Høring af miljøkonsekvensrapport for Harrestrup Å i Vigerslevparken

Høring af miljøkonsekvensrapport for Harrestrup Å i Vigerslevparken - et kombineret skybruds- og naturgenopretningsprojekt

Høringsfrist:

13. september 2023
Indsendt af:
Bodil Fosgaard
Dato: 13. september 2023
Svarnummer:
16
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar til miljøkonsekvensrapport for Harrestrup Å i Vigerslevparken Umiddelbart er det positivt at kommunen beskytter borgerne mod oversvømmelse, men som bruger af Vigerslevparken kan jeg ikke forstå, at der skal foretages så store negative indgreb i parknaturen. Når jeg læser miljøkonsekvensvurderingen, er jeg alvorligt bekymret for, at det er biodiversiteten der må bekoste, at klimatilpasningen kan foregå så billigt som muligt. Projektet har to hovedformål, men gennem hele miljøvurderingen virker det umiddelbart som om, at der er tale om et skybrudsprojekt, hvor påvirkning af biodiversiteten er forsøgt begrænset. Det virker umiddelbart som om, at kommunerne og deres rådgiver forsøger at greenwashe et klimatilpasningsprojekt ved at kalde det naturgenopretning. Det undrer mig meget, at kommunerne kan tillade at der også i fremtiden ledes opblandet spildevand samt overfladevand til Harrestrup Å. Det er ikke i overensstemmelse med Horsens afgørelsen, da det vil hindre målopfyldelse både økologisk og kemisk. Det er en stor mangel i miljøkonsekvensrapporten, at der ikke er undersøgt hvordan de miljøfremmede stoffer i det tilførte overfladevand påvirker målopfyldelse af vandrammedirektivet og miljøet generelt (Kobber, zink, Phthalater, PFAS, crom ol). Når fliserne fjernes i vandløbet er jeg bekymret for, at der sker øget erosion og indtrængen af beskidt vand nedefra til vandløbet. Desuden er jeg bekymret for, at det beskidte sediment der ligger på bunden af vandløbet, sammen med fortyndet spildevand vil ende i det nedstrøms beliggende Natura2000 område og have negativ indvirkning på udpegningsgrundlaget og naturen der. Af miljøkonsekvensrapporten fremgår det, at der ”udvalgte steder vil der blive udlagt gydegrus, større skjulesten og evt. dødt ved for at skabe en større fysisk variation i vandløbet og øge antallet af levesteder, idet der dog skal tages hensyn til at materiale fra overløb ikke samles”. Hvorfor udlægges der gydegrus og skjulesteder, forventer kommunen og dens rådgiver at der kan gydes i opblandet spildevand? Projektet indebærer rydning af mere end 300 træer i Vigerslevparken, men kommunen kalder det stadig et naturgenopretningsprojekt. Flere gamle træer ryddes, nogen af kosmetiske hensyn, hvilket jeg forestiller mig, må være i strid med både fredningen og København kommunes træpolitik. Jeg er ærgerlig over de store rydninger og den øgede tilgængelighed, og opfordrer Københavns Kommune til at genvurderer behovet for rydninger. Jeg kan intet sted i rapporten se hvilke projekttilpasninger der er iværksat for at minimerer trærydningen. Når der stadigvæk er overløbsvand i vandløbet, er jeg oprigtigt bekymret for at der i fremtiden vil være uhygiejniske forhold i vandløbet og parken efter skybrud og overløb. Der mangler en vurdering af den sundhedsrisiko borgerne udsættes for, når de kommer i kontakt med spildevand. Her tænker jeg primært på E. coli og Weils syge. Men det er direkte ulækkert, hvis der aflejres toiletpapir, tamponer og andet uhygiejnisk på oversvømmelsesområderne efter skybrud. Jeg kan jo kun være begejstret for, at kommunerne gør noget for at beskytte borgerne mod skybrudsvand, men at kalde det et naturgenopretningsprojekt virker som greenwashing for at få projektet til at glide lettere ned blandt kommunens borgere og politikere. Ikke et sted har jeg fundet tiltag der gavner naturen. Desuden vil jeg mene at projektet strider mod både vandrammedirektivet og habitatdirektivet, da vandløbet fortsat skal modtage spildevand og overfladevand og at der fortsat udledes miljøfremmede- og næringsstoffer til Natura2000 området. Mvh Bodil   
Læs høringssvar fra Bodil Fosgaard
Indsendt af:
Inger Kærgaard
Dato: 13. september 2023
Svarnummer:
15
Virksomhed / Organisation :
Flagermusenes By
