Høring af Restaurations- og Nattelivsplan 2021

Høringssvar af restaurations- og nattelivsplan 2021   Tak fordi borgerne har mulighed for at blive hørt i dette spørgsmål, der er af vital betydning for trivsel, sundhed og livskvalitet for os, der bor i København. Det er godt der blive sat fokus på de problemer, som restaurationer, cafeer og natteliv afstedkommer. Det er næppe til diskussion, at situationen mange steder i København er kommet ud af kontrol. Derfor kan det bekymre, at ”værdien af et aktivt og levende natteliv” fylder meget i forslaget. Hvorimod ”ro og beboernes trivsel synes at vægte langt mindre”. Jeg håber vitterligt visionen er et balanceret natteliv, hvor beboerne kan opholde sig i egen bolig uden at være generet af støj. I disse år bliver der sat penge af til at bekæmpe trafikstøj. Det gør man fordi man godt ved, at det udgør en helbredsrisiko for mennesker at blive udsat for støj hver eneste dag. Det fører til stress, søvnløshed, hjertekar sygdomme og tidlig død. Det kan godt undre mig, at man ikke lige så aktivt sætte ind på at begrænse støj fra restaurationer og nattelivet, der ofte støjer mere end trafikken. Og som er en støjkilde, det må være meget lettere at begrænse.    Ad.fælles indgang til kommunen Det er positivt, at der er forslag om en lettere adgang til kommunen og en klage app. Herunder en mulighed for at kunne klage over de afgørelser, som kommunen træffer over klager om støj fra restaurationer og nattelivet. Som det er i dag, er det min oplevelse, at det er svært at komme igennem med klager over støj fra restaurationer og cafeer. Der findes en række støjgrænser på området. Og det er støjgrænser der er fastsat for at beskytte borgeren. Det er vigtigt, at man som borger ikke er i tvivl om, at det også er sådan reglerne bliver udmøntet. Får man afslag på en klage eller henvendelse, må det være et minimum, at afslaget er begrundet og hjemlet. Ellers komme man jo i en situation, hvor man som borger selv bliver nødt til at sætte sig ind i alle reglerne for at kende sin ret. Det er også bekymrende for retssikkerheden, at de afgørelser som kommunen træffer i dag, ikke kan indbringes for en klageinstans. Det er jo afgørelser, der er af meget stor betydning for den enkeltes trivsel og helbred. De erhvervsdrivende er beskyttet af erhvervsleje loven. De regler, der skal beskytte borgerne skal håndhæves lige så effektivt – ellers er der jo ubalance. Er de eksisterende regler ikke tilstrækkelige til at sikre hensigten – nemlig at støj skal undgås – må reglerne tilpasses og ændres.   Ad. Færre miljøgener i nattelivet      Forslaget handler i vid udstrækning om gener fra støj fra fester, affald og urin. Der er behov for også at fokusere på gener fra driften af restaurationer og cafeer, der er beliggende i beboelsesejendomme. Mange boliger i København er fra århundred skiftet eller ældre. De er u isolerede. De er ikke bygget til at have et stort industrikøkken i kælderen. Støj – særligt lavfrekvent støj – fra de mange køkkenmaskiner, kølemaskiner og udsug bliver transmitteret gennem vægge og bygningsdele - og gør boligerne ovenover beværtningerne praktisk taget ubeboelige. Hertil kommer støjen fra mange andre kilder, der følger af driften: rengøring der starter kl. 5 om morgen, varelevering fra kæmpestore lastbiler, der holder i tomgang i op mod en time, støj fra udsug i gården og på loftet, støj fra udeservering mod gaden, støj fra oprydning til sen aften (ofte tll ud på natten) – og vedvarende støj dagen igennem fra industrikøkkenets mange maskiner gennem vægge og installationer. For ikke at nævne madlugten på for- og bagtrappe. Endelig slutter natten af med de ansattes after party – før det hele starter forfra igen næste dag. Beværtninger beliggende i beboelsesejendomme kan dominere hele ejendommen og være til ubeskrivelig gene. