Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 19. juli 2012
Svarnummer:
11

Indsendt af

Marialise Rømer

Virksomhed / organisation

Klynge IB3

Postnr.

1355

By

København K.

Høringssvar

Vedr. ny budgetmodel på rengørings- og gårdmandsområdet. Vi finder det fornuftigt at der endelig skabes en gennemskuelighed og sammenlignelighed i forhold til udmeldte timer til henholdsvis rengørings- og gårdmandstimer. Der er dog flere ting i oplægget som vækker både bekymring og undren. Vi undrer os over at udmålingen til rengøringstimer ikke tager udgangspunkt i en belastningsgrad jævnfør børnetal? En del institutioner har jo gennem nogle år haft merindskrivning i en størrelsesorden som øger behovet for mere rengøring. De ændrede m2 krav på institutionerne hvor både garderober og gangarealer tælles med som grupperum, har mange steder givet en øget belastningsgrad, eftersom der i dag er flere børn pr. m2, end der var for nogle år siden. Når vi ser på klubberne har vi f.eks. en hel del flere børn pr. m2 end for 10 år siden. Her er også kombinerede fritids- og ungdomsklubber hvor der i dagtimerne er f.eks. 200 børn hvorefter der om aftenen kommer yderligere 100 unge. Det giver et forbrug af lokalerne på mindst 10 timer dagligt, ligesom det altså vil betyde mere snavsede gulve, toiletter m.v. Vi vil derfor opfordre til at der, også på rengøringsområdet, tænkes en belastningsgrad ind omkring børn og unge. Dette både af hensyn til vedligeholdelse af lokalerne samt af hensyn til arbejdsforholdene for rengøringspersonalet! Beregningerne omkring gårdmænd vækker både undring og bekymring. Det bliver fremlagt som om vi ikke tidligere har haft gårdmand indendørs hvilket er i modstrid med fakta. På gårdmandskorpset egen hjemmeside har de beskrevet deres indendørs opgaver som følgende: Indvendige serviceydelser: Vi varetager stort set alle ad hoc opgaver indenfor. Vi kan blandt andet være behjælpelige med at: • udføre mindre flytteopgaver • udføre mindre reparationer af inventar • opsætte/nedtage inventar • udslamme varmtvandsbeholdere • aflæse og registrere energiforbrug i Agenda 2100 • føre tilsyn med varme- og ventilationsanlæg • udlufte radiatorer • føre tilsyn med og udskifte radiator- termostater • føre tilsyn med bygningen • udføre mindre håndværksmæssige opgaver • opsætte, holde opsyn og vedligeholde røgalarmer • skifte lyskilder på svært tilgængelige steder (i henhold til arbejdstilsynets forskrifter) • rådgivning Hvis ikke gårdmanden fremover skal tage sig af ovenstående opgaver vil det altså være pædagoger som skal gøre det de nu er i stand til, i stedet for at passe børn. Det pædagogerne så ikke kan udføre skal vi ringe efter håndværkere til, hvilket vil dræne det i forvejen beskedne budget til vedligeholdelse. Det kan endvidere medføre ringere vedligeholdelse af kommunens bygninger samt mindre sikkerhed på institutionerne, hvis det bliver op til institutionens budget og pædagogiske personale at udføre alment indendørs gårdmandsarbejde. Den ledelsestid der, hvis den nye model besluttes, skal bruges på at koordinere ovenstående opgaver samt modtage håndværkere, containere mm. harmonerer meget dårligt med den politiske beslutning om, at de pædagogiske ledere skal "være på gulvet" også. Det vækker bekymring, at vi ikke som fagområde har været inddraget i udformningen af den nye model, når kendskabet til praksis på institutionsområdet ikke lader til at være tilstrækkeligt. Med venlig hilsen Marialise Rømer Klyngeleder i IB 3