Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet på daginstitutioner

Ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet på daginstitutioner

Høringsfrist:

15. august 2012
Indsendt af:
Husum menighedsvuggestue "Korsagergård"
Dato: 14. august 2012
Svarnummer:
36
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Først vil vi gerne sige, at vi har stor forståelse for, at der bliver kigget på de store forskelle på budgetfordelingen til dette område. Vi foreslår, at man undlader besparelsen og holder sig til en ny fordelingsmodel. Det er meget vigtigt at holde en god rengøringsstandard i vores institutioner, så de ikke ender som mange skoler. ANGÅENDE RENGØRINGSFORDELINGEN: Vi bor i et meget gammelt hus og på 1.sal. Derfor er det relativt meget tidskrævende at holde rent og vi vil bo rent med vores små vuggestuebørn. • Vi foreslår, at man bør skelne om et hus er nyt, 10år gammelt, 20år gammelt eller som vores, hvor der har været institution i 65 år. Vi foreslår hermed en graduering i rengøringsfordelingen. Rengøringsbehovet er jo forskelligt. Jeg kan nævne at vores vuggestue ligger på 1. sal og vores vaskekælder og dermed al vasketøjet( – hagesmækker, sengetøj håndklæder o.s.v.) og maddepot ligger i kælderen. Det er tidskrævende og derfor gør vores rengøringsdame dette arbejde. Det pædagogiske personale har ikke mulighed for at tage vuggestuebørn med 2 etager ned og ordne dette. • Vi mener at indendørs rengøring er meget vigtigt i en vuggestue. Ikke kun gulve og toiletter. Mange vuggestuebørn gør at det er direkte uhygiejnisk, såfremt døre og paneler, vægge og møbler ikke hyppigt sæbes af for madrester og snot ect. Vores rengørings- gårdmandsbudget er skåret med 61 %. Det er ikke realistisk. Vi har en rengøringsdame der har været her i over 40 år og vi planlægger at gå over til et rengøringsfirma når Helle holder op. Ikke fordi det er bedre, men fordi det er billigere. Såfremt Helle skal opsiges dækker det ½års indfasningstid IKKE. Vi foreslår derfor, at man i sådanne tilfælde kan få dispensation for hele opsigelsesperioden inkl. høringstid, varsel og feriegodtgørelser fra 2 forskellige ferie-år – såfremt man kan dokumentere udgiften. Det beder vi jer tage op til overvejelse. ANGÅENDE GÅRDMANDSTIMERNE: Specifikt for os: Vi er nævnt under usikkerhed om gårdmandsbudget i bilag A Men vi er en selvstændig institution under samme Institutionsbestyrelse som børnehaven i samme hus. Vi har begge tostrengede bestyrelser med hver vores forældrebestyrelse. Institutionen har vores egen gårdmand og egne gårdmandsforpligtigelser. Vi ønsker og ser frem til fornyet opmåling og kvalitetssikring af nøgletallene og at man genovervejer den for vores vedkommende urealistiske besparelse på 61% på rengørings og gårdmandsområdet. Generelt mener vi: En gårdmand laver, som andre har nævnt og som også gårdmandkorpset egen hjemmeside beskriver både udendørs arbejde OG mange indendørs opgaver/reparationer. Det vil virkelig være uklogt, hvis institutionerne fremover skal bruge dyre håndværkerpenge på dette – penge som vi ikke har og derfor igen må tage fra børnene. Se venligst de indvendige serviceydelser/opgaver på gårdmandskorpset hjemmeside. Vi mener, at større børn slider mere på legepladser/udendørsarealer end små vuggestuebørn. Vi mener, at der bør tages hensyn til dette generelt. Vi beder jer se på problematikken i at nogle lejere har begrænset (i forskellig form) vedligeholdelse af udendørsarealer. Hvordan med alle legepladsgodkendelserne? Hvem er ansvarlig? Hvad med den gamle gynge eller rutsjebane – hvem vedligeholder og hvem nyanskaffer? Ellers kan man frygte sikkerheden og nedslidning al la de kommunale skoletoiletter. En problematik som kræver overvejelser på forhånd. Afslutningsvis skal gentages at det ikke er muligt, at varetage opgaverne omkring rengøring og gårdmandsopgaver, såfremt vores budget bliver skåret fra 417.000kr til 160.000kr – d.v.s med 61%. Med venlig hilsen Leder Pia Mackeldey Institutionsnr. 35248
Læs høringssvar fra Husum menighedsvuggestue "Korsagergård"
Indsendt af:
Lone Danielsen
Dato: 14. august 2012
Svarnummer:
35
Virksomhed / Organisation :
Sofiegårdens Vuggestue
By:
Kbh K
Postnr.:
1415
Indsigelse mod ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet på daginstitutioner. Rengøring: Vi undrer os over den påtænkte rengøringsbesparelse. Hvorfor bliver vi ramt af besparelsen, når vi allerede er kunde hos Københavns Kommunes Rengøringsservice? Hvorfor er det ikke synligt, hvilke kriterier der ligger til grund for kommunens udregninger? På hvilke punkter adskiller vores nuværende aftale sig fra aftalen budgetmodellen tager udgangspunkt i? Vi kan ikke godkende rengøringsbesparelsen. Gårdmand: Vi bor til leje i en gammel, fredet bygning som er en del af Sofiegårdens Kollegium. Kollegiet har ansat en kollegianer til at varetage kollegiets egne gårdmandsopgaver, ligesom vi har ansat en gårdmand til at klare institutionens gårdmandsopgaver. Ifølge vores lejekontrakt påhviler al indvendig vedligeholdelse os. Da huset er gammelt og i dårlig stand udfører gårdmanden bl.a. små-reparationer, renholder trappe og adgangsveje til vores liggehal, samt fejning af legeplads. Vores papirvare-lager ligger i en kælder på en helt anden adresse end institutionen, hvorfor alt skal bæres langt og det kræver desuden, at man er til stede ved alle leverancer. Vi kan derfor ikke acceptere en besparelse, der tager udgangspunkt i, at vi får gårdmands-service fra vores udlejer. Venlig hilsen Dorte Lund og Lone Danielsen Sofiegårdens Vuggestue
Læs høringssvar fra Lone Danielsen
Indsendt af:
Kasper Mikkelsen
Dato: 14. august 2012
Svarnummer:
34
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rosenborg frihavns børnehave
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Kasper Mikkelsen
Indsendt af:
