Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Bus-undersøgelse vedr. omlægning af bus 66 og 12 i udadgående retning i Rantzausgade

Fra 2019 skal Rantzausgade ensrettes for busser og biler. Det sker for at gøre gaden mere tryg og trafiksikker, skabe bedre byrum samt sikre gaden mod skybrud. Ensretningen vil gælde fra Brohusgade til sammenfletningen med Åboulevard.

Høringsfrist:

12. januar 2017
Indsendt af:
Hjalte bach
Dato: 7. januar 2017
Svarnummer:
120
By:
Kbh n
Postnr.:
2200
Brohusgade er ikke gearet til busser. Løsningen med en busrute gennem gaden skaber mere skade for beboere og institutioner end det udgør en reel fordel for området. Det er farligt, pakket, og det vil støje i en så smal gade der allerede er godt trafikeret af cyklister mm. (blandt andet de mange forældre der henter deres børn fra børnehaven). Jeg støtter løsning 4,
Læs høringssvar fra Hjalte bach
Indsendt af:
Helle Nielsen
Dato: 7. januar 2017
Svarnummer:
119
By:
København
Postnr.:
2200
Det vil på ingen måder være gavnligt at busserne skal benytte sig af Brohusgade. Det er i forvejen en meget trafikeret vej, taget dens størrelse i betragtning og det kan være vanskeligt allerede nu, at krydse gaden sikkert. Der er både biler, bløde trafikanter, lastbiler, turistbusser, som alle vil hurtigst frem. Den bedste løsning, som pt. er mulig må være rute 4, trods det for nogen brugere ikke vil være den mest fordelagtige løsning. Busser i Brohusgade vil kun skabe mere trafik og vil ikke i praksis bidrage til ønsket om mere trafiksikkerhed.
Læs høringssvar fra Helle Nielsen
Indsendt af:
Alexander Kanto
Dato: 7. januar 2017
Svarnummer:
118
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg stemmer for løsning 4 som fremstillet i busundersøgelsen. Herved vil busserne blive ledt ned ad en vej og forbi nogle bygninger, som i forvejen er rustet til den tunge trafik. Anlægsarbejdet vil ligeledes være mindre omfattende og derved også mindre omkostningsfuldt.
Læs høringssvar fra Alexander Kanto
Indsendt af:
Tine Gottenborg Bruun
Dato: 7. januar 2017
Svarnummer:
117
By:
København N
Postnr.:
2200
Som beboer i Rantzausgade, cyklist og mor til i dag voksne sønner, der alle gik i institution i Brohusgade, støtter jeg helt klart, at man vælger rute 4. Jeg kan overhovedet ikke se rimeligheden i at vælge, at sende busser gennem den smalle Brohusgade, hvor så mange børn har deres daglige færden. Rantzausgade er et livsfarligt sted at færdes for cyklister og gående, så jo mindre bil/bustrafik jo bedre. Den mislykkede bussluse ved den grønne sti får desværre alt for mange bilister til lige at speede op for at snyde sig igennem, til stor fare for de krydsende cyklister og fodgængere.
Læs høringssvar fra Tine Gottenborg Bruun
Indsendt af:
Eva Karlsson og Hans Andersen
Dato: 7. januar 2017
Svarnummer:
116
By:
Nørrebro
Postnr.:
2200
Vi støtter model 4. Model 3 kunne også være en mulighed, men der er åbenbart tekniske/praktiske hindringer. Vi er lettede over, at der nu er foretaget en grundig undersøgelse af forskellige løsninger. Model 1 og 2 giver flere problemer i forhold til de udsatte trafikanter og mere trafik i de små gader. Det støtter vi slet ikke. Vi kunne godt ønske, at al bustrafik i Rantzausgade, kom ud på de store vej. Det skitserede projekt for Rantzausgade ser meget spændende ud, men tænk, hvis der ikke var busser overhovedet i gaden. Det ville gøre den nye vejtype endnu mere spændende - og selvfølgelig også mere sikker.
