Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

1. maj 2015
Indsendt af:
Hanna Lilbæk
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
531
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Emdrup Søgård
By:
København
Postnr.:
2100
Østerbro 29. april 2015 Høringssvar vedrørende ”Organisering af Fremtidens Fritidstilbud” Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungdomsudvalget vedtager at, implementeringsplanen for Lundehusskolen ændres fra den oprindelige plan om fritidsinstitution på én matrikel, til at fritidsinstitutionen skal udgøres af tre matrikler placeret på henholdsvis skolens, Græshoppens og Skrammellegepladsens matrikler, hvor Skrammellegepladsen udelukkende har fritidshjemspladser. Som en forældre til et barn på Emdrup Søgårds fritidshjem vil jeg på det kraftigste anbefale at forvaltningen reviderer sit forslag og tænker Emdrup Søgård som en del af løsningen for fremtidens fritidstilbud for de 6-9 –årige. Institutionen er et fritidshjem med en lang tradition og styrke på mange vigtige fronter: - Emdrup Søgårds fysiske rammer med masser af plads både indendørs og udenfor. De store ude-arealer er tilpasset fritidshjembørn med legeplads, nyt overdækket bålplads, afgang til stor boldbane og rigelig plads til at køre på løbehjul, cykler mm. Det store sal er rammen for daglige aktiviteter samt mange årlige events og lånes af skolen til undervisning. - Personalet er fantastisk engagerede og skaber aktiviteter som børnene elsker. Der bygges biler og sværd i sløjdlokalet og organiseres bamsehospital og riddertøj-syning på finværkstedet. Personalets samarbejde med skolen er særligt velfungerende og skolen peger på Emdrup Søgård som ønskværdig samarbejdspartner. Personalet er ved at blive uddannet efter LP-modellen på lige fod med lærerne på skolen. I vores tilfælde overvejede vi oprindeligt privatskole for vores barn men valgte folkeskolen – Lundehusskolen . I denne beslutning, og at vi fortsat holder fast i det, har kvaliteten af fritidstilbuddet en afgørende rolle. Fritidshjemmet tilbyder en inspirerende, tryg ramme for vores barn efter skoletid, og er med til at give ham de bedste betingelser til en god skolegang. Dette er en præmissen for at vi fortsat holder fast i vores lokale folkeskole. Det er min anbefaling at forvaltningen arbejder mod en løsning hvor Emdrup Søgårds gode pædagogiske arbejde og fysiske faciliteter indgår i fremtidens fritidstilbud for 6-9 årige på området .
Læs høringssvar fra Hanna Lilbæk
Indsendt af:
Ismail Avsever
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
530
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Svar knytter sig til Pingvinen. Vi er er bange for at sammen med reformen forsvinder forældresamarbejdet gennem støtteforening, mulighed for at tag på koloni, medarbejderskab med erfaring, muligheden kontakt med ledelsen i det daglige og indflydelse gennem bestyrelsen. Det at muligheden for at vælge mellem forskellige fritidstilbud forsvinder. Skolereformen betyder forvejen en stor omorganisering, hvor børnene skal være prøveklud, en omorganisering af deres fritidshjems samtidig med skolestart, kan give mange dårlige konsekvenser. Det er hårdt at starte noget nyt, dobbelt så hårdt når der er to ting der nyt, for alle parterne.
Læs høringssvar fra Ismail Avsever
Indsendt af:
Helge Tippmann & Cornelia Steinhauer
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
529
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar vedrørende Organisation af Fremtidens Fritidstilbud Svar baseret på Borgerrepræsentationens seneste forslag, at der dannes et nyt fritidshjem (organiseret som KKFO) tilknyttet Korsager skole som bliver placeret på to matrikler – Korsager skole og Storgårdsvej. Med to børn på Korsager Skole og på KKFO støtter vi klar forslaget til et nyt samlet fritidshjem i form af en KKFO som er fordelt på to matrikler, hhv. nuværende KKFO og Storegårdsvej. Vi har i de seneste år oplevet en meget skæv social fordeling mellem de forskellige fritidshjem, som bl.a. medførte dannelse af sociale grupper i klasserne. Derfor er vi meget glad for forslaget og håber at det vil hjælpe med at skabe et bedre socialt sammenhold både i skolen og fritidsområde. Vi mener at KKFOen har udviklet sig meget positive over de seneste år og ser gerne at det føres videre til et helt nyt, attraktivt fritidstilbud, som rummer den brede etniske og sociale sammensætning i området. Inddragelse af matriklen Storegårdsvej anser vi i denne sammenhæng som essentiel til at danne et nyt, attraktivt fritidstilbud som rummer alle børn fra 0.-3. klasse som er tilknyttet Korsager skole. Sammenarbejdet mellem Korsager Skole, KKFO og de to nuværende fritidshjem været dårligt og vi mener at der er en chance for en nybegyndelse med den nye ledelse på skolen og i KKFO som kan skabe gode rammer for alle børn som går på Korsager. Vision for et moderne fritidstilbud Desværre oplever vi en grundlæggende mangel på visionen for et nyt fritidstilbud. Det nye store fritidshjem er pt. kun et trussels scenario med begrænsninger, hvor der skulle ses mulighederne i en ny organisation med ny ledelse og plads til børn på flere matrikler. En fysisk opdeling af ældre elever (såsom 3. klasserne) eller børn med særlig behov eller interesser, som allerede I dag er en succes i KKFO regien byder mulighederne for en mere fleksible og tilpasset pædagogik og fleksibilitet I arbejdsdagen af pædagogerne. Denne mulighed byder et fritidshjem med to (forskellige) matrikler. Det moderne model af et godt fritidstilbud er et fleksibelt, fordelt institution som udnytter alle arealer bedst muligt, fordeler børn efter behov, skaber sammenhængskraften og identiteten med pædagogik og inddrager forældrene og pædagogerne på bedste vis. Mht. organisation af fritidscentre Vedrørende organisering af fritidscentre bakker vi op om forvaltningens forslag om at organisere fritidscentre i Brønshøj/Husum som et selvejende netværk, men synes at man har tabt en chance for en bedre integration af Tingbjerg med at tage det ud af det oprindelige netværk af fritidscentre. M.v.h. Helge Tippmann & Cornelia Steinhauer
Læs høringssvar fra Helge Tippmann & Cornelia Steinhauer
Indsendt af:
Tillie Xenos
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
528
By:
Kbh Nv
Postnr.:
2400 Bellahøj Fritidscenter
Kære politikere Vi er forælder til en datter der går på Bellahøj fritidscenter. I Bellahøj Fritidscenter har de skabt et unikt miljø med engageret pædagoger der skaber trygge rammer og som formår at tage sig af børnenes individuelle behov. Bellahøj Fritidscenter har som selvejende institution altid haft overskud. Sidste år havde man et overskud på 400.000kr. Det er penge der er til gavn for børnene og gør at man kan tilbyde alle de gode aktivitets tilbud man har på Bellahøj Fritidscenter. Økonomien er mindre restriktiv for en selvejende institution og der er større økonomisk fleksibilitet, hvilket gør at man større har mulighed for at imødekomme børnenes behov. Denne økonomiske fleksibilitet er der ikke i KKFO’en, da beslutningsvejen fra tanke til handling er længere samt forvaltning af økonomien mere stram. Den besparelsen børne- og ungdomsudvalget i københavns kommune vil opnå ved at omdanne Bellahøj fritidscenter til en KKFO er sølle 100.000 kr. Den besparelse kan Bellahøj fritidscenter godt spare uden omdannelse til en KKFO. KKFO ‘en Rødkilden har i første høringssvar givet udtryk for, at hvis de ikke kan få hele fritidstilbuddet som ‘en KKFO, vil de være selvejende. Hvilke man kan tolke som at de selv kan se fordele ved at være en selvejende institution. Bellahøj Fritidscenter har vist og viser at de kan levere varen på den økonomiske side. Vælger man at gøre 1:1 organisering under kommunalt regi er vi bange for at man mister, friheden til at forvalte sin økonomi med godt købmandskab, der skaber overskud. Ydermere mener vi at ved at have 