Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Administrationsgrundlag for Udeservering

Administrationsgrundlaget fastsætter principper og kriterier for udeservering i byen

Høringsfrist:

24. august 2023
Indsendt af:
Susanne
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1656
By:
København K
Postnr.:
1307
Jeg synes det er en god ide, at stoppe udeservering tidligere, fra søndag til torsdag, for at tilgodese de borgere, der generes af støjen. Som jeg læser forslaget, er det jo ikke i hele København, men få udvalgte steder. 
Læs høringssvar fra Susanne
Indsendt af:
Rune
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1655
By:
København K.
Postnr.:
1456
Jeg synes det afgørende er om der kan laves effektive foranstaltninger, som forhindrer larm, for os, som bor i København, har brug for vores nattesøvn, lige som alle jer andre.
Læs høringssvar fra Rune
Indsendt af:
Lars Nielsen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1654
By:
København K
Postnr.:
1307
Hej København. Som ærke københavner på 42. år, synes jeg det er helt galamatias at man vil lukke ned for udeserveringen efter kl 22. Vi er en by der skal leve og ånde og det er nu engang det vilkår man lever med, hvis man vil bosætte sig helt centralt. Jeg er derfor meget modstander af det forslag. mvh Lars
Læs høringssvar fra Lars Nielsen
Indsendt af:
Magnus
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1653
By:
Nordvest
Postnr.:
2400
Til Teknik- og Miljøudvalget, Jeg ønsker at udtrykke min bekymring vedrørende de beslutninger, der blev truffet den 22. maj 2023, specifikt angående åbningstider for udeservering og den foreslåede åbningstidsbegrænsning. Åbningstider for udeservering:     •    København er kendt for sin levende atmosfære og pulserende byliv. En vigtig del af dette byliv er muligheden for at samles udenfor og nyde hinandens selskab, uanset tidspunktet. At begrænse udeservering til kl. 22:00 fra søndag til torsdag risikerer at dæmpe denne vibrerende energi.     •    Som Søren Kierkegaard skrev, “Livet skal forstås baglæns, men det skal leves forlæns.” Byens liv giver både beboere og besøgende mulighed for at leve i øjeblikket og samle minder, der kan reflekteres over i fremtiden. Ved at begrænse de tidsrum, hvor disse minder kan skabes, begrænser vi også de historier, vi kan fortælle i fremtiden.     •    Derudover kan begrænsningen af åbningstiderne potentielt have en økonomisk indvirkning på restauranter og barer, som afhænger af indkomsten fra sene timer. Jeg opfordrer Teknik- og Miljøudvalget til at genoverveje denne beslutning og tænke over de langsigtede konsekvenser, den kan have for Københavns karakter og sjæl. Med venlig hilsen En københavner som elsker sin levende by
Læs høringssvar fra Magnus
Indsendt af:
Steen Seersholm
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1652
By:
København
Postnr.:
1454
Hej. Jeg har boet over en restaurant med udeservering i indre Kbh. de sidste 20 år, og voksne mennesker, der nyder en middag, har aldrig været et problem. Problemerne med stoej kommer fra discountbarerne i for eksempel Vestergade, hvor hele forretningsmodellen er bygget op omkring, at meget unge mennesker skal indtage mest muligt alkohol så billigt som muligt. Jeg foreslår I ser kritisk på dem, når deres bevilliger skal fornys. Også set i lyset af, at Danmarks unge er blandt dem i verden, der drikker mest alkohol. Er det vejen frem for vores ungdom?
