Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Foto over lokalplanområdet F. L. Smidth II tillæg 3

Ændring af skoledistrikter til skoleåret 2019/2020

Børne- og Ungdomsforvaltningen har vurderet behovet for skoledistriktsændringer.

Høringsfrist:

15. juni 2018
Indsendt af:
Marianne Kjær
Dato: 13. juni 2018
Svarnummer:
34
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen Bavnehøj Skole
By:
København SV
Postnr.:
2450
HØRINGSSVAR - vedrørende forslag til ændringer i Carlsberg Byen Skolebestyrelsen på Bavnehøj Skole ser meget positivt på forslaget om at lade en del af Carlsberg Byen høre til Bavnehøjs skoledistrikt. Det gør vi af flere grunde. Vi mener, at distriktsudvidelsen vil bidrage til en bedre socioøkonomisk blandet elevsammensætning på skolen. Dette stemmer overens med Børne- og Ungdomsudvalgets målsætning for alle folkeskoler i København. Bavnehøj Skole har, trods et geografisk stort skoledistrikt, ikke mange børn i distriktet, sammenlignet med øvrige skoler i vores område (VVK). Der er i alt 81 skolestartere i distriktet i 2018/19. Vi er en tre-sporet skole, men starter kun to 0.-klasser op efter sommerferien. Samtidig er der et stort pres på skolerne på Vesterbro, og vi ser allerede nu en tendens til at Vesterbro-familierne søger Bavnehøj Skole til deres børn. Denne søgning fra det tætte Vesterbro mod plads og luft på Bavnehøj, bestyrker os i troen på, at familier fra Carlsberg vil tage Bavnehøj Skole til sig som deres lokale folkeskole. Særligt hvis distriktsændringen gennemføres så tidligt, at nye beboere i Carlsbergs sydvestlige hjørne (rode 203) præsenteres for Bavnehøj Skole som deres lokale folkeskole i købsprocessen, og i hvert fald inden indflytning. Børnene fra rode 203 i Carlsberg Byen vil få en meget sikker skolevej. Enten via cykelrampen fra Føtex og den gamle Carlsbergbro over Vigerslev Allé, eller via trafiklys-reguleret overgang på Vigerslev Alle og derefter langs Vestre Kirkegård. Begge skoleveje er grønne og med meget begrænset bil-trafik. Skolebestyrelsen på Bavnehøj Skole mener, at det fremlagte forslag til ændringer af skoledistriktet for Carlsberg Byen ligger helt i tråd med Børne- og Ungdomsudvalgets principper for ændringer af skoledistrikter, som er: 1. Kapacitetsudnyttelse 2. Børnenes trafiksikkerhed 3. Forældres forventninger 4. Elevsammensætning På vegne af skolebestyrelsen Marianne Kjær, skolebestyrelsesformand
Læs høringssvar fra Marianne Kjær
Indsendt af:
Forældreforeningen Brug Folkeskolen
Dato: 13. juni 2018
Svarnummer:
33
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Se vedhæftede høringssvar vedrørende forslag til ændringer for skoledistrikter for Utterslev Skole, Tagensbo Skole og Grøndalsvængets Skole.
Læs høringssvar fra Forældreforeningen Brug Folkeskolen
Indsendt af:
Forældreforeningen Brug Folkeskolen
Dato: 13. juni 2018
Svarnummer:
32
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Se vedhæftede høringssvar vedrørende forslag til ændringer i Carlsberg Byen.
Læs høringssvar fra Forældreforeningen Brug Folkeskolen
Indsendt af:
Bispebjerg Lokaludvalg
Dato: 12. juni 2018
Svarnummer:
31
Vedhæftede filer: 1
By:
København NV
Postnr.:
2400
Se Bispebjerg Lokaludvalgs høringssvar i det vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg
Indsendt af:
Skolebestyrelsen på Tagensbo skole
Dato: 12. juni 2018
Svarnummer:
30
By:
København NV
Postnr.:
2400
Tagensbo Skoles skolebestyrelse bakker op omkring forslag 1. Skolebestyrelsen på Tagensbo Skole vurderer, at der i forslaget bliver taget højde for kapacitetsudnyttelsen og forældreforventninger samt at forslaget rammer bredt i forhold til behovene på Tagensbo Skole og Grøndalsvænge Skole. Skolebestyrelsen på Tagensbo har dog bemærkninger i forhold til elevsammensætninger, hvor resultatet af forslag 1. kan blive en mindre balanceret elevsammensætning i området omkring de tre skoler. I forhold til børnenes trafiksikkerhed oplever vores nuværende forældre bosiddende på nordsiden af Tomsgårdsvej allerede nu en meget stor udfordring med en sikker skolevej. Derfor vil vi håbe, at en evt. godkendelse af forslag 1. vil medføre, at man søger at skabe en sikker skolevej til Tagensbo Skole for roderne 305, 304 og 302. Det er specielt Birkedommervej og krydset ved Hovmestervej og Frederiksborgvej, hvor der er store trafikmæssige udfordringer. Dette ville ligeledes gøre rekrutteringsarbejdet for skolens ledelse langt lettere og dermed en større sandsynlighed for at skolen lever op til målsætningen om at være skoledistriktsbørnenes naturlige førstevalg. Med venlig hilsen Mette Clausen Skolebestyrelsesformand
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen på Tagensbo skole
Indsendt af:
Dorte Pedersen
Dato: 12. juni 2018
Svarnummer:
29
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen Grøndalsvængets Skole
By:
Køvenhavn
Postnr.:
2500
Høringssvar vedr. ændring af skoledistrikter til skoleåret 2019/2020 Grøndalsvængets Skole har drøftet Børne- og ungdomsudvalgets løsning vedr. distriktsændringer for området Nørrebro/Bispebjerg og har følgende kommentarer til løsningen. Grøndalsvængets Skole ønsker et større grunddistrikt, for at udnytte kapaciteten på den snart færdig renoverede og tilbyggede skole, så skolen inden for en årrække vil være en tresporet skole. Det er derfor med glæde at skolebestyrelsen noterer sig, at udvalget ser på fordelingen af børn på områdets skoler. Vi er i skolebestyrelsen dog bekymret for den fremlagte løsning, idet vi mener, at løsningen ikke sikrer en jævn fordeling af områdets elever med meget forskellig social baggrund. Ligeledes understøtter løsningen ikke Københavns Kommunes vision om at fordele tosprogede elever jævnt ud over kommunens skoler. Ved at flytte rode 304 fra Utterslev Skole og til Tagensbo Skole samt flytte rode 297 og 298 fra Tagensbo Skole og til Grøndalsvængets Skole, står vi tilbage med resultatet hvor; • Utterslev Skole får en endnu lavere andel af elever med sociale belastninger • Tagensbo Skole står med en nulløsning, med samme fordeling af elever med sociale belastninger • Grøndalsvængets Skole modtager to roder med elever