Postgrunden - Lokalplan nr. 555 med kommuneplantillæg, VVM og miljørapport

Lokalplanen muliggør en byudvikling mellem baneterrænet og Bernstorffsgade med serviceerhverv, boliger og stiforbindelser.

Høringsfrist:

30. juni 2017
Indsendt af:
Linda Olivares
Dato: 14. juni 2017
Svarnummer:
24
By:
Kbh.
Postnr.:
2300
Det kan ikke være rigtigt, at der -igen- skal bygges så massivt og højt, at der kommer endnu mindre sol til Islands Brygge. Vi mistede allerede sol, da modsatte side begyndte at bygge alle deres kasser uden øje for kajens unikke muligheder. Tanken om endnu flere tårne til at overdøve de smukke spir, byen sælger sig på - det er for mig komplet uforståeligt, at Københavns skyline skal ødelægges med yderligere højhusbyggeri. Et byggeri, der i øvrigt synes udregnet til at genere flest muligt med skygge og blokering af himmel. Bryggen er et af Københavns nu mest trendy og populære steder, som folk valfarter til hele sommeren for at nyde det helt specielle, der er i at kunne opleve vandet på den måde midt i en storby! Kommunen taler og taler om miljø. Der står lofter og m2 ubrugte og tomme hen i København. Jeg ville mene, man ville få langt mere økonomisk ud af, at rejse sig som foregangsland/-by ved at udvikle et helt miljø på øverste etage af alt det byggeri, som findes i forvejen. Der skal helt enkelt ikke kastes mere skygge over København! Hvis der skal bygges flere tårne, må de simpelthen flytte ud, hvor de skygger over vand - eller flyttes udenfor København. Det er en fed ide at gøre postgrunden levende, men der skal simpelthen ikke mere skygge til Islands Brygge nu. Bygninger i selve Kbh. må bare ikke blive højere. Det er så sørgeligt at se på, hvordan fantastiske muligheder langs vandet forsvinder i takt med de grimme og overvældende massive byggerier på Københavnersiden af havneløbet. Til utrolig ærgrelse for dem på den anden side, som rent faktisk har BRUGT mulighederne. Kun for at ende med at solen går tidligere ned over livet på Amager.
Læs høringssvar fra Linda Olivares
Indsendt af:
Agnete Sigurd
Dato: 14. juni 2017
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
By:
København S.
Postnr.:
2300
Hermed fremsendes høringssvar, jf. vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Agnete Sigurd
Indsendt af:
T.s
Dato: 14. juni 2017
Svarnummer:
22
By:
Kbh s
Postnr.:
2300
Jeg er imod
Læs høringssvar fra T.s
Indsendt af:
Bodil Buhelt
Dato: 14. juni 2017
Svarnummer:
21
Virksomhed / Organisation :
Bodil Buhelt
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er meget imod, at der skal bygges så høje, massive tårne.
Læs høringssvar fra Bodil Buhelt
Indsendt af:
B.A.
Dato: 13. juni 2017
Svarnummer:
20
By:
København
Postnr.:
1104
Nej, der skal ikke bygges i en højde, der overgår alle nuværende høje bygninger i indre by. Indre by bør fredes for yderligere højhusbyggeri. Det skæmmer, er uskønt og mastodondisk. København er kendt for dets tårne - vel og mærke tårne, der i sin tid blev opført i en harmonisk og smuk byggestil. Med højder op til 115 meter og opført i glas, er man da helt sikker på solspejling, skyggedannelser og sidst, men ikke mindst, et gigantisk, uskønt byggeri. Flot ser det ud på papiret, og det skorter heller ikke på de sædvanlige flosker om grønne områder, folkelighed og bæredygtighed. Vi har set så meget af samme skuffe, og er hver gang blevet "taget med bukserne nede", når det endelige byggeri står færdigt! Bevares, der skal være luft og plads til nytænkning - det kan bare ikke være rigtigt, at man forkaster al fornuft og ikke yder respekt for områdets mange andre bevaringsværdige bygninger, som bliver klemt. Man kan foranledes til at tro, at der er nogle politiker, der ønsker et eftermæle?
Læs høringssvar fra B.A.
Indsendt af:
J M
Dato: 6. juni 2017
Svarnummer:
19
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære Københavns Kommune Det er med stor undren, at vi nu igen skal have flere tårne i Københavns centrum på trods af tidligere beslutninger om at minimere dette. De høje tårne vil skabe skygge på store dele af Kalvebod Brygge og på Islands Brygges havnefront, hvilket vil ødelægge byrummet. Det virker ikke som om, at der er særlig mange mennesker, der færdes i området, herunder navnlig beboere, der synes, at det er en god løsning.  Vi er mange mennesker, der håber, at I besinder jer og også tænker på byrummet i lokalområdet, og ikke blot på en hurtig profitoptimering.  
