Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 21. maj 2017
Svarnummer:
15

Indsendt af

Birgitte Thylstrup

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Som beboer på Bryggen, stor bruger af Havneparken og mor til to børn, der også gerne bader og leger på græsplænerne, synes skyggeanalyserne i Forslag til lokalplan for Postgrunden s. 20-21 at tegne et alt alt for optimistisk billede af, hvordan byggeriet vil påvirke det allerede overbelastede område omkring Medborgerhuset på Islands Brygge. Udover, at der endnu en gang bygges, så havneparken mister soltimer, så ved alle, at denne påvirkning ikke kun begrænser sig til det præcise skyggeareal, men at der også bliver køligere i nærliggende arealer. Dette er jo allerede erfaringen fra de høje bygninger, der er allerede, Marriott Hotel m.m., som medfører koldere vinde og sænkning af dugpunktet, der er det væsentligste for at være ude på danske sommeraftener. Alle, der bruger Havneparken, ved at man skal have mere tøj på, når solen forsvinder bag Marriott m.v. undtagen ved hedebølger, hvilket ikke kendetegner en dansk sommer. Derudover er det bekymrende, at Lokalplanen ikke viser hele perioden, der især påvirkes, idet den ikke medtager skyggeanalyser ift. ikke virkningen fra juni og frem. Sommeren strækker sig som bekendt til slut august. Fordi solvinklen i den periode falder helt naturligt må skyggevirkningen og -tid naturligvis stige, og påvirkningen af projektet bliver langt større end lokalplanforslaget viser. Dette skal ændres før det kan tages stilling. Som i så mange af de senere projekter begunstiger de forslag, der indvirker på Islands Brygge mere penge end trivsel. Her er det erhverv/virksomheder til fordel for borgere: Tårnene især de højeste er ikke til beboelse, men forringer ophold i Havneparken for uretmæssigt mange mennesker. Da det tillige er i tidsrum, hvor kontorer kun benyttes i ringe grad, er det en yderligere skævvridning. Det kan gøres bedre, mere betænksomt, og mere inkluderende i forhold til de mennesker på Islands Brygge, der berøres. Kommunen må snart høre efter i forhold til alle de opråb, der kommer om manglende trivsel på grund af støj, skidt, og nu endnu mere skygge. I byens parker er reglerne mere klare, beboerne omkring tilgodeses - hvorfor sker det ikke på Islands Brygge, som nærmere behandles som en festivalsplads, der skal promovere København, og hvor der reelt set slet ikke er beboere men bare besøgene. Selv mine børn synes her er blevet mindre rart at bo, og at sommeren ved vandet ikke er så rar mere. Det er et opråb, der bør bekymre KK, som jo gerne ser at familier bliver i byen. I hvert fald de pengestærke.