Oprettet: 26. juli 2021
Svarnummer:
267

Indsendt af

Peter Holm

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Vedr. støj og uro fra Søernes Ølbar, Sortedam Dossering 83, 2100 København Ø.

Indtil ovennævnte værtshus fik udebevilling, boede jeg i et ganske almindeligt bykvarter, hvor man kunne åbne vinduerne uden at blive forstyrret af støj i sit eget hjem, og man kunne sidde i fred og ro for enden af gaden og nyde udsigten og over søen. Men siden værtshuset fik tilladelse til udeservering langs søen, er støjproblemerne kun vokset i takt med, at værtshuset har opstillet flere og flere borde (langborde) nu også med tilhørende kæmpeparasoller med lys i. Der kan sidde ca. 80 mennesker udenfor og mindst ligeså mange inde i selve værtshuskælderen, som folk går ud og ind af og står udenfor i klynger. Strækningen med langbordene er ikke begrænset til længden af den matrikel, værtshuset hører til, men strækker sig hen til midten af Kroghsgade og hen til naboejendommen til den anden side.

Da jeg bor i Kroghsgade, er jeg meget belemret med snak, råb, latter, skrål o.l. fra værtshusgæsterne, fordi lyden blæses op i Kroghsgade. Stemmerne fra øldrikkerne høres tydeligere i lejligheden, end når man står nede ved søen, fordi den smalle og korte Kroghsgade uden træer virker som en megafon, og lyden er faktisk værst på 4. sal. Da mange af værtshusgæsterne drikker øl i stride strømme, stiger støjniveaet iløbet af aftenen, og som regel er der først ro i kvarteret, når baren har lukket og de sidste gæster får sig snøvlet færdig med at tage afsked med hinanden. Eller det sker ikke så sjældent, at nogle af dem fortsætter ”festen” på bænken nede ved søgen – eller indretter sig ved hjælp af møblement såvel fra Ølbaren som fra nabocaféen, Café Livingstone. Det bør i øvrigt pointeres, at Café Livingstone ikke skaber problemer i kvarteret, for det er jo et spisested – og ikke et værtshus. Gæsterne fra værtshuset hænger længe ud og fumler rundt og råber og støjer op igennem Kroghsgade, hvor der også ofte urineres. Der er desuden et stort cykelproblem, idet er ikke er taget hensyn til, at mange af gæsterne såvel til værtshuset som til nabocaféen kommer på cykel, hvilket betyder af både vendepladsen for enden af Kroghsgade og fortovet på begge sider ofte et totalt blokeret af cykler, der holder på kryds og tværs.

Mange, mange dage må jeg leve for lukkede vinduer fra sen eftermiddag til ud på natten, for ellers er der værtshusstemning i halvdelen af lejligheden. Om sommeren har jeg derfor valget mellem at forlade lejligheden, kun opholde mig ud mod gården og ikke bruge stuerne ud mod gaden, smelte for lukkede vinduer eller bruge ørepropper.

Jeg tvivler ikke på, at ejeren af værtshuset overholder diverse regler, men hans personale kan ikke styre gæsterne. Så det er selve bevillingen af udendørsserveringen langs søen, der er skyld i, at man her i kvarteret ikke mere har kontrol over lyden i egen lejlighed. Kommunen, bevillingsnævnet og evt. andre instanser er nu skyld i en strukturel officielt godkendt forstyrrelse af privatlivets fred. Det hjælper ikke at klage til kommunen, og støjvagten måler ikke på menneskestemmer. Politiet ser det naturligvis ikke som deres opgave at regulere den slags støj, som kommunen har blåstemplet. Når der derimod er tale om tilsvarende støj fra en privatfest, kan man kontakte politiet, som så kommer standser festen. Værtshusejeren må åbenbart gerne holde fest 365 Dage om året til gene for de faste beboere i kvarteret – hvilket han ovenikøbet tjener penge på. Det er åbenbart kommunalt godkendt privatkapitalisme, der får lov at definere og i dette tilfælde forstyrre et helt kvarter, og på trods af gentagne klager og henvendelser over længere tid har kommunen ikke villet eller har ikke formået at løse problemerne.  

Der snakkes her i området om det meget problematiske værtshus, men mange beboere orker ikke at klage. Man giver op – eller flytter, hvis det er muligt.

Det går virkelig en på nerverne. Det er til at blive syg af.