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Der er planlagt fældning af 5 træer, som med sikkerhed bruges af flagermus. Har den pågældende forvaltning og dertilhørende rådgivere ikke kendskabt til EUs Habitatdirektiv og inklusiv den stramning, som der er kommet de seneste år?  Jeg er ret sikker på, at det i følge EU lovgivning er direkte ulovligt at fælde træer, som bruges af flagermus. Hvis det skulle være lovligt, er det først efter, at erstatningslevesteder er taget i brug. Og her skal man være sikker på, at flagermusene virkelig bruger erstatningslevestederne. Det tager meget lang tid. Men hvorfor overhovedet fælde så mange træer, inklusiv træer, som bruges af flagermus? Det er ikke nemt at finde flagermus i træer og det er meget sandsynligt, at flere af de træer som kommunen planlægger at fælde, bruges af flagermus, men vi ved det bare ikke.  Hvordan kan det at fælde træer og i særdeleshed flagermustræer hænge sammen med naturgenopretning? Hvor der er en vilje, er der en vej. Hvorfor ikke planlægge så der ikke skal fældes træer. Og slet ikke flagermustræer. Det tager 80 år før et nyplantet træ bliver 80 år og måske kan blive relevant for flagermus. Hvorfor lave en plan, som koster over 300 træer?
Læs høringssvar fra Inger Kærgaard
Indsendt af:
Kasper Funch
Dato: 13. september 2023
Svarnummer:
14
By:
Valby
Postnr.:
2500
Harrestrup Å og ”naturgenopretning” Vi er en kreds af borgere med bopæl nær Vigerslevparken og tilknytning til lokalområdet, som har vores daglige gang i parken og påskønner og værdsætter den diversitet og naturmæssige modenhed, der er kommet af næsten 90 års relativ uberørthed, og for åløbets vedkommende dets særlige karakter som, på trods af at det er anlagt som spildevandskanal, efter 70 år, og netop som konsekvens af denne uberørthed, nu fremstår som et stykke ”vild” natur i de bymæssige rammer. Efter at have læst Miljøkonsekvensrapporten samt Udkast til VVM-tilladelse af 27. april 2023, ønsker vi at udtrykke bekymring over det betragtelige tab af herlighedsværdi samt konsekvenserne for områdets dyreliv, som projektet i sin nuværende form vil medføre, ikke kun i anlægs-, men også i driftsfasen. Vi anerkender projektets mål som skybrudssikring af hovedstadsområdet, men stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af øvrige lokale tiltag som angiveligt skal ”(…) forbedre naturen og de rekreative områder i, og tæt på, vandløbet.” (Ordlyd fra udkast til VVM-tilladelse af 27-04-2023) Specifikt tænkes her på det planlagte antal af træer, særligt store, gamle og for lokalområdet unikke og fuldstændig uerstattelige træer, som skal fældes for at give plads til unødvendige tiltag af ren kosmetisk værdi. Vi finder det bekymrende, at projektet medfører fældning af mere end 500 træer, herunder flere af unik værdi for parkens udtryk såvel som for adskillige dyrearter. De gamle træer repræsenterer en herlighedsværdi, der ikke kan genskabes til samme niveau indenfor de næste 50-80 år. I særlig grad hængepilen, som er en del af den oprindelige engbevoksning, og karakteriserer Vigerslev-Damhusområdet (Damhussøen var tidligere omkranset af gamle piletræer, indtil man desværre besluttede at fælde dem), og dermed af unik lokalhistorisk værdi. Det foreslåede projekt opererer med begrebet ”genopretning” i forbindelse med den planlagte slyngning af åen. Det formodes at man her tænker på områdets oprindelige udtryk som ådal, overdrev og engarelaer med det sumpede vandløb slyngende sig i midten. Argumentet virker søgt, og begrebet er en eufemisme, når det tages i betragtning, at området siden da er udlagt som park og igennem sin levetid som sådan har opnået sit eget udtryk. Der er næppe nogen i live, der kan huske hvordan det oprindelige engareal så ud, og en genskabelse er i øvrigt ikke ønskværdig, endsige opnåelig, indenfor de nuværende fysiske rammer. Resultatet frygtes derfor at blive ”designet natur” i et misforstået ønske om at give offentligheden (bedre) adgang til åløbet og brinkene. Dette medfører ifølge visionen opstilling af platforme og broer, der ikke passer ind i områdets nuværende vilde karakter. Desuden vil øget menneskelig aktivitet i disse områder være en trussel for det dyreliv, der, som det er nu, udfolder sig i de mere utilgængelige arealer, der netop pga. tidligere hindringer af offentlig adgang, er sprunget i natur og i høj grad bidrager til parkens helt særegne karakter. Det er efter vores