1:1 ledelse vil skolelederen stå overfor et stort pres og ansvar da han kommer til at have det overordnet ansvar for KKFO’en samt skolen. Vi er allerede vidner til en skole der er presset med lærer, der er sygemeldt og en stigning i vikar timer. Dette er alt sammen noget der øger presset på skolelederen. At øge ansvaret ved at samle fritidstilbuddet under en 1:1 organisering, vil i sidste ende gå ud over det gode arbejde som han er i gang med vedrørende skolen. Vi mener at det eneste rigtige som vil være til gavn for børnene er at bibeholde Bellahøj Fritidscenter som en selvejende institution. Hvis man tager derop og ser vil man finde en institution med glade børn og engageret pædagoger, der kender børnene ved navn. Ved at bibeholde den selvejende status, får man et sted der er til for børnene og som har styr på økonomien. Nu er beslutningen taget at man vil beholde fritidstilbuddet på de 4 matrikler, og derved vil man kunne beholde små enheder, der kan give den nødvendige ro til børnene. Derfor vil det også være ærgerligt at lave så radikal en ændring at ændre en ledelses form der fungerer og som har bevist deres værd. Som forælder til en pige der går på Bellahøj fritidscenter er vi bange for at at børne- og ungdomsudvalget i Københavns kommune er ved at ødelægge den unikke kultur, som der er skabt igennem mange år på Bellahøj fritidscenter. Vi håber at i vil høre på os, der oplever, hvordan realiteten er. Vi har svært ved at forstå hvorfor man vil lave om på noget der fungerer og som giver glade og trygge børn samt har styr på økonomien. Med Venlig Hilsen, Tillie Xenos og Marcel Moesgaard
Læs høringssvar fra Tillie Xenos
Indsendt af:
Kenneth Østergaard
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
527
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Kenneth Østergaard
Indsendt af:
Sussie Theil - Krudtugle forælder
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
526
Virksomhed / Organisation :
Krudtugle forælder
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg skriver til jer i dyb frustration over Københavns Kommunes mulige beslutning om at samle fritidshjemmene i én super-fritidsinstitution pr. skole. Som planen tegner sig nu, vil mine børns fritidshjemstilbud på Krudtuglen på Islands Brygge blive lukket. En fuldstændig unik institution med en sjæl og en ånd, man skal lede længe efter – og som smitter af på alle, der træder ind ad døren dertil. Som jeg læser forslaget, vil børnene blive samlet på KKFO Skibet, hvilket ultimativt betyder mere end 500 børn på ét fritidshjem. Vi er så heldige at have 2 børn på Krudtuglen – en skolegående datter som går på fritidshjemmet og en dreng der går i børnehaven. Hverdagen består i, at vores dreng først afleveres i børnehaven i Krudtuglen, inden turen går videre til Skolen på Islands Brygge. Hver eneste morgen udfoldes søskendekærligheden og utallige luftkys og ”vi ses i eftermiddag” – noget de begge ser frem til. For os forældre er det meget tydeligt, at vores store skolegående datter i den grad nyder og har brug for det ”sceneskift” fra den store og meget strukturerede skoledag på en skole med 6 spor - til de meget mindre og friere rammer som Krudtuglens fritidshjem tilbyder. Det er meget tydeligt at Krudtuglens overskuelige størrelse og personalets helt specielle nærvær (også for os forældre!) skaber tryghed og rum til at være. Tanken om at min ældste datter (og snart min søn) skal miste dette og forblive på skolen og indgå i en institution fra 7.30-17 med fokus på stordriftsfordele fremfor det frie valg er skræmmende. Jeg støtter fuldt ud forslaget fra Krudtuglens bestyrelse, som går på at sammenlægge de tre selvejende fritidshjem under én enhed; to af disse er integrerede institutioner som rummer børn fra 0–10 år på Islands Brygge. Disse institutioner indgår enten forpligtende partnerskab, fusionerer eller som Institutioner i et Netværk. Med dette scenarie bibeholder man de små enheder i det store - men enheder der giver forskellige tilbud og muligheder omkring Islands Brygge skole - og forældrenes frie valg og aldersintegrationen bevares. Jeg vil stærkt opfordre jer politikerne til at revurdere forslaget og lade de selvejende institutioner fusionere og blive til et mindre alternativ til den nuværende super-KKFO, Skibet. I øvrigt anbefaler jeg også, at den nuværende KKFO bliver selvejende. På denne vis kan man give forskellige tilbud og muligheder omkring Islands Brygge skole - og forældrenes frie valg og aldersintegrationen bevares. Endeligt finder jeg det ærlig talt absurd og spild af tid, at disse overvejelser overhovedet er sat i spil, når den endelige fremtid ( 2 separate skoler eller 1 samlet, dog aldersfordelt) for den kommende skole på Artillerivej 126 ikke er fastlagt. Det er spild af penge, tid, ressourcer og forældre med ondt i maven. Hør nu på os forældre, politikere.
Læs høringssvar fra Sussie Theil - Krudtugle forælder
Indsendt af:
Christoffer Borgwardt-Stampe
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
525
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Kirkebjerg Fritidshjem
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Christoffer Borgwardt-Stampe
Indsendt af:
Sune Lilbæk
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
524
Virksomhed / Organisation :
Emdrup Søgård
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vores søn i 0.U på Lundehusskolen har nu gået på Emdrup Søgård Fritidshjem i et år, og vi er utroligt glade for fritidshjemmet, der med sin placering på den gamle bondegård-i-byen er en kærkommen afveksling fra det traditionelle skolemiljø. For os er Emdrup Søgård en af de vigtigste årsager til at vi har takket nej til skole-plads på privatskole i Hellerup primo 2015. Vi mener at følgende taler for at bevare Emdrup Søgård: * Tæt på skolen (Korteste reelle gå-rute er under 450 m. iflg. Google Maps), men alligevel en anden verden. * Væk fra trafikerede veje, sikker gå-rute fra skolen * Stort grønt område direkte tilknyttet Emdrup Søgård - ungerne elsker det! * Ny-renoveret legeplads der passer til store børnehave samt fritidshjem-børn * Stort overdækket bålområde med “spejder” følelse, der bruges ugentligt. * Lækkert indendørs træ-værksted der i dag også bruges af skolen for at lave sløjd for de små. * Har egen bold-og-legehal hvor ungerne kan brænde energi af på regnvejrs og vinter-dage. * Engageret og kompetent personale. Vores søn er i sløjd og sy-værksted når chancen byder sig og kreativiteten sprudler. Det er herligt at høre om og tage del af glæden når vi henter. * Lokalerne er indrettet til børn og fritid. Ikke lokaler der “genbruges” efter skoletid. Det gør ungerne kreative og gør at de ser frem til at komme til fritidshjemmet. * Masser af ledig plads til at samle flere børn på den tidligere bondegård, der også har børnehave i dag. Sidstnævnte gør det muligt at sikre en glidende overgang for forældre, hvilket mange værdsætter. * Eneste institution med udendørs plads til de traditionelle fælles-arrangementer for dagens skole-fritidstilbud (udenfor skolens meget fælles-arealer) * Skolen peger på Emdrup Søgård som deres ønskede samarbejdspartner - i modsætning til visse andre fritidshjem i området, deltager personalet aktivt i børnehaveklasserne og de ansatte er under uddannelse i LP modellen på lige fod med skolens ansatte Afsluttende kommentar --------------------------- For os at se vil det være oplagt at udnytte de gode faciliteter og få flere fritidshjem-børn ind på Emdrup Søgård, og vi håber at man fra kommunens side vil tage sig tid til at gennemgå mulighederne for at bevare denne fantastiske institution. Hvis man tager de udvidelsesmuligheder der er på gården i brug, vil man med Emdrup Søgård have mulighed for at samle fritidstilbuddene i gå-afstand fra skolen, samtidigt med at man sikrer alle fritidshjem i området adgang til rigtigt gode ude-arealer - noget vores by-børn savner hjemme.