Bispebjerg Vuggestue
Dato: 14. august 2012
Svarnummer:
33
By:
Købnehavn NV
Postnr.:
2400
Høringssvar angående rengøringstimer og gårdmandstimer. Vi vil gerne gøre kraftig indsigelse over for den store nedskæring på rengøringstimer i vores vuggestue. Beløbet vi bliver tildelt fra 2013 dækker 10,4 timer rengøring om ugen. Hvilket vi skønner er alt for lidt. Vi er en vuggestue der har til huse i 4 små lejligheder. Med mange små rum, gangarealer, hjørner, toiletter og badeværelser, kan denne rengøringsopgave ikke klares tilfredsstillende på så kort tid. Som følge af husets indretning, er det ikke muligt at klare rengøringen med en maskine der styres ned af gangene. her er der mange skift mellem støvsuger og gulvvasker og rengøringsklude. Det er af stor vigtighed, at der holdes hygiejnisk rent hvor så mange mennesker færdes hver dag. Især er det vigtigt, at små børn ikke skal kravle og lege, hvor de udsættes for unødige bakterier. Vi stiller os også undrende overfor at man skærer ned på rengøring, netop nu hvor der er uddannet sundhedsplejersker som skal komme i institutionerne 2 gange årligt, for at rådgive om hygiejne. Vi vil anmode om. at fornyet opmåling bliver foretaget. Venlig hilsen Bispebjerg Vuggestue Sadelmagervej 4 2400 København NV Alice Timmermann, bestyrelsesformand og jytte Rievers, leder i Bispebjerg Vuggestue
Læs høringssvar fra Bispebjerg Vuggestue
Indsendt af:
Bispebjerg Vuggestue
Dato: 14. august 2012
Svarnummer:
32
Vedhæftede filer: 1
By:
København NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Bispebjerg Vuggestue
Indsendt af:
Betlehems Sogns Menighedsbørnehave
Dato: 14. august 2012
Svarnummer:
31
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Se venligst vedhæftede brev af d.d. Med venlig hilsen Christine Rørdam Thaning, formand og Peter H. Knudsen, næstformand
Læs høringssvar fra Betlehems Sogns Menighedsbørnehave
Indsendt af:
Anders Zorck
Dato: 14. august 2012
Svarnummer:
30
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
MDI (Menighedernes Daginstitutioner)
By:
København
Postnr.:
1674
Høringssvaret er vedhæftet. Vi kan ikke se, at vi har fået tilsendt høringsmaterialet. Vi har fået det tilsendt fra en institution. Venligst fremover send til info@mdi.dk med venlig hilsen Anders Zorck, MDI
Læs høringssvar fra Anders Zorck
Indsendt af:
Nivi Strunz
Dato: 14. august 2012
Svarnummer:
29
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedr. ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandområdet på dagsinstitutioner Da klynge A10’s bebyggelser er ejet af Lejerbo står vi til at miste vores bevilling til vores gårdmand. Vi har egen gårdmand da Lejerbo ikke yder denne service for klyngen. Det er bekymrende for os at skulle lade Lejerbo stå for denne serviceydelse, da de ikke får penge for det. Det er også tvivlsomt om de ville leve op til de standarder der er for vedligeholdelse af udearealer hvor der er børn. Derudover står vores gårdmand for indendørs ad hoc opgaver, som nok ville betyde at manglen på samme ville tage pædagogerne fra tid med børnene. Da klyngen ligger i et udsat område, hvor der ofte forefindes glasskår og andet, er det ekstremt vigtigt at ude arealerne bliver tjekket inden børnene tager legepladsen i brug hver dag. Selvom standardisering af serviceydelser i vuggestuer ville give mening, så har det indtil nu handlet om prioritering på klynge-niveau. Vi har allerede sparet på rengøring da det blev en klynge og effektiviseret for at lave økonomisk råderum til de funktioner gårdmanden står for, deriblandt: -mindre flytteopgaver -opsætte og nedtage inventar, hvilket har været nødvendigt da store dele af bebyggelserne er midlertidigt opsat grundet renovering. -udføre mindre håndværksmæssige opgaver -småreparationer af legetøj, deriblandt cykler, både legeplads-cykler og tur-cykler -fjerner farlige genstande / gør ude arealerne trygge -handler ind -fjerner sne og andet nedfaldent -tømmer skraldespandene, bleer mm. Disse ydelser mener vi ville blive dyrere hvis vi mister gårdmanden. Meget af vores klynge er som før omtalt i midlertidige bebyggelser. Derfor er mange af gårdmandens funktioner højst nødvendige for at klyngen fungerer optimalt og til en minimal standard for arealer med børn. Andre af gårdmandens funktioner ville blive tildelt andet personale, som derfor ville skulle bruge mindre tid på det de er der for, AT PASSE VORES BØRN. Håber at dette giver forståelse for vores frustrationer og bekymringer, da vi føler vi kommer i klemme mellem en forholdsvis fornuftig vurdering og uholdbart da bebyggelsen er tredjemands eje. Vi føler ikke at der taget vurdering til de klynger og institutioner, der står med tredjemands eje af bebyggelserne. Lejerbo får ikke ekstra penge til gårdmand, det har ligget i klyngens budget. Vil en Lejerbo ansat gårdmand kunne løfte opgaven til en respektabel standard? Vi mener at vores ønsker for klyngen er beskedne; vi vil have et trygt miljø og årvågne pædagoger. Vi vil aflevere vores børn et sted uden farlige genstande og hvor pædagogerne kan koncentrere sig om børneomsorg. Mvh. Forældrebestyrelsen klynge A10
Læs høringssvar fra Nivi Strunz
Indsendt af:
Anja Margrethe Friis
Dato: 14. august 2012
Svarnummer:
28
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Specialfritidshjemmet V/ Strandparkskolen
By:
KBH.SV
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Anja Margrethe Friis
Indsendt af:
Pia Lund Bakke
Dato: 14. august 2012
Svarnummer:
27
Virksomhed / Organisation :
VAL1
By:
Valby
Postnr.:
2500