med sociale belastninger. Grøndalsvængets Skole har i en årrække arbejdet for, at et bredere udsnit af forældrene i området vælger Grøndalsvængets Skole frem for privatskoler, og skolen har derfor i perioden 2014 til 2017 vendt andelen af tosprogede fra 58% og til 48,5%. Skolen modtager meget gerne alle børn fra skoledistriktet, men det er skolebestyrelsens vision, at skolen skal afspejle samfundet, med en jævn fordeling af elever med forskellig social baggrund, samt forskellig etnisk baggrund. Det giver efter skolebestyrelsens holdning, god undervisning og elever med forståelse for bredden i samfundet. Ligeledes vil de anviste skoledistrikter give potentielt 18 elever mere på første årrække og da 50% af forældrene i roderne 297 og 298 ofte vælger muslimske privatskoler frem for folkeskolen, vil ændringen give ca. 9 nye elever i det første år, heri er ikke medregnet søskendegarantien, hvor forældrene kan vælge de større søskendes nuværende skole. Skolebestyrelsen på Grøndalsvængets Skole opfordrer derfor udvalget til at se på fordelingen af elever i hele kommunen og vælge en løsning der matcher skolernes størrelse, samt Københavns Kommunes vision om at fordele tosprogede elever jævnt på kommunens skoler. Med venlig hilsen Dorte Pedersen Formand, skolebestyrelsen Grøndalsvængets Skole
Læs høringssvar fra Dorte Pedersen
Indsendt af:
Lars Toftegaard
Dato: 11. juni 2018
Svarnummer:
28
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedrørende ændring af Ørestad Skoles distrikt hvor rode 390 (Edvard Thomsens Vej) flyttes til Kalvebod Fælled Skole. Det er umiddelbart svært at se logikken i dette skift. Børnene fra Edvard Thomsens Vej er en naturlig del af Ørestad City og det meste af deres sociale netværk er der. Børn fra Edvard Thomsens Vej, uden større søskende på Ørestad Skole, skal i fremtiden til at gå på en skole hvor deres kammerater i meget høj grad vil have deres bopæl i Ørestad Syd. Man skærer altså de sociale relationer i Ørestad City midt over uden hensyntagen til det naturlige nærmiljø for børnene fra Edvard Thomsens Vej. En hver deling hvor børn med bopæl og sociale relationer nord for motorvejen er problematisk men børnene fra Edvard Thomsens Vej ser ud til at blive ekstra hårdt ramt da de ydermere får en uhensigtsmæssigt farlig skolevej hvor TO større og meget trafikkerede veje skal krydses (først Arne Jacobsens Alle og dernæst Hannemanns Alle). Havde man beholdt børnene fra Edvard Thomsens Vej på Ørestad skole kunne man undgå dette og det er der to muligheder for: 1) I stedet for Edvard Thomsens Vej, flytter man området øst for skolen (alt mellem Slusevej og Kongelundsvej). Eleverne fra dette område kan få en sikrere skolevej vej ved at følge cykelstien langs kanalen hvorved de kun skal krydse EN vej (Ørestads Boulevard ved krydset med Hannemanns Alle). 2) Nuværende elever på Ørestad Skole med bopæl i Ørestad Syd flyttes med det samme til Kalvebod Fælled Skole. Dette vil naturligvis have den uheldige konsekvens at nogle sociale relationer på skolen brydes men er dog stadig en lavere pris at betale end at fremtidige generationer fra Edvard Thomsens Vej både skal distanceres fra deres nærmiljø OG udsættes for den unødvendige ekstra fare der er ved at skulle passere TO stærkt traffikerede veje.
Læs høringssvar fra Lars Toftegaard
Indsendt af:
Mette Lundstrøm Jørgensen
Dato: 11. juni 2018
Svarnummer:
27
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Andelsboligforeningen A/B Mønten
By:
København NV
Postnr.:
2400
Se vedhæftede fælles høringssvar fra andelshavere i A/B Mønten vedr. ændring af skoledistrikter til skoleåret 2019/2020
Læs høringssvar fra Mette Lundstrøm Jørgensen
Indsendt af:
Mette Lundstrøm Jørgensen
Dato: 11. juni 2018
Svarnummer:
26
Virksomhed / Organisation :
Andelsboligforeningen A/B Mønten
By:
København NV
Postnr.:
2400
Fælles høringssvar vedr. ændring af skoledistrikter til skoleåret 2019/2020 Af Børne- og Ungdomsforvaltningen indstilling til Børne- og Ungdomsudvalget fremgår det, at der stilles forslag om at Utterslev Skole afgiver rode 304 til Tagensbo Skole. Dette er et forslag, der vækker stor bekymring hos mange af beboerne i rode 304, da områdets børn vil blive direkte påvirket af denne ændring. Vi opfordrer på det kraftigste til at beholde rode 304 på Utterslev skole, og at man vælger at anvende et af de alternative forslag i stedet. Af indstillingen fremgår det, at de foreslåede ændringer tager udgangspunkt i Børne- og Ungdomsudvalgets principper om mindst mulig indgriben, kapacitetsudnyttelse, blandede grunddistrikter og sikre skoleveje - vedtaget af Børne- og Ungdomsudvalget den 22. juni 2011. Dette er gode grundprincipper, som områdets beboere bestemt kan erklære os enige i. At Utterslev Skole er presset på kapaciteten, fordi der på nuværende tidspunkt optages for mange børn på skolen, er et faktum, som vi ikke ønsker at benægte. Dette kræver selvsagt ændringer i forhold til at imødekomme princippet om kapacitetsudnyttelse. De øvrige principper står dog i skærende kontrast til de foreslåede ændringer vedr. rode 304. Princippet om blandede grunddistrikter Et af grundprincipperne for tilpasninger af skoledistrikterne er, at der tilstræbes en blandet elevsammensætning, hvad angår eleverne socioøkonomiske baggrund. Utterslev Skoles skoledistrikt består i overvejende grad af villaer beliggende omkring mosen. Der er således allerede i dag meget få lejligheder tilknyttet distriktet. Selv lejligheder beliggende på Skoleholdervej med udsigt til Utterslev Skole, hører til Tagensbos skoledistrikt. Nogle af de få der er tilbage, vil med de foreslåede ændringer nu blive sendt til Tagensbo. Dette stemmer efter beboernes mening ikke overens princippet om blandede grunddistrikter. Hvis ændringen går igennem, vil Utterslev Skole gå fra 0.09 escs til hele 0,18 escs. Princippet om sikre skoleveje Et andet grundprincip er børnenes trafiksikkerhed. Ved at flytte Rode 304, skal skolebørnene nu til at krydse både Tomgårdsvej og Frederiksborgvej på vej til skole. Tomgårdsvej er en af de mest befærdede veje i København, og med både brandstation, Bispebjerg