Læs høringssvar fra Eva Karlsson og Hans Andersen
Indsendt af:
Andreas Røll Larsen
Dato: 7. januar 2017
Svarnummer:
115
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi ønsker en rolig og tryg Rantzausgade, hvor hele gaden aflastes i forhold til busser, så vi trygt kan komme til og fra vuggestue og børne have, og så børnene trygt kan komme fra institutionen og ud i nærområdet. Derfor peger vi på rute 4 som den bedst egnede rute til omlægning af bus 66 og 12.
Læs høringssvar fra Andreas Røll Larsen
Indsendt af:
Emil Stricker
Dato: 6. januar 2017
Svarnummer:
114
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg ville foretrække rute 4. Brohusgade egner sig på ingen måde til at have en kæmpe bus brummende forbi hver 6. minut.
Læs høringssvar fra Emil Stricker
Indsendt af:
Nga Lam/Kristinna Hansen
Dato: 6. januar 2017
Svarnummer:
113
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi bor på Brohusgade og ønsker IKKE at bus-ruten skal igennem denne gade. Gaden er i forvejen meget smal og der holder i forvejen biler parkeret tilhørende beboerne i området. Vi bor i stuen og allerede nu er det støjende og en bus igennem dagligt vil kun gøre dette værre for os på Brohusgade. Vi mener at den bedste løsninger er, at lade ruten være via Åboulevarden, Ågade og igennem Borups Plads, da den på nuværende tidspukt drejer af og ender igennem Rantzausgade. Idag benytter andre busser allerede denne rute via Åboulevarden samt andre biler, så hvorfor ikke planlægge en rute, hvor der dagligt kører køretøjer på denne store vej.
Læs høringssvar fra Nga Lam/Kristinna Hansen
Indsendt af:
Lone Kirkeberg
Dato: 6. januar 2017
Svarnummer:
112
By:
København N.
Postnr.:
2200
Jeg vil helt klart vælge Rute 4. Undgå så vidt muligt at belaste Rantzausgade yderligere. Som cyklist er det et trafikalt helvede, hvor man hele tiden tænker - hvornår får man en bildør i hovedet og en bus i nakken.Jeg undgår så vidt muligt at cykle igennem. Ved krydset Jagtvej/Rantzausgade ved Metrobyggeriet er det meget presset at køre på cykel langs plankeværket i myldretiden, du skal virkelig følge med og køre til. Det vil også gøre det mere roligt når jeg kommer fra Den Grønne Sti og køre over eller drejer ned af Rantzausgade at der køre en busrute mindre. Der er tit mange cyklister og gående der krydser Rantzausgade netop der i myldretiden.Også pga. børneinstitutionen der ligger lige ved siden af. Sidegaderne til Rantzausgade er som et helle jeg ofte vælger at køre ned af og de er slet ikke bredde nok til både parkering, cykling og buskørsel. Brug Ågade og Åboulevard som er lavet til den tætte trafik, så meget længere er der heller ikke til stoppestederne. Det vil også være godt at få en busrute mindre i begyndelsen af Borups Alle. Der er døgnet rundt en heftig trafik af både privatbiler, varevogne, lastbiler og busser. Den tunge trafik får den bygning jeg bor i til af ryste, man kan mærke det via gulvet når busserne og lastbiler køre forbi, det får fx mine billedrammer til at sitre.Det ville derfor være dejligt for os der bor lige ud til Borups Alle at vi undgår en busrute. Det må da desuden også være bedre for buschaufførerne at de undgår de snævre gader og cyklister på kørebanen. Rantzausgade trænger virkelig til at blive gjort mere sikker og man kan starte her ved at vælge Rute 4.
