Høringssvar vedrørende Laksegade Øst - lokalplan 579

Oprettet: 3. juni 2019
Svarnummer:
40

Indsendt af

Lene Overgaard Pedersen og Anders Flyng

Postnr.

1063

By

København K

Høringssvar

Københavns Kommune har gjort det igen. Nu er turen kommet til det gamle havnekvarter, som skal ødelægges for stedses. Et forslag om at transformere området til Nordic Designer's Village, som skal erstatte en historisk bydel med en Biva-model, som skal give bydelen mere bynatur samt give næring til en detailhandel, der kan være konkurrent til "det blomstrede handelsliv" på Strøget. Strøget der i disse dage lider en trist død, begravet i en evig stank af pis og skrald. Sikke en mulighed. For dette skal må beboere lide i 3-5 år (snarere 5-7 år), med store støj- og støvgener om aftenen og natten, da arbejdet ikke må generer trafikken på Bremerholmen. Det er fuldstændigt uacceptabelt og uudholdeligt. Bydelen er i dag præget af konstant gennemkørsel af store tunge varebiler i de tidlige morgenstunder, som skal aflæsse varer til Magasin eller Danske Bank. Foruden store støjgener fra varebilerne, når de banker over fortovet eller har motoren til at køre, har det også haft store konsekvenser for de fredede bygninger, som døjer med så store sætningsskader, at en barnehånd uden problemer kan række ind i sprækkerne. Vi elsker vores bydel og vores hjem, og accepterer gladeligt at der liv og glade dage. At der altid stinker af pis i hjørnet ved Magasin. At taxachauffører og fulde folk besørger både stort og småt op ad vores port. At parkering i tidsrummet kl.10-17 koster en bondegård. At folk ikke kan finde ud af at spise McDonald mad uden at hele kvarteret flyder At byens folk græder over dumme kærester på vores trappetrin At Bremerholmen i de sidste 10 år har været gravet op 80% af tiden Men denne lokalplan er virkelig ikke acceptabel. Hverken for nu eller fremtiden. Med venlig hilsen Anders Flyng og Lene Overgård Pedersen