HJÆÆÆLP…. Jeg bliver syg i min krop og skør i mit hoved!!!
Jeg føler i den grad med de mennesker, som bor midt i byens meget besøgte barområder.
Mine lidelser kan udelukkende tilskrives en enkelt bar, nemlig Søernes Ølbar, Sortedam Dossering 83. 2100 Ø
Jeg bor på 40m2 mindre end 40 skridt fra baren, hvor der kan sidde ca. 80 mennesker ved langborde udendørs langs søen og 85 indendørs.
Jeg kan således have op til 160 mere eller mindre fulde folk lige i min nærhed, hvis høje tale, skrig, skrål, skål og himmelhøje latterbrøl fylder min stue og bevirker, at jeg aften efter aften føler mig som tvunget med i en fest, jeg overhovedet ikke ønsker at deltage i.
Faktisk generer det mig i en sådan grad, at jeg hver evig eneste dag er urolig ved tanken om, hvordan aftenen bliver, om jeg kan holde ud at være i min stue, og om jeg kan få min nattesøvn, for man aner aldrig, hvornår støjen starter, hvor omfangsrig den bliver, eller hvornår den stopper.
Det er direkte sundhedsskadeligt, hvis ens søvn bliver ødelagt af støjgener. Det gør min.
De seneste sommermåneder har jeg flere gange om ugen, efter en aften i støjtorturkammer (min lille stue), ikke kunnet falde i søvn før pænt over midnat, da gæster ofte blive stående i større eller mindre grupper og højlydt fester videre efter lukketid kl. 24.
SOM 72ÅRIG ER MIT FYSISKE OG PSYKISKE VELBEFINDENDE OG MIN SØVNRYTME STYRET AF EN ØLBAR!
Det siges, at kommunen synes, der skal være liv i byen. Dertil er mit spørgsmål:
Hvad med de borgere, man nærmest tager livet af, som følge af den støj det "liv" medfører?
Jeg har boet flere år i denne lejlighed før ølbaren kom til og kan fortælle, at generne fra ølbaren først tog til, da de fik borde sat op, som gav langt flere siddepladser udendørs.
Hvor der for nogle år siden stod runde og mindre borde, er der nu opsat en stribe af langborde, hvor der ved hvert kan sidde langt flere mennesker.
At udvide ølbarens kapacitet ift udeservering har medført et ganske andet støjniveau, end da bordene til udendørsserveringen fyldte mindre.
Min anke er:
*At man ikke, som med trafik og maskinstøj, laver støjberegninger på menneskestemmer og høje latterbrøl (som i tilfældet ølbaren til tider kan være lige så enerverende at høre på, som den støj metrobyggeriet i perioder medførte, da vi havde en metrobyggeplads i søen)
*At man, ved bevilliger, ikke tager afstand til naboer i betragtning.
*At en barejer fra den ene uge til den anden, åbenbart upåagtet, kan udvide barens udendørskapacitet ved at sætte flere og større borde, og derved huse langt flere gæster som øger støjniveauet markant.
*At ingen – absolut INGEN – i det kommunale system (på nær en enkelt flink og ansvarsfuld kommunalkvinde, jeg nu endelig er kommet i kontakt med) gør meget andet end at sende en en sludder for en sladder og ellers, ved et link, henvise til en anden instans, end den de selv sidder i.
Det er i det hele taget et større bogholderi og en nærmest uoverskuelig jungle at holde rede på, hvilke myndigheder med hvilke forkortelser, som er ansvarlig for hvilke områder, og hvem der egentlig svarede en hvad.
Man kan derfor, som støjplaget borger, føle sig fuldstændig prisgivet, for man magter simpelthen ikke det kommunale hierarki og regelstyring i længden.
