Oprettet: 25. maj 2018
Svarnummer:
12

Indsendt af

Miriam

Postnr.

2400

By

KBH NV

Høringssvar

Med stor undren kan jeg læse, at KK vil flytte Rode 304 fra Utterslev Skole til Tagensbo. I området omkring Rode 304 har man de sidste ti år arbejdet hårdt for at skabe et trygt og godt samfund. Endelig er der kommet en identittetsfølelse i området, hvor beboere går imod hashhandel, støtter op om de lokale forretninger/cafeer og der er kommet en ro over området. Nu vil man så fuldstændig smadre dette, ved at dele skoledistriktet op. I vores andelsforening (AB Mønten) har vi oplevet flere ressourcestærke familier komme til, som også bliver boende, når børnene starter i skole. Tidligere var det kutyme, at man flyttede, når der blev stiftet familie. Disse børnefamilier er med til at løfte området, ved at lave gårdhaver, legepladser, loppemarkeder mm. Min frygt er, at mange af de ressourcestærke familier vil flytte væk, hvis vi ikke længere hører til Utterslev Skole. At ens børn skal til at krydse den meget befærdede Tomgårdsvej OG Frederiksborgvej, er ikke særlig betryggende. Lad Rode 304 blive på Utterslev Skole!