Læs høringssvar fra J  M
Indsendt af:
Søren Olsen
Dato: 31. maj 2017
By:
Kbh K
Postnr.:
1663
Ja, undskyld men, hvorfor skal der hele tiden bygges alt muligt kæmpestort og grimt? Hvad med nogle billige boliger i stedet?
Læs høringssvar fra Søren Olsen
Indsendt af:
Hanne Bengaard
Dato: 29. maj 2017
Svarnummer:
18
Virksomhed / Organisation :
Borger
By:
København V
Postnr.:
1620
Til Københavns Kommune. Helt overordnet ser jeg frem til, at dette hjørne af Vesterbro bliver åbnet op og får nyt liv. En bekymring/kommentar: Vi har på Carlsberggrunden været vidner til, hvordan et højhusbyggeri kan skamfere miljø og udsyn fra mange områder i København. Jeg tænker her på Bohrs Tårn, som er en katastrofe i sit udtryk, højde og placering. Det er derfor klart for mig, at man skal være yderst forsigtig og omhyggelig, når man placerer flere højhuse på centrale placeringer i København. For ikke at gentage en sådan fejl på Posthusgrunden vil jeg derfor foreslå, at den bedste ekspertise i DK hvad angår arkitektoniske kvaliteter gennemgår og tilretter projektet, så projektet justeres til den mest hensigtsmæssige placering, højde og drøjde af højhusene. Vigtige parametre skal herunder være, hvad det gør ved sky-linen ikke kun i nærområdet, men også længere væk. Højhuse påvirker store områder af København. Det er vigtigt for mig, at vi ikke får flere Bohrs-tårne i København.
Læs høringssvar fra Hanne Bengaard
Indsendt af:
Kenneth Andersen
Dato: 28. maj 2017
Svarnummer:
17
By:
København N
Postnr.:
2200
Det foreslåede byggeri synes meget massivt og dominerende med sin overdrevne højde i uskøn kontrast til den omkringliggende by. Lokalplanen begrunder ikke hvorfor der skal bygges i højden - kan man virkelig ikke opnå samme bebyggelsesgrad uden at bygge så højt? Kvadratmeter i etagerne øverst giver udbygger højere gevinst - denne gevinst er på bekostning af byens øvrige. Projektet som helhed kompenserer på ingen måde den ulempe højden medfører, æstetisk, skygge, vind etc
Læs høringssvar fra Kenneth Andersen
Indsendt af:
michala eken
Dato: 27. maj 2017
Svarnummer:
16
Virksomhed / Organisation :
michala eken arkitekt maa
By:
københavn s
Postnr.:
2300
Jeg er imod byggeriet på postgrunden, da jeg finder det alt for massivt og højt og det vil tage aftensol fra Islands Brygge og Kalvebod Brygge. Jeg mener ikke at det er i Københavnernes interesse.
Læs høringssvar fra michala eken
Indsendt af:
Birgitte Thylstrup
Dato: 21. maj 2017
Svarnummer:
15
By:
København S
Postnr.:
2300
Som beboer på Bryggen, stor bruger af Havneparken og mor til to børn, der også gerne bader og leger på græsplænerne, synes skyggeanalyserne i Forslag til lokalplan for Postgrunden s. 20-21 at tegne et alt alt for optimistisk billede af, hvordan byggeriet vil påvirke det allerede overbelastede område omkring Medborgerhuset på Islands Brygge. Udover, at der endnu en gang bygges, så havneparken mister soltimer, så ved alle, at denne påvirkning ikke kun begrænser sig til det præcise skyggeareal, men at der også bliver køligere i nærliggende arealer. Dette er jo allerede erfaringen fra de høje bygninger, der er allerede, Marriott Hotel m.m., som medfører koldere vinde og sænkning af dugpunktet, der er det væsentligste for at være ude på danske sommeraftener. Alle, der bruger Havneparken, ved at man skal have mere tøj på, når solen forsvinder bag Marriott m.v. undtagen ved hedebølger, hvilket ikke kendetegner en dansk sommer. Derudover er det bekymrende, at Lokalplanen ikke viser hele perioden, der især påvirkes, idet den ikke medtager skyggeanalyser ift. ikke virkningen fra juni og frem. Sommeren strækker sig som bekendt til slut august. Fordi solvinklen i den periode falder helt naturligt må skyggevirkningen og -tid naturligvis stige, og påvirkningen af projektet bliver langt større end lokalplanforslaget viser. Dette skal ændres før det kan tages stilling. Som i så mange af de senere projekter begunstiger de forslag, der indvirker på Islands Brygge mere penge end trivsel. Her er det erhverv/virksomheder til fordel for borgere: Tårnene især de højeste er ikke til beboelse, men forringer ophold i Havneparken for uretmæssigt mange mennesker. Da det tillige er i tidsrum, hvor kontorer kun benyttes i ringe grad, er det en yderligere skævvridning. Det kan gøres bedre, mere betænksomt, og mere inkluderende i forhold til de mennesker på Islands Brygge, der berøres. Kommunen må snart høre efter i forhold til alle de opråb, der kommer om manglende trivsel på grund af støj, skidt, og nu endnu mere skygge. I byens parker er reglerne mere klare, beboerne omkring tilgodeses - hvorfor sker det ikke på Islands Brygge, som nærmere behandles som en festivalsplads, der skal promovere København, og hvor der reelt set slet ikke er beboere men bare besøgene. Selv mine børn synes her er blevet mindre rart at bo, og at sommeren ved vandet ikke er så rar mere. Det er et opråb, der bør bekymre KK, som jo gerne ser at familier bliver i byen. I hvert fald de pengestærke.