Læs høringssvar fra Steen Seersholm
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1651
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Lokaludvalg
By:
Københavns V
Postnr.:
1758
Høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg Vesterbro Lokaludvalg har benyttet lejligheden til at inddrage vores Borgerpanel, hvor der er givet 1041 svar. Vi har også benyttet os af vores facebookside, og begge steder har vi oplevet den samme levende interesse for emnet, som også har vist sig i København som sådan. Vi har i forhold til Borgerpanelet inddelt Vesterbro i 4 områder samt spurgt ind til, hvilke respondenter der bor i umiddelbar nærhed af udeservering. Ud af de respondenter som har deltaget i undersøgelsen bor 70% (748 personer) i umiddelbar nærhed af udeservering. Der er ingen tvivl om, at stort set alle er glade for, at udeservering indgår som en del af bybilledet. 90% svarer ja til, at udeservering er positivt, kun 5% finder det negativt. Til underspørgsmålene om, hvad der er godt ved udeservering, er resultatet: Dejligt at sidde ude om sommeren 90% Giver liv i bydelen 80% Giver god stemning 76% Man kan høre liv udenfor vinduet 35% 1% har valgt kategorien ”Intet godt ved udeservering” På spørgsmålene om, hvad der er dårligt ved udeservering, er resultatet: Stole og borde står i vejen 30% Larm i de sene timer 25% Fylder for meget på fortovet 23% 43% har valgt kategorien ”Intet dårligt ved udeservering” Så Vesterbro-borgerne er glade for udeservering. Billedet er ikke helt så entydigt, når spørgsmålet fokuserer på det aktuelle emne: stop for udeservering mellem kl. 22 og 24 fra søndag til torsdag. Undersøgelsen viser, at 46% af respondenterne er uenige i, at udeservering skal begrænses til kl. 22 fra søndag til torsdag Af de respondenter der bor i umiddelbar nærhed af udeservering er 50% uenige i at begrænse 39% af respondenterne er enige i at denne begrænsning skal indføres Af de respondenter der bor i umiddelbar nærhed af udeservering er 40% enige i begrænsningen Der har været en overvældende lyst til at videregive kommentarer og synspunkter, hvor der var åbne svarmuligheder, og materialet giver mange eksempler på både de glæder og frustrationer, som følger med måden at bruge byen på. ”Lad nu byen leve” og ”Fair nok, at man stopper kl. 22 på aftener, hvor man skal tidligt op næste morgen”. Et udsagn optræder mange gange: der er forskel på samtale ved spisning og larm i forbindelse med druk. Materialet er dermed rigt på udsagn om bl.a. oprydning og renhold, tilgængelighed i byrummet, festkultur, rygning, varmelamper, afmærkning, hensyn til erhvervslivet, kommercialisering af byrummet, fællesskab og tryghed. Der er også givet bud på, hvilke områder det kunne være relevant at overveje særlige indsatser eller dispensationer fra begrænsningen. Vi er glade for alle tilbagemeldingerne, som vi takker for - disse bemærkninger og input er vigtig viden og indsigt for Lokaludvalget, som vi helt afgjort vil inddrage i vores videre arbejde. Vi kan opsummere, at en klar overvægt af de lokale borgere, som har svaret på vores spørgeskema, ikke bakker op om at begrænse udeservering til kl. 22 på hverdage, mens et stort mindretal kan støtte begrænsningen. Med disse bemærkninger stiller Vesterbro Lokaludvalg materialet til rådighed for den videre debat og politiske stillingtagen.  Med venlig hilsen. Thomas Egholm, forperson for Vesterbro Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Jan Erik Rasmussen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1650
By:
København V
Postnr.:
1725
Udeservering med tilhørende støjgener og pladsmangel på fortove og pladser, har for længst taget overhånd. Derfor syntes jeg, at punkterne der blev truffet beslutning om den 22. maj, bør indføres hurtigst muligt! Mvh Jan Erik Rasmussen
Læs høringssvar fra Jan Erik Rasmussen
Indsendt af:
Ulla
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1649
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er 100% enig i oplægget. København skal være for alle københavnere. 100 tusinder af os har boet her hele vores liv. Det er her vi bor, vores børn opvokser og bruger institutionerne, her er vores håndværkere og forretninger, cykelsmede, læger og serviceorganer og ofte også vores arbejdspladser. København er i al for udbredt grad gået hen og blevet en dyrehavsbakke, et forlystelsescentrum, hvor gæster udefra kommer og larmer og besætter byen på den ene eller anden måde, og når de bliver trætte, tager de hjem til forstæderne, hvor der er ro, og hviler ud til næste weekend. Jeg er dødtræt af at høre det tåbelige udsagn, at "hvis ikke man kan tåle mosten, kan man ikke bo i en storby". København er min by (og har nok været det mange årtier længere, end de der udtrykker sig så dumt og egoistisk), og jeg benytter i høj grad kultur- og spillesteder og restaurationer osv., men i respekt for mine med-københavnere, folk, der skal op på arbejde og børn, der skal sove. Der er stadig mange muligheder for at feste og more sig indendørs og på de udvalgte områder og steder med afstand til beboelser.