¬¬¬¬¬Børne- og Ungdomsudvalget Københavns Rådhus 1599 København V Valby d. 31. juli 2012 Vedr: Høring – ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet på daginstitutioner. Vi mener som udgangspunkt det er fornuftigt, at der nu er udarbejdet nogle overordnede principper for en budgetmodel som er gennemskuelig og sammenlignelig for alle institutioner i kommunen. Dog ser det ud til i budgetmodellen, at der ikke er taget højde for andet end den daglige rengøring som kan dækkes af Rengøringssektionen indenfor det udmeldte budget.. Dette finder vi ikke er rimeligt, da der er ydelser udover den daglige rengøring såsom, vinduespudsning, diverse rengøringsmidler til eks. opvaskemaskiner etc., som så vil være en udgift der skal dækkes andet steds fra i institutionens budget. Vi vil også understrege at det vil/kan være nødvendigt med en regulering af de eksisterende kontrakter med Rengøringssektionen som er gældende fra 1/1 2013 hvor det nye budget er gældende fra. Vi undrer os over at det i den nye model ser ud til at budgettet til gårdmand udelukkende skal dække udendørs opgaver, hvilket er en forringelse i forhold til nu hvor gårdmandskorpset også har mulighed for i mindre omfang at udføre små indendørsopgaver. Dette vil betyde ikke kun en forringelse af vores økonomi men vil også tidsmæssigt være krævende. Med venlig hilsen Ledelsesteamet, samarbejdsudvalget og Forældrebestyrelsen i VAL1 Sjælør Boulevard 147 – 149 2500 Valby
Læs høringssvar fra Pia Lund Bakke
Indsendt af:
Bente Maigaard
Dato: 14. august 2012
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Skole og KKFO
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar vedr. ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet. Skolebestyrelsen på Valby Skole og KKFO har følgende bemærkninger til forslaget om ny budgetmodel. Overordnet går Skolebestyrelsen naturligvis ind for en ret-færdig og gennemskuelig fordeling af ressourcerne på ren-gørings- og gårdmandsområdet. Den skitserede løsning har dog nogle væsentlige fejl og mangler, som vi vil redegøre for i det følgende. Rengøringsbudgettet På rengøringsområdet ser vi frem til den skitserede forhøjelse af budgettet. Vi stiller os dog undrende overfor, at så mange af KKFO'erne tilsyneladende slet intet budget har til rengøring, i betragtning af, at der er en politisk beslutning om, at skole og KKFO har hver sin separate økonomi. Gårdmandsbudgettet Det fastslås gentagne gange, at den enkelte institution vil blive tildelt et budget, så man altid vil kunne få løst opgaverne af forvaltningens centrale enheder. 'Altid' gælder dog ikke KKFO'ere - da man her foreslår at skære gårdmandsbudgettet helt bort. Begrundelsen for dette er, at KKFO'erne deler udeareal med den tilhørende skole. Det er korrekt, at vi har fælles udeareal, men behovet for legeredskaber er ikke nødvendigvis ens for en fritids- og en skoledel. Slitage på redskaberne og på udearealerne helt generelt, er i sagens natur langt større på en skole med KKFO end på en skole uden, da den daglige åbningstid er en del længere samt at KKFO' ikke har samme lange feriepauser som skolen. Der har fra starten af oprettelse af KKFO’er i KK, været lagt stor energi i at styrke det gode samarbejde mellem skole og KKFO. Rammerne har dog i mange tilfælde været overladt til skole og KKFO selv, og har i høj grad været afhængig af det gode samarbejde på ledelsesniveau. Men hvis etableringen af nye legeredskaber på legepladsen i KKFO regi, fremover afhænger af om skoledelen vurderer, om der er tid og ressourcer til vedligeholdelse af dette, kan det skabe problemer i samarbejdet mellem skoledel og fritidsdel. Den budgetmæssige nedskæring på fritidsdelen får dermed en meget negativ indvirkning på vores fælles hus. Ovenstående faktorer er der ikke taget højde for i model-arbejdet. Det er desuden fuldstændigt overset, at gårdmænd har andre opgaver end at passe udearealerne. På informationsmødet om den nye budgetmodel, gav for-valtningens medarbejdere den forklaring, at man havde spurgt et par medarbejdere fra gårdmandskorpset om opgavetyperne - og på denne baggrund vurderet, at gårdmænd kun varetog opgaver vedr. udearealerne. Hvem skal fremover sørge for, at hænge hylder op, at flytte møbler ifm. arrangementer, at skifte lysstofrør, at reparere en stol, at fremstille teaterrekvisitter, at flytte tunge møbler for rengøringen, at hente vildfarne bolde, at udskifte vandhaner, at ordne stoppede toiletter etc. etc. For vores vedkommende er det skolens skøn, at en fordeling af arbejdstiden er, at 65 % går til opgaver vedr. inde-arealet og 35 % går til vedligeholdelsesopgaver udendørs. Når man står overfor en ændring af denne kaliber, hvor man i øvrigt har brugt flere år på at fremskaffe data, så ville en ordentlig udredning vedr. opgaveporteføljen være på sin plads. I forhold til de fremskaffede økonomiske data, blev det på omtalte informationsmøde nævnt, at en af årsagerne til, at man foreslår gårdmandsbudgettet helt fjernet er, at mange skoler/KKFO'ere har fået tildelt dobbeltbudget til de tekniske medarbejdere/gårdmænd. Vi har ikke adgang til datagrundlaget og kan ikke vurdere om noget sådan forekommer, men vi ved, at det ikke er tilfældet for Valby Skoles vedkommende. Her flyttede man 1,19 stilling fra skolen til KKFO'en ifm. sammenlægningen, hvilket skolen har gjort økonomiområdet opmærksomme på. Endelig gør vi opmærksom på, at konsekvensen af en ved-tagelse af budgetmodellen i sin nuværende form er, at der vil gå tid fra børnene i de institutioner, som skal fungere uden gårdmandsbudget, da opgaverne må løses af pædagogerne i stedet. Nogle opgaver skal bare løses, andre vil blive prioriteret bort til skade for den generelle vedligehol-delsesstandard i kommunens institutioner - og til skade for børnenes udfoldelsesmuligheder. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Valby Skole
Læs høringssvar fra Bente Maigaard
Indsendt af:
Kasper Grøn Urbaniak
Dato: 13. august 2012
Svarnummer:
25
Virksomhed / Organisation :
Forældrerepræsentant i Klyngebestyrelsen, Specialklyngen