Hospital og politistation tæt på, kører der udrykningskøretøjer på alle tider af døgnet. Dette vil betyde et klart brud på princippet om sikre skoleveje. Princippet om mindst mulig indgriben Det tredje princip om mindst mulig indgriben er også central i beslutningen om at ændre skoledistriktet. Rode 304 ligger i et område, hvor der for få år tilbage var store udfordringer med hashhandel, afbrændte biler og kasten med brosten. Området omkring Smedetoften var ofte nævnt for dens problemer i lokalavisen. De sidste år er der sket en positiv udvikling. Der er kommet mere sammenhold og flere børnefamilier vælger at blive boende, fremfor at flytte så snart børnene når skolealderen. Disse børnefamilier er med til at løfte kvarteret. Ved at flytte Rode 304 er beboerne bange for, at den gode udvikling som kvarteret er i, vil smuldre. På baggrund af ovenstående overvejelser opfordrer beboerne i området på det kraftigste til at beholde rode 304 på Utterslev skole, og at man vælger at anvende et af de alternative forslag i stedet. Med venlig hilsen Andelshavere i A/B Mønten: Mads Reimann Jarler. Rytterbakken 11, 3 sal. Samantha Bombaci, Rytterbakken 11, 3 sal. Mette Lundstrøm Jørgensen, Svendelodden 10, 3 sal. Zahir Shah Ahmedzay, Svendelodden 10, 3. sal. Ahmed Shah Ahmedzay, Sokkelundsvej 44, st. tv. Negina Sawar, Sokkelundsvej 44, st. tv. Klara Lundstrøm Jørgensen, Mesterstien 8, 2 th. Ida Svane-Rasmussen. Rytterbakken 5, 1.th Thomas Dollas, Rytterbakken 5, 1.th Rita Nygaard, Mesterstien 5 st.th. Jakob Bringe Hansen, mesterstien 4, 3. sal. Samir Kadri Rytterbakken 18 1. th Norma isabella Johnston Smedetoften 11, 1. tv Maya Enemark, Svendelodden 12, st tv Heidi Bay Schunck, Sokkelundsvej 44, 3. Heine Frost Bøgsted, Svendelodden 8, 3. Mette-Emilia Ejstrup, Svendelodden 11, st.th Jamila Bouylud på Rytterbakken 9, 1. Sal Julie Dam Løbner, Rytterbakken 1, 3 sal Julie Skovhus, smedetoften 5, 3 sal. Jimmi Rasmussen, Mesterstien 5, 2.th Karina Hansen, Mesterstien 5, 2.th David Flemming Jensen, Mesterstien 20, 2.tv Signe Elisabeth Sloth, Rytterbakken 15 2. tv Casper Skovhus, Smedetoften 5, 3. sal Mona Fatihallah, Rytterbakken 1, 2. sal Therese Lindenskov Andersen, Rytterbakken 13, 3. sal Pervin Kaya, Mesterstien 7, st tv Adem Erdogan, Mesterstien 7, st tv Rasmus Kristensen, Rytterbakken 1, 3. sal André Højmark Bøgsted Svendelodden 13, st. th. Sandra Boss Lundsgaard Thomsen, Mesterstien 11, st.th. Shaban Kadri, Sokkelundsvej 46, 2 tv Ibadet Redzepi, Sokkelundsvej 46, 2 tv André Højmark Bøgsted Svendelodden 13 st th Sabina Beheshti, Mesterstien 2, 1. Th Henriette Storr, Mesterstien 7, 2 tv Nasim Muhammad Ramzan, Smedetoften 13 st Kristin Vik May, Rytterbakken 2, 2 th. Asbjørn Vik May, Rytterbakken 2, 2 th. Mohammed Ramzan, Smedetoften 13, st Hameed Bibi, Smedetoften 13, st Sadia Parveen svendelodden 5, 1 tv. Yvonne Grønlund, Rytterbakken 15, 1 tv. Ajmal Safi Svendelodden 14, st. Th Arezu Safi Svendelodden 14, st. Th Latifa idrissi mesterstien 13, 3. TH Oussam koulij mesterstien 13, 3. TH Morten Høgsdorf, Svendelodden 13 st tv. Anne-Sofie Nissen, Rytterbakken 12, 3. Henrik Nissen, Rytterbakken 12, 3. Pauline Uhrenholdt Frenzel, Mesterstien 18, St hh Sven Uhrenholdt Frenzel, Mesterstien 18, St th Emiliana Møystad, Mesterstien 12, 3 Christine Hoeg Hanson, Sokkelundsvej 34, 2. th. Mia Glud Flytkjær, Svendelodden 6, 3. Jack Jones Svendelodden 3, st th Nicolas Schunck, Sokkelundsvej 44, 3. El Barkani, Sokkelundsvej 32, 3. Abdellaziz Berkani, Sokkelundsvej 32, 3. Cecilie Christensen, Mesterstien 20, 2 tv Nanna Ipsen, Rytterbakken 6, 2. th Jacob Eggert Kabel, Mesterstien 12, 3. David Leth Williams, Svendelodden 6, 3. Camilla Gents, Mesterstien 4, 3 Oliver Sørensen Siig, Mesterstien 5, st. tv Camilla Sara Wischmann, Mesterstien 5, st. tv Merethe Ida Sørensen, Sokkelundsvej 42 Mogens Hede Villumsen, Svendelodden 1 st tv Maria Hede Villumsen, Svendelodden 1 st. tv Kathrine Refsgaard, Sokkelundsvej 44 2. th. Mikkel Bjørnskov-Bartholdy, Mesterstien 11, st. th Rukiye Mengi, Mesterstien 15, 2 th Blerim Kamberi, Svendelodden 15. St.tv Rikke Frølich, Smedetoften 3, 3 sal
Læs høringssvar fra Mette Lundstrøm Jørgensen
Indsendt af:
Kasper H. Skovse D58 (formand), Jacob Lawaetz R100, Astrid Kock D64, Karen Vallgårda D87, Jakob Harreby S19
Dato: 10. juni 2018
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vejlauget DoReMe, omfattende 37 husstande Dorteavej 48-101, Rentemestervej 86-106 samt Smedetoften 19-25
By:
København NV
Postnr.:
2400
Høringssvar til forslag om ændring af skoledistrikter til skoleåret 2019/2020 Vedr. Flytning af rode 304 fra Utterslev skole til Tagensbo skole Vi, Vejlauget DoReMe sender dette høringssvar, da vi finder det stærkt problematisk at der i Børne- Ungdomsforvaltningen er stillet forslag om at flytte rode 304 fra Utterslev Skole til Tagensbo Skole. Vejlauget Doreme består af villakvarteret, som strækker sig fra Dorteavej 48-101, Rentemestervej 86-106 samt Smedetoften 19-25 og omfatter 37 husstande. Vejlauget er delt i to forskellige roder. I vejlauget er der flere grunde til, at vi er bekymrede for denne ændring, hovedsageligt pga. vores børns trafiksikkerhed og fordi vi føler, at vores børn flyttes ud af lokalmiljøet. Rode 304, Utterslevgård rodet, er placeret få hundrede meter fra Utterslev Skole, og alle børn i vejlauget tilhører pt. denne lokale skole. Der er i vores vejlaug en meget stærk fællesskabsfølelse og sammenhold blandt såvel børn som voksne. Vi hjælper hinanden i dagligdagen, holder sommerfester og julefrokoster, børneløb, vejfester, fastelavn og loppemarkeder, for blot at nævne nogle få ting. Børnene nyder godt af de stærke legerelationer i vejlauget, og særligt når de står over for en stor livsomvæltning, som skolestart er, er det betryggende at kunne følges ad og kende de større børn, der allerede går på skolen. Hvis halvdelen af vores vejlaug som del af rode 304 flyttes til Tagensbo Skole vil noget af dette fællesskab gå tabt, da vi i vejlauget tilhører to forskellige roder, og med forslaget nu to forskellige skoler. De børn, der allerede er startet i skole, deres yngre søskende, samt børnene i rode 303 vil fortsat gå på Utterslev skole, mens den anden halvdel vil skulle gå på Tagensbo Skole. Børnene vil blive spredt, og ikke blot på to forskellige skoler, men mange forældre i vejlauget vil sandsynligvis fravælge folkeskolen, hvis de ikke kan få deres barn i den lokale folkeskole, Utterslev Skole, og i stedet sende deres børn på forskellige privatskoler. Vi ønsker ikke denne splittelse. Og vigtigere endnu ønsker vi med nærværende høringssvar at gøre opmærksom på, hvordan vi ser, at forslaget om ændring af skoledistriktet er stridigt imod netop de principper, som Børne- Ungdomsforvaltningen har formuleret om ændring af skoledistrikter. Vi vil i det følgende fremhæve, hvorledes vi ser, at en flytning af rode 304 fra Utterslev skole til Tagensbo skole er stridigt mod principperne for skoledistriktsændring. 