Læs høringssvar fra Birgitte Thylstrup
Indsendt af:
Erik jantzen
Dato: 20. maj 2017
Svarnummer:
14
By:
København V
Postnr.:
1564
En øgning af bygningmasse og indbyggerantal i området vil belaste de trafikale forhold voldsomt, ligesom det ikke klart fremgår, hvordan planen giver plads til de øgede krav til infrastrukturen, der skal betjene tilflytterne.Der er forvejen mangel på muligheder for dagligvarer i området. Enovidere er det vigtigt at indre bys skyline ikke skjules mere end den er i forvejen.
Læs høringssvar fra Erik jantzen
Indsendt af:
Thomas Kirstein Mikkelsen
Dato: 20. maj 2017
Svarnummer:
13
By:
København S
Postnr.:
2300
Som beboer på Bryggen, stor bruger af Havneparken og konstruktionsingeniør, synes skyggeanalyserne i Forslag til lokalplan for Postgrunden s. 20-21 at tegne et optimistisk billede af den helhedsmæssige påvirkning af området omkring Medborgerhuset. Alle ved, at påvirkningen ikke kun begrænser sig til det præcise skyggeareal. Der bliver generelt køligere i nærliggende arealer, hvilket allerede kendes fra de eksisterende bygninger, Marriott Hotel m.m. Det medfører koldere vinde og dugpunktet, der er det væsentligste for at være ude på danske sommeraftener, sænkes. Alle, der bruger Havneparken, ved at man skal have mere tøj på, når solen forsvinder bag Marriott m.v. Måske ikke på de ekceptionelt varme aftener, men på dem, der karakteriserer en gennemsnits dansk sommer. Skyggeanalyserne viser ikke virkningen fra juni og frem. Men den danske sommer strækker sig til slut august. I den periode falder solvinklen helt naturligt, og skyggevirkningen og -tid må naturligvis stige. Dermed bliver påvirkningen langt større. Lokalplanforslaget må visualisere dette for borgerne. Det er glædeligt, at Lundgaard&Tranberg står for arbejdet, men forslaget begunstiger erhverv/virksomheder til fordel for borgere. Tårnene især de højeste er ikke til beboelse, men forringer ophold i Havneparken for uretmæssigt mange mennesker. Da det tillige er i tidsrum, hvor kontorer kun benyttes i ringe grad, er det en yderligere skævvridning.