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar fra Forældrerepræsentanterne i Klyngebestyrelsen, Specialklyngen Med henvisning til forslaget om ny budgetmodel for rengørings- og gårdmands området på daginstitutioner (2011-41121), må vi henlede beslutningstagernes opmærksomhed på forskelle mellem daginstitutioner på normalområdet og Specialinstitutionerne (Specialbørnehaverne) i Specialklyngen. Mht. rengøringen i de enkelte Specialinstitutioner, må man huske på, at mange af vores multihandicappede børn har et generelt lavt immunforsvar og derfor i højere grad er modtagelig for infektioner og bakterier, der kan være livstruende for det enkelte barn. Derfor er det særdeles vigtig at rengøringsindsatsen og kvaliteten er væsentligt højere end i en daginstitution på normalområdet. Det er vigtigt at man forholder sig til de opgaver vores gårdmænd i Specialklyngen udfører, når man som forslagsstiller sidestiller alle daginstitutioner i Københavns Kommune med hinanden. Vores gårdmænd kunne med rette kaldes for Pedel / gårdmænd, da deres opgaveområde spænder bredt fra den almindelige vedlige- og renholdelse af ude- og inde områderne ved Specialinstitutionerne til de meget specielle opgaver som vedligeholdelse / tilpasning / småreparationer af alle former for hjælpemidler til vores multihandicappede børn. Dertil kommer at gøre almindeligt legetøj brugbare for funktionsnedsatte børn, opfinde sær tilpasninger til det enkelte barns hjælpemidler, samt klargøre / vedligeholde træningsredskaber, som er vigtig for den sansemotoriske udvikling hos børnene. Både bygninger, inventar og specialhjælpemidlerne udsættes for en væsentlig større belastning / slidtage end i en normal daginstitution, da vores børn på mange områder via deres mentale og fysiske handicap ikke har den “stopklods” indbygget der får dem til holder igen. Gårdmanden er i det daglige med til at sikre en hurtig risikovurdering og indsats, der er med til at forebygge og begrænse arbejdsskader, nedslidning og ulykker - grundet tæt dialog med det øvrige personale, samt sit grundige kendskab til den enkelte Specialinstitution. Det er vores klare opfattelse at man IKKE kan opnå en besparelse på området, da mange opgaver som reparationer af specialhjælpemidler, ligefra lifte, gåstativer, kørestole, specialstole og vedligeholdelse af spabade, svømmebassin m.m. selvfølgelig kan udføres af eksterne reparatører, men med en væsentligt større udgift end de forventede besparelser til følge. Gårdmanden / pedellen er med til at løfte kvaliteten af den serviceydelse vores multihandicappede børn modtager i Specialinstitutionerne i Københavns Kommune. På vegne af Klyngebestyrelsen, Specialklyngen Kasper Grøn Urbaniak Forældrerådsformand i Specialinstitution Guldregn
Læs høringssvar fra Kasper Grøn Urbaniak
Indsendt af:
Birgit Andersen
Dato: 13. august 2012
Svarnummer:
24
Virksomhed / Organisation :
Specialklyngen
By:
København
Postnr.:
2300
Sagsnr: 2011-41121 - 13.8.12 Høringssvar fra Specialklyngen I forbindelse med ny budgetmodel for Rengøring/gårdmænd vi gerne gøre opmærksom på de særlige omstændigheder der gør sig gældende for Specialklyngen. Rengøring: Vi har ingen kommentarer til opmålingen af kvadratmeter (vi har gjort opmærksom på at salen i De fire Birke mangler i opmålingen) – Vi har gjort forvaltningen bekendt med det nuværende timeforbrug Gårdmænd: I forhold til den ny budgetmodel har man betragtet specialklyngens 6 institutioner som almindelige daginstitutioner.(Børnehaver.) I andre sammenhænge bliver vi betragtet som vuggestuer. En børnegruppe i en specialdaginstitution består typisk af 6 børn, men kvadratmetermæssigt fylder de det samme som en alm. vuggestuegruppe. Derudover er der på alle 6 institutioner en fysio– og ergoterapi. Udover de almindelige opgaver som ligger i en almindelig daginstitution, gør der sig følgende gældende for specialdaginstitutionerne: • Fremstille og vedligeholde institutionernes hjælpemidler (ganghjælpemidler, ståstativer, liftsystemer osv.) • Tilrette og ændre på lege ting, samt indlærings materialer så børnene i det daglige har mulighed for at bruge det. ( bespænding på cykler, lave ramme til puslespil osv) • Opsætte og vedligeholde gynge og hængekøje systemer både inde og ude (vigtigt for den sansemotoriske udvikling) • Opfinde, udvikle og vedligeholde forskellige former for dagsskemaer – dagstavler osv. • Lave mobile rum opdelere – flytte individuelle hjælpeforanstaltninger rundt internt på institutionerne. • Tilrette så krybber børnene kan liftes ind og ud. • Vedligeholde sanserum • Tilse og vedligeholde spa rum • Opfinde særlige hjælpemidler i samarbejde med terapeuter som tilpasses det enkelte barns særlig behov • Ombygge garderober og andet inventar så det opfylder børnenes behov og beskyttet personalets fysiske arbejdsmiljø • Vedligeholde og opdatere tekniske hjælpemidler så som børnecomputere, printere, lamineringsmaskine, digitale fotoapparater osv. da dette er en forudsætning for børnenes kommunikative læring • Hæve sænke borde vedligeholdes • Behandlingsbassinet på Wagnersvej fordrer særlig uddannelse, viden og daglig kontrol Vi har her forsøgt at kortlægge den nuværende fordeling på henholdsvis de almindelige opgaver og de særlige, og det har vist sig at gårdmændene p.t. bruger ca. halvdelen af deres arbejdstid på de særlige opgaver– dog lidt mere på de institutioner der har spabade eller bassin. Det vigtigt at understrege vigtigheden af, at gårdmanden er den del af institutionens personale, da opgaverne er så særlige for den enkelte institution og netop fleksibilitet og det daglige samarbejde mellem gårdmanden, pædagoger og terapeuter i dagligdagen er med til at understøtte kerneydelsen. På vegne af samarbejdsudvalget i Specialklyngen Birgit Andersen Gitte Olsen Marianne Boysen Klyngeleder Pædagogisk Leder Tillidsrepræsentant De fire Birke – Guldregn – Krudtmøllen – Wagnersvej – Troldpilen - Hvalen