1. Princip om mindste indgreb – forældrene forventninger For forældrene i vejlauget har skoledistrikt været en stor del af overvejelser ifm. huskøb i netop dette vejlaug. Vejlauget ligger tæt op ad Utterslev Skole, som af alle opfattes som den lokale folkeskole, og som er en der vælges til af forældrene frem for privatskoler. De mindre børn følges med de større børn i skole, og forældrene i vejlauget bidrager positivt til skolens arbejde fx ved deltagelse i forældreråd, frivilligt arbejde m.m. Det er derfor meget imod forældrenes forventninger, og princippet om mindste indgreb, hvis vejlauget opsplittes og halvdelen flyttes væk fra den lokale skole og til Tagensbo Skole, og børnene i vejlauget dermed splittes. 2. Princip om sikkerhed – Børnenes trafiksikkerhed Ikke bare opfattes Utterslev Skole af børn og forældre som den lokale skole, Tagensbo Skole ligger også langt væk. Vi er som forældre meget bekymrede for den skolevej, vores børn vil skulle gå, såfremt forslaget om skoledistriktsændring gennemføres. Hvor Utterslev Skole ligger få hundrede meter fra vejlauget uden nogen større veje at krydse, ville skolevejen til Tagensbo Skole for børnene i vejlauget betyde at de skulle gå langs og krydse to meget trafikerede veje: Tomsgårdsvej og Frederiksborgsvej. Vi opfatter ikke dette som en sikker skolevej, der er hensigtsmæssig ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt. Forslaget går dermed imod princippet om børnenes trafiksikkerhed. 3. Ønsket om en balanceret elevsammensætning Det fremgår af forslaget om skoledistriktsændringen, at flytningen af rode 304 fra Utterslev Skole til Tagensbo Skole vil nedbringer antallet af tosprogede elever på Utterslev Skole fra 44 % til 39 %. Med en meget lille andel tosprogede børn er vi i vejlauget Doreme imidlertid ikke en gruppe, der vil hjælpe til en udglatning af fordelingen af tosprogede elever, såfremt den foreslåede distriktsændring foretages. En flytning af Doreme vejlauget går dermed imod princippet om en balanceret elevsammensætning. 4. Kapacitetsudnyttelse – økonomisk hensyn Slutteligt ser vi, at forslaget også har potentiale til at gå imod et økonomisk hensyn og princippet om kapacitetsudnyttelse: Vi ønsker som forældre i vejlauget at bakke om op folkeskolen, men en stor andel af forældrene i vejlauget vil sandsynligvis fravælge folkeskolen til fordel for privatskoler, hvis de ikke kan få deres barn i den lokale folkeskole, Utterslev Skole. Dette vil betyde, at der fjernes midler fra folkeskolen. De konsekvenser, vi som forældre er mest bekymrede for, såfremt den foreslåede distriktsændring foretages, er en opsplitning af vores vejlaug, at børnene flyttes ud af lokalmiljøet og en langt fra sikker skolevej for vores børn. Vejlauget Doreme beder med nærværende høringssvar derfor om, at den del af vejlauget, der tilhører rode 304 ikke flyttes væk fra Utterslev Skole. Dette kan, som vi ser det, enten indfries ved en opsplitning af rode 304, således at Doreme vejlauget holdes samlet tilknyttet Utterslev Skole, eller ved at benytte det foreslåede alternative skoledistriktsændringsforslag. Heri afgives en del af rode 304, rode 297 samt rode 298 til Bellahøj Skole. Disse børn vil ikke få så markant længere til skole som hvis rode 304 flyttes til Tagensbo Skole, og de vil få en sikrere skolevej. Med venlig hilsen bestyrelsen for Vejlauget DoReMe Kasper H. Skovse D58 (formand), Jacob Lawaetz R100, Astrid Kock D64, Karen Vallgårda D87, Jakob Harreby S19, Jonathan Howell R102, Hinuga Sandahl R104
Læs høringssvar fra Kasper H. Skovse D58 (formand), Jacob Lawaetz R100, Astrid Kock D64, Karen Vallgårda D87, Jakob Harreby S19
Indsendt af:
Lone Haahr Mogensen
Dato: 10. juni 2018
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen på Kirsebærhaven Skole
By:
Valby
Postnr.:
2500
Se vedhæftede høringssvar
Læs høringssvar fra Lone Haahr Mogensen
Indsendt af:
Astrid Kock Grusgaard
Dato: 10. juni 2018
Svarnummer:
23
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg vil gerne tale imod forvaltningens indstilling til, at flytte rode 304 væk fra Utterslev skole. Ved at skære rode 304 fra Utterslev skole vil det bevirke, at vores børns nærmeste venner og legekamerater ikke længere kan følges i skole og fritidsordning, og årelange venskaber brydes derfor. Vores vejlaug skæres bogstavelig talt midt over ved det stillede forslag. Jeg ser ingen saglige argumenter for det stillede forslag, der tillige taler imod de principper der nævnes for ændring af skoledistrikter. Pkt. 2 Børnenes trafiksikkerhed. Forslaget er i direkte modstrid hertil, da skolevejen for vores børn vil være langt mere usikker end den 250 meters gåtur de har til skolen i dag. Så at argumentere for at det ikke vil have nogen økonomiske konsekvenser at ændre skoledistriktet mener jeg ikke er korrekt. Der skal investres markant i, at skabe en sikker skolevej for vores børn, der nu skal krydse Tomsgårdsvej og Frederiksborgvej. Så i forhold til pkt. 3 forældrenes forventninger håber jeg i tager høringsvar fra os forældre alvorligt og gentænker særligt indstillingen om, at splitte vores børns trygge base og sammenhold på Dortheavej og Rentemestervej, et ret unikt sammenhold der højst sandsynligt vil betyde, at vi alle bliver boende her i området mange år endnu.