Læs høringssvar fra Lone Kirkeberg
Indsendt af:
Liselotte Christiansen
Dato: 6. januar 2017
Svarnummer:
111
Virksomhed / Organisation :
Prinsesse Thyras Børnehus
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar fra institutionerne Prinsesse Thyras Børnehus (Rantzausgade 48) og Ryvang 1 (Base på Jesper Brochmands Gade 6). Institutionerne Prinsesse Thyras Børnehus og Ryvang 1 ønsker en rolig og tryg Rantzausgade, hvor hele gaden aflastes i forhold til busser. Derfor peger vi på rute 4 som den bedst egnede rute til omlægning af bus 66 og 12. Omlægning via rute 1 er ikke en god løsning for Prinsesse Thyras Børnehus. Det vil resultere i svingende bustrafik i krydset beliggende lige ud for institutionens låge. Det vil gøre en i forvejen utryg krydsning af Rantzausgade mere utryg og kompliceret. Den svingende bus vil accelerere efter svinget lige ud for institutionens forhave, som børnene ofte benytter til udeaktiviteter. En bus der accelerer forurener mere og larmer mere. Omlægning via rute 1 og rute 2 har begge den store svaghed, at der kører busser i begge retninger i den ende af Rantzausgade, hvor institutionerne ligger og hvor forældre og børn derfor færdes. Langt størstedelen af alle forældre og børn kommer til fods eller på cykel og krydser Rantzausgade netop ved Brohusgade, Jesper Brochmands Gade eller busslusen. Svingende busser og dobbeltrettet bustrafik er ikke en god løsning for de mange bløde trafikanter. Omlægning af busserne via rute 1 eller 2 kan næppe betegnes som en forbedring af de trafikale forhold i den 1/3 af gaden nærmest busslusen, hvor vi har hjemme. I Københavns Kommunes eget notat om busundersøgelse ifbm. omdannelse af Rantzausgade (fra 6.12.2016) står der om rute 4: ”I denne løsning vil der ikke være dobbeltrettet bustrafik i Rantzausgade, hvilket er en tryghedsmæssig gevinst for de bløde trafikanter”. Det er hele Rantzausgade, der skal ombygges med henblik på at blive Københavns bedste ”hverdagsgade”. Derfor peger vi på rute 4 som den bedst egnede rute til omlægning af bus 66 og 12 og gerne med et nyt stoppested på Ågade omkring Åbuen (stibroen). Med venlig hilsen Liselotte Christiansen Pædagogisk Leder i Prinsesse Thyras Børnehus og Ryvang 1
Læs høringssvar fra Liselotte Christiansen
Indsendt af:
Kristian Svennevig
Dato: 5. januar 2017
Svarnummer:
110
By:
København n
Postnr.:
2200
Jeg har haft mit barn først i marthahjemmet og dernæst i udflytterbørnehaven, som kører hver morgen fra Jesper Brochmandsgade. Derfor har jeg i flere år dagligt oplevet det trafikkaos, der udspiller sig omkring krydset mellem den grønne sti og rantzausgade, ikke mindst når der kommer busser kørende mod centrum og diverse håndværkerbiler kører igennem. Den nuværende løsning er i sig selv ikke optimal. Derudover så er det i forvejen ofte meget svært at krydse ned af brohusgade når man kommer på cykel fra centrum, eller køre mod nord ud af rantzausgade, hvis man kommer fra brohusgade. Dels kommer der cyklister i høj fart bagfra, dels kører der biler og busser i begge retninger og der er dårligt oversigtsforhold pga parkerede biler. Denne udfordring ville måske blive noget mindsket, hvis bilerne ikke længere kører der, men det ville til gengæld forværre situationen meget, hvis der pludselig skulle til at køre busser igennem brohusgade. Dels fordi de ville skulle dreje i hver sin retning på rantzausgade og dels fordi brohusgade er relativt smal og har flere institutioner, hvoraf især marthahjemmet har en masse børn og voksne, som kommer på cykler, ladcykler og gående og standser og krydser gaden på kryds og tværs især i afleverings og hentetiden. Derudover skal de to udflyttterbusser i Jesper brochmands gade også kunne komme til og fra basen, så dette bør også medtænkes. Alt i alt anbefaler jeg kommunen at lade busserne køre uden om dette travle stykke af rantzausgade og istedet benytte ruten Åboulevard Ågade og Jagtvej.