Læs høringssvar fra Birgit Andersen
Indsendt af:
Ulla Mathiesen
Dato: 13. august 2012
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolefritidshjemmet/klubben Ved Katrinedals Skole
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Fra institution nr. 35593
Læs høringssvar fra Ulla Mathiesen
Indsendt af:
Svend Erik Christiansen
Dato: 13. august 2012
Svarnummer:
22
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
DLO hovedstaden
By:
København K
Postnr.:
1264
Se venligst vedlagte brev Svend Erik Christiansen
Læs høringssvar fra Svend Erik Christiansen
Indsendt af:
Stine Due Hansen
Dato: 12. august 2012
Svarnummer:
21
Virksomhed / Organisation :
Børnehuset Spiretoppen
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar angående ny budgetmodel for rengørings- og gårmandsområdet i daginstitutioner. Bestyrelsen i Børnehuset Spiretoppen i Vanløse er umiddelbart enige i, at der lader til at være brug for en ny budgetmodel for rengørings- og gårmandsområdet i daginstitutioner, som på mere retfærdig og gennemskuelige vis, kan omfordele resurserne på institutionsområdet. Vi mener dog også, at en sådan model bør suppleres af særlige og individuelle hensyn til institutioner, der eksempelvis er beliggende i ældre ejendomme, eller har andre hensyn, som besværliggør rengøringen eller vedligeholdelse af udeområder. Der bør kunne søges flere midler til rengøring- og gårmandsområdet i sådanne tilfælde. Mvh Bestyrelsen i Børnehuset Spiretoppen i Vanløse Formand: Stine Due Hansen
Læs høringssvar fra Stine Due Hansen
Indsendt af:
Diana W R Jense
Dato: 10. august 2012
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Klyngelederne på Amager
By:
København
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Diana W R Jense
Indsendt af:
Bjørn Vibholm - inst.leder
Dato: 9. august 2012
Svarnummer:
19
Virksomhed / Organisation :
Thomas P. Hejles Fritidshjem
By:
København K
Postnr.:
1358
Bestyrelsen og ledelsen er enige om, at en ensartet model for udregning af rengøringsbudget for institutionsområdet er positivt. Vi vil dog påpege, at der kan være individuelle forhold som kræver særlig opmærksomhed og derfor et tillægsbudget, hvorfor det er vigtigt, at der i den nye model er mulighed for individuelle tilpasninger. MVH Bjørn Vibholm - institutionsleder Thomas P. Hejles Fritidshjem Nørre Voldgade 23, 1358 Kbh. K Tlf.: 33 13 23 70 - Dir.: 33 17 04 16 bv@hejle.net & mail@tphejlefh.kk.dk www.hejle.net & www.tphu.dk
Læs høringssvar fra Bjørn Vibholm - inst.leder
Indsendt af:
Leder Flemming Petersen
Dato: 9. august 2012
Svarnummer:
18
Virksomhed / Organisation :
Specialfritidshjemmet Dyveke
By:
København
Postnr.:
2300
09-08-2012 Høringssvar vedr. ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet i daginstitutioner. På baggrund af indstillingen til den nye budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet, har jeg følgende kommentarer: • Vi vil som specialinstitution(pt. 38 børn) bliver ramt urimeligt hårdt på vores gårdmandstimer. Vi har færre børn pr kvm. end på normalinstitutioner, da vores børn kræver med ”albuerum”. Dette er anerkendt politisk, senest med specialreformen. Da institutionen blev bygget i 1998 svarede det til en bygning, der skulle kunne rumme 64 børnehavebørn. Institutionens udeområde blev ikke gjort mindre, fordi der kom færre børn ind på institutionen, så vedligeholdelsesopgaven er den samme. Derfor vil en takst, udregnet pr. barn, ramme os voldsomt og urimeligt. Med venlig hilsen Flemming Petersen Leder af Specialfritidshjemmet Dyveke Røde Mellemvej 71 2300 København S Tlf. 3297 2523 Org.nr. 37449 flpete@dyvekefrit.kk.dk
Læs høringssvar fra Leder Flemming Petersen
Indsendt af:
Flemming Petersen, Leder
Dato: 9. august 2012
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Specialfritidshjemmet Dyveke , org.37449
By:
København
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Flemming Petersen, Leder
Indsendt af:
Børnehaven æbelø
Dato: 7. august 2012
Svarnummer:
16
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Børnehave
By:
Købehnhavn Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar ang. rengøring og gårdmandstimer. Vi vil gerne gøre indsigelse over for en kraftig nedskæring af vores rengørings timer, da disse nu er nedsat til 6 timer. Vores institution er på 102 m2 og har en normering på 22 – 24 børn. Vi kan ikke se hvordan vi kan få gjort rent i en børnehave som har mange kroge og ureelle rum på 6 timer. Toiletter der skal rengøres dagligt, gulve der skal vaskes, hylder oppe og nede. Et køkken der dagligt bliver brugt til egen produktion af mad. Hygiejne handler også om daglig rengøring og ikke kun om en dispenser. Ifølge vores lejekontrakt påhviler vedligeholdelse, fejning, beplantning mm. af legepladsen os selv. Beskæring af træer er ejendommen. Vi tror der er foregået en fejl i jeres bedømmelse. Med venlig hilsen Grete Møller
Læs høringssvar fra Børnehaven æbelø
Indsendt af:
Benthe Kirk
Dato: 7. august 2012
Svarnummer:
15
Virksomhed / Organisation :
Børnehaven Stadens Vænge
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringsbrev – ny budgetmodel for rengøring og gårdmandsområdet. Mit navn er Benthe Kirk Leder af Børnehaven Stadens Vænge Stadens Vænge 5 2100 København Ø. Inst. Nr. 35 – 451 Vi bor til leje under Kbh.s Kommune. Vi er fra 2012, blevet opnomeret fra 24 til 26 børn. I den nye model skal vi 2013 spare 83.657,34 kr. Det nye budget bliver 93.256,51kr. I dette budget kan vi klare omkostningerne til rengøring. Vi bor i et hus med stor have 1095m2, vi har gennem over 40 år haft en havemand som arbejder her hver mandag Udover han beskærer og holder haven fint, laver han mange små håndværker ting. Han maler huset ude og inde. Alt dette har også været en besparelse for Kbhs. Kommune. Vores havemand John Fischer får en årsløn på 48.842 kr. Hermed ansøger vi om en forhøjelse af budgettet så vi kan beholde vores dygtige havemand. Med Venlig Hilsen Benthe Kirk Stadens Vænge 5. 2100 Kbh. Ø