Læs høringssvar fra Thomas Kirstein Mikkelsen
Indsendt af:
Sussie paddison
Dato: 19. maj 2017
Svarnummer:
12
By:
København
Postnr.:
2300
Er modstander af de alt for høje bygninger som vil tage noget af solen på islandsbrygge og er. Ikke nogen arkitonisk perle store og grimme
Læs høringssvar fra Sussie paddison
Indsendt af:
Clemens Stubbe Østergaard
Dato: 17. maj 2017
Svarnummer:
11
By:
København K
Postnr.:
1302
Det mest stødende ved forslagene for Postgrunden er fortsat de afsindigt høje tårne som skal "trone som pejlemærker for området". Pejlemærker var noget man havde brug for dengang København var en havn. Nu er de blot en ødelæggelse af den by-silhuet som turister lykønsker os med, og som vi selv glæder os over. Tårne på 93 og 115 meter, over Christiansborg, SAS-hotel og Rådhus. Er det Københavns mødom som skal tages med disse kæmpe-fallos'er? Se dog på Paris, hvor man har holdt det høje byggeri i den oprindelige bys yderkanter. Når der ingen argumenter er for de høje tårne og for en bebyggelsesgrad på op til 450%, så tvinges man til at tænke selv. Er det vi ser en uhellig alliance mellem en grådig bygherre og en Borgerrepræsentation, der ikke kan finde ud af at lave almene boliger andre steder, og nu ved at give pokker i kommunalplanen håber at få lidt i porten? Også på andre måder strider planerne for Posthusgrunden mod det vi ellers prøver at gøre i Kbh. Den stærke bilbelastning vil yderligere stresse Ring 2, og svække cyklerne. Den triste undskyldning af en "bypark" ved foden af kæmpetårnene, vil udvande træbeplantningsmål i byen som helhed. Skyggerne fra mastodonterne vil ramme Havbadet på Islands Brygge en sommeraften i Juni. Komplekset vil ødelægge de smukke udsigter fra byen mod Hovedbanegården, Det gamle Posthus og Tivoli. Nærhed til HBG er intet argument for højde, når Metrodækningen i Kbh er så fin som den er. Hvis I er en Borgerrepræsentation, der tænker på hvordan eftertiden (og jo også samtiden) vil bedømme jer, så vil I skride ind overfor den 'elefantiasis' projektet fortsat afspejler, og gøre jer gældende med en 50 m grænse for højden, og en bebyggelsesgrad som nærmer sig 300%. Det er jer der har magten, og som vi derfor appellerer til. Der er snart kommunalvalg.
Læs høringssvar fra Clemens Stubbe Østergaard
Indsendt af:
Ellen Bjarnø
Dato: 16. maj 2017
Svarnummer:
10
By:
brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg finder at der helt mangler en forståelig argumentation for at fravige Kommuneplanen så væsentlig med hensyn til bebyggelsesgrad og højde af tårne. Den stærkt øvede bebyggelsesgrad generer trafik og p- behov i det centrale københavn som i forvejen er overbelastet af trafik. Højhus- rotunderne er af uforklarlige grunde sat så de overgår det nærliggende Rådhustårn og er som rotunder meget mere dominerende end Rådhusets spir. Jeg er stærkt i tvivl om hvorvidt Københavns kommune mener sin Kommuneplan. Det ses gang på gang at den omgås specielt med hensyn til bebyggelsesgrader og højder. Den akkumulede betydning heraf bør konsekvensvurderes. Måske burde "Bliv hørt" ændres til " Orientering om fravigelser fra plangrundlaget"
Læs høringssvar fra Ellen Bjarnø
Indsendt af:
kira rasmussen
Dato: 15. maj 2017
Svarnummer:
9
By:
kbh sv
Postnr.:
2450
I bund og grund, er det chokerende at være vidne til, hvordan KBH er blevet invaderet af beton ghetto. Det er trist og skræmmende, at I vil lade os blive hyldet ind i så grimme, kønsløse bygninger uden charmerende natur omkring. Hvornår begynder I, at bygge så det passer til KBH? Vi har ikke brug for en grim udsigt af flere højhuse og kønsløse bygninger fordi det skal passe til jeres ide om, hvad økonomi er. Det er nok at der bliver bygget grimme bygninger i hele Ørestaden, her på Havneholmen og så nu en IKEA. Det er SÅ KØNSLØST og vil være det mange år endnu, især når der ikke er tænkt flere grønne områder ind hvor man kan nyde et fællesskab med sine naboer. Få dog charmen ind i byggerierne i stedet. Det er virkelig en ubehagelig udvikling!
Læs høringssvar fra kira rasmussen
Indsendt af:
Benjamin Theis Nellemose
Dato: 15. maj 2017
Svarnummer:
8
By:
København
Postnr.:
2200
København er karakteristisk ved at have en smuk gammel skyline bestående af slotstårne og kirkespir. Den smukke skyline er fra en tid hvor man kun byggede i højeden, hvis man have en bygning der skulle have et exceptionelt æstetisk og smukt udtryk. Derfor passer det ikke ind med moderne højhusbyggerier så tæt på indre by, der har et helt andet mål for øje, når de bygger i højeden. Det vil blot ødelægge noget af det særegne og virkelig smukke ved byen. Nemlig den helhed og harmoni som København stadigvæk kan bryste sig af at have, i sit arkitektoniske udtryk. Det er i mine øjne ikke kun nok at værne om enkeltstående bygninger, men om hele miljøer og udtryk. Begynder man at plastre indre by til med nutidigt meget højt byggeri, vil udtrykket som byen har bliver forringet i høj grad. Jeg er ikke imod at der skal bygges højhuse i København, men byg dem dog uden om den eksisterende by, eller i hvert fald i yderkanten, såsom ørestaden og Carlsbergbyen. Værn om den eksisterende og historiske udtryk som byen har, og bliv i stedet inspireret af f.eks Paris som ved hvad det vil sige at værne om deres gamle bydele og har bygget de høje moderne byggerier i La Défense området.