opfattelse nødvendigt at gentænke konsekvenserne af projektet for Vigerslevparken som unikt naturområde af uerstattelig værdi for både lokalområdet og hele hovedstaden. Vigerslevparken har siden sin anlæggelse i 1930’erne fået lov at vokse sig stor, grøn og visse steder vild, og ligner på den måde ingen andre parker i hovedstaden. I 2010 blev der gennemført en fredning af Vigerslevparken og Harrestrup Å, med det formål at ”(…) sikre og muliggøre en forbedring af parkernes biologiske, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til den historiske baggrund for områdernes nuværende udformning.” Det er bl.a. denne hensyntagen, vi mener, projektets planlagte konsekvenser i sin nuværende form tilsidesætter. Vi appellerer til, at Borgerrepræsentationen/Teknik- og Miljøudvalget tager fornyet stilling til projektet og VVM-tilladelsen med henblik på at få nedbragt antallet af træer, der skal fældes, til et minimum, og helt undgå fældning af gamle træer. Ligeledes opfordres Borgerrepræsentationen/Teknik- og Miljøudvalget til at genoverveje beslutningen om at gøre området tæt på åløbet ”offentlig tilgængeligt” - mere end det der allerede er – de såkaldte påtænkte ”trampestier” er der allerede – af hensyn til faunaen og fredskoven, der er vokset frem på området. Med venlig hilsen Kasper Funch, Vigerslev Have
Læs høringssvar fra Kasper Funch
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 13. september 2023
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2500
Vedhæftet høringssvar fra Valby Lokaludvalg 
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Stefanie Høy Brink
Dato: 13. september 2023
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København V
Postnr.:
1555
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Københavns Museum.
Læs høringssvar fra Stefanie Høy Brink
Indsendt af:
Banedanmark
Dato: 13. september 2023
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
Banedanmark
By:
København V
Postnr.:
1577
Banedanmark har ingen bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten for kapacitetsprojektet i Harrestrup Å i Vigerslevparken. 
Læs høringssvar fra Banedanmark
Indsendt af:
Trine Bredberg Olsen
Dato: 12. september 2023
Svarnummer:
10
By:
Hvidovre
Postnr.:
2650
Vi hilser opmærksomheden omkring Harrestrup Å i Vigerslev parken meget velkommen. Vi blev ramt af en stormflod i januar 2017.  Og derfor ønsker vi at man i projektet har en særlig opmærksom på de huse der ligger i Hvidovre kommune som er umiddelbar naboer til Harrestrup Å. Der er naturligvis flere udfordringer som vi håber I vil tage med jer i projektet. Dels er det en udfordring at der er to kommuner som skal i kontakt med hinanden. Vi har oplevet at der kommunikationsudfordringer om hvem der gør hvad i naturkatastrofer som fx oversvømmelser. Begge kommune oplyste i forbindelse med stormfloden i 2017 ‘vi har styr på åen’ desværre blev alle beboers henvendelser til kommunerne ignoreret og vi endt med vand i alle husene. Dels var (måske er det stadig) et problem at alle de nye kloakker der blev bygget ikke var tilgængelige pga løvfald og ingen vidste hvem der havde nøgler til at låse dækslerne op så vandet kunne lukkes ned i de nye og ubrugte kloakker. stormfloden var varslet, der var lavet beregninger og man havde sørget for at bruge alle vandsikringsmateriale ved Hvidovre havn, men bøde Hvidovre og Københavns kommune havde glemt Harrestrup Å. Siden 2017 har vi flere gange fået stormflodsvarsler via et sms system. Alligevel går der kaos i kommunikationen og der er sendt medarbejder ud på vejen der sidst blev ramt, med besked om at der ikke skulle være udsendt et varsel. Vi er stærkt bekymret over kommunikationen mellem de to kommuner og beredskabet. Den opleves som mangelfuld.    Flere beboer har ved hvert storm og stormflodsvarsel kommunikeret vores utryghed til både nuværende og tidligere borgmester. Vi har en bekymring om at vi igen bliver overset og at de tidligere erfaringer er gået tabt ved et borgmester skifte. Vi håber inderligt at tidligere erfaringer og bekymringer fra borgerne langs Harrestrup Å bliver taget seriøst. Der må ligge en del dokumentation fra diverse møder med beboerne fra Bendstrupvej i Hvidovre. Herunder flere fælles og individuelle skrivelser om hændelsen.    
