HØRINGSSVAR
Det er en sindssyg kortsigtet ide at ødelægge et unikt naturområde!Det vil ødelægge borgernestilllid til bystrueret og demokratiet. Det kan også medøfres store brogerllige uroligheder. Det vil ødelægge Københavns ry som en miljøvenlig by. Er det med miljø og grøn omstilling bare øregas?
Jeg har boet i København imange år, og holder meget af byen. Nu bor jeg på landet og har børn og børnebørn i byen. De fortjener at voikse op i by, der respektere miljøet og naturen. Hvad skal vi sige til vores børnebørn, hvis vi bare dræber naturen? Jeg er en morfar på 68 og jeg vil kæmpe til sidste blodsdråbe for mine børnebørns fremtidige naturoplevlser, og for at de i det hele taget kan overtage en planet, der er beboelig.
Jeg mener at lokalplanen er i direkte modstrid mod kommunens erklærede politik om at gøre byen grøn og C02 neutral i 2025. Hertil kommer så mange uafklarede problemstillinger af miljømæssig art, at vi må afvise denne lokalplan.
Det fremgår i forslaget at klage over miljøvurderingen kan først indgives efter vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget. Dette er helt uacceptabelt og hermed et overgreb mod den demokratiske ide’ med at borgere kan afgive høringssvar, og formuleringen gør derfor denne høring ganske overflødig. Vi stiller derfor også spørgsmål til om denne fremgangsmåde udgør et lovbrud.
Seks årsager til at forkaste lokalplanen
Amager Fælled skal fastholdes i “Naturpark Amager” som et sammenhængende naturområde, som nøgle til at bevare og konsolidere biodiversitet, og sikre det eksisterende fauna, fugle og dyreliv.
Fastholdelse af hele fællelen som rekreativt areal med vild natur er afgørende for bylivskvalitet.
Corona-nedlukningen har gjort det tydeligt, at københavnere har brug for et stort nærliggende naturområde.
De store mængder giftigt materiale der er blevet deponeret på den gamle losseplads vil ligge som en tidsindstillet bombe under bebyggelsen uanset dyr forsegling, og giftudslipsskorstene.
Byggeri her er en trafikal katastrofe. Der står klart i forslaget; ”Krydset ved vejlands er i forvejen er udfordret på kapacitet, og problemerne vil øges med byggeriet medfører forsinkelser og kødannelser i myldretiden.”
Byggeriet vil uanset lette facader bidrage til stigende CO2 forbrug - til udvinding, fremstilling og transport af materialer, til bærende konstruktioner og etageadskillelser, samt ekstraudgifter til fundering i den gasholdige og forurenede jord, bortkørsel af forurenet den jord fra udgravninger til kloakker, el og vand, og ikke mindst tilkørsler af enorme mængder ren jord.
Bebyggelsens spillevand skal til rensningsanlægget Lynetten, der er udfordret på sin kapacitet og afventer udbygning. Logikken må være at man ikke kan bygge mere i byen før Lynettens udvidelse er gennemført.
Miljø og natur
Det påstås at påvirkningen af natur og fauna på de nuværende naturarealer vil være moderat, hvilket også gælder for den rekreative anvendelse af resten af fælleden ved arealinddragelsen, til trods for at det udgør næsten 1/3 af Fælledens nuværende areal. Den eksisterende natur er i forvejen under pres grundet befolkningsvæksten på det nordlige Amager.
Coronakrisen har på vist at vi har brug for meget mere og ikke mindre plads til rekreative områder, efterfølgende har vi set at brugen af Fælleden er steget markant. De store boldbaner med græs kan ikke regnes med som naturareal, hvorfor dette areal skal tages ud af ligningen for naturarealer på Fælleden.
Byggeri i det såkaldte Vejlands kvarter vil udrydde alle de levende habitater og plantearter, der gennem årtier har etableret sig her, og resultatet er faldende biodiversitet og ødelæggelse af den enestående fauna der er opstået her på den gamle losseplads.