Læs høringssvar fra Sune Lilbæk
Indsendt af:
Ida Svane-Rasmussen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
523
By:
Kbh. NV
Postnr.:
2400
Efter at have læst udkastet til Fremtidens Fritidstilbud, vedrørende Utterslev skoles KKFO 2, sidder jeg, som forælder, pædagog og studerende cand.pæd.pæd.psyk, tilbage med en følelse af, at man fra politisk side simpelthen ikke har sat sig ind i, hvad Utterslev skole og KKFO 1 og 2 kan. Utterslev skole er en af de skoler, der rent faktisk formår at få en ellers på mange måder urimelig og håbløs skolereform til at fungere. En af grundene til dette er uden tvivl strukturen på skole og KKFO 1 og 2. Strukturen sikrer et tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere og ledelse, hvilket i sidste ende skaber sammenhæng for alle og får hverdagen til at gå op. Når jeg læser, at man ønsker at lade KKFO 2 indgå i et fritidscenter, er der flere ting, der bekymrer mig meget. Jeg tror ikke, man helt forstår, hvilken konsekvens det vil have for den daglige praksis både i skole og KKFO. Fleksibiliteten, samarbejdet, gennemskueligheden og den tydelige og nære kommunikation vil forsvinde. Man vil skabe distance mellem pædagoger, lærere, ledelse, forældre og børn. Store institutioner kan ikke bare sådan lige skabe den samme nærhed og tryghed i relationerne, som små institutioner kan. Det giver egentlig sig selv, hvis man ved lidt om pædagogik, relationer, børn og udvikling, men der findes jo også forskning, man kan læne sig op ad her, bl.a. har Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose netop lavet et spændende forskningsprojekt med bekymrende konklusioner i forhold til kvaliteten store institutioner. Det kræver noget andet af store institutioner at skabe kvalitet og tryghed, og her mener jeg at ledelsesstrukturen og ’den røde tråd’ i hverdagen er helt central. Det er ikke kun i forhold til den daglige praksis, at det tætte samarbejde og den nære ledelse er vigtig. Det handler lige så meget om at sikre et rum, hvor børnene i KKFO også oplever sammenhæng, tryghed og tillid, således at KKFO 2 forsat er et sted, de har lyst til at benytte. Interessen for at benytte et fritidsrum falder, hvis det ikke giver mening for barnet. For lad os alle huske, at de der benytter KKFO 2, stadig er børn. De er børn, der har behov for sammenhæng og nærhed i hverdagen. De er børn, der har brug for tætte og genkendelige relationer. De er børn, der har brug for et stabilt sted, hvor de kan dyrke venskaber og interesser sammen med de børn og vokse, der er en naturlig del af deres hverdag. Som jeg læser forslaget om et fritidscenter, åbner man desuden op for muligheden for, at børn fra andre skoler, kan benytte lokaliteterne i KKFO 2. I så fald dette er rigtigt forstået, må jeg se mig dybt bekymret. Dels vil dette fratage børnene det rum, de har med de børn, de dagligt omgåes. De vil pludselig skulle forholde sig til en tilfældig og flydende børnegruppe – Og i forvejen er der mange børn at forholde sig til på Utterslev skole. Det ville være et fuldstændig urimeligt vilkår set i forhold til børnenes alder. Dels vil det ødelægge muligheden for det pædagogiske relationsarbejde. Jeg må igen nævne, at vi taler om børn. Børn der har behov for den nære pædagogiske relation, hvor pædagogen gennem kendskab og tillid kan støtte barnet i dets udvikling. Hvorledes forestiller man sig desuden, at man skal kunne opretholde en pædagogisk kvalitet, hvis pædagoger skal forholde sig til ’fremmede’ børn? Hvordan skal man kunne varetage det enkelte barns trivsel, hvis man giver køb på de nære relationer? Her må man virkelig sætte spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan tale om et pædagogisk funderet fritidstilbud, eller om vi blot taler fysisk opbevaring. Når man har bygget Utterslev skole og KKFO 1 og 2, som man har, har det jo netop været med tanke på helhed i barnets hverdag. Jeg er ikke i tvivl om, at det bl.a. fungerer, fordi børnene har hjemme hele dagen i egne lokaler. Børnene får et særligt ejerskab i forhold til lokaliteterne, da de færdes her hele dagen. Man er fælles om at passe på skole og KKFO, og man kan holde hinanden op på det ansvar, fordi man netop har en helt almindelig og naturlig dagligdagsrelation. Børn udefra vil ikke have den samme loyalitets og ansvarsfølelse overfor lokaliteterne på Utterslev skole, og Utterslev skoles børn fortjener, at der bliver passet på deres faciliteter. Desuden giver en stor, tilfældig og flydende børnegruppe også anonymitet, og med anonymitet vokser risikoen for mobning – igen fordi man ikke oplever et stabilt og meningsfyldt børnefællesskab. Lige præcis i denne situation, mener jeg faktisk, at man med klyngeledelsen forankret i ’fritidscenter Bispebjerg’, kommer til at ramme både Utterslev skole og KKFO på muligheden for at udvikle kvalitet, både på skoledel og fritidsdel. Da der ellers er lagt politisk op til lokale løsninger i forhold til skolereformen, mener jeg, man må respektere, at Utterslev skole netop er Utterslev skole på grund af den særlige struktur, og derfor må man lade skolen og KKFO 1 og 2 stå som den fælles enhed, det er. Personligt har vi ikke bare valgt folkeskolen. Vi har helt konkret valgt Utterslev skole. Det har vi bl.a. på baggrund af de muligheder det tætte samarbejde mellem skole og KKF0 giver, og fordi vi har krav til kvaliteten og graden af sammenhæng i vores døtres hverdag. Det forslag der pt ligger på ’Fritidscenter Bispebjerg’ vil vi ikke udsætte vores børn for. Det er på så mange måder pædagogisk uforsvarligt, og i sidste ende bliver det enden klubberne. Hvordan vil kommunen derefter tage sig af de mange børn, der enten må hænge på gaden, eller gå hjem i ensomhed? Hvis man politisk virkelig ønsker at sikre kvalitet i fritidstilbud, så er man nødt til at gøre det med respekt for det, der allerede fungerer.