Læs høringssvar fra Astrid Kock Grusgaard
Indsendt af:
Maria Bælum Mauria
Dato: 8. juni 2018
Svarnummer:
22
Virksomhed / Organisation :
Kalvebod Fælled Skole
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar fra forældrebestyrelsen, Kalvebod Fælled Skole, ang. ændring af skoledistrikter til Skoleåret 2019/2020 Københavns kommune har igangsat en høring ang. ændring af skoledistrikter i bl.a. Ørestad til skoleåret 2019/20. Der er også fremlagt et forslag til evt. fremtidig ændring af distriktet i forbindelse med oprettelsen af en tredje skole i Ørestad. Skolebestyrelsen på Kalvebod Fælled Skole har drøftet disse forslag og er enig om følgende høringssvar: Da Ørestad er et område i stadig udvikling og udbygning er det tydeligt for både forvaltning, skoleledelser og bestyrelser, at fremtidige distriktsændringer ikke kan undgås. De sidste mange år har Ørestads yngste beboere og deres familier kæmpet med store kapacitetsproblemer og deraf følgende ændringer, udflytninger m.m. i både daginstitutioner og skoler. Vi mener dette skyldes manglende rettidig omhu fra Københavns kommune og vil derfor på det kraftigste henstille til, at man forsøger at lave en langsigtet løsning, som ikke blot løser et nuværende problem men giver mest mulig stabilitet for børn, forældre og skoler i Ørestad. Vi mener ikke det nuværende forslag til ændring af skoledistrikter tager højde for at skabe stabilitet og i øvrigt for at forebygge fremtidige kapacitetsproblemer. Vi indstiller derfor til, at man arbejder med flg. løsninger: • At der hurtigst muligt oprettes skoledistrikt til den kommende tredje skole i Ørestad. Pt. er det kommende 0. Klasses spor på Kalvebod Fælled Skole (herefter KFS) næsten helt fyldt og Ørestad Skole (herefter ØS) er overbelagt med et spor. Oprettes skoledistriktet til den tredje skole i 2019/20, vil den/de overskydende klasser kunne starte på den nye skole. Dette vil løse overbelægningen og deraf flg. kapacitetsproblemer på ØS, forhindre fremtidig overbelægning på KFS og skabe stabilitet for alle bydelens børn. Den tredje skole vil kunne have til huse på KFS, indtil bygningen står færdig, hvis der f.eks. oprettes pavilloner langs kanalen ved ØS til de elever fra ØS der pt. er henvist til at have til huse på KFS i de tre kommende år. Dette vil være en langsigtet løsning på de kapacitetsproblemer, både ledelser og bestyrelser på ØS og KFS mener, der vil opstå om nogle få år, da ØS fortsat er overbelagt og KFS også vil blive det, hvis ikke der etableres en langsigtet løsning nu. • At flytte dele af skoledistriktet i Ørestad til Dyvekeskolen. Her tænkes primært på den nederste del af Bella Kvarter og / eller den nederste del af haveforeningskvartererne ud mod Kongelundsvej, som ikke er en egentlig del af Ørestad. Dette foreslås, da der er og fortsat vil være pres på kapaciteten på Ørestads skoler, mens der efter vores vidende mangler elever på Dyvekeskolen. • Muligheden for at skabe ét stort skoledistrikt i Ørestad. Herunder oprettelsen af den tredje skole, så alle Ørestads børn kan blive fordelt på tre skoler med hhv. 3, 3 og 4 spor. Vi forestiller os, at fordelingen i udgangspunktet sker i forhold til, hvilken skole man bor tættest på. Dette vil forebygge evt. kommende kapacitetsproblemer, da børnene kan fordeles ud på skolerne i henhold til plads. Det vil yderligere skabe øget stabilitet, da bydelens forældre og børn vil vide, at de kan være sikre på at komme på en skole i Ørestad, men ikke nødvendigvis hvilken, fremfor at tro, de hører til en bestemt skole og efterfølgende blive flyttet rundt af hyppige distriktsændringer som følge af udbygningen af området. Juni 2018 Skolebestyrelsen ved Kalvebod Fælled Skole
Læs høringssvar fra Maria Bælum Mauria
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 7. juni 2018
Svarnummer:
21
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Se vedhæftede høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Jacob Schiff
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
20
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelse på Ørestad Skole
By:
København
Postnr.:
2300
Att. Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Ørestad, den 5. juni 2018 Vedr. nyt skoledistrikt: Skolebestyrelsen på Ørestad har efter overvejelse ikke fundet det muligt at anbefale ét bestemt forslag til en ny opdeling af skoledistriktet, idet vores elever for nuværende er bredt geografisk repræsenteret i hele bydelen. Der vil dermed være både fordele og ulemper ved alle skitserede forslag. Dog henstiller vi som samlet bestyrelse til, at der tages hensyn til nedenstående forhold ved frem-tidige omlægninger af skoledistriktet: • Variation i boligmassen; herunder hensyntagen til, at skolens elever også fremover rekrut-teres på en sådan måde, at elevmassen på Ørestad Skole afspejler de generelle socioøko-nomiske forhold for bydelens indbyggere. Dette for at sikre, at skolens elevgrundlag afspej-ler diversiteten i området for så vidt angår både boligformer og etnicitet. • Trafikforhold med henblik på sikre trafikale skoleveje for så mange elever som overhove-det muligt. • At man ved endnu en omlægning - i det omfang det er muligt, forsøger at tage højde for den befolkningsmæssige udvikling i Ørestad så færrest mulige justeringer af skoledistrik-terne (for alle bydelens skoler) bliver nødvendige fremover. • At den tredje skole hurtigst muligt opføres og færdiggøres. Som alternativ til en ændring af det nuværende skoledistrikt foreslår vi i skolebestyrelsen på Øre-stad Skole, at man på forvaltningsplan overvejer muligheden for at betragte Ørestad City og Øre-stad Syd som ét samlet skoledistrikt fremover. Konsekvensen af dette vil være at lade de nuværen-de skoledistrikter flyde frit og i stedet for geografisk placering lade familiernes ønsker ift. de for-skellige skolers profiler være styrende for skolevalget. I et sådant scenarie kunne nedenstående tjene som en rettesnor ved kapacitetsudfordringer: • Opfyldelse af søskendegaranti • Generel sammenhængskraft (jf. ovenstående betragtninger om socioøkonomiske forhold og diversitet) • Skoleledelsens vurdering af de faktiske forhold i relation til klasse- og elevsammenhæng På vegne af skolebestyrelsen på Ørestad Skole Jacob Schiff Skolebestyrelsesmedlem
Læs høringssvar fra Jacob Schiff
Indsendt af:
Torben Højman Jensen
Dato: 4. juni 2018
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Fælled Skole
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed høringssvar fra skolebestyrelsen + Lokal MED- udvalget på Amager Fælled Skole
Læs høringssvar fra Torben Højman Jensen
Indsendt af:
Jakob harreby
Dato: 4. juni 2018
Svarnummer:
18
By:
Kbh nv
Postnr.:
2400
i Klyngen af huse på Rentemestervej, Dortheavej og Smedetoften, er der en helt speciel samhørsfølelse. Vi passer på hinandens børn og vi kender hinanden. Vores børn har gået i samme børnehaver osv. Det giver ikke mening at splitte et lille velfungerende og bidragende vejlaug i to.
Læs høringssvar fra Jakob harreby
Indsendt af:
Dorte Kampp
Dato: 3. juni 2018
Svarnummer:
17
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg må bakke mine naboer op i deres indsigelser mod lokalplanen. Vi har haft børn på Utterslev Skole siden den åbnede. Da den ældste startede i skolens første O.klasse var vi så heldige at der var god plads da skolen var ny og vi kom ind pga nærhedsprincippet. Da den næste skulle starte kom hun ind pga søskendehensynet. Hendes årgang var den sidste der hørte til dengang Bispebjerg Skole. Det betyder at alle børn, der fra vores område/vejlaug kunne have haft fælles skole og fritid, ikke har det da børnene er sendt på private skoler, samt Bellahøj skole og Holbergskolen, frem for Bispebjerg/senere Tagensbo. Med de nye skoledistrikter som kom omkring 2009 kan vi se hvordan sammenholdet mellem børn og familier i området er steget. Vi kender hinanden bedre fordi vi mødes i børnenes skole. Denne styrkelse af det trygge lokalmiljø vil blive ødelagt med det forelagte forslag til ændring af skoledistriktet, så det kan vi selvfølgelig ikke bakke op om her fra Dortheavej 83.