Læs høringssvar fra Kristian Svennevig
Indsendt af:
Jesper Kjærgaard
Dato: 5. januar 2017
Svarnummer:
109
By:
København N
Postnr.:
2200
I busslusen på Rantzausgade, der hvor den passerer den grønne sti er der dagligt situationer hvor cyklister ikke er opmærksomme på bussen som kører igennem, da området er præget af talrige cyklister, hvoraf mange drejer af den ene eller den anden vej, og derfor har stor (og nødvendig) opmærksomhed på de andre cyklister. Det må forventes at det ville blive nemmere for cyklisterne at krydse slusen på en trafiksikker måde, hvis der kun er busser der kører igennem den vej. Så, udover de andre argumenter der er anført for rute 4, mener jeg at dette også hører med. Venlig hilsen Jesper Kjærgaard
Læs høringssvar fra Jesper Kjærgaard
Indsendt af:
Lars Vestergaard Christiansen
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
108
Virksomhed / Organisation :
Lars Vestergaard Christiansen
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg vil klart anbefale løsning 4. Der er to klare fordele ved denne løsning; økonomien - lave etableringsomkostninger, trafiksikkerhed - en klar adskillelse af bløde trafikanter og (halvdelen af) busdriften. Jeg synes ikke at det er nødvendigt at gentage alle de gode argumenter mod de øvrige løsningsforslag. Majoriteten af de afgivne høringssvar leverer disse. Til gengæld er der også et par vigtige punkter, som TMU og Områdefornyelsen bør tage med i betragtning i det kommende arbejde; 1 BUSSLUSEN Det er ikke i orden at der fortsat ikke er styr på busslusen. De mange høringssvar, hvor dette belyses og eksemplificeres må ikke bare overhøres. Det er ikke kun pinligt at der ikke er gjort noget- det er også farligt for de bløde trafikanter, som vi jo alle ønsker os flere af... 2 BUSSTOPPESTEDERNES PLACERING. Der er fremkommet nogle gode forslag til at genoverveje de præcise placeringer af de eksisterende busstoppesteder i Rantzausgade (indadgående), bl.a. at flytte dem begge lidt nordpå; Skyttegade til lige efter Brohusgade, Griffenfeldtsgade til udfor Irma. mvh Lars
Læs høringssvar fra Lars Vestergaard Christiansen
Indsendt af:
Maibritt Iversen
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
107
Virksomhed / Organisation :
Daginstitutionen Stenurten
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Institutionen Stenurten er stærkt bekymret for at se kommunen fremlægge et forslag, om en busrute rundt om institutionen, der vil skabe unødvendig fare for kvarterets børn, der i forvejen er nok udsatte på deres vej til og fra skolerne og institutionerne. Drejende busser på en cykelgade er ikke en god løsning og bestemt ikke en måde at designe gaden ud fra cyklisternes præmisser, derimod vil det uundgåeligt forværre en i forvejen uholdbar situation. Man løser ikke det trafikale problem i den ene ende af Rantzausgade, hvor der ingen daginstitutioner ligger, ved at skabe et nyt i den ende hvor samtlige daginstitutioner og kvarterets to skoler er centreret. Det er hverken at trafiksikre eller tænke på børnefamilierne. I både Brohusgade og Hans Egedes Gade løsningen tænker man at lede de helt store forureningssyndere buslinje 66 og 12 forbi institutioner med både vuggestue og børnehavebørn, begge grupper som er særligt sårbare overfor luftforurening. I Hans Egedes Gade forslaget vil busserne endda køre på begge sider af institutionens legeplads, hvilket man vil gøre uden at undersøge, hvilke miljømæssige konsekvenser det kan få for børnene og beboerne i gaden. Samtidigt vil man også ødelægge kvarteret eneste kælkebakke – der i sommerperioden bliver brugt til boldspil og leg. Dette er vel og mærket i en bydel, hvor der i forvejen er mangel på fritidsfaciliteter. Sikkerhedsmæssigt er den største bekymring særligt ved busslusen og den grønne cykelsti, hvor der til tider opstår kaotiske situationer. Forhold som vi har påpeget ofte overfor forvaltningen. Der færdes mange uledsagede større skolebørn på strækningen, såvel som områdets mange børnefamilier samt et hav af cykler. Som daglige brugere af netop dette område anbefaler vi, at man vælger en løsning, der sender den unødvendige trafik uden om dette knudepunkt. Stenurtens udflytterbus skal flytte stoppested fra Jesper Brochmannsgade til Rantzausgade, hvilket ikke er det store problem for os. Men vi finder det uhensigtsmæssigt at flytte en mere bus-opsamling til det kaotiske knudepunkt. Der kører i forvejen to udflytterbusser på vejen