Læs høringssvar fra Trine Bredberg Olsen
Indsendt af:
Michael Tindø og Tina Jensen
Dato: 12. september 2023
Svarnummer:
9
By:
Hvidovre
Postnr.:
2650
Jeg er sammen med andre bekymret for Vandkvaliteten i Harrestrup Å efter hvert overløb med Kloakvand, hvordan kan i forsvare at der løber kloakvand direkte ud i havet ?  Hvad sker der med det kloakvand der vil løbe ud i det område hvor mennesker og dyr kan gå ? vil der aflejre sig noget der kan sive ned og forurene vores grundvand ? vi er nogle der ønsker os at der kommer opsamlings riste om muligt at men får sat noget rense værk i åen forskellige steder, det er jo et langt Åløb, vand kvilliteten i vores havvand er ikke for god i forvejen, vi mener der bør gøres noget ang. Hvidovre siden af projektet er der en del der er bekymret for den tunge trafik- Børnenes sikkerhed og støj / forurening, hvad kan i sige og love os ? vedrørerende fliserne i bunden af Åen er vi ligeledes  bange for at der gemmer sig en gift som vil blive frigivet, hvad har i tænkt jer ? vi vil godt have at i kvalitetsmåler vandet løbende for at være på den sikre side. Vh.
Læs høringssvar fra Michael Tindø    og Tina Jensen
Indsendt af:
Erik Hansen
Dato: 11. september 2023
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
By:
Rødovre
Postnr.:
2610
Høringssvaret er i vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Erik Hansen
Indsendt af:
Elsebeth Vang Hansen
Dato: 11. september 2023
Svarnummer:
7
By:
Rødovre
Postnr.:
2610
Fældning af træer og vandkvaliteten i Harrestrup Å. Fældning af 332 træer (mange op mod 80 år gamle) og forventet beskadigelse af langt flere pga det projekterede gravearbejde er en helt urimelig pris at betale i et projekt, der påberåber sig naturgenopretning, biodiversitet og skybrudssikring. Vi ved, at træer har en enestående evne til at binde store mængder CO2, opsuge vand samt skabe gunstigt mikroklima for fugle, insekter, mennesker, blomster og utallige mikroorganismer i jorden. Nyplantede træer vil være mange årtier om at udgøre en slags erstatning. Projektet negligerer desuden fuldstændig betydningen af periodevis udledning af meget næringsrigt spildevand ved kraftige regnskyl. På side 7 i HÅV Miljøkonsekvensrapporten står der, at ”Vandkvaliteten i Harrestrup Å er i dag ikke god” og ”Kvaliteten af det tilførte vand ændres ikke på kort sigt”. Så hvordan i alverden kan man tro, at man kan få et å-løb som beskrevet på side 134 med ”et mere naturligt vandmiljø, med nye levesteder for arter, som lever i vand eller er tilknyttet vand”? Ændringsforslag: 1. Grav kun ud til en mere slynget å de 2 steder i parken, hvor der i dag primært er græs i midten af parken og ingen træer (og ingen fordboldbaner): Sydlige del af Delområde 1 (andre steder i rapporten kaldt delområde A) mellem Heldbovej og Vigeslev Allé. Nordlige del af Delområde 3 (Delområde C), hvor det jo også allerede er planlagt at lave slynget å ifølge projektbeskrivelsen mellem Vestkærs Allé og Risbjergårds Allé. På ovenstående to strækninger fyldes der bare delvist op med jord oven på fliserne i det eksisterende å-løb, således at der stadig også her er et vist reservoir ved skybrud. Grav ekstra meget jord væk på de 2 strækninger midt ned gennem parken langs det slyngede å-løb, så der er ekstra kapacitet som vandreservoir ved skybrud. Alle øvrige strækninger bevares som flisebelagt å uden gravearbejde langs disse å-strækninger. Resultat: Fældning af et minimalt antal træer der hvor å-løbet skal føres ud til det slyngede forløb og tilbage igen til eksisterende flisebelagte å-løb. Og man kan teste, om man på de to strækninger med det mere snoede og naturlige å-løb vitterligt