Læs høringssvar fra Benthe Kirk
Indsendt af:
Poul Rasmussen
Dato: 30. juli 2012
Svarnummer:
14
Virksomhed / Organisation :
Klynge Val3
By:
København
Postnr.:
2500
Vi vil gerne knytte følgende bemærkninger til den nye budgetmodel: • For os at se er det en rigtig god ide at udforme en fordeling af midlerne, hvor kriterierne er de samme for alle; det giver en følelse af mening med fordelingen og – ikke mindst – en oplevelse af retfærdighed. • Vi kan godt være lidt betænkelige ved at læse en præmis i oplægget der hedder; ”en ensretning af budgettildelingskriterierne vil bidrage til at sikre et ensartet serviceniveau”. Det er selvfølgelig vigtigt, at serviceniveauet er ensartet, men set i vores perspektiv er det afgørende, at serviceniveauet er godt. Vores tilgang til hele dette oplæg er en interesse i, at kvaliteten i vores enheder er anstændig og tilgodeser børnenes behov. Og det gælder også rengørings- og gårdmandsindsatsen. Når nu den nye budgetmodel medfører så store besparelser på området, vil vi appellere til, at der sker en skærpet kontrol fra forvaltningens side i forhold til at sikre, at rengøring og gårdmændenes opgaver lever op til nogle minimumskrav – for det er desværre ikke altid den virkelighed vi oplever – heller ikke fra de kommunale tilbud på rengøring og gårdmænd. Som en af de klynger, der kan se frem til en overordentlig stor besparelse på området på over 31% (over 1 mio. kr. årligt) må vi stole på, at opgaven kan løses, selvom budgettet beskæres med en tredjedel, men det kommer uomtvisteligt til at stille større krav til vores rengørings- og gårdmandsfolk. At løfte denne opgave kan hjælpes på vej, hvis forvaltningen i højere grad vil vurdere, hvordan opgaven løses. • I en vis udstrækning er det logisk, at beregningsmodellen går ud fra den antagelse, at jo yngre børn, desto mere behov for rengøring og gårdmand. Men er det faktuelt korrekt? Vi er med på, at de mindste børn sviner gulvet mere til, og at de også færdes meget nede på gulvet, men det gør børnehavebørnene sådan set også. Rengøringen er da lige væsentlig for de to børnegrupper. Omvendt må vi konstatere, at udgiften til gårdmænd skal sikres i forhold til de største børn, der benytter enhedernes faciliteter med en større kraft og styrke, og derfor også slider mere på dem. Vi kan ikke fastslå nøjagtigt, hvordan fordelingen vil stå bedre mål med børnenes aldersgrupper, men vi må kraftigt opfordre til, at forvaltningen vil realitetssikre denne måde at fordele resurserne på. • Vi har i den nye beregning ikke fået udmeldt budget til gårdmandstimer til Ungehuset, Mælkebøtten og HFC. Ungehuset og Mælkebøtten er beliggende i tredjemandsleje, og har ikke selv forpligtelsen til at vedligeholde udearealet. Den 30. Juli 2012 Med venlig hilsen Poul Rasmussen Klyngeleder
Læs høringssvar fra Poul Rasmussen
Indsendt af:
Trine Lønborg-Jensen
Dato: 27. juli 2012
Svarnummer:
13
Virksomhed / Organisation :
Klynge Ø6
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar til ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet på daginstitutioner Den nye budgetmodel skal afhjælpe de uforklarlige forskelle, der i dag gør sig gældende i daginstitutionernes rengørings- og gårdmandsbudgetter - et tiltag vi kun kan byde meget velkomment. Målet er en mere retfærdig og gennemskuelig fordeling af midler, OG at opnå et besparelsespotentiale på i alt 10 mio. kr. Modellen bygger på principper om: 1. at den enkelte institution tildeles et budget, som sikrer, at institutionen altid kan vælge at få opgaven løst af forvaltningens centrale enheder i form af Rengøringssektionen og Gårdmandskorpset a. Vi er bekymrede for, at vi ender med ikke at have noget valg, uanset kvaliteten af den service vi modtager. 2. at sikre enkelthed og gennemskuelighed i budgettildelingen a. Det er svært gennemskueligt, om der er tale om udendørs forpligtelser eller om gårdmandsopgaver generelt 3. at sikre ensartethed i budgettildelingen uafhængig af ejerforhold a. Såfremt forpligtelsen til den udvendige vedligeholdelse påhviler udlejer, mister enheder i 3. Mands lejemål med denne model hele gårdmandsbudgettet, til trods for at gårdmændene også har indendørs opgaver. Dette princip vil medføre, at institutioner i 3. Mands lejemål med forpligtelse til at vedligeholde udearealet, også modtager budget til indendørs opgaver, modsat institutioner uden denne forpligtelse – altså ikke ensartethed. b. Der mangler en definition af, hvem der i den foreslåede model skal varetage de indendørs gårdmandsopgaver, såfremt gårdmandsbudgettet til enheden bortfalder – jfr. beskrivelsen af indvendige serviceydelser fra gårdmandskorpset: http://www.gaardmandskorpset.kk.dk/Hvad_kan_vi_tilbyde/Arbejdsmiljoe.aspx 4. at overføre budgettildelingsprincipperne fra det øvrige dagtilbudsområde til rengørings- og gårdmandsområdet a. Vi tillader os at stille spørgsmålstegn ved antagelsen af, at behovet for gårdmandsydelser er større jo yngre børnene er. På vegne af Klynge Ø6 Akvariet, Charlottehaven, Lomholts Villa og Rosenvang Klyngeleder Trine Lønborg-Jensen
Læs høringssvar fra Trine Lønborg-Jensen
Indsendt af:
Charlotte Westi
Dato: 24. juli 2012
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den Integrerede Institution Krudtuglen
By:
København S
Postnr.:
2300