i morgen- og eftermiddagsmyldretiden. Ydermere kræver denne løsning, at det sikres ikke bare nu, men også i fremtiden at udflytterbusserne kan køre igennem den offentlig trafiks bus-sluse. Ellers vil det på sigt ikke være en holdbar løsning. Ydermere må en løsning nu tage højde for metrostationens snarlige komme, da adgangsvejene måske vil ændres. Trods der vil være få borgere i kvarteret omkring Struenseegade der får længere til et busstoppested på Ågade, kan Stenurten kun anbefale at busruterne ledes udenom kvarteret, så skridtet tages fuldt ud i ønsket om et roligt og hyggeligt Rantzausgadekvarter. Altså at det bliver ruten Ågade-Jagtvej eller Ågade-Borups Plads der anvendes. Vi håber, at politikkerne vil gøre, hvad der er bedst for alle, der bor, lever og ånder i området, ligegyldig hvilken ende af Rantzausgade-kvarteret man nu engang måtte bo i. Med venlig hilsen Ledelse og medarbejdere i Stenurten v. leder Maibritt Iversen
Læs høringssvar fra Maibritt Iversen
Indsendt af:
Sofie
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
106
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg mener helt klart at løsning 4 er den korrekte løsning. Her får man ledet den tunge bus-trafik udenom de mindre gader omkring Rantzausgade, hvor der er mange institutioner og børneliv, som ikke harmonerer med en busrute.
Læs høringssvar fra Sofie
Indsendt af:
Carsten Laursen
Dato: 3. januar 2017
Svarnummer:
105
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg er for forslag 4, 3 eller 2. (prioriteret rækkefølge) Jeg mener at man bør fast holde, at trafikken især den tunge trafik holdes på de store boulevarder. Så må folk "strømme" fra sidegaderne ud til busstopstederne på de store gader. Jeg mener ikke at det er acceptabelt, at der skal drøne tunge busser gennem små gader som Brohusgade, slet ikke når der kommer 12 busser i timer i myldretiden. Desuden er gaden smal og mange lejligheder ligger lavt, hvorfor det vil øge stressniveauet og støj- og luftforureningen i gaden for beboerne. Desuden vil der være gener når der er skrallevogne el.lign. da gaden er smal. Ved måling af på/af stigninger ved busstopstederne må man tage med, at et flertal af disse personer nok tæt på 80% er beboere og dermed brugere af busstoppestederne og derfor burde man lytte til os som svare her, fordi vi er beboerne. Desuden må der også tænkes på, at der er en del institutioner som vil få nogle udfordringer, særligt i Brohusgade hvor der er en større integreret institution. I myldretiden er der børn som bringes og hentes, mange på cykel. Cykeltrafikken i Rantzausgade er talrig. Nu skal en 12-18 tons tung bus krydse en stærk cykeltrafikeret rute for at svinge til venstre ud på Rantzausgade fra Brohusgade, ligesom der er flere busser i myldretiden, så vil der ligeledes også være flere cyklister i samme tidsrum. Derfor må forslag 4 eller 3 være det bedste, men 2 kan accepteres. Umiddelbart lader det også til at det dyreste forslag vil være at ændre linjeføringen så busserne skal køre gennem Brohusgade.de fra Brohusgade. Derfor må forslag 3 eller 4 være eneste rigtige, også når man ser at trafikændringen med busser gennem Brohusgade også vil være den DYRESTE løsning...!
Læs høringssvar fra Carsten Laursen
Indsendt af:
Mai Sylvester Jensen
Dato: 3. januar 2017
Svarnummer:
104
By:
København N
Postnr.:
2200
Som mange andre mener jeg at løsningen med at lade busserne køre via Brohusgade eller Hans Egedes Gade er en rigtig dårlig ide. Begge de to gader er smalle - især Brohusgade. Og selvom Rantzausgade bliver ensrettet fra Brohusgade bliver den jo ikke bredere. Og ved Hans Egedes Gade er der lige blevet så fint med cykelruten, Jeg er enig i, at der skal ske noget trafiksanering i Rantzausgade og der ligger ikke en oplagt løsning for busserne. Jeg tænker lidt om det ikke kunne lade sig gøre at lade busserne køre i begge retninger hele vejen af Rantzausgade, men så lave en indsnævring ved Brohusgade på samme måde som ved cykelruten. For en egentlig bussluse kommer ikke til at fungerer - det har vi jo 2 lysende eksempler på i Stengade og ved cykelruten i Rantzausgade. Jeg ved godt der så er nogle billister der vil tage chancen, men med ordentlig skiltning kan det jo læres. Jeg tænker også på de kære buschf. og hvilket stress-niveau det vil gi´ at de skal til at manøvrere en stor bus gennem en smal gade og ud i et venstre sving til en gade der er ligeså smal og cykel trafikeret.