Læs høringssvar fra Ida Svane-Rasmussen
Indsendt af:
Helene S. Lund
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
522
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Fritidshjemmet Storegårdsvej
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg ønsker at storegårdsvej Fritidshjem fortsat skal være selvejende og jeg tilslutter mig det høringssvar som der er sendt på vegne af forældregruppen. Mvh. Helene S. Lund
Læs høringssvar fra Helene S. Lund
Indsendt af:
Jan Bacher Dirchsen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
521
Virksomhed / Organisation :
Forældreråd, Absalon
By:
København V
Postnr.:
1722
1. Fysiske rammer Da Oehlenschlægersgades Skole skal undergå en gennemgribende ombygning i fem år begyndende 2016, har det ekstraordinær stor værdi at de fysiske rammer for fritidstilbuddene bliver så optimale som mulig. Der sker i vores øjne ved at bevare og udnytte de bygninger og faciliteter som nu tilhører Absalon Fritidshjem. I de fem år skolerenoveringen er projekteret til, vil skolebørnene utvivlsomt blive påvirket og fysisk bragt sammen på endnu mindre plads end de allerede er. Derfor er det vigtigt for børnenes trivsel og sundhed, at de ikke også i eftermiddagenes fritidstilbud skal være sammen på alt for lidt plads og lide under byggerod og larm. En meget stærk anbefaling går derfor på at bevare Absalon fritidshjems fysiske rammer frem til Oehlenschlægersgades Skole står færdigrenoveret OG det nye fritidstilbud i forbindelse med skole og Saxoly er klar. Hvis dette ikke tages til efterretning er vores bekymring, at vores børn skal gå i nye og for små fysiske rammer, med nye voksne og tilmed i en skole under omfattende ombygning. Det kan ikke undgås at få negativ indflydelse på børnenes læring, trivsel og mulighed for udfoldelse. En relevant bekymring i den sammenhæng er risikoen for forældre- og børneflugt dels fordi den samlede læringsarena bliver for utilfredsstillende og dels af en frygt for at det tætte, nære og trygge vil forsvinde. De mest mobile forældre er ofte de mest ressourcestærke, og det vil igen få negative konsekvenser for klassedynamikker og forældresamarbejde. 2. Sammenlægning Da en sammenlægning af Absalon fritidshjem og Saxoly fritidshjem er forestående, vil vi på det stærkeste anbefale at det kommende sammenlagte fritidshjem bliver en kommunal institution. Som forældregruppe er vi meget optagede af at sikre de medarbejdere, som tager sig af vores børn. Skoledagen bliver formodentlig længere efter kommende folketingsvalg hvorfor der bliver færre timer i fritidstilbuddene. Det kan føre til flugt af veluddannet og velkvalificeret personale, og det vil gå ud over kvaliteten af vores børns fritidsliv. Vi kan frygte at fritidstilbuddet i fremtiden bliver opbevaring med uuddannet opsyn. Ved at Absalon og Saxoly bliver en fælles kommunal institution, sikres medarbejdernes timeantal, og vi kan i højere grad undgå at medarbejdere må føle sig tvunget til at skifte job pga. af utilfredsstillende ansættelsesbetingelser. Som det fremgår af skrivelsen ’Kapacitetsstyring – Vejledning ved ønske om overgang fra kommunal til selvejende drift’: ”Der skal være 100 % enighed hos institutionens personale og forældrebestyrelse/institutionsbestyrelse og forældreråd om, at der skal ske et skift fra kommunal til selvejende drift”. Vi vil kræve, at den 100 % enighed respekteres, så medarbejderne sikres bedst mulig og at vi opnår størst mulig kontinuitet i relationerne mellem børn og medarbejdere. Ved at blive en kommunal institution, mener vi, at vi giver børnene på nuværende Absalon og Saxoly fritidshjem de bedste forudsætninger for at kunne bevare deres tilknytning til de voksne medarbejdere og værne om den tryghed der ligger implicit heri. Afgørende er også, at timingen for sammenlægningen bliver aftalt i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere for at sikre den mest smertefri overgang. 3. Stærkt samarbejde Tankerne og visionerne bag ’Stærkt samarbejde’ bakker vi op og støtter. Det er utvivlsomt en stor værdi at lærere og fritidspædagoger vil noget med børnene i et pædagogisk læringssamarbejde. Det giver mulighed for at skabe et frugtbart samarbejde mellem skole og fritidstilbud og dermed en meningsfuld helhed i dagligdagen. Vi mener derfor at alle overskydende timer bør lægges i ’Stærkt Samarbejde’. Det har i vores øjne været en af grundpillerne ved skolereformen, og det bør man fastholde og udvikle, da det giver bedst pædagogisk mening og skaber forudsætninger for varieret læring af høj kvalitet. 4. Kongelunden For netop at kunne skabe rammer for varieret undervisning er Kongelunden under Absalon fritidshjem en helt unik læringsarena. Og i en tæt beboet bydel som Vesterbro er det for børnene en værdifuld mulighed for at integrere natur/miljø i undervisningen og i dagligdagen. Det er vores klare overbevisning, at Kongelunden bør bevares under Absalon fritidshjem. Kongelunden har et stort pædagogisk, læringsmæssigt og trivselsorienteret potentiale, som vi mener, bedst kan varetages og udvikles i et dynamisk samarbejde mellem skole og fritidstilbud. For at optimere den måde Kongelunden kan blive brugt i læringssammenhænge, vil vi anbefale, at man kan komme af sted tre spor ad gangen, sådan at en hel årgang på skolen på samme tid kan drage fordel af Kongelunden. Det vil give bedre forudsætninger for at integrere stedets særlige fysiske rammer i undervisningen og skabe nye muligheder for samarbejde på tværs af klasserne. I de fem år renoveringen af Oehlenschlægersgades Skole vil stå på med stærkt reducerede udearealer, vil Kongelunden i særlig høj grad være en tiltrængt oase og en mulighed for rent ud sagt at røre sig. 5. Udvælgelse af leder Det eneste rigtige og mest holdbare er at den nye ledelse i den sammenlagte fritidsinstitution findes i samarbejde med medarbejdere og forældreråd. Bliver ledelsessituationen ikke afklaret via saglig debat, risikerer vi at havne i en situation hvor medarbejdere og ledelse i en følsom opstartsperiode ikke har gensidig opbakning og dermed dårlige forudsætninger for at skabe det stabile og visionære fritidstilbud som børnene har brug for. 6. Plads til alle Vesterbro er en bydel præget af mangfoldighed, og det er vigtigt, at fritidstilbuddene kan imødekomme dens brugere, nemlig bydelens børn og deres forskellige behov. Nogle børn profiterer meget af at komme ud og har stor glæde strukturen på Absalon og de to ugentlige eftermiddage i Kongelunden. Andre børn har glæde af Saxolys tilbud. Den mangfoldighed er værd at bevare efter en sammenlægning. 7. Klubber Der er lagt op til at der skal etableres to klubcentre på Vesterbro. Bliver Klub Eskild lagt ind under Vesterbro Ungdomsgård, er det en forudsætning at medarbejderne fra Klub Eskild bliver garanteret deres timer og ansættelsesgrad og stillingsbetegnelse. Vi anbefaler desuden at man bibeholder Klub Eskilds lokaler for at kunne rumme den kommende årgang. Som vi var inde på under punkt 6, er det vigtigt, at de kommende klubcentre ikke bliver så store at man glemmer nogle børns særligt store behov for trygge rammer, ro og nærhed. De fysiske lokaler hos Klub Eskild giver mulighed for at kunne skabe de rammer og sikre trivsel hos en bred børnegruppe.