Læs høringssvar fra Dorte Kampp
Indsendt af:
Charlotte Jensen
Dato: 31. maj 2018
Svarnummer:
16
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Angående ændring af skoledistrikt for bl.a. Utterslev Skole. Der foreligger et alternativt forslag med flytning af rode 279 fra Utterslev Skole til Bellahøj Skoles skoledistrikt - dette er vi meget imod. Vi bor i dette område og har allerede børn på Utterslev Skole, og ser det som en splittelse af vores kvarter hvor der er en fællesskabsfølelse familierne imellem og Utterslev skole er for mange af os et naturligt samlingspunkt med mange aktiviteter for familier i området, både med skole- og fritidsaktiviteter. Desuden er skolevejen til Bellahøj skole ikke børnevenlig - man skal krydse Hareskovvej, som er tungt trafikeret og der ses bl.a. ofte biler der kører over for rødt. Ikke ligefrem en vej man sender sine børn ud på før de nærmest er voksne. Vi håber meget på en anden løsning. Mvh Charlotte
Læs høringssvar fra Charlotte Jensen
Indsendt af:
Anne Sofie Søndergaard
Dato: 31. maj 2018
Svarnummer:
15
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vedrørende den alternative løsning under Nørrebro/Bispebjerg hvor Rode 279 karre 27919-27925 flyttes fra Utterslev Skole til Bellahøj Skole. For børn bosiddende i rode 279, medfører denne ændring af skoledistrikt en skolevej, som krydser Hareskovvejen ved Mellemvangen. Umiddelbart forinden, har Hareskovvejen været motorvej og umiddelbart efter går den ned i Bellahøj tunnellen, hvor den tilladte hastighed er 70 km/t. Hareskovvejen er tæt og tungt trafikeret med mange spor og vi oplever ofte en løs fortolkning af gyldigheden af det røde lys fra både byen og motorvejssiden. At skulle krydse denne vej som indskolingsbarn, vil kræve et stop på midten, mellem biler der suser forbi, hvilket vi anser som direkte farligt for mindre børn (det kan meget let testes på egen krop). Vi er klar over at ændringer af skoledistrikter altid vil påvirke et lokalområde, men påpeger at vi også i vores trekant på Utterslevsiden af Hareskovvejen, har et stærkt og voksende fællesskab bl.a. drevet af områdets mange børnefamilier. At opdele områdets børn gennem et ændret skoletilhørsforhold vil naturligt også have en negativ effekt på vores områdes fællesskab. Vi håber at trafiksikkerhed vil vægte højt, så der ikke skabes en skolevej på tværs af et af kommunens bredeste lyskryds med høj hastighed, da det vil skabe stor utryghed blandt forældre og skolebørn.
Læs høringssvar fra Anne Sofie Søndergaard
Indsendt af:
Jens Rastrup Andersen
Dato: 28. maj 2018
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Tilbageførelse af Rode 326 og rode 345 til Amager Fælled Skole. Det virker helt tåbeligt at Rode 326 nu skal passere både Amagerbrogade og Holmbladsgade på skolevejen, og bruge dobbelt så lang transporttid for at komme til skole (20 min. på gå-ben). Det må være naturligt at den nærmeste folkeskole, er den skole man tilhører som udgangspunkt (10 min. på gå-ben). Derfor bør rode 345 også tilbageføres til Amagerfælled Skole. Således at Amagerbrogade Vest tilbageføres til Amagerfælledskole. Tilsvarende Faste Bastion III nybygges der ved Holmbladsgade og Strandlodsvej, som naturligt kan tilflyde Skolen Ved Amagerbro i Lybækgade i fremtiden. Jeg foreslår derfor, i forbindelse med placering af skoledistrikt for Faste Batteri, at tilbageføre rode 326 og 345, samt halv-delen af nybyggeriet på Faste Batteri (tættest på Amagerfælledvej) placeres med tilknytning til Amagerfælled Skole. VH Jens Rastrup Andersen, tidl. fmd for fritidshjemmet Ved Amagerfælled Skole. https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/21674cac-9b91-4e8b-a4ab-c1ec05d42cf0/626aeee6-f333-4c10-bf5d-0ceae17f2d64/Attachments/15222313-18351024-12.PDF
Læs høringssvar fra Jens Rastrup Andersen
Indsendt af:
Kelly Keenan Fjelstrup
Dato: 27. maj 2018
Svarnummer:
13
By:
Copenhagen
Postnr.:
2400
Jeg er meget uenig i forslaget om at flytte rode 304 væk fra Utterslev skole. Min familie er ikke personligt berørt af ændringsforslaget, da vi bor i rode 307 lige ved siden af Utterslev skole, men vi har et barn, der skal starte i skolen i 2019, og vi er en del af det tætte fællesskab af børnefamilier i området, der har Utterslev Skole som omdrejningspunkt. Jeg mener, at forslaget strider mod flere af principperne for ændringer af skoledistrikterne:  1) Princippet om mindste angreb og forældres forventning: Vi har boet på Utterslev Torv i 11 år og har set området ændre sig fra et sted, hvor kun narkohandlerne færdedes trygt, til et sted med fammilier med børn, der leger på torvet og på gadernes fortove. Tidligere flyttede disse familier væk, når børnene nåede skolealderen, men nu støtter folk stærkt op omkring Utterslev skole, og de bliver. Det har en forstærkende effekt, da den øgede tryghed så tiltrækker flere børnefamilier. Allesammen med Utterslev skole som fælles udgangspunkt. Rigtige mange af disse børnefamilier bor i rode 304, især i andelsboligfoeningen Mønten. Hvis rode 304 flyttes til andet skoledistrikt, så har vi ikke længere den vigtige fælles udgangspunkt for at forsætte områdets positive udvikling. 2) Trafiksikkerhed: Man kan stå på hjørnet af Dortheavej i rode 304 og se Utterslev skole. Alle i rode 304 kan komme til skolen ved at skulle krydse maks. 3 små veje. Ved den foreslåede ændring skal børnene krydse mange flere veje, hvoraf to af vejene er meget store og trafikerede, især mellem kl 7-9 hver morgen. 3) Elevsammensætning: Ved den foreslåede ændring bliver Utterslev skoles ESCS fordoblet, og skolens andel tosprogede børn falder med fem procentpoint. Det er fordi, at hvis rode 304, som består mest af lejligheder, flyttes væk fra Utterslev, så er det næsten kun børn fra villaområderne ved Utterslev Mose, der er tilbage. Det er dybt bekymrende og ligefrem pinligt, hvis man tager en skole i Københavns belastede nordvestkvarter, en skole der har været med til at gøre området mindre belastet, og forbeholder den områdets mest velhavende familier. Det er stik imod princippet om en balanceret elevsammensætning.  De to alternativer til forslaget har selvfølgelig også deres ulemper, især mht. trafiksikkerhed, men med begge alternativer vil man ikke opleve lige så voldsom en ubalance i ESCS-målet og andel tosprogede. Med alternativet, hvor Rode 279 karre 27919-27925 flyttes fra Utterslev Skole til Bellahøj Skole, undgår man også opsplitningen af et lokalsamfundet i et belastet område, hvor der fortsat er meget brug for et stærkt fællesskab og opbakning til den lokale folkeskole.
Læs høringssvar fra Kelly Keenan Fjelstrup
Indsendt af:
Miriam
Dato: 25. maj 2018
Svarnummer:
12
By:
KBH NV
Postnr.:
2400
Med stor undren kan jeg læse, at KK vil flytte Rode 304 fra Utterslev Skole til Tagensbo. I området omkring Rode 304 har man de sidste ti år arbejdet hårdt for at skabe et trygt og godt samfund. Endelig er der kommet en identittetsfølelse i området, hvor beboere går imod hashhandel, støtter op om de lokale forretninger/cafeer og der er kommet en ro over området. Nu vil man så fuldstændig smadre dette, ved at dele skoledistriktet op. I vores andelsforening (AB Mønten) har vi oplevet flere ressourcestærke familier komme til, som også bliver boende, når børnene starter i skole. Tidligere var det kutyme, at man flyttede, når der blev stiftet familie. Disse børnefamilier er med til at løfte området, ved at lave gårdhaver, legepladser, loppemarkeder mm. Min frygt er, at mange af de ressourcestærke familier vil flytte væk, hvis vi ikke længere hører til Utterslev Skole. At ens børn skal til at krydse den meget befærdede Tomgårdsvej OG Frederiksborgvej, er ikke særlig betryggende. Lad Rode 304 blive på Utterslev Skole!