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at der ligger serveringssteder med intensiv drift i ældre boliger– og slet ikke med så lang åbningstid hver dag alle ugens 7 dage.  Det bedste ville være helt at undgå, at der ligger spisesteder/serveringssteder i beboelsesejendomme.   Og hvis man endelig tillader det, så bør åbningstiden begrænset til 8 timer pr. dag. På den måde får beboerne 8 timer hvor der er ro til at opholde sig i egen bolig og 8 timer hvor der er ro til at sove. Der er behov for at gribe ind, så der ikke blive givet tilladelse til mere intensiv drift end hvad ejendom og kvarter kan rumme. Fremover bør der ikke give tilladelse til serveringssteder i denne type af beboelser. Og der hvor skaden er sket, må kommunen gå i aktiv dialog med beboere og den erhvervsdrivende om at finde løsninger. Finder man at støjen ikke kan begrænses tilstrækkeligt, må den erhvervsdrivende have et varsel om enten at reducere drift og åbningstider – eller finde andre lokaler, der bedre er egnede til at understøtte de forretningsmæssige ambitioner. Der findes regulativer der beskriver, at lokaler der bliver benyttet til restaurant/køkken drift skal leve op til særlige krav om isolering af vægge og lofter. Ligeledes skal køkkenmaskiner, kølekompressorer, udsug m.v. være installeret så støj kan undgås mest muligt. Der er behov for, at der bliver fulgt op på om disse forskrifter til indretning bliver overholdt. Det bør ske i forbindelse med at et nyt serveringssted åbner – og herefter ved løbende kontrol – fx hvert halve år. Det er vigtigt denne kontrol også gælder eksisterende spisesteder. Derudover er det vigtigt, ikke kun af vurdere hver enkelt støjkilde hver for sig. Der er behov for at se på den samlede mængde af gener - og omfanget og intensiteten af disse. Er der støj af forskellig art dagen lang, må det være ubestridt, at driften af virksomheden er til væsentlig gene for beboerne. Og der bør gives et påbud. Støjgrænser eller ej.     Ad. Udendørsservering Der er behov for at stramme op på reglerne for udeservering. Der er behov for mere tydelig hjemmel til at begrænse støj fra udendørsservering, der er et stort problem. Støjen hidrører jo fra virksomhedsdriften. Derfor bør der gribes ind overfor støj fra gæsterne der overstiger 40/45 db – som er de gældende støjgrænser for støj målt udendørs fra serveringssteder i beboelsesområder efter kl. 18.00. Udendørsservering, der finder sted i en beboelsesejendom, bør være begrænset til max 8 timer om dagen – og højest til kl. 20.00. Gæsterne sidder reelt på fortovet lige nedenunder beboernes opholdsrum. Støj, snak, høje grin, råben og høje hvin – gæsterne holder sig ikke tilbage. Særligt ikke som aftenen skrider frem.    I lejlighederne i de ældre ejendomme vender alle opholdsrum – også soveværelset – i mange tilfælde ud mod gaden. Det er ikke muligt at åbne vinduerne for støjen og der er ingen steder at finde ro. Der er tale om beboere, der skal have en hverdag til at fungere. Nogle beboere er syge og skal have ro til at blive raske, nogle er i sorg, andre skal kunne arbejde hjemmefra – og alle skal have mulighed for at kunne restituere sig i eget hjem. Det er ikke rimeligt, at der dagen – og ikke mindst hele aftenen til midnat – er støj fra udeservering. København har en vision om at være CO2 neutral hovedstad. Derfor bør man forbyde brugen af varmelamper i forbindelse med udeservering. Det vil være godt for miljøet. Og det vil naturligt begrænse tidsrummet, hvor gæsterne kan opholde sig uden for. Derudover bør der være et krav om, at der er 2 meter fri passage. I dag er kravet 1,5 meter. Restauratørerne presser imidlertid flest mulige borde ind, så pladsen er udnyttet maksimalt. Gæsterne sidder så klemte, at de hurtigt må rykker om på borde og stole - så kravet til den frie passage på ingen måde bliver overholdt. Forbipasserende må i stedet ud i rabatten for at kunne passere. Rabatten, der er tæt på trafikeret vej – og som bliver brugt til ind- og udstigning af bilister.  