Høringssvar vedrørende Laksegade Øst - lokalplan 579

Oprettet: 3. juni 2019
Svarnummer:
33

Indsendt af

Stine Bo Petersen

Postnr.

1071

By

København K

Høringssvar

Som mange andre allerede har gjort, vil jeg også udtrykke min personlige bekymring for planerne for ændringer i Laksegadekvarteret, hvor jeg bor. De traffikale ændringer er bekymrende pga allerede stor trængsel mht parkering, hvor I vil nedlægge et helt parkeringshus til boliger, dog med undtagelse af parkeringskælder, som idag tilhører Danske bank. Denne vil få udkørsel til min gade, hvilket jeg allerede idag er generet af. Så er der som nævnt det store pres i forhold til varelevering til eventuelle butikker og cafeer. Dette er også allerede idag til stor gene her i området pga Magasin. De store lastbiler er, som det ser ud idag, en belastning for vores bygninger, da der er mange rystelser hver gang de passerer i gaderne. Rystelserne giver store revner i vores murværk på vores gamle bevaringsværdige bygninger. Det er en bekostelig affære for os almindelige borgere, hver gang der skal udbedres skader. Dette kan betyde at vi i sidste ende ikke har råd til at bo her, hvis presset med varelevering stiger yderligere. Ydermere vil der være store støjgener forbundet med ombygningerne i en årrække, men når det så er overstået, kan vi også risikere at vores ellers rolige hjørne i middelalderbyen, bliver støjende pga cafégæster o.l. Jeg vil være meget ked af hvis planerne for projektet gennemføres, da dette er mit hjem, og her jeg har min rolige base. Pas på vores Middelalderby!