Læs høringssvar fra Jan Bacher Dirchsen
Indsendt af:
K. Jensen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
520
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære politikere Som far til en glad pige på Fritidshjemmet Smørblomsten glæder det mig, at Københavns kommune efter første høringsrunde om fremtidens fritidstilbud nu vil bevare fritidshjemspladser på Smørblomstens matrikel, samt at der lægges op til en fremtidig organisering som selvejende institution. Jeg er dog utryg ved, at forslaget i dets nuværende form fortsat rummer muligheder for at ændre på nogle af de grundvilkår, som gør Smørblomsten til et fortrinligt fritidshjem. Et af de mest bekymrende smuthuller i det reviderede forslag er, at der ikke gives tydelig garanti for, at Smørblomsten kan bevare børn på alle klassetrin i indskolingen. Det er en hjørnesten i Smørblomstens pædagogik, at de ældste børn lærer fra sig, og at de yngste suger til sig, så de igen senere kan lære fra sig. Det er en givtig og fællesskabdannende proces, hvor børnene opnår respekt for hinandens færdigheder og forskelligheder. Det er afgørende, at man på Smørblomsten uantastet kan bevare de mange gode pædagogiske principper og traditioner, der medvirker til, at man på stedet både kan favne og udnytte den mangfoldighed, som kendetegner børnene. Disse principper og traditioner kan bedst bevares og udvikles med respekt for det eksisterende, hvis der bevares en decentral ledelse og ikke mindst en selvstændig bestyrelse. Jeg vil derfor meget opfordre til, at forslaget ændres eller gøres klarere, så det tydeligt fremgår, at 1) Smørblomsten bevares som en fritidsinstitution med en spredning af børn på alle klassetrin i indskolingen 2) Smørblomsten bevares som en selvejende institution på en selvstændig matrikel 3) Smørblomsten med en udtalt decentral ledelsesstruktur og en egen bestyrelse, eventuelt inden for en rammeaftale i en 1:1 struktur
Læs høringssvar fra K. Jensen
Indsendt af:
Agnes Bohl Skjelborg
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
519
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sundhedsplejerske
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Agnes Bohl Skjelborg
Indsendt af:
Dorthe Kargo
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
518
Vedhæftede filer: 1
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Læs høringssvar fra Dorthe Kargo
Indsendt af:
Magnus Kaslov
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
517
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg kender ingen forældre, der gerne vil have deres børn i større institutioner. Men jeg kender efterhånden mange, rigtig mange, der har kæmpet med næb og klør og har truffet svære valg for at få deres børn i mindre institutioner. Det er ikke et udtryk for en politisk overbevisninger eller økonomiske rationaler, men enormt gennemtænkte og velovervejede anskuelser om, hvad netop det enkelte menneske, som de har ansvaret for, har bedst af. Det er et spørgsmål om at sikre at barnet bliver set. En lille sted sikrer, at hvert eneste barn bliver set som en hel og kompleks person. Et individ, der skal ses i øjnene og lyttes til, for at han eller hun kan trives godt. Det er ikke en (enorm) flok børn, der skal være i fokus. Det er det ene barn. I mit tilfælde, er der min søn Svend, der altid har haft brug for at føle sig tryg – og så for et lille skub – før han tør at folde fantasi og glæde og relationer ud. Han ville være mussestille og vende sin utilpashed indad, hvis han blev sat i en kæmpeinstitution, hvor han ikke var tryg. Han ville være så nem at have i sådan en institution. Men han ville have det dårligt. Det er gæt selvfølgelig, men jeg mener, at jeg som forælder, er den mest kvalificerede til at bedømme det. Vi har også være en masse overvejelser igennem, men vi valgte med rette at flytte ham til en lille institution fra en stor – selv om den vi flyttede ham fra dog kun er en brøkdel af den størrelse som fritidsintuitionerne bliver, hvis Københavns Kommunes planer tvinges igennem. Jeg kan på ingen måde gå ind for Københavns Kommunes planer om "Fremtidens fritidstilbud" Det er en eklatant dårlig ide og udtryk for dårlig forståelse for børnenes behov. Det er børnene, det her skal handle om. Kommunens planer vil få både børn og pædagoger til at mistrives. En administrativ beslutning, der aktivt vil ødelægge enorme indsatser fra pædagoger og medhjælpere, fra forældre og børn for at få institutionsliv til af være et godt liv – for det enkelte barn. Også specifikt Maries og mit anstrengelser for at gøre Svend glad og tryg i sine omgivelser.
Læs høringssvar fra Magnus Kaslov
Indsendt af:
Anette Dybdal Fenger
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
516
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Ny Skole
By:
KBH V
Postnr.:
1762
Læs høringssvar fra Anette Dybdal Fenger
Indsendt af:
Filip Finell og Dorte Winkler Nilsson
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
515
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Hermed vores høringsvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud. I det ny forslag fra Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslås det, at Fritidshjemsmatriklen på Storegårdsvej bevares, men at Fritidshjemmet på Storegårdsvej afvikles som selvejende institution og i stedet bliver en satellit under KKFO Frithuset. Vi er IKKE tilfreds med det forslag! På Fritidshjemmet Storegårdsvej nyder vores barn hver dag godt af et dygtig og engageret personale, som er i stand til at se hvert enkelt barn på en unik og meget inspirerende måde. Vi oplever at der næsten aldrig er noget personale som er syge eller har fravær, og vores barn oplever derfor stabile og trygge rammer på Storegårdsvej. Det forslås at lægge Storegårdsvej ind under Korsager skoles KKFO, som en satellit. Vi frygter at personalets og forældrenes medbestemmelse vil blive minimal. En sådan beslutning vil ikke kun være til skade for børnene på Storegårdsvej, men også børnene på KKFO, som allerede nu har 160 børn. Organisationen vil blive så stor at det enkelte barn vil forsvinde i mængde og sandsynligvis ofte møde forskellige voksne. Gode voksenrelationer er en del af et trygt barneliv. På Fritidshjemmet Storegårdsvej er det samme dygtige og engagerede voksne, som hver dag møder og tager hånd om vores barn. Vi er uenige i forvaltningens forslag om at organisere fritidstilbuddet ved Korsager skole som KKFO. Vi foreslår i stedet, at fritidstilbuddet på Korsager Skole organiseres som et selvejende netværk.
Læs høringssvar fra Filip Finell og Dorte Winkler Nilsson
Indsendt af:
Gitte og Hans Bække
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
514
Virksomhed / Organisation :
Marengovej
By:
København
Postnr.:
2300
Bevar Marengovej Fritidshjem. Som forældre til et barn på SvS og Marengovej fritidshjem og til to kommende skolebørn vil vi gerne opfordre til at bevare nogle af de mindre fritidstilbud i området og ikke samle alle børn på SvS. Marengovej Fritidshjem er oplagt at bevare som et mindre alternativ til en større institution ved SvS, da det både er økonomisk bæredygtigt og velfungerende og har lokaler og udearealer, som kan understøtte børnenes leg og udvikling. Marengovej Fritidshjem er en velfungerende institution med en god og professionel personalegruppe og en tryg atmosfære for børnene. På Marengovej kender alle børn og voksne hinanden, og derfor bliver ingen overset eller ladt alene. De små miljøer betyder noget positivt – både for sensitive børn og mere udfarende børn. Gode miljøer som Marengovej bør man værne om ud fra menneskelige og pædagogiske hensyn og ikke nedlægge af økonomiske årsager. De fysiske rammer på SvS er i dag ikke særligt gode og som følge af fredningen af bygningerne er det vanskeligt at forestille sig en god fritidshjemsløsning for alle børnene på SvS, dvs. en løsning der både er acceptabel ift. fysiske rammer, udearealer mv. selv om der bygges ud. Desuden er det en bekymring at udbygning af fritidsfaciliteterne vil ske på bekostning af skolens udearealer, der ikke bør være mindre. En anden stor bekymring er, at fredningen kan betyde, at der gives dispensation til at huse alle børnene i de eksisterende bygninger ved SvS. I så fald vil vi opfordre forvaltningen til at tage på eftermiddagsbesøg i SvS-tilbuddet, som det ser ud i dag og genoverveje den beslutning, da lokalerne allerede er udnyttet til bristepunktet. En løsning med kun et stort fritidshjem i tilknytning til SvS, er ikke en løsning, som vi kan være bekendt over for børnene. Mvh Hans og Gitte
