Oprettet: 13. maj 2018
Svarnummer:
6

Indsendt af

Tine Ane Nielsen

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Som vores naboer og vores vejlaug er vi meget imod ændringen af skoledistrikterne og særligt forslaget om, at den vestlige del af Rentemestervej og Dorthervej (de høje numre) rykkes fra Utterslev skole til Tagensbo skole. Vi kan ikke se nogen saglige hensyn til ændringen. Tværtimod vil ændringen ødelægge et velfungerende kvarter, hvor børnene går i skole og leger sammen. Med ændringen vil vi miste den sikre skolevej - vi vil skulle langt, og vi vil oven i købet skulle krydse Ring 2. Derudover vil vi miste nærheden til legekammeraterne. Det er to af de stærkeste kvaliteter ved folkeskolen. Flyttes vores barn til Tagensbo skole, vil vi seriøst overveje privat skole, og det ved vi, at flere af vores naboer også vil. Det er en svækkelse af folkeskolen og ikke, hvad hverken folkeskolen eller Københavns Kommune har brug for.