Læs høringssvar fra Benjamin Theis Nellemose
Indsendt af:
susse stuhr
Dato: 14. maj 2017
Svarnummer:
7
By:
Koib S
Postnr.:
2300
København er en påskønnet hovedstad, det grønne image og den relativ lave bebyggelse er nogle af dens unik'e karakteristika. Bevar og værn om disse særkender. Bebyggelsesgraden er høj i forhold til grønne og rekreative områder. Og de høje tårne vil hindre sol på Islands Brygge.
Læs høringssvar fra susse stuhr
Indsendt af:
susse stuhr
Dato: 14. maj 2017
Svarnummer:
6
By:
Koib S
Postnr.:
2300
København er en påskønnet hovedstad, det grønne image og den relativ lave bebyggelse er nogle af dens unik'e karakteristika. Bevar og værn om disse særkender. Bebyggelsesgraden er høj i forhold til grønne og rekreative områder. Og de høje tårne vil hindre sol på Islands Brygge.
Læs høringssvar fra susse stuhr
Indsendt af:
Thomas Harder
Dato: 14. maj 2017
Svarnummer:
5
By:
København V
Postnr.:
1577
Projektet er stadig ikke godt. Højhusene er stadig et overgreb mod den karakteristiske flade skyline, der er en af Københavns vigtigste og mest definerende herlighedsværdier. Bebyggelsen er stadig alt for lukket mod Bernstorffsgade/Rysensteen-kvarteret og fremstår trods forslagets ord om ”byparker” og offentlig adgang osv. stadig som et lukket, privat område, hvor byens borgere kan komme på besøg. De foreslåede ”byrum” og åbne områder er underdimensionerede i forhold til bygningshøjderne. Der bygges alt for stort i alt for kort afstand af Wencks Centralpostbygning. Projektet skriver sig ind i de senere års række af katastrofalt skalasprængende overudnyttelser af byggegrunde i Indre By.
Læs høringssvar fra Thomas Harder
Indsendt af:
Martin Jørgensen
Dato: 10. maj 2017
Svarnummer:
4
By:
København SV
Postnr.:
2450
Der er stor tilflytning til København, så det er positivt at der bliver lagt op til at bygge relativt højt på postgrunden. Den korte afstand til hovedbanegården gør det oplagt, at bygge højere netop her. Det planlagte projekt virker velgennemtænkt og ser arkitektonisk spændende og forfriskende ud. Byggeriet vil sandsynligvis give liv til et ellers dødt område centralt i byen. Desuden vil den høje bebyggelsesprocent givetvis resultere i en koncentration af mennesker som er tilstrækkelig til at danne et grundlag for butikker, restauranter mm. dvs. ordentlig by. Det er positivt, at der bliver anlagt grønne områder, da det er en mangelvare i København.
Læs høringssvar fra Martin Jørgensen
Indsendt af:
Inge Rabenberg
Dato: 10. maj 2017
Svarnummer:
3
By:
København S
Postnr.:
2300
Det er meget høje huse der planlægges bygget og de vil være meget dominerende i bybilledet. De vil komme til at skygge for aftensolen på Islands Brygge. Det vil være meget ærgerligt for som det er nu har vi en unik aftensol som mange nyder godt af i sommerhalvåret.
Læs høringssvar fra Inge Rabenberg
Indsendt af:
Helen Majew
Dato: 8. maj 2017
Svarnummer:
2
By:
København
Postnr.:
2300
Der skal ikke bygges ekstremt høje huse på Postgrunden, de vil skygge på islands Brygge. København er karakteriseret ved byggeri i 6 etagers højde, og vi skal ikke begynde at efterligne New York ved at bygge i højden.
Læs høringssvar fra Helen Majew
Indsendt af:
Svend-Erik Fangel Pedersen
Dato: 8. maj 2017
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
By:
Kastrup
Postnr.:
2770
Hermed fremsendes høringssvar, jvf. vedhæftede. Med venlig hilsen Svend-Erik Fangel Pedersen Cand.Arch.
Læs høringssvar fra Svend-Erik Fangel Pedersen

Sider