Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Høring af Restaurations- og Nattelivsplan 2021
Indsendt af
Virksomhed / organisation
Postnr.
By
Høringssvar
Grønnegade Kvarters Beboerforening tilslutter sig kritikken af nattelivsindustrien og dens ødelæggelse af Indre By.
Grønnegade Kvarters Beboerforening erklærer sig således enig med bl.a. høringssvar 10, 11, 31, 33, 177 og 239.
Grønnegade Kvarters Beboerforening bemærker desuden, at REKOM-koncernens opfordring til deres medarbejdere om at støtte høringssvar 87, ikke kun er udtryk for manglende forståelse, men manglende respekt for den demokratiske proces i Danmark. Den endelige version af Nattelivsplanen vedtages af Københavns Borgerrepræsentation. Betingelsen for at stemme på en kandidat til Borgerrepræsentationen (dvs. valgretten) er fast bopæl i Københavns kommune – og ikke eksempelvis Hillerød, Haderslev, Vejle eller Aarhus (jf. REKOMs støtter til eget høringssvar). Hensigten med den offentlige høring er med andre ord, at de Københavnske borgere har mulighed for at bidrage med deres synspunkt inden nattelivsplanens endelige vedtagelse i Borgerrepræsentationen ultimo d.å.
Medens REKOMs voldsomme aktivitet på blivhørt.dk i praksis ikke tjener andet formål end at sløre beboernes deltagelse, så kan man – med udgangspunkt i ret og rimelighed - spørge REKOM, hvorfor koncernen mener, at en bartender fra Jylland eller en diskoteksdørmand fra Fyn skal afgøre, hvorvidt beboerne i København fortsat skal leve i det støjhelvede, REKOMs Københavnske beværtninger skaber og med alt det de efterlader i form af affald, urin og opkast foran vores boliger?