Læs høringssvar fra Ulla
Indsendt af:
Malene Lohmann
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1648
Virksomhed / Organisation :
Beboer Frederiksberg
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Udeservering giver liv til byen, men det er rimeligt at der også tages hensyn til byens faste beboere, så Kbh ikke blot bliver en fest eller touristby, men også et sted man kan bo med sin familie. Jeg mener, at der bør være en begræsning på hvor længe udeserveringen må stå på. 
Læs høringssvar fra Malene Lohmann
Indsendt af:
Malene Lohmann
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1647
Virksomhed / Organisation :
Beboer Frederiksberg
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Udeservering giver liv til byen, men det er rineligt at der også tages hensyn til byens faste beboere, så Lbh ikke blit bliver en fest eller touristby, men også et sted man kan bo med sin familie. Jeg mener, at der bør være en begræsning på hvor længe udeserveringen må stå på. 
Læs høringssvar fra Malene Lohmann
Indsendt af:
Jonas Rishøj
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1646
By:
København NV
Postnr.:
2499
Et forbud mod udeservering efter kl.22 vil gøre Kbh til en kedelig og stemningsløs storby, både for københavnere og turister. Dem der søger ro, valgte alligevel at købe en lejlighed i nærheden af bylivet. Desuden vil fulde mennesker næppe tage hjem kl.22, men sprede sig sporadisk ud i byen. Så jeg melder nej til forbudet   Hvis der skal kigges på larm i byen, så gør noget ved trafikken i centrum i stedet.
Læs høringssvar fra Jonas Rishøj
Indsendt af:
Thor Winther
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1645
By:
Kbh Ø
Postnr.:
2100
Hej Jeg er imod at indskrænke restaurationers mulighed for udeservering.  Der skal være liv i byen.
Læs høringssvar fra Thor Winther
Indsendt af:
Dorrit Jacobsen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1644
By:
Odense C
Postnr.:
5000
Udeservering bør lukke senest kl. 22 af hensyn til beboere i området.
Læs høringssvar fra Dorrit Jacobsen
Indsendt af:
Mogens Fosgerau
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1643
Virksomhed / Organisation :
MasterCard
By:
Copenhagen
Postnr.:
1408
Vi kan ikke sove mod gaden på grund af udendørsservering. Der er højlydt snak og tit råberi, ofte skænderier og nogen gange slagsmål. Det er blevet meget værre, end det var tidligere. Men København må først og fremmest tage hensyn til dem der bor der, som har børn der skal i skole, og et arbejde at passe. 
Læs høringssvar fra Mogens Fosgerau
Indsendt af:
Sigurd Henriksen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1642
By:
København
Postnr.:
1650
Det er ikke udeserveringen, der skaber problemer. På steder med udeservering er der langt bedre styr på larm og affald, da der er ansatte på stederne, der varetager at reglerne bliver overholdt. Mængden af barer og mængden af mennesker, der ønsker at benytte barerne i et område, skaber trængsel, der kan genere andre mennesker i området, som ikke benytter området med samme formål. Men at serveringen foregår udendørs gør ikke problemet værre. Snarere tværtimod. De steder, hvor generne fra folk, der benytter udendørs arealer til rekreativt brug, er størst. er steder hvor der IKKE er udeservering. At forbyde udeservering tjener kun at reducere muligheden for at gå ud - ikke at adressere et problem, der reelt skyldes at folk sidder udendørs på et serveringssted.
