Ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet på daginstitutioner

Høringssvar vedr. ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet. Skolebestyrelsen på Valby Skole og KKFO har følgende bemærkninger til forslaget om ny budgetmodel. Overordnet går Skolebestyrelsen naturligvis ind for en ret-færdig og gennemskuelig fordeling af ressourcerne på ren-gørings- og gårdmandsområdet. Den skitserede løsning har dog nogle væsentlige fejl og mangler, som vi vil redegøre for i det følgende. Rengøringsbudgettet På rengøringsområdet ser vi frem til den skitserede forhøjelse af budgettet. Vi stiller os dog undrende overfor, at så mange af KKFO'erne tilsyneladende slet intet budget har til rengøring, i betragtning af, at der er en politisk beslutning om, at skole og KKFO har hver sin separate økonomi. Gårdmandsbudgettet Det fastslås gentagne gange, at den enkelte institution vil blive tildelt et budget, så man altid vil kunne få løst opgaverne af forvaltningens centrale enheder. 'Altid' gælder dog ikke KKFO'ere - da man her foreslår at skære gårdmandsbudgettet helt bort. Begrundelsen for dette er, at KKFO'erne deler udeareal med den tilhørende skole. Det er korrekt, at vi har fælles udeareal, men behovet for legeredskaber er ikke nødvendigvis ens for en fritids- og en skoledel. Slitage på redskaberne og på udearealerne helt generelt, er i sagens natur langt større på en skole med KKFO end på en skole uden, da den daglige åbningstid er en del længere samt at KKFO' ikke har samme lange feriepauser som skolen. Der har fra starten af oprettelse af KKFO’er i KK, været lagt stor energi i at styrke det gode samarbejde mellem skole og KKFO. Rammerne har dog i mange tilfælde været overladt til skole og KKFO selv, og har i høj grad været afhængig af det gode samarbejde på ledelsesniveau. Men hvis etableringen af nye legeredskaber på legepladsen i KKFO regi, fremover afhænger af om skoledelen vurderer, om der er tid og ressourcer til vedligeholdelse af dette, kan det skabe problemer i samarbejdet mellem skoledel og fritidsdel. Den budgetmæssige nedskæring på fritidsdelen får dermed en meget negativ indvirkning på vores fælles hus. Ovenstående faktorer er der ikke taget højde for i model-arbejdet. Det er desuden fuldstændigt overset, at gårdmænd har andre opgaver end at passe udearealerne. På informationsmødet om den nye budgetmodel, gav for-valtningens medarbejdere den forklaring, at man havde spurgt et par medarbejdere fra gårdmandskorpset om opgavetyperne - og på denne baggrund vurderet, at gårdmænd kun varetog opgaver vedr. udearealerne. Hvem skal fremover sørge for, at hænge hylder op, at flytte møbler ifm. arrangementer, at skifte lysstofrør, at reparere en stol, at fremstille teaterrekvisitter, at flytte tunge møbler for rengøringen, at hente vildfarne bolde, at udskifte vandhaner, at ordne stoppede toiletter etc. etc. For vores vedkommende er det skolens skøn, at en fordeling af arbejdstiden er, at 65 % går til opgaver vedr. inde-arealet og 35 % går til vedligeholdelsesopgaver udendørs. Når man står overfor en ændring af denne kaliber, hvor man i øvrigt har brugt flere år på at fremskaffe data, så ville en ordentlig udredning vedr. opgaveporteføljen være på sin plads. I forhold til de fremskaffede økonomiske data, blev det på omtalte informationsmøde nævnt, at en af årsagerne til, at man foreslår gårdmandsbudgettet helt fjernet er, at mange skoler/KKFO'ere har fået tildelt dobbeltbudget til de tekniske medarbejdere/gårdmænd. Vi har ikke adgang til datagrundlaget og kan ikke vurdere om noget sådan forekommer, men vi ved, at det ikke er tilfældet for Valby Skoles vedkommende. Her flyttede man 1,19 stilling fra skolen til KKFO'en ifm. sammenlægningen, hvilket skolen har gjort økonomiområdet opmærksomme på. Endelig gør vi opmærksom på, at konsekvensen af en ved-tagelse af budgetmodellen i sin nuværende form er, at der vil gå tid fra børnene i de institutioner, som skal fungere uden gårdmandsbudget, da opgaverne må løses af pædagogerne i stedet. Nogle opgaver skal bare løses, andre vil blive prioriteret bort til skade for den generelle vedligehol-delsesstandard i kommunens institutioner - og til skade for børnenes udfoldelsesmuligheder. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Valby Skole

