Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Ændring af skoledistrikter til skoleåret 2017/18
Oprettet:
22. juni 2016
Svarnummer:
117
Indsendt af
Casper Spur
Virksomhed / organisation
E/F Ørestadshuset
Postnr.
2300
By
København
Høringssvar
København vil gerne være en by for børnefamilier, hvor man naturligt vælger den lokale folkeskole. Det vil vi rigtigt gerne støtte op om og føler derfor et naturligt tilhørsforhold til Ørestad Skole, hvor alle Byparkens børn mødes med sine klassekammerater i Byparken, som et naturligt samlingssted på tværs af Byparken. Den mulighed ønsker vi også kommende børn i Ørestad omkring Byparken skal have.
Som forældre er vi trygge ved at sende børnene i skole på Ørestads Skole, da de kun skal passere Ørestads Boulevard og selv kan vælge om de vil gå, cykle eller løbe på løbehjul. Børnene kan også i en tidlig alder selv lære at færde sig i trafikken i et trygt område og vi vil, som forældre, trygt kunne sende dem afsted. Den mulighed vil hverken børnene eller vi, som forældre, have ved at skulle tilhøre et andet skoledistrikt, hvor der skal passeres adskillige store veje med tung trafik, særligt om morgenen.
Mange af os, som er bosat i Ørestad, har netop bosat os her, for at være med til at skabe en sammenhængende bydel, hvor Byparken og Ørestad Skole har en central placering ift. at skabe sammenhæng og naturlige mødesteder. Hvis man skærer Byparken midtover, som skoledistrikt, vil Ørestad ikke længere være Ørestad og Ørestad Skole ikke længere den lokale folkeskole.
Hvis vi skal komme med alternative forslag kunne man, som politiker i BUU, sætte skoledistriktets skillelinje ved Bella Center-kvarteret således at den ene side af C. F. Møllers Allé, ud mod Byparken, tilhører Ørestad Skoles distrikt og den anden side, Bella Kvarter, tilhører Dyvekeskolens distrikt. Skoledistriktslinien kan så løbe videre op ad Ørestads Boulevard og naturligt lade Ørestad med Bjerget, V- og M-husene samt Porthuset fortsat tilhøre Ørestad Skole og så lade det nye Bella-kvarter tilhøre Dyvekeskolen. Derved bevares Ørestad som Ørestad og Byparken vil fortsat være et naturligt samlingspunkt for Ørestads børn. Derved bevarer Ørestads Skole også i de næstkommende år et rimeligt grunddistrikt ift. antal børn per årgang. Derved bliver det også Ørestad Skoles distrikts børn, der går på skolen og ikke ud fra et afstands- og søskende kriterie optaget til kommende 0. Klasser skal baseres.