opnår et mere naturligt vandmiljø og større biodiversitet (på trods af periodevis tilførsel af spildevand). Dvs. der skal laves registreringer med eksisterende å-løb som reference og så måles igen efter 5 og 10 år. 2. Alternativt: Lav pilotprojekt på 1/10 af strækningen med optag af fliser og fældning af 1/10 af træerne. Test som i forslag 1 naturgenopretningsværdi og biodiversitet og betydning af tab af store træer før og efter 5 og 10 år. Tillægsforslag: 3. Lav regn-/skybruds-sikrings tiltag tættere på kilden til de store regnmængder i kloakkerne i de 10 kommuner langs Harrestrup å. Kort sagt Lokal Afledning af Regnvand (LAR). Det er indlysende, at man herved slår to fluer med et smæk: Mindre behov for at visse strækninger af Harrestrup Å’s omgivelser skal udgøre et ”Kapacitetsprojekt” til skybrudshåndtering. Ingen spildevands-udledning fra de omkring 30 overløb ved kraftige regnskyl.
Læs høringssvar fra Elsebeth Vang Hansen
Indsendt af:
John Frisenvænge
Dato: 11. september 2023
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
By:
Hvidovre
Postnr.:
2650
Trods en stor indsats for at minimere påvirkningerne indebærer det planlagte "naturgenopretningsprojekt" en stor risiko for ubodelig skade på naturen i Vigerslevparken og herunder på vigtige levesteder for flagermuskolonier. Dertil kommer en høringsproces, hvor vigtige informationer holdes skjult. Eksempelvis er de bagvedliggende flagermusundersøgelser, hvis kvalitet er afgørende for en evt. klageproces i forhold til Habitatdirektivets regler, hverken fremlagt i høring eller offentliggjort på arter.dk. Disse argumenter uddybes nærmere i det vedlagte dokument.
Læs høringssvar fra John Frisenvænge
Indsendt af:
Keld Høgh
Dato: 7. september 2023
Svarnummer:
5
By:
Vallensbæk
Postnr.:
2625
3.1.1 LANDSKAB OG NATUR Forslag 1: Tilføjes: Beplantning fri for torne 3.2 DET PLANLAGTE PROJEKT Træartsvalget skal bidrage til en større variation i parken der tilgodeser dyrelivet og sikrer en robust beplantning i forhold til fremtidens klimaforandringer. Derudover er der fokus på at undgå plantning af invasive og potentielt invasiveeksoter Forslag 2: Tilføjes: Fokus på træer (og anden beplantning) ikke er allergifremkaldende - samt hjemmehørende i Danmark. Figur 7-17. Fotostandpunkt C ved slusen, der viser de eksisterende forhold og forholdene i driftsfasen Forslag 3: Der bør kompenseret med mere beplantning, da de nye forhold er meget mindre grøn og med et råt udtryk 
Læs høringssvar fra Keld Høgh
Indsendt af:
Maj-Britt Hvidkvist
Dato: 28. august 2023
Svarnummer:
4
By:
Valby
Postnr.:
2500
I vores husstand glæder vi os meget til projektet, det kan kun gå for langsomt. Vi går tur ved åen et par gange om dagen, og ser, at området bliver brugt rekreativt af rigtig mange mennesker.  Der er et par ting, som vi synes, der er behov for: 1. Bænke ude ved åen, så man kan sidde dér og kigge på vandet. Gerne med fuglesikre skraldespande. Der mangler simpelthen skraldespande i flere områder, hvilket resulterer i en del henkastet affald. Bænken og picnicbordet tættest på HOFORS bakke ved udgangen til Kirsebærhaven bruges rigtig meget, men der er ingen skraldespand, så der ligger tit en masse cigaretskodder, dåser og lignende lige der.  2. Ville det være muligt at skabe nogle steder ved, eller gerne i, åen, der giver vandfuglene god mulighed for at bygge reder?  Gerne skabt ved tæt beplantning og ved at føre trampestien i en bue væk fra åen over et mindre stykke og så tilbage igen. Vi har desværre oplevet en svanerede i sivene blive ødelagt, og set både rørhøns og lappedykkere, hvis reder blev ødelagt da vandstanden pludseligt steg. På forhånd tak. 