Læs høringssvar fra Mai Sylvester Jensen
Indsendt af:
Helle Andersen
Dato: 2. januar 2017
Svarnummer:
103
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg mener forlag 4 og evt. 3 er de eneste muligeder. Det vil være en katastrofe for beboere, bløde trafikanter og børnehave- og vuggestuebørn at få busser igennem de små og smalle gader som Brohusgade og Hans Egede Gade er. Desuden forringer forslag 3+4 ikke den eksisterende bus-service meget og ser ud til at økonomisk forsvarlige.
Læs høringssvar fra Helle Andersen
Indsendt af:
Dan Hansen
Dato: 2. januar 2017
Svarnummer:
102
By:
København N
Postnr.:
2200
Forslag 1 og 2 flytter de nuværende problemer og faremomenter på Rantzausgade til endnu mindre og smallere gader med stor gennemstrømning af bløde trafikanter, herunder særligt børn der skal i vuggestue/børnhave. Nu hvor kommunen endelig vil løse de trafikale udfordringer i kvarteret, bør de ikke skubbe problemet men istedet vælge en fremtidssikret løsning. I min optik er forslag 4 og til dels 3 de eneste reelle muligeder. De er begge økonomiske forsvarlige og forringer ikke den eksisterende service mærkbart.
Læs høringssvar fra Dan Hansen
Indsendt af:
Christian Haargaard Olsen
Dato: 2. januar 2017
Svarnummer:
101
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg cykler dagligt med min søn igennem Rantzausgade, og ser frem til mindre bustrafik og at den kun bliver i en retning. Dog er jeg noget nervøs for udsigten til at skulle have svingende busser på min rute igennem Rantzausgade. Jeg vil derfor tilslutte mig forslag 3 eller 4. Jeg synes forslag 4 ser bedst ud, da bussen så holdes hvor der allerede er tungt trafikerret, så længe som muligt. Jeg ser frem til at høre hvad der bliver besluttet.
Læs høringssvar fra Christian Haargaard Olsen
Indsendt af:
Mette Lykkebo
Dato: 2. januar 2017
Svarnummer:
100
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg er stor modstander af at omlægge busserne ned af Brohusgade. Gaden er meget smal og har stor trafik af cykler, barnevogne og børn til fods til og fra Marthahjemmet. Den eneste indgang er ud til Brohusgade og der er kun et smalt fortorv fra indgangen og ud til gaden, så jeg mener det er uansvarligt at lade busser køre den vej, da risikoen for ulykker er høj. Håber virkelig at I finder en anden løsning så jeg i nogen lunde ro og orden kan fragte mine børn til og fra vuggestue og børnehave
Læs høringssvar fra Mette Lykkebo
Indsendt af:
Birna Mohr
Dato: 2. januar 2017
Svarnummer:
99
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg vælger helt klart løsningsforslag nummer 4 - det er uden tvivl med mest fornuftige og vi skal ikke have busser til at køre igennem smalle gader, hvor er der er børnehaver, vuggestuer, døvecenter, børn mm. Busserne hører til de større veje.
Læs høringssvar fra Birna Mohr
Indsendt af:
Sofie Munk
Dato: 2. januar 2017
Svarnummer:
98
By:
København N
Postnr.:
2200
For det første synes jeg at Rantzausgade helt bør friholdes for busser, da det skaber utryghed i gaden. Herefter mener jeg ikke det er en løsning at føre bussen ned af Brohusgade, da dette er en lille og tæt gade. Busdrift i denne gade vil skabe støj og utrygge situationer. Jeg mener at busdriften bør henligges via Åboulevarden til Jagtvej, med nogle sikre færdselsruter fra de nuværende stop til de etablerede stop på Åboulevarden. Åboulevarden er trafiktung i forvejen, hvorfor en øget busdrift her, ikke vil øge utryghed. Ift. høringen tilslutter jeg mig Åbuen (stop 3).
