Oprettet: 14. juni 2017
Svarnummer:
24

Indsendt af

Linda Olivares

Postnr.

2300

By

Kbh.

Høringssvar

Det kan ikke være rigtigt, at der -igen- skal bygges så massivt og højt, at der kommer endnu mindre sol til Islands Brygge. Vi mistede allerede sol, da modsatte side begyndte at bygge alle deres kasser uden øje for kajens unikke muligheder. Tanken om endnu flere tårne til at overdøve de smukke spir, byen sælger sig på - det er for mig komplet uforståeligt, at Københavns skyline skal ødelægges med yderligere højhusbyggeri. Et byggeri, der i øvrigt synes udregnet til at genere flest muligt med skygge og blokering af himmel. Bryggen er et af Københavns nu mest trendy og populære steder, som folk valfarter til hele sommeren for at nyde det helt specielle, der er i at kunne opleve vandet på den måde midt i en storby! Kommunen taler og taler om miljø. Der står lofter og m2 ubrugte og tomme hen i København. Jeg ville mene, man ville få langt mere økonomisk ud af, at rejse sig som foregangsland/-by ved at udvikle et helt miljø på øverste etage af alt det byggeri, som findes i forvejen. Der skal helt enkelt ikke kastes mere skygge over København! Hvis der skal bygges flere tårne, må de simpelthen flytte ud, hvor de skygger over vand - eller flyttes udenfor København. Det er en fed ide at gøre postgrunden levende, men der skal simpelthen ikke mere skygge til Islands Brygge nu. Bygninger i selve Kbh. må bare ikke blive højere. Det er så sørgeligt at se på, hvordan fantastiske muligheder langs vandet forsvinder i takt med de grimme og overvældende massive byggerier på Københavnersiden af havneløbet. Til utrolig ærgrelse for dem på den anden side, som rent faktisk har BRUGT mulighederne. Kun for at ende med at solen går tidligere ned over livet på Amager.