Læs høringssvar fra Sigurd Henriksen
Indsendt af:
Malene
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1641
By:
København
Postnr.:
2100
Selvfølgelig skal der være tilladt med udeservering efter kl 22, så derfor nej til lukning kl 22
Læs høringssvar fra Malene
Indsendt af:
Brian Trane
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1640
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
En storby uden lyd er en storby uden sjæl. Jer der kommer fra jeres ligusterhøjborg i Greve eller Bagsværd: Flyt tilbage. København har larmet i flere hundrede år, og skal vedblive med at være en by med puls. De to elementer hænger uløseligt sammen. 
Læs høringssvar fra Brian Trane
Indsendt af:
Heikki Levanto
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1639
By:
Kbh V
Postnr.:
1656
I am strongly opposed to the proposal. I love to sit in the warm summer night and enjoy a beer or two. I also wonder how you came to exclude just those three areas of the town. I think that gives some restaurants and bars an unfair edge. Finally, I don't like the extra fees, bureaucracy, and rules you are proposing. One of the main reasons I have chosen to live in Copenhagen is to be close to the life and activity. I am afraid that this proposal is just one step towards killing the life in town.
Læs høringssvar fra Heikki Levanto
Indsendt af:
Casper Larsen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1638
By:
København K
Postnr.:
1107
Jeg er stærkt tilhænger af forslaget. Jeg bor midt i byen, in en totalt freddet bygning af bindingsværk - og der er to restauranter som benytter ejendommen som smukke rammer for deres udeservering - med fuld musik langt op af aftenen. Kunderne får deres vin og det gør dem kun mere højlydte. Hele vores ejendom er påvirket af den larm, 6 dage om ugen - og trods gentagne klager til Støjcentret, så bliver man bare kynisk ved. Der tages ikke hensyn til at naboernes liv også skal fungere, ingen hensyn til vi ikke bare kan sætte lydissollering op i en 300 år gammel ejendom. Jeg tror ikke på restauranterne vil lide under det, betingelserne er jo ens for alle - så en god restaurant vil stadig blive nydt af gæster - men kan du kun bye på udeservering på andres bekostning, så er det næppe et godt sted at komme alligevel. Jeg synes i øvring folk skulle gå en tur en tidlig morgen, betragte det svineri selv en hverdagsaften kan efterlade - som skatteborgerne kan betale for oprydningen af. Tag turen i Gothersgade, Grønnegade, Ny Østergade osv. Jeg synes det nye gebyr for udeservering skal dække oprydningen - og så må det justeres derefter. Så fuld opbakning til forslaget! Et hvert forslag bør også følges af resourcer til Støjcentret, således man kan hjælpe med at håndhæve rammerne - idag er de resourcer presset til det yderste.
Læs høringssvar fra Casper Larsen
Indsendt af:
Sarah Wilhelmsen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1637
By:
København
Postnr.:
1354
Jeg synes det er dybt forkert at man overvejer at stoppe udeservering efter kl 22 i København. En af de ting der gør København helt speciel, og hvorfor folk kommer hertil, er den stemning man finder i København bl.a. bidraget fra udeservering der giver byen en helt bestemt stemning. I Danmark er udeservering over halvdelen af året ikke en realitet grundet vejrforhold, hvorfor københavnere, og danskere, især nyder de dage hvor man kan sidde udendørs med venner og familien. Glæden over vejr og det at sidde ude, tror jeg, kommer af at det trods alt høre til sjældenhederne at man faktisk kan det. Det af nogen bliver sure over at der kan være støjgener etc ved udendørsservering er for mig helt forunderligt. Efter min viden er restauranter og barer lokaliseret i bygninger som i årevis har haft tilladelse til netop at være barer og restauranter. Oftes er lejligheder prissat derefter, i tilfælde af de skulle ligge over/ved siden af en bar eller restaurant. Dvs at de ikke for nogen kan være en overraskelse at der ligger en bar/restaurant med udendørsservering hvis man bosætter sig i en lejlighed ved siden af. Der er massere af områder, gader etc i København som ikke ligger i nærheden af udendørs servering hvor man i stedet kan bosætte sig. For mig er det ligesom at klage over støj fra Tivoli efter af have købt bolig ved siden af. Det må ikke gå ud over den fantastiske energi og stemning København besidder, netop grundet udendørs livet i de gode vejr måneder, at nogle københavnere vælger at tage imod et godt tilbud på en lejlighed ved siden af byliv uden at acceptere det gode og evt dårlige, i form af støjgener, der følger med. Det må være deres eget ansvar, og skal ikke ødelægge det for alle andre københavnere, som netop er beviste om dette.