Læs høringssvar fra Gitte og Hans Bække
Indsendt af:
christina e frederiksen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
513
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Tænk stort i det små ...... Det er dyrt ikke at tilgodese børn med særlige behov. De sensitive, autisterne, børn med ADHD, ADD m.m. Kendetegnende for disse børn er, de har alle brug for overskuelighed og små enheder. Hvis børn med særlige behov ikke får opfyldt behovet for overskuelighed, kan de fx reagere aggressivt eller selvdestruktivt. Det slider på gruppen, i værste fald kan det medføre kopiadfærd hos børn, som ikke er udsatte. Lad os i stedet for kun at tænke i store enheder, skabe plads for en alsidighed i fritidshjemmene, der levner plads til alle slags individer. I stedet for at sammenlægge fritidshjem kunne man spare ved fx: 1 gennemføre udvidet digital lagerstyring, (dele indkøb/lager på tværs af institutioner ) 2 fælles elektronisk platform for alle institutioner på Bryggen, med idebank, ideudveksling, indkøbsaftaler m.m. 3 gennemføre en udvidet grøn profil. Nul-energiløsning 4 afbureaukrati af børneområdet 5 færre møder flere hænder 6 psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter kunne, i højere grad, integreres i det daglige arbejde.......med aktiviteter, forebyggelse og dokumentation 7 en fælles vedligeholdelsesplan på tværs af alle institutioner på Bryggen......1 års, 3 års og 10 års plan Listen er uendelig. Her kan vi spare, på den måde kan vi undgå en langsom nedbrydning af børnenes dagligstuer. Fx er Krudtuglen min søns udvidede stue, værelse og forhave. Her kan gemme sig i huler og bag træer, når verden bliver for stor. Kære politikere, I må ikke ødelægge børneliv, I må ikke smadre kommunens økonomi ved at etablere enheder med risiko for nedslidning, højt støjniveau ,fremmedgjorte medarbejdere. I sparer i dag, men betaler i morgen. Tænk på de forskellige fritidshjem som platforme, med et fælles flagskib.....fordi noget er stort bliver det ikke nødvendigvis en enhed. Enheder skabes af medarbejdere.og børn....og ikke af bygninger....... hilsen en (Tidligere) lærer gennem 15 år
Læs høringssvar fra christina e frederiksen
Indsendt af:
Anna Skibsted Mogensen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
512
By:
København s
Postnr.:
2300
Jeg vil gerne gøre opmærksom på følgende særlige forhold, der gør sig gældende for de tilbud, som PFC i sin nuværende organisationsform tilbyder de tilknyttede børn i fritidsordningen. PFC er bygget op omkring nogle grundprincipper, der handler om tryghed, fællesskab, tolerance og udfordring. PFC har et særligt friluftsfokus, hvor friluftsaktiviteter udgør det primære pædagogiske middel. Friluftsaktiviteterne er struktureret som man kender det fra foreningslivet, hvilket vil sige, at børnene er tilknyttet faste hold og programsatte aktiviteter. PFC har tre busser som er nerven i friluftsaktiviteterne. Det kan i øvrigt bemærkes, at PFC er en økonomisk sund forening. Typiske aktiviteter på programmet er følgende: • kanosejlads • vandsikkerhed og svømning • båltænding og madlavning over bål • kort og kompas • førstehjælp • håndtering af kniv og økse • læring om knob Gennem disse aktiviteter danner børnene relationer indbyrdes og med de voksne, og træner derved sociale kompetencer, venskaber og evnen til at samarbejde. Ved at lære nye færdigheder styrkes børnenes selvtillid og deres samlede kompetencer øges. Det aktive foreningsliv styrkes derudover ved at inddrage forældre, søskende og bedsteforældre udenfor institutionens åbningstid i tilbud som kolonier, fester og weekendudflugter, som ligeledes er baseret på udendørs aktiviteter.  De faste voksenstyrede aktiviteter har bl.a. den funktion at skabe trivsel og nærvær, da personalet har mulighed for at følge børnenes udvikling og trivsel tæt i mindre grupper. For at kunne levere disse forskellige tilbud arbejder PFC sammen med en række andre foreninger som Børneringen, Kano og Kajakklubben i Bagsværd Kommune, KFUM og Naturstyrelsen. Med henblik på den igangsatte reform, er vi stærkt bekymrede for: • at børnenes udvikling indenfor ovennævnte rammer vil blive udvandet eller bortfalde helt. • at det aktive foreningsliv med højt forældreengagement i børnenes trivsel og udvikling vil forsvinde. • Særligt at de tilbudte friluftsprogrammer ikke vil kunne opretholdes. Jeg vil derfor opfordre til, at de kommende overvejelser omkring den fremtidige struktur i Københavns Kommune tilgodeser de former for tilbud og den pædagogik, som PFC og den aktive forældregruppe hidtil har kunnet give børnene. Bestyrelsen for PFC vil meget gerne indgå i en åben dialog om mulighederne for at opnå dette. For yderligere information om PFC henvises tilwww.pfc2300.dk, hvor produktet er tydeligt beskrevet i program, årshjul og aktiviteter.
Læs høringssvar fra Anna Skibsted Mogensen
Indsendt af:
Anne Stubsgaard
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
511
Virksomhed / Organisation :
Thorshave - forælder
By:
København
Postnr.:
2300
Til Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune Vedr.: Fremtidens Fritidstilbud på Islands Brygge. Jeg er forælder til en 7-årig dreng i Thorshave, Islands Brygge. Jeg vil med min henvendelse gerne melde mig i koret af forældre og børn, der ikke ønsker at se 1:1-modellen implementeret på Islands Brygge. I stedet vil jeg gerne støtte det forslag, der samler de mindre fritidshjem på Bryggen i en klyngemodel. Fritidshjemmene på Islands Brygge er alle integrerede institutioner. Der ligger allerede forslag fra institutionerne selv (jf. høringssvar fra Krudtuglen, sidste høringsrunde) om at disse institutioner samles i en klyngestruktur, der kan fungere side om side med KKFO'en, Skibet. En sådan klynge af integrerede institutioner med børnehave og fritidshjem vil være rigelig stor til at man vil kunne opnå stordriftsfordele. Man vil her kunne have en fælles leder og samlet administration, og mulighed for personalegrupper, der indgår i funktioner på tværs af børnehave og fritidshjem (som det allerede i dag sker i et vist omfang). En sådan 2:1-model, eller hvad man måtte vælge at kalde den, vil kunne tilgodese den nærhed og tryghed, der efterspørges af både forældre og børn i både KKFO'en og på fritidshjemmene. Samtidig tilgodeses ønsket om en større økonomisk smidighed ved klyngestrukturen, ligesom der åbnes op for synergieffekter, både hvad angår pædagogik og muligheder for sammensætning af personalegrupper. Konformitet og store enheder kan og må ikke være et mål i sig selv. På samme måde er vi også tvunget til at vælge et se vores løsninger i et værdipolitisk perspektiv. – Det må ikke kun være spørgsmål om økonomi og lettelse af administration, der driver værket. At vælge at give plads til de mindre enheder og samtidig bevare KKFO'en på omtrentlig nuværende størrelse, er også udtryk for at bevare og give plads til en vis forskellighed og nærhed, og dermed rummelighed. - Der er forskning og der er common sense. - Begge dele tilsiger, at man må forsøge at lade børn leve i overskuelige og ikke for store sociale enheder. At lade hånt om forskningen og lade hånt om almindelig sund fornuft, er i en vis udstrækning at lade hånt om vores børns velbefindende, opdragelse og udvikling. Det er ikke at behandle dem med et lige værd. - Lad os vende den om, og bevare det, som vores børn trives i og kan rummes i. - Det er ikke et spørgsmål om helt at ignorere hverken økonomi eller administration - det er et spørgsmål om at sætte børnene og vores værdier først - om at behandle børnene i overensstemmelse med vores værdier. Venlig hilsen Anne Stubsgaard
Læs høringssvar fra Anne Stubsgaard
Indsendt af:
Rikke Warming og René Frisdahl Jensen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
510
Virksomhed / Organisation :
Forældre, Marengovej
