Høringssvar ang. ændring af skoledistrikter til skoleåret 2017/18
(2016-0057813)
Vi er i P/F Elmegården blevet opmærksomme på de planer om ændring af skoledistrikter, som Børne- og Ungdoms-forvaltningen har fremlagt. Det er planer, som vil ramme beboerne i foreningen negativt, og vi mener, det er en helt forkert vej.
Vi noterer os, at langt hovedparten af medlemmerne i børn og unge-udvalget er imod planerne, og vi vil opfordre dem til at stemme imod planerne.
Vi har forholdt os til de fire principper for inddeling af skoledistrikter, og de er gennemgået nedenfor. Helt kort er de vigtigste argumenter imod:
1) At man skaber en skolevej, der er trafikmæssigt langt farligere for børnene
2) At skolen ligger langt fra det lokalområde, som man ellers hører til (Ørestad)
3) At man splitter et lokalområde op, så børnene kommer til at gå på forskellige skoler
Vi ønsker desuden, at forvaltningen fremlægger eller gennemgår alternativer, da det kun er her, man har overblikket over den demografiske udvikling samt kapacitet og økonomi på området. Derudover vil vi opfordre til, at Børn- og Unge-udvalget prioriterer (også økonomisk), at der nu bliver lavet en holdbar løsning for skoler i Ørestad i stedet for blot at eksportere børnene til skoler andre steder på Amager.
Vi har – ud fra de forudsætninger, vi har til det – forsøget at skitsere et par mulige løsninger til sidst i dokumentet.
Derudover opfordrer vi til, at man i stedet løser Dyvekeskolens mangel på elever i skolens lokalområde, og at man beholder det nuværende skoledistrikt i Ørestad og hvis det er nødvendigt ser på muligheder for at udvide skolens kapacitet. I forbindelse med dette bør forvaltningen fremlægge analyserne af, hvordan antallet af skolebørn i distriktet forventes at udvikle sig i distriktet i de kommende år.
2. Hensyn ved inddeling i skoledistrikter
2.1. Kapacitet
Ørestad skoles kapacitet blev senest vurderet i den store ændring af distriktet i 2014/15. Siden er der fundet en løsning for børnene i den kommende Kalvebod Skole. Det er svært at se, hvad der er sket i de to år, der gør det nødvendigt allerede at ændre distriktet igen, og man kan frygte en ny lappeløsning om et par år igen. For at vurdere andre løsninger må forvaltningen fremlægge de data for området demografiske udvikling, som distriktsændringen er baseret på.
Dyvekeskolens frie kapacitet skyldes ikke for få børn i distriktet, men at der stadig er for mange af områdets forældre, som vælger skolen fra. En yderligere udvidelse af skolens distrikt er ikke den rette løsning på dette problem – ikke mindst fordi man kan forvente, at mange af de børn, som vil komme ind under det nye distrikt nu helt vil fravælge folkeskolen.
2.2. Trafiksikkerhed:
Ændringen af distrikterne går direkte imod princippet om trafiksikkerhed. Børnene i P/F Elmegården har i dag en fuldstændig sikker skolevej med cykelsti hele vejen. Vejen til Dyvekeskolen går gennem to tungt befærdede veje, Kongelundsvej og Vejlands Allé, som begge er kaotisk i morgentrafikken. Cyklistforbundet regner ikke børn som sikre i trafikken, før de er 10-12 år, og det betyder at alle børn frem til 4-5 klasse vil skulle følges til skole af en voksen.
Sikre lokalområder og skoleveje er en vigtig faktor for at hjælpe til, at børn bevæger sig nok i hverdagen, og det underminerer man her.
2.3. Mindst mulige indgreb
2.3.1. En del af lokalområdet:
P/F Elmegården hører logisk og fysisk sammen med Ørestad, og det er her indkøb, faciliteter, fritidsaktiviteter, bibliotek m.m. findes. Man kan se skolen fra foreningens område, og både forvaltning og politikere har fra start anerkendt, at det var vigtigt, at ”det gamle” Amager hang sammen med den ”nye” Ørestad. Langt de fleste beboere med børn er – ligesom beboerne i selve Ørestad – flyttet hertil for at være en del af det miljø og deltage i opbygningen af den nye bydel. De har været med i skolebestyrelsen på Ørestad skole og andre institutioner, sat gang i lokale aktiviteter og både børn og voksne er en del af det liv, som skaber lokalområdet. De forudsætninger vil blive ødelagt, hvis planerne realiseres.