Læs høringssvar fra Sarah Wilhelmsen
Indsendt af:
Jesper
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1636
By:
København V
Postnr.:
1668
Bevar udeservering som den er. Hvis man vil have fred og ro tidligt på aftenen, skal man ikke bo i landets største by.
Læs høringssvar fra Jesper
Indsendt af:
Rasmus Nielsen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1635
By:
København K
Postnr.:
1253
Jeg mener forslaget bygger en forkert præmis og forslagsstillerne prøver at løse et problem et sted ved at pille ved noget andet et andet sted. Som en der har boet i indre by i en del år er det bestemt ikke restauranter, caféer mv. der står for larmen. Det er den natlige larm fra meget fulde folk i gaderne på vej til, i kø til, på vej fra barer og diskoteker der larmer. Men det er naturligvis meget mere indviklet at gøre noget ved end at lukke for udeservering på en cafe.... det vil nemlig kræve politi, lyd patruljer eller andet nytænkning.  oven købet at lave nogle zoner, hvor folk nok vil opfatte det som et carte blande til at skabe sig helt vildt, er heller ikke at løse problemet. Jeg bor selv i Nyhavn der egentlig ikke larmer helt crazy, nok på grund af den type der kommer der.... men det er igen ikke cafeerne der larmer, men derimod dem der fulde bevæger sig frem og tilbage derfra. Jeg gætter på det samme vil gælde kødbyen hvor fulde mennesker bevæger sig fra kødbyen til hovedbanen, efterlader sig skrald, flasker, urin i opgange og larmer. Igen vil forslaget ikke løse noget - og jeg ved det er dyrt og indviklet realt at gøre noget ved problemerne, men jeg mener I bør indersøge det ordentligt stedet for hovsa løsninger der ikke passer til en storby, men en landsby. 
Læs høringssvar fra Rasmus Nielsen
Indsendt af:
Leo Wassinger
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1634
By:
København N
Postnr.:
2200
Selvfølgelig skal der være plads til at byen også bruges om aftenen. Især når det kun drejer sig om 3-4 måneder om året, og primært når det danske vejr tillader det... Vi bor trods alt i en by. Der er masser af steder man kan bo hvis man vil undgå den slags, også i København. Så lad os nu ikke kvæle byens liv bare fordi enkelte mennesker har købt sig ind på centrale, dyre addresser men ønsker samme oplevelse som ude på landet, hvor folk fester mellem hækkene til den lyse morgen. Det er vel også med fuldt overlæg at forslagstillerne har lagt høringsperioden lige i højtiden for udeservering, hvor "problemet" er størst?
Læs høringssvar fra Leo Wassinger
Indsendt af:
Jonas
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1633
By:
Kbh S.
Postnr.:
2300
  Ang. Punkt 4 Jeg er servicehunde bruger bl.a. pga social angst og angst for menneskemængder. De foreslåede 80 cm til passage er simpelthen for lidt til man kan passere folk på fortorvet med servicehund. Både fysisk er det snævert, men det er virkeligt også tæt man kommer på folk der sidder og spiser. Man burde følge BR18s regler for gangarealer der siger mindst 100 cm. Eller kravet om en dør er 77 cm plus 50 cm til hængselsiden.   
