København skal tage vare på byen – for beboernes, de erhvervsdrivendes og turisternes skyld

Anne-Mette Hjalager Hjalager@sam.sdu.dk

26.7.2021

Der er brug for et permanent stop for nye bevillinger i Indre By. Kommunen og Bevillingsnævnet har ikke været sin politiske filteropgave voksen, så i mange år har stort set alle ansøgere fået en bevilling. I ly af, vi for en coronatid har nydt friheden for nattelivsrædslerne, fremføres nu en ny plan, som bare genopliver tumulten og lovløsheden. Det har byens beboere ikke på nogen måde brug for. Nattelivet og gaderne er i stigende grad bliver utrygge at færdes i. Modsat hvad restaurationerne siger, truer et stop for nye bevillinger selvfølgelig ikke erhvervsinteresserne bag barer og diskoteker, ligesom det heller ikke gør byen mindre attraktiv for turister. Tværtimod. Er et natteliv, de er ude af kontrol og fyldt med narkopåvirkede, plørefulde teenagere virkelig noget, Københavns politikere gerne vil sælge byen på? Der er brug for strengere krav til og konsekvens for restaurationerne, så de rent faktisk får en egeninteresse i skrue ned for musikken, tysse på deres råbende gæster og at undgå at servere flere shots til allerede plakatfulde kunder. Og der er brug for, at politikerne permanent får sat en stopper for flere bevillinger i Indre By, så vi ikke ender med en menneskeforladt spøgelsesbykerne. Natteværter og ordenskorps er fint, men det er symptombehandling og ikke løsningen på et problem, der stikker langt dybere.

Jeg håber, I vil overveje nedenstående forslag for at gøre København et rarere sted at være for alle om aftenen og natten.

1. Etablering af alternative partyzoner med henblik på flytning og udtynding af restaurant- og cafelivet især i Indre By Det foreslås, at der sættes stærkere ind på at udvikle attraktive miljøer, hvor der på en robust og ikke miljøbelastende måde kan drives restaurant, bar og cafe. Mange politikere har nævnt Kødbyen som et område, og det må anses for at være tilstrækkeligt isoleret fra støjfølsomme bolig- og erhvervsområder. Kødbyen og andre områder i eller ved jernbaneområdet befinder sig også hensigtsmæssigt ved hotelkoncentrationerne og ved nye uddannelsesinstitutioner og andre aktiviteter ved Carlsberg. Det vil således bidrage til at ”vende” partylivet mod vest.

Det foreslås, at man også arbejder på at facilitere Kødbyen ordentligt, dvs sikre en god renholdelse og disciplin fra restauratørernes side. Hverken cafeer, restauranter eller publikum vil komme, med mindre at det er et rart sted at komme/et sted med gang i. Kommunen kan være med til at stimulere denne udvikling.

Det forslås også, at der udpeges andre steder, hvor restaurantlivet kan udvikle sig, for eksempel i havneområdet, ved Bellacentret og ved andre områder, hvor der er naturlige samlingspunkter, men uden følsomme områder. Kommunen bør sikre, at sådanne nye partyzoner indarbejdes i kommuneplanen med henblik på at sikre et gennemsigtigt grundlag for en økonomisk bæredygtig restaurantdrift i nye områder, og en tilsvarende gennemsigtighed i reducerede udviklingsmuligheder i Indre By, Brokvartererne og andre områder, hvor belastningen er blevet for stor.

Det foreslås, at Københavns Kommune storsindet tager initiativ til et samarbejde med nabokommunerne og med Wonderful Copenhagen om en samlet langsigtet vision og udvikling for restaurantlivet. Der ligger heri et ønske om, at København afgiver lidt af sin magnetstatus og bidrager til, at også andre lokaliteter kan udvikle og nye godt af en storbys særlige vitalitet og det københavnske image.

2. Opstramning og konsekvent forvaltning i områder, som er udpeget som (overvejende) boligområderDet foreslås, at der sættes totalt stop for 05-bevillinger, og at der ikke sker en fornyelse af eksisterende natbevillinger i områder, som i kommuneplanen er udpeget til boligområder/overvejende boligområder. Det er mange områder i Indre By og på brokvarterene, som er til boliger, jf vedhæftede rammekort fra kommuneplanen 2019. Kommuneplanens og dermed Borgerrepræsentationens klare løfte til borgerne er gennem denne udpegning, at områderne vedbliver at have boligområdekvaliteter.

Det foreslås, at alle nye bevillinger her kun gives til 01. Alle bevillinger bør gives tidsbegrænset, og de bør ikke kunne forventes automatisk overdraget eller afhændet til en ny ejer, hvis denne nye ejer blot opfylder de personlige og økonomiske krav.  Der forslås således en genvurdering af stedet og konceptet, ikke kun personen.