Byggeriet er desuden en afvisning af et tidligere landsplandirektiv med Fælleden som grøn kile ind til byen, idet Vejlands kvarter udgør et nyt storbyområde, som vil generere mere partikelforurening og mere trafik i København. Hermed ignoreres Fælledens funktion som afgørende kilde til luftudskiftningen i byen.
Losseplads er fuld af giftig fabriksaffald samt metangas, og ingen kender konsekvenserne ved at grave løs i undergrunden til alle den infrastruktur og de fundamenter der skal understøtte det omfattende byggeri.
At bygge her svarer til at bygge oven på Keminovas giftdepoter ved Limfjorden.
Ingen er i dag tvivl om at havene stiger, hvilket vil påvirke grundvandsspejlet overalt, også på lossepladsen. For at kunne bygge her skal der pumpes forurenet vand væk, men hvor skal det pumpes hen? Sender de direkte ned til den lille sø nord for området, eller skal det renses først og yderligere fordyre byggemodningen.
Vi mener ikke at denne lokalplan kan vedtages grundet forureningsproblemerne. Giften har bedst ved at ligge uberørt, da en total oprensning er umulig. At bygge oven på en giftgrund uden at rense den op først kan ikke være lovlig.
Trafik.
Vi mener det er fuldstændig uforsvarligt, at man i København blive med at bygge uden prognoser for det stigende transportarbejdes følger for luftforurening og C02 udslippet.
En forsat udbygning af København uden klar analyse og løsning på de pendlingsmønstre, der bidrager til stigning i antallet af køretøjer på det københavnske vejnet og byens udfaldsveje, er skandaløst.
Ca. 40 % af københavnerne pendler hver dag ud af byen, og numerisk stiger dette tal med befolkningstilvæksten, som også genere stigning transportarbejde ind til byen.
Når kommunen henviser til metroens vigtighed, må man gøre sig klart at denne kun bruges af ca. 25 % af kommunens indbyggere uden bil, og derfor ikke influerer på hverken biltrafikken eller bilejerskabet.
Lokalplansforslaget vil genere øget trafik, forurening og bidrage til de i forvejen kaotiske trafikproblemer på Vejlandsalle. Ud over boliger, er der planlagt, erhverv, butikker, hotel, lagerhoteller og en skole hvor elever skal sættes af. Alt i alt vil det bidrage til de nuværende umulige trafik forhold, som i forvejen øges med byggerier på den anden side i Ørestad.
Der står i forslaget; ”Krydset ved vejlands er i forvejen er udfordret på kapacitet, og problemerne vil øges med byggeriet. Byudviklingen omkring Vejlands Alle vil medfører forsinkelser og kødannelser i myldretiden.” Dette udsagn siger lysende klart at man at den ikke kan godkende den forelagte lokalplan.
Boliger, bebyggelsesplan og infrastruktur
Uanset charmerende illustrationer kan enhver se at dette byggeri bliver lige så højt og tæt som i andre nye bydele, hvilket underminerer påstanden om en landsby, som et lavt-tæt projekt måske kunne underbygge.
Bortset fra en central grøn plads forseglet mod den giftige undergrund, vil det meste af bebyggelsen udgøres af befæstede pladser og fordelingsveje, så at tale om biodiversitet er en hul påstand.
Alle byrum bortset fra gårdrummene fungerer som kørselsadgange til alle dele af bebyggelsen. Gårdrummene er reelt ganske traditionelle. Der snydes ved at indikere udsigt med lave huse for enden men et punkthus her på 6 etager med udsigt over fælleden vil formodentlig blive resultatet.
Lokalplanen opdeler bebyggelserne i 3 mindre kvarterer, hvor af det nærmest Vejlands alle skal have karakter af et center med en masse funktioner.
Ankomstpladsen fra Vejlands alle kaldes et byrum, men udgør først og fremmest indkørsel til fordelings- veje og til p- huse, foruden her gives mulighed for 20.000 m2 etage areal til serviceerhverv, hotel og lagerhotel, samt andre erhverv i stueetagerne. Med andre ord et hav af udadvendte funktioner der vil bidrage til unødig trafik internt i forhold til beboerne og til køerne på Vejlands Alle.