Læs høringssvar fra Miriam
Indsendt af:
Anne Louise Laurberg
Dato: 24. maj 2018
Svarnummer:
11
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. mulige fremtidige skoledistrikter i Ørestad City/Syd ved fuld udbygning Det fremgår af forslaget, at Nordre Fælled Kvarter (området beliggende mellem Skøjtebanen, Kalvebod Fælled, Byfælleden og Hannemanns Allé) efter fuld udbygning skal tilhøre skolen på Hannemanns Allé og ikke - som nu - Kalvebod Fælled Skole. Samtidig fremgår det, at området ved Robert Jacobsens Vej, herunder Byhusene og Kubehusene skal tilhøre Kalvebod Fælled Skole. Jeg stiller mig komplet uforstående overfor den foreslåede opdeling af flere årsager: 1) Børnene i Nordre Fælled Kvarter har med det nuværende skoledistrikt meget kort i skole, og området er optimeret til, at børnene både hurtigt og via en sikker skolevej uden at komme i nærheden af trafik eller lign. kan gå derover ved at krydse byfælleden af enten træbroen ved skøjtehallen eller via betonbroerne over åen. Den utroligt korte og sikre skolevej er - sammen med skolens naturtætte beliggenhed - tungtvejende årsager til, at mange af boligejerne har valgt at købe bolig netop i Nordre Fælled Kvarter. En så markant ændring, som der lægges op til med forslaget, hvor børnene for det første får væsentligt længere i skole, for det andet tvinges ud på en langt mindre trafiksikker skolevej og for det tredje kommer til at tilhøre en skole, der modsat Kalvebod Fælled Skole ligger ud til en massivt trafikeret vejkryds, bryder markant med det, vi som købere blev stillet i udsigt, og som har været en tungtvejende årsag til, at mange af os aktivt valgte at købe bolig lige netop der. Jeg er naturligvis indforstået med, at status quo ikke kan bevares for evigt, og ændringer i skoledistrikter kan forekomme, men her er tale om omfattende ændringer inden for en meget kort årrække, som direkte leder til bristede forudsætninger for at have bosat os, hvor vi har. Københavns Kommunes hovsa-løsninger på udfordringerne med skolekapacitet bør ikke gå ud over børnene, og her tager man børnebe fra kvarteret som gidsler. 2) Med forslaget tvinges børnene fra Nordre Fælled Kvarter til at krydse vejen fra Hannemanns Allé op til skøjtehallen og/eller området mellem skøjtehallen og Royal Arena. Netop den vej/ det område er ofte præget af tung trafik med store lastbiler mv. i forbindelse med opsætning og nedtagning af udstyr til arrangementer i arenaen. Lastbilerne kører ofte ret hurtigt uden hensyntagen til cyklende og gående og holder/ kører i høj fart ind over cykelsti og fortov samt rundt om hjørnet ved arenaen i al for høj fart, og hvor der ikke er udsyn til gående/ cyklende, og hvor de særligt ikke tager hensyn til deres (lastbilernes) begrænsede udsyn og blinde vinkler. Både jeg og flere af mine naboer har oplevet situationer, hvor vi har været ved at blive kørt ned af lastbiler og lign., der skulle til og fra arenaen. Vejen kan derfor på ingen måde karakteriseres som trafiksikker skolevej. 3) Samtidig med, at børnene i Nordre Fælled Kvarter får væsentligt længere i skole af en usikker skolevej, fremgår det derudover af forslaget, at Byhusene og Kubehusene ved Robert Jacobsens Vej skal tilhøre Kalvebod Fælled Skole - og ikke den nye skole på Hannemanns Allé, som unægteligt ligger væsentligt tættere på flere af dem, og dermed ville give dem en kortere skolevej. Det forekommer uigennemtænkt og meningsløst at indlemme dette kvarter i Kalvebod Fælled Skoles distrikt og samtidig flytte Nordre Fælled Kvarter til den nye endnu ikke opførte skole. Begge kvarterer består af både ejerlejligheder/rækkehuse og almene boliger, hvorfor beboersammensætningen ikke kan tale for den ene fremfor den anden løsning. På baggrund af ovenstående vil jeg opfordre til, at Nordre Fælled Kvarter vedbliver at høre til Kalvebod Fælled Skole også efter en fuld udbygning af skolekapaciteten i Ørestad City/Syd. Betyder dette, at der i så fald vil “mangle” elever til den ny skole på Hannemanns Allé, vil jeg foreslå, at Kubehusene og (i det mindste noget af) Byhusene fremover vil tilhøre denne, jf. vedhæftede forslag til alternativ opdeling.
Læs høringssvar fra Anne Louise Laurberg
Indsendt af:
Rikke
Dato: 18. maj 2018
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg finder det meget uhensigtsmæssigt, at man påtænker at afgive rode 304 til Tagensbo Skole. Vi er en småbørnsfamilie bosat i rode 304, og vi har valgt området specifikt grundet den geografiske nærhed til Utterslev Skole med gangbar og sikker skolevej. Vi finder en ændring problematisk både for børnenes trafiksikkerhed og for deres mulighed for at bevare tilknytning til kendte legerelationer i lokalområdet på tværs af veje og boformer. I tilfælde af en ændring vil vi se os nødsaget til at vælge privatskole, da vi ved en flytning til Tagensbo Skole alligevel må ledsage børnene over store veje langt op alderen. Vi håber meget, at man af hensyn til børnenes trafiksikkerhed, lokalområdets sammenhængskraft og børnenes fællesskaber vil vælge en alternativ løsning, hvor rode 304 forbliver tilknyttet Utterslev skole.