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar - Organisering af fremtidens fritidstilbud Vi har med stor interesse læst forvaltningens reviderede løsningsmodel for fritidstilbudsstrukturen ved Skolen for Sundet. Som forældre til et barn i 1. klasse på Skolen ved Sundet, der går på Marengovej Fritidshjem, og et mindre barn der har skolestart i 2018, er vi selvfølgelig positive overfor, at forvaltningens oprindelige plan om at lukke Marengovej Fritidshjem og Klub, er trukket tilbage. Vi er imidlertid forunderede over, at forvaltningen i den reviderede plan fuldstændigt tilsidesætter de mange høringssvar fra en bred vifte af interessenter, som beskriver en oprigtig bekymring for, at alle fritidshjemsbørn, uanset personlighed og temperament, skal samles i ét stort fritidstilbud placeret i det eksisterende fritidshjem på Skolen ved Sundet. Forvaltningens begrundelse for at bevare Marengovej er at løse forvaltningens pladsproblem for de 10-13 årige i området. Vi oplever således, at indholdet og essensen af de mange høringssvar er ignoreret og tilsidesat af forvaltningen. Med bekymring må vi ligeledes konstatere, at det ikke er lykkedes forvaltningen at finde en løsning på problemet med at tilvejebringe den nødvendige plads til alle fritidshjemsbørnene, der efter planerne skal samles i ét fritidstilbud på skolen. Problemet skal løses med oprettelsen af en ny lokation i nærheden af skolen. Denne nye lokation er dog stadig ikke fundet, og iflg. vores dialog med forvaltningen, er der ingen udsigt til, at forvaltningen kan finde en egnet og økonomisk bæredygtig lokation i den nærmeste fremtid. På grund af de særlige udfordringer, der er forbundet med at implementere 1:1 modellen på Skolen ved Sundet på en forsvarlig må for børnene, vil vi derfor opfordre forvaltningen til fortsat at bevare fritidshjemsdelen på Marengovej. Vi kan ikke se fornuften i at bruge unødige midler på at tvinge en løsning igennem, når der eksisterer et virkeligt velfungerende og økonomisk bæredygtigt fritidshjem 10 minutters gang fra skolens område. Gåturen opleves i dag som en integreret del af børnenes dagligdag i skole og fritidshjem og bakker op om folkeskolereformens intention om mere bevægelse i skolebørnenes hverdag. At bevare fritidshjemdelen på Marengovej vil løse forvaltningens udfordring med at finde den nødvendige plads til fritidshjemsbørnene samtidigt med, at den vil imødekomme behovene fra de mange børn, der ikke vil fungere og trives i ét stort fritidshjem, men har brug for den overskuelighed og nærvær, som Marengovej gennem årevis har demonstreret at mestre. Ikke mindst vil bevaringen af Marengovejs fritidshjemsdel også være et positivt alternativ til den mindre gruppe børn, der nu går i Sejlinstitutionen, og som virkelig vil opleve en radikal ændring af deres dagligdag, hvis de fremover skal fungere i en institution med 350 børn. Vi er positive overfor, at fritidstilbud på Skolen ved Sundet fremover organiseres som selvejende. Vi vil dog opfordre til, at Marengovej fastholder sin egen leder, men at institutionen inden for den nærmeste fremtid udvides ved en sammenlægning med børnehaven på Marengovej. De to institutioner Vi foreslår derfor de to selvejende institutioner Marengovej og fritidstilbuddet på Skolen ved Sundet organiseres i et netværk, der både har et tæt indbyrdes samarbejde såvel som et solidt samarbejde med skoleledelsen. Vi opfordrer forvaltningen til at organisere fritidstilbuddene ved Skolen ved Sundet som skitseret ovenfor. Det vil sikre et varieret, trygt og økonomisk bæredygtigt tilbud til alle fritidshjemsbørn på Skolen ved Sundet. Med venlig hilsen Rikke Warming og René Frisdahl Jensen
Læs høringssvar fra Rikke Warming og René Frisdahl Jensen
Indsendt af:
Catherine Kunze og Jacob Wellendorf
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
509
Virksomhed / Organisation :
Vor Frue Børnehus
By:
København
Postnr.:
2200
Vi tilslutter os de allerede indsendte høringssvar fra forældre og fra bestyrelsen tilknyttet Børnehuset Vor Frue om at bevare Børnehuset som en mangfoldig og integreret institution. Børnehuset Vor Frue er en sjælden perle i midten af København – et gammelt skønt hus i historiske omgivelser - hvor børn stadig har mulighed for at sanse byens pulserende liv omkring sig og fornemme en magi ved tilværelsen: De store gamle træer, gadelivet, kirken og kirkepladsen, alverdens mennesketyper. Denne barndommens magi og ro vil aldrig kunne findes på nogle af de store institutioner, selvom den burde være ethvert barn forundt. Det er trist, at vores politikere helt har glemt, hvordan det er at være barn. Catherine Kunze og Jacob Wellendorf, børnefilmsinstruktører
Læs høringssvar fra Catherine Kunze og Jacob Wellendorf
Indsendt af:
Louise Kiær,
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
508
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Emdrup Søgård
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Louise Kiær,
Indsendt af:
Tony Knapp
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
507
Virksomhed / Organisation :
Forælder/Islands Brygge
By:
København
Postnr.:
2300
I believe that it is deeply problematic that financial considerations are outweighing the quality of care and education of our children. Choosing to create a Frit which is a 1:1 replication of a school the size of Islands Brygge, one which is struggling to cope with significant rapid expansion and the challenges of the school reforms, is extremely concerning. Offering a different environment, a change of pace, focus, scenery is healthy. I am not sure an already overburdened Islands Brygge Skole can offer this, compared to a variety of institutions which offer closer contact with the children under their care, different environments for the wonderfully diverse range of needs. I would willingly pay more tax than have the proposed changes come into effect. Cutting corners on the education of the next generation is ridiculously shortsighted. I therefore seriously hope that you will reconsider this decision
Læs høringssvar fra Tony Knapp
Indsendt af:
Møllegade Fritidshjem (bestyrelse og personale)
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
506
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Møllegade Fritidshjem
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Møllegade Fritidshjem (bestyrelse og personale)
Indsendt af:
Vibeke Løvig Halvorsen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
505
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Undertegnede forældre til barn på Fritidshjemmet Trommen ved Husum Skole, vil hermed på det kraftigste protestere mod indlemmelsen af Trommen i en kommende selvejende institution under en evt. ledelse af Stafetten. Da vores første barn i 2007 startede i skole, valgte vi bevidst Trommen som fritidstilbud. Dels pga deres pædagogiske profil, med særlig vægt på det musiske, dels fordi vi havde fået det anbefalet som et rigtig godt sted. Det har vist sig at være en helt rigtig beslutning for alle vores nu 4 børn som har været/er i institutionen. Trommen er kendetegnet med et godt sammenhold hos de voksne, noget som tydelig smitter over på børnene. I den 8-årige periode vi har været tilknyttet institutionen, har det været meget få udskiftninger af personalet, noget som skaber en tryg og stabil hverdag for børnene. Efter vores mening skal fritidshjemmet omkring Husum Skole, være en kommunal enhed i en velfungerende klynge, da vores børn hermed sikres den bedste kvalitet m.h.t. personale , faglighed og økonomi. Det skal anføres af den høje kvalitet som Trommen altid har været garant for, hvorfor Trommen naturligt skal stå i spidsen. Derved sikres den kvalitet som alle så vel som som forvaltning/politikere selv har argumenteret for. Det skal ikke være hvor mange børn der går hvor, der skal være afgørende for en så vidtrækkende beslutning. Dette vil også sikre at børn fra klyngen kan få en kontinuitet i sin opvækst fra vuggestue til fritidshjem/klub. Herved en bøn til politikerne om at tænke sig grundig om før man vælger at ødelægge et meget velfungerende eksisterende samarbejde. Kvalitet fremfor kvantitet - det er vores børn det gælder. Mvh. Vibeke Løvig, mor til 4 børn ved Husum skole og Trommen