Læs høringssvar fra Maj-Britt Hvidkvist
Indsendt af:
Merethe B
Dato: 26. august 2023
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 2
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det glæder mig at Harrestrup Å får sving og synes om hele forslaget og forstår behovet for at fjerne nogle træer. Jeg hørte også, at der skal plantes nye træer. Jeg tænker på egern, der er pressede i haverne i Valby, idet store graner og andre træer fældes. Jeg har ikke set et eneste grantræ i Vigerslevparken, men mit forslag er at der plantes grantræer og nøddetræer/buske, så egern kan få et dejligt område at leve i. Jeg aner ikke om egern passer ind i resten af dyrelivet i parken, det tænker jeg, I har fagfolk, der kan vurdere. Glæder mig til at følge projektet og se hele herligheden når projektet er færdigt. takker,
Læs høringssvar fra Merethe B
Indsendt af:
Poul Hansen
Dato: 21. august 2023
Svarnummer:
2
By:
Valby
Postnr.:
2500
Vores høringssvar handler om projekt Harrastrup Å Jeg var i går til jeres fine event ved Lykkebovej - tak for det. Vi bare elsker parken og går tur i den hver eneste dag. Vi er især glade for de mennesker, som passer parken, græsset, træerne, bedene, bænkene og anlæg - de er supergode stor tak til dem. Vi er glade for at i vil lave små broer over åen - giv den bare gas. Vore henvendelse handler primært om alle de træer, som skal fældes ifm planen. Det må da kunne undgåes. Især er vi bekymrede for de fantastiske gamle træer som står tæt på åen - de må være mindst hundrede år gamle - og vi har et tæt forhold til dem alle. Så, lad være med det.   Vores bekymring handler derudover om åens møde med tværgående veje. Vi vil også gerne have, at der, hvor åen møder Landlystvej osv, at der bliver åbnet op med tidssvarende flotte smukke løsninger isf de gamle ruste hegn - gerne med hastighedsnedsænkende midler. Tak for jeres gode projekt og oversvømmelsesbeskyttelse og tak for jeres vedholdende orientering. Vi elsker Harrestrup Å og tilstødende grønne områder. kh Poul
Læs høringssvar fra Poul Hansen
Indsendt af:
Tobias Hansen
Dato: 17. august 2023
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 2
By:
København V
Postnr.:
1658
Det er mig en stor glæde at der bliver gjort noget ved Harrestrup Å, den ligger utrolig naturskønt og det er fantastisk at den bevares og der er tænkt tanker i forhold til de rekreative forhold på land. Jeg savner dog at man tænker på de rekreative muligheder på selve åen i form af vandaktiviteter. Jeg har flere gange nydt at ro en tur op ad åen i kajak, men har ægret mig over at den ikke er let fremkommelig alle steder. Blandt andet er et par broer så lave, at de kun kan passeres i kajak ved lav vandstand, det ville være dejligt hvis disse blev hævet for nemmere passage. Jeg slår mig også ved at man påtænker at fælde træer og lade dem ligge i vandet, igen til fordel for leg og aktiviteter på land, men jeg kan betvivle hvorvidt man tager hensyn til aktiviteter på vandet når man har tænkt denne løsning. Alt i alt håber jeg at man indtænker at åen kan bruges til vandaktiviteter såvel som aktiviteter på land.
Læs høringssvar fra Tobias Hansen