Hørringssvar i relation til den varslede forringelse af økonomi til gårdmand og rengøring i institutioner. Der er lavet flere undersøgelser der dokumenterer at rengøring har en vis betydning for børns helbred og derved trivsel. I forhold til sundhedsstyrelsens vejledning omkring hygiejne i institutioner mener vi at der er uoverensstemmelse med den varslede nedskæring/besparelse på rengørringsindsatsen på institutionsområdet. Det er bekymrende at der endnu engang vurderes at der kan spares på indsatsen overfor børn. Det er velkendt at børn og unge generelt er en særlig følsom befolkningsgruppe i forhold til miljøbelastninger. Der er et stigende antal børn der er i institutioner og der er desværre også set et stigende antal børn med allergi og overfølsomhedssymptomer. Det er let at regne ud at børn der er mere syge kræver flere barn syg dage. Dette er en voldsom belastning for forældre at håndtere i forhold til arbejdspladsen (det er i dagens Danmark efterhånden ikke velset med syge børn selvom man har muligheden for at søge om barn syg dag). Institutioner er ikke et lille lukket landskab som fx et kontor på Københavns Rådhus. En institution som Krudtuglen er et levende land. Der er dagligt børn i alle aldre der kommer og går. Børn i vuggestuealderen til store Fritidshjemsbørn. De kommer fra hjemmet og andre institutioner. Dvs. at der er en invitation af alle mulige former for allergener og snavs der invaderer institutionen. Den Integrerede Institution Krudtuglen, som jeg er Bestyrelsesformand for, ligger lige op ad Artellerivej som er en vej med gennemgående trafik og forurening. Døren er åben mere end den er lukket da der er en livlig trafik at børn, pædagoger og forældre der kommer og går. Børn kommer over græsset og kommer ad stier og fortove. Der er mere end jord og grus fx hundelorte og snotklatter gemt i græs og vej. Fodtøj er på om sommeren men om vinteren kommer det, af, inden ungerne løber vider ind i institutionen. Til gengæld er virus bestanden eksploderet. En af de store smittekilder er vores hænder. De er overalt lige fra et håndtryk, fra næsen, fra numsen osv. Vi insisterer på at vores børn skal vaske deres hænder. Det er vores ansvar at gøre det bedste for at dagen er sikker for vores børn. Vi sender dem afsted hver morgen og håber på at der hvor de er, er sikkert. Det er vigtigt at vi tør priotere i børnehøjde. Børns indåndingszone befinder sig nærmere ved overfladen end voksnes. Det er jo en kendsgerning at børn har en lang levetid foran dem og det må være vores pligt at sikre dem en tilværelse hvor de får de optimale skridt ind i fremtiden. At halvere timerne til rengøring i en institution som Krudtuglen har ikke været velovervejet og kan ikke forsvares i forhold til sikkerheden for vores børn. Ifølge udlægget vil der forsvinde 20 timer om ugen. Det er 17 timer fordelt på 5 dage hvilket er under 4 timers rengøring pr dag til en institution med gymnastiksal, 40 meter gang, kontor, vuggestue, køkken, diverse stuer og 9 toiletter. Vi ved at børn har det med at løbe fra sted til sted. Derfor er der også en spredning af vira og snavs i deres kølvand. Københavns Kommune vægter vuggestuebørns hygiejne (penge) større end fritidshjemsbørn. Men der burde vægtes mere ligevægtigt da børn er børn og jo ældre børn er jo mere er de omkring (og bærende på vira og snavs). I en institution som Krudtuglen er der meget få lukkede døre. Der er børn i alle aldre overalt. Det er en priotering at børn skal kunne komme omkring og lege på tværs af aldersgrænserne ( det betyder at fritidshjemsbørnene også kommer over i vuggestuedelen og omvendt. Det er en naturlig udvikling for børn at komme omkring uden at skulle være under konstant opsyn. Det kan ikke være meningen at vi skal begrænse vores børn glæde og færden fordi der ikke er penge til rengøringen? Måske en revurdering af besparelsen er på sin plads. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Den Integrerede Institution Krudtuglen Artillerivej 71 A 2300 København S Charlotte Westi Bestyrelsesformand og Pia Lykke Pedersen, Leder af Krudtuglen Bespar
Læs høringssvar fra Charlotte Westi
Indsendt af:
Marialise Rømer
Dato: 19. juli 2012
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
Klynge IB3
By:
København K.
Postnr.:
1355
Vedr. ny budgetmodel på rengørings- og gårdmandsområdet. Vi finder det fornuftigt at der endelig skabes en gennemskuelighed og sammenlignelighed i forhold til udmeldte timer til henholdsvis rengørings- og gårdmandstimer. Der er dog flere ting i oplægget som vækker både bekymring og undren. Vi undrer os over at udmålingen til rengøringstimer ikke tager udgangspunkt i en belastningsgrad jævnfør børnetal? En del institutioner har jo gennem nogle år haft merindskrivning i en størrelsesorden som øger behovet for mere rengøring. De ændrede m2 krav på institutionerne hvor både garderober og gangarealer tælles med som grupperum, har mange steder givet en øget belastningsgrad, eftersom der i dag er flere børn pr. m2, end der var for nogle år siden. Når vi ser på klubberne har vi f.eks. en hel del flere børn pr. m2 end for 10 år siden. Her er også kombinerede fritids- og ungdomsklubber hvor der i dagtimerne er f.eks. 200 børn hvorefter der om aftenen kommer yderligere 100 unge. Det giver et forbrug af lokalerne på mindst 10 timer dagligt, ligesom det altså vil betyde mere snavsede gulve, toiletter m.v. Vi vil derfor opfordre til at der, også på rengøringsområdet, tænkes en belastningsgrad ind omkring børn og unge. Dette både af hensyn til vedligeholdelse af lokalerne samt af hensyn til arbejdsforholdene for rengøringspersonalet! Beregningerne omkring gårdmænd vækker både undring og bekymring. Det bliver fremlagt som om vi ikke tidligere har haft gårdmand indendørs hvilket er i modstrid med fakta. På gårdmandskorpset egen hjemmeside har de beskrevet deres indendørs opgaver som følgende: Indvendige serviceydelser: Vi varetager stort set alle ad hoc opgaver indenfor. Vi kan blandt andet være behjælpelige med at: • udføre mindre flytteopgaver • udføre mindre reparationer af inventar • opsætte/nedtage inventar • udslamme varmtvandsbeholdere • aflæse og registrere energiforbrug i Agenda 2100 • føre tilsyn med varme- og ventilationsanlæg • udlufte radiatorer • føre tilsyn med og udskifte radiator- termostater • føre tilsyn med bygningen • udføre mindre håndværksmæssige opgaver • opsætte, holde opsyn og vedligeholde røgalarmer • skifte lyskilder på svært tilgængelige steder (i henhold til arbejdstilsynets forskrifter) • rådgivning Hvis ikke gårdmanden fremover skal tage sig af ovenstående opgaver vil det altså være pædagoger som skal gøre det de nu er i stand til, i stedet for at passe børn. Det pædagogerne så ikke kan udføre skal vi ringe efter håndværkere til, hvilket vil dræne det i forvejen beskedne budget til vedligeholdelse. Det kan endvidere medføre ringere vedligeholdelse af kommunens bygninger samt mindre sikkerhed på institutionerne, hvis det bliver op til institutionens budget og pædagogiske personale at udføre alment indendørs gårdmandsarbejde. Den ledelsestid der, hvis den nye model besluttes, skal bruges på at koordinere ovenstående opgaver samt modtage håndværkere, containere mm. harmonerer meget dårligt med den politiske beslutning om, at de pædagogiske ledere skal "være på gulvet" også. Det vækker bekymring, at vi ikke som fagområde har været inddraget i udformningen af den nye model, når kendskabet til praksis på institutionsområdet ikke lader til at være tilstrækkeligt. Med venlig hilsen Marialise Rømer Klyngeleder i IB 3
Læs høringssvar fra Marialise Rømer
Indsendt af:
Daginstitutionen Valbyhøj
Dato: 19. juli 2012
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Daginstitutionen Valbyhøj
Indsendt af:
Hjalmar Christiansen
Dato: 18. juli 2012
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
VAN 6 - Landsbyen og Grøndalen
By:
København NV
Postnr.:
2400
Se vedlagte dokument.
Læs høringssvar fra Hjalmar Christiansen
Indsendt af:
Liv Underdal
Dato: 13. juli 2012
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
Klynge Ø3
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vedr. ny budgetmodel på rengørings- og gårdmandsområdet. Nedenstående vækker bekymring i Klynge Ø3 ift. skrivelser sendt ud vedr. ny budgetmodel på rengørings- og gårdmandsområdet. Opmålinger og tegninger Det kan undre at denne nye budgetmodel tager udgangspunkt i opmålinger og tegninger, der ikke stemmer. Der er til informationsmøderne blevet orienteret om at alle institutioner siden 2008 er blevet opmålt på ny med baggrund i en vurdering af hvor mange timer det vil tage at gøre institutionen ren. Hvad er så baggrunden for at vi i foråret fik tegninger fra rengøringssektionen som vi blev bedt om at kommentere og som i en del tilfælde ikke var helt korrekte? Jeg bliver bekymret for om timerne reelt set stemmer med de faktiske forhold der er i institutionerne efter denne proces. Ensartet standard I høringsbrevet står, at man tilstræber en ensartet standard. Er denne ensartede standard lig med laveste fællesnævner? Københavns Rengøringssektion Der tages udgangspunkt i, at opgaven altid kan løses indenfor rengøringssektionens rammer. Kan denne positive særbehandling af rengøringssektionen på længere sigt give en problemstilling for kommunen? Institutioner uden gårdmand Det vil have stor betydning økonomisk for de institutioner, der ikke længere får bevilget en gårdmand. Det har tidligere været således at gårdmændene også tog sig af indendørs opgaver. På gårdmandskorpset egen hjemmeside har de beskrevet deres indendørs opgaver som følgende Indvendige serviceydelser Vi varetager stort set alle ad hoc opgaver indenfor. Vi kan blandt andet være behjælpelige med at: • udføre mindre flytteopgaver • udføre mindre reparationer af inventar • opsætte/nedtage inventar • udslamme varmtvandsbeholdere • aflæse og registrere energiforbrug i Agenda 2100 • føre tilsyn med varme- og ventilationsanlæg • udlufte radiatorer • føre tilsyn med og udskifte radiator- termostater • føre tilsyn med bygningen • udføre mindre håndværksmæssige opgaver • opsætte, holde opsyn og vedligeholde røgalarmer • skifte lyskilder på svært tilgængelige steder (i henhold til arbejdstilsynets forskrifter) • rådgivning Hvem skal tage sig af disse opgaver når der ikke bevilges en gårdmand? Skal institutionerne ringe til en håndværker for at få opgaverne udført og vil det betyde at institutioner uden gårdmand får bevilget flere penge til denne ekstraudgift eller skal de blot stilles ringere. Med venlig hilsen Liv Underdal Klyngeleder Klynge Ø3
Læs høringssvar fra Liv Underdal
Indsendt af:
Merete Klepp
Dato: 11. juli 2012
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Klynge NB4
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedrørende "Ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandstimer". I klynge NB4 har vi fem enheder. Den nye budgetmodel har følgende konsekvens og dertilhørende spørgsmål: 37219 og 37258 beholder gårdmandstimer efter ny beregning. 37229 har til huse på lejet grund, og vil derfor miste gårdmandstimer.Hvem skal fremover varetage sneydning af fortovet, vedligehold og pasning af udearealerne og legeplads? Enheden består af to meget gamle, slidte og vedligeholdeseskrævende bygninger. Hvem skal varetage opgaverne i forbindelse med den del af indvendig vedligeholdelse, som ikke kræver uddannede håndværkere? 37569 bor i tredje mands leje uden udearealer, og mister derfor gårdmandstimer. Hvem skal varetage opgaverne i forbindelse med den del af indvendig vedligeholdelse, som ikke kræver uddannede håndværkere? 37652 er beliggende i egen bygning på skolens grund, samt disponerer over et lokale på skolen. Derfor bortfalder gårdmandstimerne. Hvem skal varetage opgaverne i forbindelse med den del af indvendig vedligeholdelse, som ikke kræver uddannede håndværkere? Vi opfordrer til en forbedret udgave af en "Ny budgetmodel for tildeling af rengørings- og gårdmandstimer". Venlig hilsen Merete Klepp Klyngeleder NB4 Rådmandsgade 1-11 2200 Kbh. N
Læs høringssvar fra Merete Klepp

Sider