Læs høringssvar fra Rikke
Indsendt af:
Simon Leth
Dato: 16. maj 2018
Svarnummer:
10
By:
København NV
Postnr.:
2400
Det er en rigtig trist nyhed for det velfungerende lokalmiljø i det MEGET nære område til Utterslev Skole, at området nu skolemæssigt skal rives midt over. Flytningen af rode 304 giver måske mening ud fra administrative logikker, men i virkelighedens verden splittes et velfungerende lokalmiljø, som har skolen som sit naturlige centrum. Selv har jeg allerede børn på Utterslev Skole og bliver derfor ikke direkte berørt, men jeg finder det rigtig ærgerligt for nærmiljøet, hvis nye naboer på Dortheavej og Rentemestervej (blot 100 meter fra skolen) ikke vil få en naturlig tilknytning til de skolebaserede fællesskaber i lokalområdet. Den foreslåede distriktsgrænse opsplitter samtidig et velfungerende vejlaug (Dortheavej, Rentemestervej, Smedetoften), hvor stort set alle børnefamilier tilvælger den lokale folkeskole, hvilket bidrager til et trygt nærmiljø i et ellers udsat byområde. Det gode sociale sammenhold udgør i dag et solidt anker for børn og voksne, og fungerer dermed som modvægt til de utryghedsskabende forhold omkring Smedetoften. Men det er klart, at de lokale sociale relationer svækkes når børnene ikke længere deler skole. Så det klinger noget hult - eller i hvert fald ukoordineret - når kommunen med den ene hånd investerer millioner i områdefornyelse og arranger tryghedsvandringer, som skal styrke de positive lokale fællesskaber. Og med den anden hånd foreslår skoledistriktsændringer, som direkte underminerer de selvsamme fællesskaber. Og det forekommer endnu mere uforståeligt når der i samme ombæring skal flyttes et tilsvarende antal husstande fra Tagensbo til Grøndalsvænge for at få regnestykket til at passe. Det ville være klædeligt om man hævede sig lidt over regnearkene og interesserede sig mere for de lokalsamfund, som prøver at skabe tilslutning og opbakning til den lokale folkeskole. Med den utrygge og usikre skolevej til Tagensbo Skole (krydsning af Tomsgårdsvej/Ring 2 og Frederiksborgvej) må det i øvrigt forventes, at en meget stor del af vejlaugets familier helt vil fravælge folkeskolen, hvis skoledistrikterne opretholdes som foreslået. Jeg vil derfor klart foretrække løsningen hvor de sydligste dele af rode 304 og 307 overføres til Bellahøj Skole idet der her er tale om et samlet boligområde, som flyttes som helhed. Alternativt bør skoledistriktsgrænsen trækkes i Rentemestervej, så de uheldige konsekvenser for de lokale vejfællesskaber minimeres. Det forøgede antal årlige indskrivninger til Utterslev Skole ved denne ændring vil næppe have væsentlig betydning for skolen, men omvendt have stor betydning for den lokale sammenhængskraft. Som det fremgår af de alternative forslag i beslutningsoplægget er der tilsyneladende ikke noget til hinder for, at skoledistrikterne afviger fra de administrative rodeinddelinger. Af beslutningsoplægget fremgår i øvrigt ikke konsekvensvurderinger af fremtidige kapacitetsudfordringer som følge af den kommunale befolkningsvækst. Der foregår i øjeblikket en massiv byudvikling med opførelse af mange nye boliger i Tagensbo skoledistrikt (bl.a. Rentemesterhaven på Rentemestervej, Lejerbo/BIGs nye almene boliger på Dortheavej, 150 nye boliger på ISS-grunden). Man må også derfor overveje, om det er hensigtsmæssigt at udvide Tagensbo skoledistrikt helt ud til Bellahøj. Som nyt yderområde i skoledistriktet til Tagensbo risikerer vi måske om 4-5 år - når der er skolebørn i de nye lejligheder lokalt omkring skolen – at blive kastet videre til fx Bellahøj skole?
Læs høringssvar fra Simon Leth
Indsendt af:
Karen Ansbæk
Dato: 15. maj 2018
Svarnummer:
9
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg bebor ikke en rode, der skal flyttes, men det gør mine børns legekammerater og deres familier på den anden side af vejen i rode 304, der skal væk fra Utterslev. Hvorfor skal vi have splittet vores lokalsamfund på grund af en rokade af rode 304 fordi den tilfældigvis rummer det antal børn, som svarer til de to roder, der flyttes fra Tagensbo til Grøndalsvænget? Det er regnearks-logik, der fuldstændig tromler det kæmpe arbejde, der pågår med at skabe sammenhæng i vores lokalmiljø - et arbejde som i øvrigt også er politisk prioriteret. Det forekommer meningsløst, når områdefornyelsen med et budget på 60 mio. forsøger at danne ramme om lokalmiljø og udvikling i området. Flyttes denne rode til Tagensbo går det udover alt det fantastiske sammenhold, som Utterslev skole danner ramme om, og vores ressourcestærke landsbymiljø, der fungerer som dynamo i et af de mest udsatte områder i byen, svækkes.
Læs høringssvar fra Karen Ansbæk
Indsendt af:
Karen Ansbæk
Dato: 15. maj 2018
Svarnummer:
8
By:
København
Postnr.:
2400
Jeg bebor ikke en rode, der skal flyttes, men det gør mine børns legekammerater og deres familier på den anden side af vejen i rode 304, der skal væk fra Utterslev. Hvorfor skal vi have splittet vores lokalsamfund på grund af en rokade af rode 304 fordi den tilfældigvis rummer det antal børn, som svarer til de to roder, der flyttes fra Tagensbo til Grøndalsvænget? Det er regnearks-logik, der fuldstændig tromler det kæmpe arbejde, der pågår med at skabe sammenhæng i vores lokalmiljø - et arbejde som i øvrigt også er politisk prioriteret. Det forekommer meningsløst, når områdefornyelsen med et budget på 60 mio. forsøger at danne ramme om lokalmiljø og udvikling i området. Flyttes denne rode til Tagensbo går det udover alt det fantastiske sammenhold, som Utterslev skole danner ramme om, og vores ressourcestærke landsbymiljø, der fungerer som dynamo i et af de mest udsatte områder i byen, svækkes.
Læs høringssvar fra Karen Ansbæk
Indsendt af:
Henriette Sø
Dato: 15. maj 2018
Svarnummer:
7
By:
Kbh. NV
Postnr.:
2400
Jeg vil gerne gøre indsigelse mod den foreslåede ændring af skoledistriktet tilhørende Utterslev Skole. Jeg er del af et meget velfungerende vejlaug, der består af villaerne på Dortheavej, Rentemestervej og Smedetoften - og børnenes fælles skoletilknytning er af afgørende betydning for sammenholdet. Vi bor utroligt tæt på Utterslev Skole - og hvis det for en del af forældrene ikke længere vil være muligt at få børnene på den lokale folkeskole, vil det uden tvivl få indflydelse på både sammenholdet og beboersammensætningen. Mine børn går begge på Utterslev Skole, så ændringen rammer ikke mig personligt. Jeg er dog optaget af, at vi ikke får spoleret den meget positive udvikling i området - som blandt andet giver sig udslag i et stort lokalt engagement fx i det aktuelle byfornyelsesprojekt. Vores vejlaug har hørt til Utterslev Skole i ca. syv år, og min datter var del af den første årgang med tre spor på Utterslev Skole. Vejlaugets beboere hørte tidligere til Tagensbo og særligt den meget usikre trafik betød, at en række forældre fravalgte folkeskolen til fordel for privatskoler, mens andre valgte Bellahøj eller Holbergskolen. Den manglende fælles skoletilknytning havde dengang en meget negativ indflydelse på fællesskabet - og på beboerens lyst og vilje til at engagere sig i lokalsamfundet. Vores fællesskab var fragmenteret og præget af tilfældighed, hvor vi i dag er en stor ressource for lokalsamfundet, hvor vi samlet set bidrager på en lang række måder. Jeg håber derfor, at I vil medvirke til at bevare denne ressource til gavn for os alle - og enten skrinlægge forslaget om at flytte rode 304 eller vælge alternativet, som går ud på at lade vores karre fortsat være en del af Utterslev Skoles distrikt som skitseret i det alternative forslag.
Læs høringssvar fra Henriette Sø
Indsendt af:
Tine Ane Nielsen
Dato: 13. maj 2018
Svarnummer:
6
By:
København NV
Postnr.:
2400
Som vores naboer og vores vejlaug er vi meget imod ændringen af skoledistrikterne og særligt forslaget om, at den vestlige del af Rentemestervej og Dorthervej (de høje numre) rykkes fra Utterslev skole til Tagensbo skole. Vi kan ikke se nogen saglige hensyn til ændringen. Tværtimod vil ændringen ødelægge et velfungerende kvarter, hvor børnene går i skole og leger sammen. Med ændringen vil vi miste den sikre skolevej - vi vil skulle langt, og vi vil oven i købet skulle krydse Ring 2. Derudover vil vi miste nærheden til legekammeraterne. Det er to af de stærkeste kvaliteter ved folkeskolen. Flyttes vores barn til Tagensbo skole, vil vi seriøst overveje privat skole, og det ved vi, at flere af vores naboer også vil. Det er en svækkelse af folkeskolen og ikke, hvad hverken folkeskolen eller Københavns Kommune har brug for.
Læs høringssvar fra Tine Ane Nielsen

Sider