Det er utrygt for ældre mennesker, børn på vej hjem fra skole og fodgængere i det hele taget. Ved at sætte afstandskravet op, ville der være håb om både færre borde og mere fri passage for fodgængere.   Det bør ikke være tilladt for gæster at ryge ved udeservering, der finder sted ved en beboelsesejendom. Har man vinduet stående åbent siver røgen lige ind i ens lejlighed. Endelig bør der være regler der tilsiger, at restauratøren skal indskærpe gæsterne at udvise hensyn, når udeserveringen finder sted i tilknytning til en beboelsesejendom. Det bør italesættes når gæsterne ankommer - og det bør fx også fremgå af menukortet. Jeg har oplevet det har fungeret i udlandet – det bør også kunne fungere i København.  Det fremgår at visionen, at man ønsker et mere kultur båret – og mindre drukbåret udeliv. Gæster, der vælger servering i et beboelseskvarter må tilpasse deres adfærd derefter. Og de der ønsker at feste og være højlydte, må i stedet vælge et serveringsted i fx et center. Det må være et rimeligt krav.    Ad. Samle bylivet et sted Flere steder er det nævnt, at man ønsker et attraktivt byliv, der giver de unge mulighed for at feste – og som også kan tiltrække turister. For mig at se, er den løsning man har valgt i Aalborg forbilledlig. Her er den største del af natte- og restaurationslivet samlet i en gade. Hvor der vel og mærke ikke samtidig er privat beboelse. Aalborg har et utroligt aktivt natteliv der favner alle typer af mennesker:  studerende, personer fra oplandet, unge som ældre. Ingen er i tvivl om hvor man skal gå hen for at have en glad aften. Man kan let gå fra spisested til værtshus og videre til musik- eller dansested. Forældre ved hvor deres børn opholder sig – og politiet ved, hvor de skal holde øje. Allborgs natteliv er kendt viden om og fungerer som en magnet for turister. Jeg støtter derfor til fulde forslaget om, at samle nattelivet på udvalgte og afgrænsede steder i København, der ikke samtidig fungerer som beboelse. Det mener jeg bestemt er vejen frem.   Behov for at gribe ind her og nu Jeg håber at Københavns kommune vil vedtage en ambitiøs plan for at skabe en by i balance. Der er behov for der findes løsninger her og nu – og ikke kun hensigtserklæringer og planer der først skal implementeres langt ud i fremtiden. At tiden til at gribe ind i nattelivet ikke er nu – da folk hungre efter at feste efter COVID-19 - er for mig at se ikke et seriøst argument. Borgerne i denne by har loyalt været med til at holde hånden under oplevelsesøkonomien i form af skattebetalte hjælpepakker m.v.  Der er nu behov for loyaliteten også går den anden vej. For mig at se, har tidspunktet derfor aldrig været bedre for en dialog mellem borgere, kommunen og erhvervslivet for at aftale en fremadrettet og bæredygtig strategi..  En strategi, der tager hensyn til miljøet, til borgernes sundhed – og som vil vise at København går foran, når det handler om bæredygtighed og viljen til at finde nye og modige veje at gå.      

Ølbaren, kælder- og udeservering, Sortedam Dossering 83, 2100 København Ø, har udviklet sig til en pestilens for dens naboer og omgivelser. Er det virkelig i myndighedernes fulde alvor at have givet bevilling til at etablere et pisserende miljø med vokseværk ved søerne? Og hvorfor kan vi som beboerne ikke få reel kontakt med de ansvarlige, men udelukkende opleve aben sendt videre, når vi henvender os?  Desuden tilslutter jeg mig mig høringssvar 260.

Bakker op om høringssvar 87. 

 Jeg støtter Høringssvarene nr 236, nr. 54, nr. 59 og nr. 92  Fordi BEBOERNE I INDRE BY, KØBENHAVEN, SKAL KUNNE BO, SOVE OG ARBEJDE HER.