Høringssvar vedrørende Laksegade Øst - lokalplan 579

Oprettet: 2. juni 2019
Svarnummer:
20

Indsendt af

Jane Pfeiffer

Postnr.

1069

By

København K

Høringssvar

Som familie bosat på Bremerholm oplever vi allerede store problemer med rystelser, støj- og luftforurening. De seneste år er vores bygnings tilstand blevet påvirket af mange rystelser fra tung trafik og vejarbejde. Vores bygning har mange revner i murværk både inde og ude. Ud over meget trafik i myldretiden, foretages diverse vejarbejde ofte om natten til stor støj gene for voksne og børn. De sidste voldsomme rystelser kom i forbindelse med metrobyggeriet. På den baggrund er vi meget bekymret over det ny lokalplanforslag, som ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til allerede eksisterende beboer og bygninger. Vil man bevare private boliger i bevaringsværdige bygninger, beboet af børnefamilier, må man tage forbehold, lave undersøgelse af konsekvenserne ved byggeriet og udvise hensyn. Vil det nye byggeri igen som andre blive foretaget sene aftentimer og nattetimer? Vil man tage hensyn og give evt. støtte til vedligeholdelse af eksisterende bygninger eller i det mindste til udbredelser af skader? Har man undersøgt støj niveau og rystelser fra det kommende byggeri? Alle spørgsmål som ikke er besvaret i tilstrækkelig grad!!!!