeer og restauranter og den støj, de medfører, bortset fra de yderste, allerede mere trafikerede dele af kvarteret, og det er også med til at gøre kvarteret til en speciel oplevelse af et historisk bykvarter for turister og os andre.
Modsat etableringen af Metro-stationer er det byggeri, der omtales i lokalplanforslaget, ikke af generel interesse for byens infrastruktur, men primært af kommerciel interesse for en ny ejer af bygningerne. Derfor bør man ikke acceptere, at der opstår store, langvarige støjgener for beboerne i et område. Støjende arbejde uden for almindelig arbejdstid skal helt undgås af hensyn til beboerne, så vi har et ordentligt boligmiljø at tilbringe vores fritid i.
Jeg skal derfor opfordre til, at man ændrer forslaget, så man dels reducerer mængden af ombygning i kvarteret, dels forbeholder anvendelsen af ejendommene til formål, der er så lidt støjende som muligt, så de kan indgå mest muligt gnidningsløst i et gammelt beboelseskvarter med tæt beboelse i små lejligheder. Samtidig opfordrer jeg til, at man af hensyn til beboerne helt afstår fra at give plads til cafeer og restauranter, eller som et minimum begrænser det til det mindst mulige og stiller krav om, at der ikke er aktiviteter fra udskænkning på gaden efter normal sengetid. Endelig må man lægge nogle støj- og rystelsesgrænser for bygningsarbejdet, som sikrer, at beboerne ikke generes uden for almindelig arbejdstid.
Herudover bemærker jeg, at man baserer planer om anvendelse til butiksformål på en analyse af butikslejemål fra 2014. Analysens konklusioner var muligvis retvisende i 2014, men det er de ikke mere. En tur på Strøget og Købmagergade viser én et stort antal butikslejemål, som for de flestes vedkommende har stået tomme i månedsvis. Det er måske nyt, at e-handlens udbredelse har medført så omfattende butiksdød på byens hovedstrøg, men det er utvivlsomt en udvikling, der kommer til at bide sig fast, så længe Internettet eksisterer. Derfor virker det meget uovervejet af Københavns kommune at lægge planer for flere butikslejemål i området, da man sandsynligvis vil opnå enten at få nye lejemål, der står tomme i "Laksegade Øst", eller at "stjæle" endnu mere liv fra Strøget og Købmagergade.
Har kommunen først givet tilladelse til butikslejemål i en stor del af bygningsmassen, bliver en forudseelig næste akt, at bygningsejeren kræver ret til at omlægge butikslejemål til cafeer og restauranter, som p.t. måske går bedre end butikker i indre by. Det må man ikke engang overveje i et tæt beboet område, og det er et andet argument for ikke at give tilladelse til at anvende bygningerne til butiksdrift i større omfang.
