Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 24. juni 2016
Svarnummer:
133

Indsendt af

Hans Christian Maltha Sørensen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar vedr. ændring af Ørestads skoles skoledistrikt. Som ny børnefamilie i Ørestad C, vil vi hermed så kraftigt og tydeligt som det lader sig gøre, protestere mod beslutningen om, at netop de boligbebyggelser der ligger allernærmest Ørestads skole, planlægges at skulle høre til Dyvekeskolen. Det åbenlyse: Som forældre til en dreng på snart 3 og en mere på vej, er det enddog meget svært at se, hvordan man har, som det står i ændringsforslaget, ”udarbejdet det således, at det i videst muligt omfang tilgodeser principperne om sikre skoleveje” Der kan istedet med rette argumenters for, at der vedr. Ørestads skole, nærmest er gjort det modsatte. De 4 nærmeste store boligbebyggelser Porthuset, V-huset, M-huset og Bjerget ligger alle få hundrede meters gang fra Ørestads skole, hvilket tillige sker af et lukket stisystem uden en eneste vejpassage. Dette planlægges nu at ændres til, at skolevejen for bebyggelsernes småbørn går via nogle af Amagers største og mest traffikerede veje og over flere store kryds. En velfungerende bydel: For en bydel som Ørestaden er kvaliteten ved at have en skole i nærområdet altafgørende. Hvis man ønsker at Ørestaden som nu efter en del års forsøg, fortsætter sin udvikling til en sammenhængende og alsidig bydel befolkningsmæssigt, vil en sådan ændring kraftigt forringe denne udvikling. Vi kan som repræsentanter for en gennemsnitlig familie af en politibetjent og lærer se, hvordan Ørestaden også giver plads til familier som os med mere gennemsnitlig indkomst, som ønsker at bo i en mere rolig del af københavn, men ikke har økonomi til de andre kvarterer med tilsvarende tilbud i kommunen. Det til trods, kan vi dog på ingen måde se os selv sende vores nystartede skolebørn til Dyvekeskolen, hvorfor resultatet sandsynligvis vil være en flytning eller privatskole. Vi ønsker at sætte et positivt og involverende aftryk på vores nærmiljø, og selv uden de trafikale problemer ønsker vi ikke, at vores børn ikke også er det. En beslutning jeg er ganske overbevist om mange vil træffe, hvilket vil dels fjerne en del af den spirrende sammenhængskraft i bydelen, og dels fjerne en del af det liv, en meget blandet befolkningssammensætning giver. Elevgrundlaget og fremtiden: Først og fremmest skal man tænke meget længe og kreativt før man kan argumenterer for, hvorfor elevgrundlaget til en skole lige præcist udelukker de bygninger der ligger allertættest på skolen. Dernæst må nævnes, at man ikke i fortiden har været specielt dygtige til at forudsige, hvor stort elevgrundlag der opstår i disse nye bydele. Jeg vil derfor godt sætte spørgsmålstegn ved, om man i de nybyggede kvarterer hvor det nævnes at den fremtidige elevvækst til Ørestads skole skal komme fra, kan forvente så stor en vækst som man indikerer i forslaget. Der er i Ørestaden flere muligheder for kreative og mere givende løsninger både på kort og lang bane. Der er adskillige bygninger med tomme lokaler til leje i selve Ørestaden, og derudover kunne det tilstødende parkeringshus med overkapacitet evt. danne ramme om en mere permanent løsning ved evt. udbygning. Jeg føler mig overbevist om, at såfremt man ønsker et mere konkret og formaliseret samarbejde om, at finde en mere tålelig løsning for beboerne i bydelen, vil en anmodning til grundejerforeningerne om, at deltage i dette arbejde med en eller flere repræsentanter blive mødt velvilligt. "Rimelighedsprincippet" Slutteligt vil vi gerne plædere for, at man i en gentænkning af forslaget tænker et "rimelighedsprincip" ind i det. For skulle det mod forventning ikke kunne lade sig gøre, at børn i Ørestaden kan gå i skole i Ørestaden bliver dette princip vigtigt. For at visualisere dette, bør man tænke på, at en investering i fast ejendom for en børnefamilie er en stor ting. Det er ofte noget der påvirker både børnenes men også hele familiens liv, hverdag og økonomi mange år frem. Derfor træffer man dette valg helhjertet og ud fra de parametre man finder er vigtigst og afgørende for ens familie. For småbørnsfamilier er pasnings og skolemuligheder altafgørende. Derfor vil vi gerne som tilflyttere hertil for 2 år siden og som forældre til snart 2 små børn understrege, hvor meget vi føler dette rimelighedsprincip bliver tilsidesat og ligegyldiggjort med dette forslag. Når vi fra vores hoveddør kan se den lokale folkeskole, som samtidig bærer navnet på den bydel vi købte vores lejlighed i, så kan man ikke kræve at vi skulle kunne forudse, at vi i stedet skulle sende vores børn flere kilometer i den anden retning på tværs af trafikkerede gader og kryds. Havde vi vidst, at blot muligheden for dette forelå havde vi IKKE købt. Man må derfor med et vidst rimelighedsprincip i tankerne sige, at såfremt man mener at Ørestads skole ikke er for Ørestadens børn, så må man i det mindste give familierne mulighed for, at træffe dette valgt med åbne øjne. Dette kunne både gøres ved, i stedet at flytte tilhørsforholdet for de nye bydele til en anden skole, eller ved at finde en midlertidig løsning over en kort årrække og udskyde ændringen således, at det kun ville blive aktuelt for de der flyttede herud efter beslutningen var truffet, og således ikke uventet fik fjernet en så væsentlig værdi i deres valg af bolig. Med venlig hilsen og med håb om at vores bekymringer tages alvorligt. Annesofie og Hans Christian (+2) Ørestads Boulevard 57a, 7, 713.