Læs høringssvar fra Sofie Munk
Indsendt af:
Louise Hansen
Dato: 30. december 2016
Svarnummer:
97
By:
København N
Postnr.:
2200
Efter at have læst de nye bilag (D+E) må jeg som tidligere tilslutte mig at stoppestedet bliver lavet under Åbuen (stop 3). Stop 2 ved krydset Brohusgade/Åboulevard vil skabe for meget "støj" et sted, som i forvejen kan virke farligt for børn og ældre. Stop 1 og 4 synes for langt væk fra det oprindelige "Skyttegade" stop.
Læs høringssvar fra Louise Hansen
Indsendt af:
Maj Hasager
Dato: 30. december 2016
Svarnummer:
96
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Jeg mener at rute 4: Via Åboulevard, Ågade og Borups Plads er den bedste løsning, da Rantzausgade kan blive ensrettet, samt det undgåes at føre trafikken ned af de smalle sidegader. Dog er det en fordel at der oprettes et ekstra stoppested, så der er de anbefalede 400 m mellem stoppestederne.
Læs høringssvar fra Maj Hasager
Indsendt af:
Esben Kølster
Dato: 30. december 2016
Svarnummer:
95
Virksomhed / Organisation :
Tolv Haner V/Esben Kølster
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg støtter forslaget om at lade bussen køre ad Hans Egedes Gade
Læs høringssvar fra Esben Kølster
Indsendt af:
Liv Hansen
Dato: 30. december 2016
Svarnummer:
94
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er en god ide al føre busruterne 66 og 12 via Åboulevarden. Mange hilsner Liv Rex Hansen
Læs høringssvar fra Liv Hansen
Indsendt af:
Betina Sandberg
Dato: 29. december 2016
Svarnummer:
93
By:
Kbh. N.
Postnr.:
2200
Jeg støtter forslag 1 og 4, hvor bustrafikken bliver ledt ad Åboulevard til Jagtvej eller Borups Plads. Der er bestemt ikke behov for mere trafik på hverken Brohusgade eller Hans Egede Gade, hvor mange små børn færdes hver dag.
Læs høringssvar fra Betina Sandberg
Indsendt af:
Anonym beboer
Dato: 29. december 2016
Svarnummer:
92
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg skriver følgende eftersom det virker som om at man anonymt eller med andre navne, end dem der bor i gaden, kan lave samme "klage" flere gange under forskellige navne i dette høringssvar Jeg kan læse at der er 3 i træk der nu har skrevet at stoppestedet ligger for langt væk og at de er handicappede. På samme dag, lige efter hinanden. Det virker lidt underligt, når de to af navnene ikke kan findes på krak, men det kan sevlfølgelig skyldes anonym adresse. Hvis man skal nogle steder hen og er handicappet eller ældre, findes der, efter min opfattelse, andre kommunale tilbud såsom "kørselsordning" hvis man skal nogle steder hen. Personen med gigt, som ifølge krak bor på Jesper Brochmandsgade 3 vil med et forslag om stoppested ved Åbuen, få lige så langt ned til bussen på Åbuen, som til nærmeste supermarked (Netto/Aldi). Man kunne eventuelt tilbyde noget støtte til at komme ned til bussen eller hvor man nu skal hen fra kommunal-side tænker jeg. Eller tilbyde kørselsordning. Jeg synes at hver person skal tages alvorligt, men jeg skriver dette i håb om at i også undersøger til bunds om dem der skriver nu også bor i området. Man kunne også tjekke ip-adresserne på dem der har skrevet.
Læs høringssvar fra Anonym beboer
Indsendt af:
Dzevrije Asani
Dato: 28. december 2016
Svarnummer:
91
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi er ældre mennesker, som er handikappede, vi kan ikk gå så langt.
Læs høringssvar fra Dzevrije Asani

Sider