Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet på daginstitutioner
Oprettet:
27. juli 2012
Svarnummer:
13
Indsendt af
Trine Lønborg-Jensen
Virksomhed / organisation
Klynge Ø6
Postnr.
2100
By
København Ø
Høringssvar
Høringssvar til ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet på daginstitutioner
Den nye budgetmodel skal afhjælpe de uforklarlige forskelle, der i dag gør sig gældende i daginstitutionernes rengørings- og gårdmandsbudgetter - et tiltag vi kun kan byde meget velkomment.
Målet er en mere retfærdig og gennemskuelig fordeling af midler, OG at opnå et besparelsespotentiale på i alt 10 mio. kr.
Modellen bygger på principper om:
1.
at den enkelte institution tildeles et budget, som sikrer, at institutionen altid kan vælge at få opgaven løst af forvaltningens centrale enheder i form af Rengøringssektionen og Gårdmandskorpset
a. Vi er bekymrede for, at vi ender med ikke at have noget valg, uanset kvaliteten af den service vi modtager.
2.
at sikre enkelthed og gennemskuelighed i budgettildelingen
a. Det er svært gennemskueligt, om der er tale om udendørs forpligtelser eller om gårdmandsopgaver generelt
3.
at sikre ensartethed i budgettildelingen uafhængig af ejerforhold
a. Såfremt forpligtelsen til den udvendige vedligeholdelse påhviler udlejer, mister enheder i 3. Mands lejemål med denne model hele gårdmandsbudgettet, til trods for at gårdmændene også har indendørs opgaver. Dette princip vil medføre, at institutioner i 3. Mands lejemål med forpligtelse til at vedligeholde udearealet, også modtager budget til indendørs opgaver, modsat institutioner uden denne forpligtelse – altså ikke ensartethed.
b. Der mangler en definition af, hvem der i den foreslåede model skal varetage de indendørs gårdmandsopgaver, såfremt gårdmandsbudgettet til enheden bortfalder – jfr. beskrivelsen af indvendige serviceydelser fra gårdmandskorpset: http://www.gaardmandskorpset.kk.dk/Hvad_kan_vi_tilbyde/Arbejdsmiljoe.aspx
4.
at overføre budgettildelingsprincipperne fra det øvrige dagtilbudsområde til rengørings- og gårdmandsområdet
a. Vi tillader os at stille spørgsmålstegn ved antagelsen af, at behovet for gårdmandsydelser er større jo yngre børnene er.
På vegne af Klynge Ø6
Akvariet, Charlottehaven, Lomholts Villa og Rosenvang
Klyngeleder Trine Lønborg-Jensen