Oprettet: 12. september 2023
Svarnummer:
10

Indsendt af

Trine Bredberg Olsen

Postnr.

2650

By

Hvidovre

Høringssvar

Vi hilser opmærksomheden omkring Harrestrup Å i Vigerslev parken meget velkommen.

Vi blev ramt af en stormflod i januar 2017. 
Og derfor ønsker vi at man i projektet har en særlig opmærksom på de huse der ligger i Hvidovre kommune som er umiddelbar naboer til Harrestrup Å.

Der er naturligvis flere udfordringer som vi håber I vil tage med jer i projektet.

Dels er det en udfordring at der er to kommuner som skal i kontakt med hinanden. Vi har oplevet at der kommunikationsudfordringer om hvem der gør hvad i naturkatastrofer som fx oversvømmelser. Begge kommune oplyste i forbindelse med stormfloden i 2017 ‘vi har styr på åen’ desværre blev alle beboers henvendelser til kommunerne ignoreret og vi endt med vand i alle husene.

Dels var (måske er det stadig) et problem at alle de nye kloakker der blev bygget ikke var tilgængelige pga løvfald og ingen vidste hvem der havde nøgler til at låse dækslerne op så vandet kunne lukkes ned i de nye og ubrugte kloakker.

stormfloden var varslet, der var lavet beregninger og man havde sørget for at bruge alle vandsikringsmateriale ved Hvidovre havn, men bøde Hvidovre og Københavns kommune havde glemt Harrestrup Å.

Siden 2017 har vi flere gange fået stormflodsvarsler via et sms system. Alligevel går der kaos i kommunikationen og der er sendt medarbejder ud på vejen der sidst blev ramt, med besked om at der ikke skulle være udsendt et varsel.

Vi er stærkt bekymret over kommunikationen mellem de to kommuner og beredskabet. Den opleves som mangelfuld. 
 

Flere beboer har ved hvert storm og stormflodsvarsel kommunikeret vores utryghed til både nuværende og tidligere borgmester. Vi har en bekymring om at vi igen bliver overset og at de tidligere erfaringer er gået tabt ved et borgmester skifte.

Vi håber inderligt at tidligere erfaringer og bekymringer fra borgerne langs Harrestrup Å bliver taget seriøst.

Der må ligge en del dokumentation fra diverse møder med beboerne fra Bendstrupvej i Hvidovre. Herunder flere fælles og individuelle skrivelser om hændelsen.