Indsendt af:
Henrik P. Stougaard Nielsen
Dato:
1. juni 2023
Mit forslag:
Støj er ved at opnå bred international anerkendelse for at være en "skjult dræber", som medfører stress, blodpropper samt skærer i antallet af levedygtige år. Det er vigtigt, at mentaliteten omkring støj bliver ændret, og efter min mening bør det ikke være gratis at støje. Midlerne fra den gebyrfinansierede støj bør også bruges rigtigt — fx i form af den herunder foreslåede "Støjfond". Jeg håber, at Teknik- og Miljøudvalget vil tage godt mod disse forslag.
Jeg ser ingen fordele i at begrænse udeserveringen geografisk: I stedet vil støjgenerne i Indre By blot blive værre, da folk vil søge ind i bymidten i stedet for, som nu, at være mere spredt ud. Derudover bør reglerne for tidsbegræsning af udeservering tænkes ind i ferie- og højsæson, da flere mennesker har tendens til at tage ud at spise på disse tidspunkter. Teknik- og Miljøudvalget bør nøje overveje de økonomiske og sociale konsekvenser ved, at man begrænser antallet af siddepladser og dermed antallet af gæster, serveringsstederne kan betjene, hvis man beder dem om at skære siddepladserne fra i højsæsonen. Det kan gå ud over serveringsstedernes økonomi samt de ansatte og sæsonarbejdere, som tjener mest netop i højsæsonen, hvor der er flest gæster og travlest.
Jeg vil derimod foreslå, at udeservering kun kan ske mod et løbende gebyr til serveringsstedet. Gebyrets størrelse skal være proportionelt med det ønskede udeserveringsareal — altså en kvadratmeterpris for brug af offentligt areal. Gebyret kan også hæves tillægsmæssigt ved fx smalle fortove og andre steder, hvor det vil være til ekstra gene at have udeservering. Eksempelvis på Enghave Plads, hvor jeg selv bor, må vi beboere ofte ty til at gå helt ud på vejen, fordi der er fortorvsservering på den ene side og parkerede biler på den anden. Det er umuligt at komme frem på fortorvet.
Dermed må serveringsstedet vurdere økonomisk, hvor stort et udeserveringsareal, det reelt har behov for. Gebyret bør derfor ligge på et niveau, som tilskynder serveringsstedet til at have en sådan økonomisk overvejelse. At sætte en kvadratmeterpris på udeservering er derfor helt i tråd med forslagets ånd om at reducere støj, samtidigt med, at det tilskynder til at begrænse udeserveringsarealet til det absolut nødvendige og mindst generende for omgivelserne. At sætte en pris på udeservering er også en påmindelse om, at det ikke skal være gratis at støje. For eksempel har Metroselskabet skullet betale bod til naboer pga. støj i byggefasen. Ud fra denne betragtning skal nattelivet selvfølgelig ikke slippe gratis fra at støje i nattetimerne, hvilket et gebyr vil være et symbol på.
Fortsat: Gebyret skal efter min mening finansiere en slags fond, som støjramte naboer kan søge om midler ved, til at dække støjreducerende arbejder/tiltag på egen bolig — eksempelvis lydisolerende vinduer ud mod gaden. Fondens navn kunne være "Støjfond for naboer til Københavns natteliv". Fonden skal kunne søges af alle med privat bolig i umiddelbar nærhed af restauranter, barer, diskoteker, hvor en decibelmåling viser, at støjniveauet ligger over den danske/europæiske tilladte grænse for støj i nattetimerne. Der findes allerede et støjkort over hele Danmark, så målingerne er vistnok allerede foretaget, særligt ifm. metroarbejdet.
Er dette af lovmæssige årsager ikke en mulighed, bør Københavns Kommune alligevel anvende de gebyrfinansierede midler til støjreducerende tiltag på en anden måde. Det bør man gå ret langt for, at det skal blive en mulighed.
Dette virker fair set i en proportionalitetssammenhæng, hvorved de støjende serveringssteder selv kommer til at medfinansiere støjreducerende tiltag for de af deres umiddelbare naboer, som de er til gene for. På samme måde, som at EU vil have, at de affaldsproducerende selskaber skal holde regningen for oprydning af det affald der ligger i gadebilledet i de europæiske byer.
