Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 20. maj 2017
Svarnummer:
13

Indsendt af

Thomas Kirstein Mikkelsen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Som beboer på Bryggen, stor bruger af Havneparken og konstruktionsingeniør, synes skyggeanalyserne i Forslag til lokalplan for Postgrunden s. 20-21 at tegne et optimistisk billede af den helhedsmæssige påvirkning af området omkring Medborgerhuset. Alle ved, at påvirkningen ikke kun begrænser sig til det præcise skyggeareal. Der bliver generelt køligere i nærliggende arealer, hvilket allerede kendes fra de eksisterende bygninger, Marriott Hotel m.m. Det medfører koldere vinde og dugpunktet, der er det væsentligste for at være ude på danske sommeraftener, sænkes. Alle, der bruger Havneparken, ved at man skal have mere tøj på, når solen forsvinder bag Marriott m.v. Måske ikke på de ekceptionelt varme aftener, men på dem, der karakteriserer en gennemsnits dansk sommer. Skyggeanalyserne viser ikke virkningen fra juni og frem. Men den danske sommer strækker sig til slut august. I den periode falder solvinklen helt naturligt, og skyggevirkningen og -tid må naturligvis stige. Dermed bliver påvirkningen langt større. Lokalplanforslaget må visualisere dette for borgerne. Det er glædeligt, at Lundgaard&Tranberg står for arbejdet, men forslaget begunstiger erhverv/virksomheder til fordel for borgere. Tårnene især de højeste er ikke til beboelse, men forringer ophold i Havneparken for uretmæssigt mange mennesker. Da det tillige er i tidsrum, hvor kontorer kun benyttes i ringe grad, er det en yderligere skævvridning.