Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Laksegade Øst - lokalplan 579
Oprettet:
3. juni 2019
Svarnummer:
24
Indsendt af
Mac Albert Gordon Shaw
Postnr.
1063
By
København K
Høringssvar
Høringssvar ang. lokalplansforslag for Laksegade Øst.
Jeg skriver med store bekymringer over det fremlagte lokalplansforslag for Laksegade Øst. Der ikke kan være nogen tvivl om, at størrelsen og omfanget af projektet vil have en væsentlig indvirkning på de nærliggende områder og bebyggelse. Trods dette står det dog klart, at der i forbindelse med lokalplanens udvirkning ikke er foretaget nogen tilstrækkelig undersøgelse af, hvilke konsekvenser planen vil få for områdets nuværende beboere og bygninger. Man bør som minimum foretage en grundig undersøgelse af, hvilke konsekvenser planen vil få, og afdække hvad man har forestillet sig at gøre for at afbøde følgevirkninger, lindre gener, tilbyde af kompensationer m.m. for områdets nuværende beboere. På det forelagte grundlag, og med den eksisterende manglende hensynstagen til områdets nuværende beboere og bygninger, bør det fremlagte lokalplanforslag ikke gennemføres.