Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 14. august 2012
Svarnummer:
35

Indsendt af

Lone Danielsen

Virksomhed / organisation

Sofiegårdens Vuggestue

Postnr.

1415

By

Kbh K

Høringssvar

Indsigelse mod ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet på daginstitutioner. Rengøring: Vi undrer os over den påtænkte rengøringsbesparelse. Hvorfor bliver vi ramt af besparelsen, når vi allerede er kunde hos Københavns Kommunes Rengøringsservice? Hvorfor er det ikke synligt, hvilke kriterier der ligger til grund for kommunens udregninger? På hvilke punkter adskiller vores nuværende aftale sig fra aftalen budgetmodellen tager udgangspunkt i? Vi kan ikke godkende rengøringsbesparelsen. Gårdmand: Vi bor til leje i en gammel, fredet bygning som er en del af Sofiegårdens Kollegium. Kollegiet har ansat en kollegianer til at varetage kollegiets egne gårdmandsopgaver, ligesom vi har ansat en gårdmand til at klare institutionens gårdmandsopgaver. Ifølge vores lejekontrakt påhviler al indvendig vedligeholdelse os. Da huset er gammelt og i dårlig stand udfører gårdmanden bl.a. små-reparationer, renholder trappe og adgangsveje til vores liggehal, samt fejning af legeplads. Vores papirvare-lager ligger i en kælder på en helt anden adresse end institutionen, hvorfor alt skal bæres langt og det kræver desuden, at man er til stede ved alle leverancer. Vi kan derfor ikke acceptere en besparelse, der tager udgangspunkt i, at vi får gårdmands-service fra vores udlejer. Venlig hilsen Dorte Lund og Lone Danielsen Sofiegårdens Vuggestue