Høringssvar vedrørende Høring af miljøkonsekvensrapport for Harrestrup Å i Vigerslevparken

Fældning af træer og vandkvaliteten i Harrestrup Å.

Fældning af 332 træer (mange op mod 80 år gamle) og forventet beskadigelse af langt flere pga det projekterede gravearbejde er en helt urimelig pris at betale i et projekt, der påberåber sig naturgenopretning, biodiversitet og skybrudssikring.

Vi ved, at træer har en enestående evne til at binde store mængder CO2, opsuge vand samt skabe gunstigt mikroklima for fugle, insekter, mennesker, blomster og utallige mikroorganismer i jorden.

Nyplantede træer vil være mange årtier om at udgøre en slags erstatning.

Projektet negligerer desuden fuldstændig betydningen af periodevis udledning af meget næringsrigt spildevand ved kraftige regnskyl. På side 7 i HÅV Miljøkonsekvensrapporten står der, at ”Vandkvaliteten i Harrestrup Å er i dag ikke god” og ”Kvaliteten af det tilførte vand ændres ikke på kort sigt”. Så hvordan i alverden kan man tro, at man kan få et å-løb som beskrevet på side 134 med ”et mere naturligt vandmiljø, med nye levesteder for arter, som lever i vand eller er tilknyttet vand”?

Ændringsforslag:

1. Grav kun ud til en mere slynget å de 2 steder i parken, hvor der i dag primært er græs i midten af parken og ingen træer (og ingen fordboldbaner):

• Sydlige del af Delområde 1 (andre steder i rapporten kaldt delområde A) mellem Heldbovej og Vigeslev Allé.
• Nordlige del af Delområde 3 (Delområde C), hvor det jo også allerede er planlagt at lave slynget å ifølge projektbeskrivelsen mellem Vestkærs Allé og Risbjergårds Allé.

På ovenstående to strækninger fyldes der bare delvist op med jord oven på fliserne i det eksisterende å-løb, således at der stadig også her er et vist reservoir ved skybrud.

Grav ekstra meget jord væk på de 2 strækninger midt ned gennem parken langs det slyngede å-løb, så der er ekstra kapacitet som vandreservoir ved skybrud.

Alle øvrige strækninger bevares som flisebelagt å uden gravearbejde langs disse å-strækninger.

Resultat:

• Fældning af et minimalt antal træer der hvor å-løbet skal føres ud til det slyngede forløb og tilbage igen til eksisterende flisebelagte å-løb.
• Og man kan teste, om man på de to strækninger med det mere snoede og naturlige å-løb vitterligt opnår et mere naturligt vandmiljø og større biodiversitet (på trods af periodevis tilførsel af spildevand). Dvs. der skal laves registreringer med eksisterende å-løb som reference og så måles igen efter 5 og 10 år.

2. Alternativt: Lav pilotprojekt på 1/10 af strækningen med optag af fliser og fældning af 1/10 af træerne.

Test som i forslag 1 naturgenopretningsværdi og biodiversitet og betydning af tab af store træer før og efter 5 og 10 år.

Tillægsforslag:

3. Lav regn-/skybruds-sikrings tiltag tættere på kilden til de store regnmængder i kloakkerne i de 10 kommuner langs Harrestrup å.

Kort sagt Lokal Afledning af Regnvand (LAR).

Det er indlysende, at man herved slår to fluer med et smæk:

• Mindre behov for at visse strækninger af Harrestrup Å’s omgivelser skal udgøre et ”Kapacitetsprojekt” til skybrudshåndtering.
• Ingen spildevands-udledning fra de omkring 30 overløb ved kraftige regnskyl.