2.3.2. Opsplitning af børnegrupper
Elmegården er et tæt lokalområde, hvor børnene vokser op sammen og leger sammen, fra de er helt små. Hvis ændringen bliver vedtaget, vil det splitte kvarterets børn i to grupper. En gruppe af ældre børn og deres mindre søskende, som i det daglige hører sammen med nærområdet i Ørestad og skolen der. Og en gruppe af børn som ved deres skolestart flyttes ud af kvarteret – hvor de sandsynligvis også har gået i vuggestue og børnehave - og over til Dyvekeskolen. Det vil gå hårdt ud over trivsel og venskaber hos de små. Det samme gælder nye beboere, der dermed også mister tilknytning og sammenhæng i lokalområdet.
2.3.3. Manglende tilhørsforhold og integration i Dyvekeskolen
Hvis ændringerne bliver gennemtrumfet vil Elmegården komme til at ligge i distriktets yderområde – over 2 km fra skolen. Derimod strækker distriktet sig kun få hundrede meter mod nord og vest. Det vil betyde at legekammerater og aktiviteter er langt væk.
2.3.4. For få elever på Ørestad skole
Som det også fremgår af bilaget til forslaget, vil man bringe antallet af nye elever på Ørestad skole ned på 42,7 elever pr. årgang + nye boliger. Med ca. 30 elever pr. klasse skal der således komme ekstra 47,3 elever pr. årgang fra nye boliger, men der er ifølge By&Havn kun planlagt 300 nye lejligheder i området. De kan langt fra dække den ekstra kapacitet.
2.4. Fordeling
Som det fremgår af forslaget medfører forslaget ikke samlet set en mere jævn fordeling af elever. Ørestad Skole bliver tværtimod mere isoleret med en markant højere escs-score end tidligere. Forskellen i andelen af tosprogede elever på de to skoler bliver ikke mindre, det bliver blot med omvendt fortegn.
Dette bør tale imod forslaget. Samtidig bliver grundlaget for Ørestad Skole endnu mere homogent end før, da en del af området på Kongelundsvej bliver skåret væk.
3. Alternative løsninger
3.1. Løs problemerne i Ørestad
Skoletilbuddene i Ørestad har været forsinkede og underprioriterede fra start, og det lider bydelen fortsat under. Det er på tide at lave en holdbar løsning inden for området, som ikke blot eksporterer eleverne til andre områder.
3.1.1. Forvaltningen bør fremlægge alternativer og forudsætninger
Her er det forvaltningens opgave at fremlægge alternativer, da det kun er her, man har overblikket over den demografiske udvikling samt kapacitet og økonomi på området. Derudover vil vi opfordre til, at Børn- og Unge-udvalget prioriterer (også økonomisk), at der nu bliver lavet en holdbar løsning for skoler i Ørestad i stedet for blot at eksportere børnene til skoler andre steder på Amager.
I forbindelse med dette bør forvaltningen fremlægge analyserne af, hvordan antallet af skolebørn i distriktet forventes at udvikle sig i distriktet i de kommende år.
3.1.2. Behold skoledistriktet – evt. uden nye boliger
Vi foreslår, at man beholder det nuværende skoledistrikt i Ørestad, men hvis det bliver nødvendigt at skære kan man se på de nye boliger, hvor potentielle beboere i så fald vil kende forudsætningerne.
3.1.3. Mulighed for at samle større klasser i nye faciliteter i Ørestad Syd
Derudover bør man se på muligheder for at udvide skolens kapacitet. Her kunne det være en mulighed løse kapacitetsproblemet på sigt ved at samle de større klasser (7.-9. klasse) i faciliteter i Ørestad Syd. Det kan både være med til at binde Ørestad sammen og vil være trafikmæssigt ansvarligt med de større børn.
3.2. Find bedre og mere logiske løsninger på Dyvekeskolens elevproblemer
Der er flere andre og mere logiske måder at udvide Dyvekeskolens distrikt (hvis dette overhovedet er den rigtige løsning), og Dyvekeskolen har også i tidligere ændringer ønsket løsninger, der var mere logiske. Både Eberts villaby og områderne omkring Digevej ville være mere logiske.
4. Der skal undersøges reelle alternativer
Vi ser forslaget som – endnu en – midlertidig lappeløsning, og vi er overbeviste om, at der kan findes bedre løsninger. Vi er glade for, at stort set alle partier har erkendt, at det er en dårlig løsning, men også lidt bekymrede for, om efterspørgslen efter alternativer fra beboerne dækker over manglende vilje til reelt at finde andre løsninger.
Det er et politisk ansvar at sørge for, at der i forvaltningen reelt og oprigtigt bliver undersøgt alternativer for det er kun her man har den nødvendige viden. Vi deltager meget gerne i udviklingen og undersøgelsen af alternativer sammen med forvaltning og politikere, hvis der er viljen til det. Vi ser frem til at tage dialogen.
På vegne af P/F Elmegaarden
Bestyrelsen