Læs høringssvar fra Jonas
Indsendt af:
Sune
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1632
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg støtter forslaget. Jeg fatter ikke at folk føler det er deres ret at sidde udenfor og blive serveret efter kl 10 på en hverdag. Der er da plads indenfor, og ellers gå hjem i seng og nyd næste morgen. Turisme og ferieplaner skal ikke tage prioritet over vores indretning. Hvis man absolut vil have lov til at sidde ude og hygge langt ud på natten i en hverdag, så må man flytte UD af storbyen til et sted man ikke forstyrrer. Man skal ikke flytte ind i storbyen fordi man gerne vil bidrage til larmen. Fortællingen om at storbyen altid må larme er en forkert historie, som folk uden manerer fortæller sig selv. Der skal være plads og tages hensyn til alle. I storbyen lever vi sammen og ingen skal jages ud af larm. At der er særlige vilkår for enkelte zoner er også en god kompromis.
Læs høringssvar fra Sune
Indsendt af:
Mathias Holm Pedersen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1631
By:
København N
Postnr.:
2200
København er blevet en global gastronomisk hovedstad pga. vores restauranter og bare. Har man rest i storbyer som Rom, Paris og Madrid bliver man forelsket i udelivet og det liv, den meget udeservering giver. Derfor er der utrolig trist, at man nu vil gøre København til en trist og stille by med dette forbud. København er allerede en dejlig by for børnefamilier. Det skal vi stadig være. Men vi skal også være en by for dem, der kan lide liv og kultur og som elsker at bruge byen.  Derfor skal dette forslag stoppes. København vil blive tristere og vi vil igen sakke bagud ift. de byer, som vi begynder for deres fantastiske byliv. 
Læs høringssvar fra Mathias Holm Pedersen
Indsendt af:
Gry Pedersen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1630
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg mener at det er en katastrofe for byen hvis udeserveringen bliver begrænset yderligere. Vi bor i en hovedstad som gerne skulle være fuld af liv. Uden udeservering om aftenen bliver byen en trist lukket samling gader uden liv. Det er da ikke derfor vi har valgt at bo i en storby. Restaurationsbranchen har det i forvejen ikke nemt her efter corona. Så giv dem da ekstra støtte, ved at give muligheder for at tjene noget af det tabte hjem. 
Læs høringssvar fra Gry Pedersen
Indsendt af:
Allan L. Agerholm
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1629
By:
København
Postnr.:
1256
Jeg mener det er en kæmpe stor fejl at regulere livet i byen jf dette forslag.  Dels vil det sansynligvis tage livet af flere barer og restaurationer uden den store effekt idet “festerne” blot vil flytte andre steder hen såsom i og omkring 7/11 eller andre steder som sælger alkohol efter 22.00.  Det vil desuden fjerne det liv og den charme som de fleste af vi Københavnere, men også tilrejsende turister sætter stor pris på.  Vi prøvede noget tilsvarende under corona nedlukningerne og indre by var trist og kedelig.  Det her er et populistisk forslag målrette de få, men meget støjende, modstandere af en levende indre by.  Det må ikke slås ihjel. 
Læs høringssvar fra Allan L. Agerholm
Indsendt af:
Søren
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1628
By:
Kbh.Ø
Postnr.:
2100
Jeg synes, det er et godt forslag Der skal være én balance mellem hensynet til beboerne på den én side og hensynet til restauranter, barer og udelivet på den anden side
Læs høringssvar fra Søren
Indsendt af:
Mikkel Niels Thorsteinsson
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1627
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg har aldrig oplevet problemer med senere serveringer, så jeg synes ikke, at vi bør fastsætte regler om det. For mange regler gør desuden også, at vi, i sidste ende, taber overblikket, og reglerne derfor mister sin legitimitet.
Læs høringssvar fra Mikkel Niels Thorsteinsson

Sider