Vi vil gerne knytte følgende bemærkninger til den nye budgetmodel: • For os at se er det en rigtig god ide at udforme en fordeling af midlerne, hvor kriterierne er de samme for alle; det giver en følelse af mening med fordelingen og – ikke mindst – en oplevelse af retfærdighed. • Vi kan godt være lidt betænkelige ved at læse en præmis i oplægget der hedder; ”en ensretning af budgettildelingskriterierne vil bidrage til at sikre et ensartet serviceniveau”. Det er selvfølgelig vigtigt, at serviceniveauet er ensartet, men set i vores perspektiv er det afgørende, at serviceniveauet er godt. Vores tilgang til hele dette oplæg er en interesse i, at kvaliteten i vores enheder er anstændig og tilgodeser børnenes behov. Og det gælder også rengørings- og gårdmandsindsatsen. Når nu den nye budgetmodel medfører så store besparelser på området, vil vi appellere til, at der sker en skærpet kontrol fra forvaltningens side i forhold til at sikre, at rengøring og gårdmændenes opgaver lever op til nogle minimumskrav – for det er desværre ikke altid den virkelighed vi oplever – heller ikke fra de kommunale tilbud på rengøring og gårdmænd. Som en af de klynger, der kan se frem til en overordentlig stor besparelse på området på over 31% (over 1 mio. kr. årligt) må vi stole på, at opgaven kan løses, selvom budgettet beskæres med en tredjedel, men det kommer uomtvisteligt til at stille større krav til vores rengørings- og gårdmandsfolk. At løfte denne opgave kan hjælpes på vej, hvis forvaltningen i højere grad vil vurdere, hvordan opgaven løses. • I en vis udstrækning er det logisk, at beregningsmodellen går ud fra den antagelse, at jo yngre børn, desto mere behov for rengøring og gårdmand. Men er det faktuelt korrekt? Vi er med på, at de mindste børn sviner gulvet mere til, og at de også færdes meget nede på gulvet, men det gør børnehavebørnene sådan set også. Rengøringen er da lige væsentlig for de to børnegrupper. Omvendt må vi konstatere, at udgiften til gårdmænd skal sikres i forhold til de største børn, der benytter enhedernes faciliteter med en større kraft og styrke, og derfor også slider mere på dem. Vi kan ikke fastslå nøjagtigt, hvordan fordelingen vil stå bedre mål med børnenes aldersgrupper, men vi må kraftigt opfordre til, at forvaltningen vil realitetssikre denne måde at fordele resurserne på. • Vi har i den nye beregning ikke fået udmeldt budget til gårdmandstimer til Ungehuset, Mælkebøtten og HFC. Ungehuset og Mælkebøtten er beliggende i tredjemandsleje, og har ikke selv forpligtelsen til at vedligeholde udearealet. Den 30. Juli 2012 Med venlig hilsen Poul Rasmussen Klyngeleder

Vedr. ny budgetmodel på rengørings- og gårdmandsområdet. Nedenstående vækker bekymring i Klynge Ø3 ift. skrivelser sendt ud vedr. ny budgetmodel på rengørings- og gårdmandsområdet. Opmålinger og tegninger Det kan undre at denne nye budgetmodel tager udgangspunkt i opmålinger og tegninger, der ikke stemmer. Der er til informationsmøderne blevet orienteret om at alle institutioner siden 2008 er blevet opmålt på ny med baggrund i en vurdering af hvor mange timer det vil tage at gøre institutionen ren. Hvad er så baggrunden for at vi i foråret fik tegninger fra rengøringssektionen som vi blev bedt om at kommentere og som i en del tilfælde ikke var helt korrekte? Jeg bliver bekymret for om timerne reelt set stemmer med de faktiske forhold der er i institutionerne efter denne proces. Ensartet standard I høringsbrevet står, at man tilstræber en ensartet standard. Er denne ensartede standard lig med laveste fællesnævner? Københavns Rengøringssektion Der tages udgangspunkt i, at opgaven altid kan løses indenfor rengøringssektionens rammer. Kan denne positive særbehandling af rengøringssektionen på længere sigt give en problemstilling for kommunen? Institutioner uden gårdmand Det vil have stor betydning økonomisk for de institutioner, der ikke længere får bevilget en gårdmand. Det har tidligere været således at gårdmændene også tog sig af indendørs opgaver. På gårdmandskorpset egen hjemmeside har de beskrevet deres indendørs opgaver som følgende Indvendige serviceydelser Vi varetager stort set alle ad hoc opgaver indenfor. Vi kan blandt andet være behjælpelige med at: • udføre mindre flytteopgaver • udføre mindre reparationer af inventar • opsætte/nedtage inventar • udslamme varmtvandsbeholdere • aflæse og registrere energiforbrug i Agenda 2100 • føre tilsyn med varme- og ventilationsanlæg • udlufte radiatorer • føre tilsyn med og udskifte radiator- termostater • føre tilsyn med bygningen • udføre mindre håndværksmæssige opgaver • opsætte, holde opsyn og vedligeholde røgalarmer • skifte lyskilder på svært tilgængelige steder (i henhold til arbejdstilsynets forskrifter) • rådgivning Hvem skal tage sig af disse opgaver når der ikke bevilges en gårdmand? Skal institutionerne ringe til en håndværker for at få opgaverne udført og vil det betyde at institutioner uden gårdmand får bevilget flere penge til denne ekstraudgift eller skal de blot stilles ringere. Med venlig hilsen Liv Underdal Klyngeleder Klynge Ø3