Endvidere foreslås, at der lukkes for al udeservering og ophold på udeserveringsarealer efter 23. Det foreslås, at det bliver den enkelte restauratørers ansvar, at der ikke er ophold og ikke larmes i gaderummet ud for restauranten efter klokken 23.

Det foreslås, at udeserveringstilladelser strammes op, således at de æstetisk, funktionelt og sanitært fremstår mere i overensstemmelse med kulturhistoriske værdier. Endvidere bør de pladsmæssigt indskrænkes, idet de hindrer en hensigtsmæssig afvikling af gående og cyklende trafik. Mange steder skaber udeserveringerne barrierer for kørestolsbrugere m.v. 

Derudover bør det være lettere at inddrage bevillinger, hvis kravene i bevillingen overtrædes og påtales gentagne gange.

3. Sikring af, at restauranter og barer overholder regler og selv betaler for de udgifter, som de påfører samfundetDet foreslås, at der etableres en fond, som opbygges ved, at prisen for udeserveringsareal sættes dramatisk op, således at den modsvarer lejeprisen for indendørs arealer. Det er alt for billigt for restauranter at benytte gadens areal til servering. Fondens midler kan eksempelvis benyttes til at øge kontrollen af støj med en udvidet støjvagtordning og politipatruljering og udvikling af forebyggelsesformer, udsanering af særligt belastende restaurantenheder, særlige alkoholrelaterede sociale foranstaltninger og forsøg m.v.

Det foreslås, at bødesystemer og bødernes størrelse i højere grad motiverer til en indsats mod støj, hærværk, vold, kriminalitet, og at bøder ikke bare gives til gæsterne, men også til restauranterne.

Det foreslås, at restauranter og cafeer selv betaler for daglig rengøring af fortove og gadearealer foran forretningen, og standarderne for rengøringen sættes betragteligt op. Det foreslås også, at der gennemføres analyser af byens affaldskurve, og at fastfoodrestauranterne pålægges at betale ekstra affaldsafgifter efter deres belastning.

Det foreslås, at der sammen med restauranter, barer og cafeer gennemføres forsøg og udvikling med affaldsreducerende og dermed mere miljø- og klimavenlige systemer for service og emballager, og at også arbejdes med adfærdsændringer i forhold til affald og andre miljøbelastninger i nattelivet, for eksempel i ungegrupper, skoler m.v.

Det foreslås, at alle restaurationer og barer med 03-, 04- og 05-bevillinger påkræves at have dørmænd, der forpligtes til at holde ro og orden uden for baren.  

Det foreslås, at kommunen indfører strengere krav og øget kontrol med krav for støjforurening fra restaurationer og barer, der ligger i boligområder. I øjeblikket ligger grænseværdien for bygningstransmitteret støj målt indendørs i beboelsesrum på 25 db. Det foreslås, at det den grænseværdi sættes ned til 20 db. Derudover bør det også være et krav, at musikanlæg plomberes effektivt, så det ikke er muligt at omgå reglerne. Der bør være en løbende kontrol heraf.

Alle udgifter i forbindelse med støj pålægges de virksomheder, som støjer efter princippet ”forurener betaler”.

4. Involvering og ”empowerment”

Det foreslås, at beboere og andre erhvervsdrivende end restauranter og cafeer og deres organisationer får en ærkere ”stemme” i den løbende håndtering af nattelivet og dets udvikling. De bør således inviteres med ind i råd, udvalg, projekter m.v. Herunder også i  fondskonstruktioner som den ovenfor nævnte.

Det foreslås, at der arbejdes med en styrket social kontrol af restauranter og barer og andre elementer, som ødelægger nattelivets glæder for de fredelige gæster og for beboere og andre erhvervsdrivende. Støjkontrollen er et sådant element, som sikrer, at ordentlige brugere og naboer har et sted at gå hen med observation og klager, og hvor man tager dem meget alvorligt. Andre former for organer bør oprettes for affald, snavs, manglende overholdelse af lukketider, kriminelle hændelser m.v.

Det foreslås, at byens ejendomsejere i højere grad involveres i beslutninger om og forvaltning af tilladelser og bevillinger til restauranter og cafeer og får en mulighed for at sige nej til udvidede åbningstider, udvidet udeservering eller ændrede koncepter i nabohusene. Det bør også være således, at lejere i udlejningsejendomme orienteres om alle forvaltningsmæssige beslutninger på matriklen, som vedrører restauranter, barer og cafeer.

Københavns Kommune: Kommuneplan 2019. Rammeområder (se pdf-fil vedlagt denne indsigelse, hvis billedet ikke åbner)