Oprettet: 13. juni 2017
Svarnummer:
20

Indsendt af

B.A.

Postnr.

1104

By

København

Høringssvar

Nej, der skal ikke bygges i en højde, der overgår alle nuværende høje bygninger i indre by. Indre by bør fredes for yderligere højhusbyggeri. Det skæmmer, er uskønt og mastodondisk. København er kendt for dets tårne - vel og mærke tårne, der i sin tid blev opført i en harmonisk og smuk byggestil. Med højder op til 115 meter og opført i glas, er man da helt sikker på solspejling, skyggedannelser og sidst, men ikke mindst, et gigantisk, uskønt byggeri. Flot ser det ud på papiret, og det skorter heller ikke på de sædvanlige flosker om grønne områder, folkelighed og bæredygtighed. Vi har set så meget af samme skuffe, og er hver gang blevet "taget med bukserne nede", når det endelige byggeri står færdigt! Bevares, der skal være luft og plads til nytænkning - det kan bare ikke være rigtigt, at man forkaster al fornuft og ikke yder respekt for områdets mange andre bevaringsværdige bygninger, som bliver klemt. Man kan foranledes til at tro, at der er nogle politiker, der ønsker et eftermæle?