Læs høringssvar fra Vibeke Løvig Halvorsen
Indsendt af:
Lise Johansen
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
504
Virksomhed / Organisation :
KRUDTUGLEN på Islands Brygge
By:
Hedehusene
Postnr.:
2640
Vedr. lukning af af de små fritidshjem på Islands Brygge Det var med meget stor forundring og uforståelighed, at jeg hørte, at Krudtuglen skal lukkes. Hver onsdag henter jeg mine to børnebørn hhv. 5 – og 8 år i denne fantastiske integrerede institution, og det er altid med stor glæde, at jeg kommer i denne institution. Der er en dejlig god stemning, og der sker en masse gode aktiviteter både pædagog-iværksatte og børnenes egen leg. Det en stor oplevelse at se samhørigheden blandt de forskellige aldersgrupper, hvordan de store tager sig af de mindre, når der er behov. Det er unikt, som et skolesystem ikke på nogen måde kan byde ind med. I Krudttønden drejer det som om både vuggestue- børnehavebørn og fritidshjem. Det er bestemt ikke altid, at mine børnebørn lige vil med hjem med det samme, da de lige er i gang med en aktivitet – fint! - Da jeg jo er farmor, skal jeg jo ikke skynde mig, så er det en fryd at kunne sætte sig ned og følge med i, hvad der sker – lige fra kreativ historiefortælling, til fremstilling af ridder-udstyr, forberedelse til Tivoli-dag eller sågar MGP- opvisning og sidst og ikke mindst filmfremvisning og afslapning og meget andet. Skønt. Jeg nyder det meget, og da jeg selv har arbejdet i børnehave i mine meget unge dage, ser jeg en fantastisk udvikling i denne institution, men også en institution med utroligt topmotiverede pædagoger, der ikke bruger deres tid til at sidde og slikke solskin, men er ildsjæle, der går op i deres arbejde. Så er det, jeg spørger mig selv – hvorfor skal et sådant sted lukkes? Hvorfor skal det ikke bevares som et integreret sted, hvor også skolebørn kan komme hen efter skolen og være fri fra skolen? Er det ikke det, vi selv som voksne higer efter i vores arbejdsliv, at have et frirum – som netop ikke er vores arbejdsplads? Tænk hvis alle vores fritidsaktiviteter også skulle foregå på vores arbejdsplads! Jeg mener, at det er enormt vigtigt – at der er det frirum, og et frirum hvor børnene er færre sammen, end man oplever på en skole. Når jeg hører, at man vil sætte ca. 560 børn sammen efter skoletid – så lugter det for mig at se af økonomisk tænkning – og ikke af menneskelige hensyn. Der er da ingen voksne mennesker, der kunne tænke sig efter arbejdstid at blive stuvet sammen med 560 andre personer. Så jeg er bestemt tilhænger af, at de små institutioner, fritidshjem skal bevares og dermed Krudtuglen, hvor der er plads til det enkelte barn samt samhørigheden mellem børnene og de voksne. Lise Johansen
Læs høringssvar fra Lise Johansen
Indsendt af:
Sussi Lawætz
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
503
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg er mor til en dreng på Smørblomsten fritidshjem ( ungdomsgården i husum). Dette fritidshjem er utroligt velfungerende med en god pædagogik som jeg synes fremmer både inklusion og integration. Børnene i husum kommer fra mange forskellige miljøer og social baggrund og det er en styrke for mit barn at se at alle kan være med og der er tydelige, engagerede voksne som giver struktur og ro på børnenes eftermiddag. Jeg synes det er ok med et tættere samarbejde mellem fritidshjemmene omkring husum skole, men lad dem beholde deres særpræg og individuelle bestyrelser så vi forældre sammen med de ansætte kan fortsætte det gode samarbejde omkring børnene. Lad os sikre mangfoldighed i fritidstilbuddene og ikke ødelægge det der fungerer. Min søns dagligdag i skole og fritidshjem fungerer godt fordi han er i så gode hænder på Smørblomsten. Skolen er stor og (især i øjeblikket) meget kaotisk - Smørblomsten er børnene sikre havn indtil de kan komme hjem.
Læs høringssvar fra Sussi Lawætz
Indsendt af:
Margit og Ingmar Durda
Dato: 29. april 2015
Svarnummer:
502
Virksomhed / Organisation :
Fritidshjemmet Storegårdsvej
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar til Fremtidens Fritidstilbud Hermed vores høringssvar i forlængelse af seneste høringsrunde, hvori det bliver foreslået, at matriklen for Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som en del af fritidstilbuddet ved Korsager Skole, men at fritidstilbuddet for fremtiden skal organiseres som én stor KKFO. Vi er ikke tilfredse med dette forslag, men ønsker i stedet at fritidstilbuddet ved Korsager skole organiseres som et selvejende netværk. Hvis Fritidshjemmet Storegårdsvej lægges ind under en stor KKFO, som ledelsesmæssigt er underlagt Korsager Skole, vil det efter vores mening få omfattende negative konsekvenser. De væsentligste argumenter for denne påstand: • På et selvejende fritidshjem har både forældre og personalet mere indflydelse på institutionens ledelse. Dette giver højt engagerede forældre og tilfredse medarbejdere. • Den exceptionelle personaleanciennitet og flotte sygestatistik på det selvejende fritidshjem på Storegårdsvej taler deres eget tydelige sprog: Fritidshjemmet er en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, som formår at tiltrække og fastholde dygtige og stabile medarbejdere. Dette vil ikke nødvendigvis være tilfældet, hvis Fritidshjemmet på Storegårdsvej omlægges til satellit under en stor KKFO. • Kontinuitet, nærvær og de gode voksenrelationer skades, hvis børnene på både Storegårdsvej og Frithuset pludselig skal forholde sig til en meget stor personalegruppe, som flyder mellem to matrikler. • Korsager Skoles optageområde er præget af usædvanlig stor social spredning. Fritidshjemmet på Storegårdsvej evner på fineste vis at rumme denne store sociale og etniske diversitet, og forblive klart førstevalg blandt en stor del af Korsager skoles familier. Fritidshjemmet har altid lange ventelister og har også gennem årene rummet og støttet mange børn med forskellige diagnoser, der har forhindret dem i at trives på andre institutioner. • Det veldrevne og velrenommerede selvejende fritidshjem på Storegårdsvej er et vigtigt aktiv for Korsager skole. Vi frygter, at flere af de ressourcestærke familier i området vil vælge en privatskole, hvis det selvejende fritidshjem på Storegårdsvej forsvinder. Dette vil være til skade for Korsager skole og for hele sammenhængskraften i vores lokalsamfund. • Økonomisk er der absolut ingen fordel i at nedlægge Storegårdsvej som selvejende situation og lægge matriklen ind under skolen som en KKFO. Tværtimod er det sund økonomisk fornuft at bevare Storegårdsvej som det er: et veldrevet selvejende fritidshjem med en god økonomi! • 1:1-modellen respekteres højst sandsynligt ikke ved omlægning til stor KKFO, da skolelederen i så fald alene har ansvar og beslutningsret for både skole og fritidsordning. Vi ser gerne, at skole og fritidstilbud samarbejder som to ligeværdige partnere. Hvis fritidstilbuddet bliver underlagt skolen, kan pædagoger fra fritidsordningen eksempelvis risikere at skulle dække sygefravær i skolen med en tyndere bemanding på fritidsordningen til følge. • Det frie valg for forældrene er væsentligt og har længe været et fokuspunkt fra politisk side. Det bliver imidlertid kompromitteret, hvis fritidshjemmet på Storegårdsvej lægges ind under skolens ledelse. Det vil så ikke længere være muligt selv at skrive sit barn op til den institution man ønsker, da der kun eksisterer én stor institution, som selv vælger efter hvilke principper, de vil placere deres børn. • Et gennemgående standpunkt blandt københavnske politikere har været, at der ikke skal etableres flere KKFO’er i København. Dette taler direkte imod at omlægge Fritidshjemmet på Storegårdsvej til en del af en stor KKFO på Korsager Skole. Andre steder i kommunen foreslås KKFO’er omlagt til fritidshjem – det kan altså godt lade sig gøre! Vores anbefaling er derfor, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som et selvejende fritidshjem. Det er det eneste, der giver mening ud fra et økonomisk og administrativt synspunkt, og for såvel pædagoger, forældre og, vigtigst af alt, børnene! Med venlig hilsen Margit og Ingmar
Læs høringssvar fra Margit og Ingmar Durda

Sider