Oprettet: 23. juni 2016
Svarnummer:
128

Indsendt af

Anders Gai Lassen

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Kære Kommune, jeg ønsker ikke at skoledistrikterne bliver ændret, da det vil opsplitte børnene i Ørestaden. Der vil opstå en slags mur gennem Byparken, hvor børnene på den ene side af parken går på Ørestad skolen, og børnene på den anden side af parken går på Dyvekeskolen. Husk at der netop bor mange børnefamilier i Ørestaden, og at folk lære hinanden at kende gennem deres børn. Afstandene og transport mulighederne til Dyvekeskolen vil også gøre at det bliver svært for børnefamilier at få dagligdagen til at hænge sammen, især hvis de ikke har en bil. Ørestaden er kendetegnet ved, at den indeholder mange ressource stærke personer. Hvis det bliver for besværligt eller utilfredsstillende med folkeskolen, vil folk enten sende deres børn i privatskole, eller flytte til et andet sted i byen. Ørestaden er en succeshistorie med mange glade børnefamilier, lad nu være med at ødelægge den uden grund.