I betragtning af at de lokale veje siges planlagt til ophold og leg, er de udlagt til 30 km zone, foruden at skolegården også fungerer som fordelingsvej.
Ud over at byggeriet skal opføres med lette facader, står der intet om bygningernes bærende dæk og andre beton konstruktioner eller om de betonpiller, der skal støbes ned i den tvivlsomme undergrund
Det er intet bud på et konkret miljøregnskab for det enorme CO2 forbrug der går til udvinding, fremstilling og transport af materialer, til udgravning af infrastrukturelle anlæg og fundering eller tilkørsel af jord oven på lossepladsen. Hvis kommunens krav om en CO2 neutral by i 2025 skal overholdes kan denne lokalplan ikke følgelig ikke vedtages.
Bebyggelsens spillevand skal til rensningsanlægget Lynetten, der er udfordret på sin kapacitet og afventer udbygning. Logikken må være at man ikke kan bygge mere før der er kapacitet her til nybyggerierne, hvorfor man ikke kan godkende byggeriet før Lynettens udvidelse er gennemført.
Matrikulering, salg af grunde, boliger og priser
Området er delt i tre delområder, som hver yderligere kan udmatrikuleres og underdeles i flere byggefelter, hvilket lægger op til flere forskellige bygherrer med spekulative interesser.
Kommune og grundejer er en og samme, uanset at det By og Havn A/S der har reelt overtaget grunden. I Det fremgår at Kommunen har en vision for miljøkrav til nybyggeri, hvor kommunen er bygherre eller kontraktmæssig bruger.
Men i dette tilfælde er grunden overgået til By og Havn i samarbejde med PensionDanmark, som også spekulerer i grundsalg og ejendomme, og en yderligere udmatrikulering i mange grunde indebære nogle fordele for alle parter. Det handler om at sælge til højstbydende, ideen er at tjene på at bygge her på Fælleden.
Kommunen går ud fra DGNB certificering hvis enterprisesummen er over 21 mill.kr. men under gælder andre krav. Det må indebære at flere udstykninger og hermed billigere byggerier kan slippe med en nemmere certificering.
Gældende lovgivning og bygningsreglementet er ikke stramme nok til at sikre C02 neutralitet, fordi man ikke medtager dem samlede miljøbelastning for et byggeri i forhold til råstofbrydning, fremstilling og produktion af stål, beton, materialer, transporter.
By og havn har klar interesse i at sælge jord til højest mulig m2 priser. De kommende developere og bygherrer har også klare forventninger til profit når de bygger, og at sælge flest mulig m2 dyrest muligt. Det endelige byggeri formodentlig være noget helt andet en det vi præsenteres for i forslaget. I årevis har vi andre steder været vidne til diverse dispensationer for øget tæthed og øget højde, så hvorfor ikke her.
Prisen på håndtering af giften og metanen, byggemodning, kloakering, anlæg med gas, vand og el, varme, samt infrastrukturen på grunden skal betales at de fremtidige beboere. Med andre ord det bliver dyre m2 uanset de bygninger der måtte opføres. Det betyder udelukkelse af almene boliger, da er underlagt krav om en maksimum pris per m2, hvorfor de ekstraudgifter der vil blive påført dette byggeri vil gøre det usandsynligt at de kan være med.
Før de begynder at udmatrikulere og sælge og bebygge grundene skal vi skatteydere i byen ovenikøbet bidrage betale for omlægning af krydset i Vejlands til hvad de i lokalplanen kalder en optimering af krydset, uanset den helt umulige opgave.
Ideen med at bygge her med grøn udsigt til Fælleden handler om at sælge til højstbydende og for By og Havn vedkommen også at finansiere den dybt forgældede metro.
Vi vil ikke have flere dyre ejerlejligheder, og vi ønsker heller ikke at belaste klimaet og øge befolkningsvæksten på bekostning af naturen, så derfor mener vi at denne lokalplan forslag skal tages af bordet.
