Administrationsgrundlag for Udeservering

Administrationsgrundlaget fastsætter principper og kriterier for udeservering i byen

Høringsfrist:

24. august 2023
Indsendt af:
Mikkel Warming, næstformand
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1776
Virksomhed / Organisation :
Boligselskabet AKB, København
By:
København SV
Postnr.:
2450
  Boligselskabet AKB, København vil advare mod at indføre et alt for firkantet regelsæt når det gælder udeservering.   Boligselskabet AKB,. København har i en årrække arbejdet med udvikling af vores erhvervslokaler. Ikke mindst i Sydhavnen, hvor Borgbjergsvej er under forvandling, fordi der har været, og er en målrettet erhvervsstrategisk indsats, når det gælder udlejning af butikslokaler.   Formålet med erhvervsstrategien, som nu udbredes til alle dele af AKB, København, er at skabe liv, variation og et attraktivt butiksliv i de områder vi har. Det inkluderer også gode og spændende restaurationer mm., som eksempelvis Pauli og Sydhavnens vinbar på Borgbjergsvej.  En rigid regel om at lukke for udeserverings kl 22.00 kan gøre det svært for nuværende og kommende lejere at skabe attraktive restaurationer hos os. Dette kan hæmme vores arbejde med at udvikle og løfte vores boligområder. Derfor vil vi advare mod at indføre reglerne som de er foreslået. Som demokratisk boligorganisation er beboerne i centrum for os. Det er beboerdemokratiet som bestemmer. Det er vores beboere, som bor ovenpå restaurationerne. Derfor tager vi hensyn, når vi aftaler åbningstider, udeservering m.m., med vores erhvervslejere. Derfor er det langt fra givet, at der vil være udeservering efter kl 22.00 for alle de restaurationer vi lejer ud til. Men et generelt forbud mod udeservering efter kl 22.00 er for firkantet, og risikerer at gøre det sværere for os at løfte vores boligområder.   Derfor vil vi opfordre Borgerrepræsentationen til ikke at gennemføre de foreslåede regler.   Mange hilsner     Mikkel Warming Næstformand, Boligselskabet AKB, København     
Læs høringssvar fra Mikkel Warming, næstformand
Indsendt af:
Thomas Jelsdal Jørgensen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1775
By:
København
Postnr.:
2200
Udeserverings reglerne skal forblive som det er i dag. vi bor i en storby!
Læs høringssvar fra Thomas Jelsdal Jørgensen
Indsendt af:
Viggo Knudsen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1774
By:
København
Postnr.:
2450
Jeg finder beslutningen om området, hvor lukketid uændret er til kl. 02.00,  fredag og lørdag, er alt for snævert og ufleksibelt. Hvilket alt andet vil begrænse bylivet i København væsentligt og begrænse det liv, den mangfoldighed og kreativitet som der udfolder sig i København og er med til at udvikle og forny byen. Det vil efter min mening være mere hensigtsmæssigt, fremfor kun at undtage meget begrænsede arealer, i stedet at identificere bydele som f.eks.. Islands Brygge, med mange beboer, der ikke er en del af bylivet og kun have begrænsningen der, end det meget omfattende område for begrænsningen, som foreslaget lægger op til.
Læs høringssvar fra Viggo Knudsen
Indsendt af:
Michelle G.
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1773
Virksomhed / Organisation :
Voircopenhague.com
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg synes at der ville være fint at udeservering begrænses mht. larm og ikke mindst mængde af bræk og pis, affald mm. der oplevelses efterhånden. Dette må gerne gælde alle arrangementer, da byen er generelt beskidt og ulækkert. 
Læs høringssvar fra Michelle G.
Indsendt af:
René Foldorf
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1772
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg støtter Indre By Lokaludvalgs høringssvar nr. 1525 Desuden bakker jeg op om høringssvarene;  1454, 1013, 1055, 951, 1504 og 1341
Læs høringssvar fra René Foldorf
Indsendt af:
ditlev holstein
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1771
By:
København
Postnr.:
1370
Jeg synes det er en dårlig ide at lave om på udeservering i Kbh, da jeg synes det er en del af kulturen og glæden ved byen at der er liv og glæde, også om aftenen og i hverdagen.
Læs høringssvar fra ditlev holstein
Indsendt af:
Daniel
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1770
By:
Dyssegård
Postnr.:
2870
Jeg er enig med høringssvar 1341, 1013, 1055, 951 Alle skal have ret til et liv dette inkludere mulighed for søvn og fred. Jeg har boet mange på Nørrebro og kommer der stadigvæk og ved personligt hvad støj gør ved en og hvordan det dræner en for energi således det er svært at passe sit job 
Læs høringssvar fra Daniel
Indsendt af:
Pernille Foldorf
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1769
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg støtter Indre By Lokaludvalgs høringssvar nr. 1525 Desuden bakker jeg op om høringssvarene;  1454, 1013, 1055, 951, 1504 og 1341
Læs høringssvar fra Pernille Foldorf
Indsendt af:
Jens Agger
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1768
By:
København K
Postnr.:
1261
Der er brug for et langt svar og en alvorlig diskussion og ikke en stribe korte udsagn. Problemet er, hvilket slags samfund vi vil have – forkælelse af druk- og værtshusmiljøet er blot et af mange symptomer, sygdomstegn på et samfund i tydelig opløsning. Det korte svar er, hvem i alverden vil bryde sig om at have hylende og storrygende og facadepissende mennesker lige nedenfor ens vinduer, så man aldrig kan være i sin bolig? Antagelig end ikke værtshusholderen selv – og vores politikere har endnu ikke udviklet tilstrækkelig modenhed til bare at kunne spørge sig selv og hinanden om det. Tidsånden indebærer med sit misforståede vækstvanvid en total ligegyldighed over for medmennesket, derfor vil kun få nå så langt i tankerækken. Det er ellers simpelt. Jo tættere mennesker bor på hinanden, som i storbyer, des mere hensyn skal alle tage og des færre ting kan man tillade sig, f.eks. støj og lugt. Vi man have lov til at larme og stinke, må man flytte ud, hvor det ikke generer nogen. Hvis man kan finde sådan et sted. Men sådan tænker de fest- og drukkulturglade myndigheder og politikere ikke. De har vendt problemstillingen på hovedet. De mener, at byboeren skal finde sig i mere og mere, fordi de bor tæt sammen – ikke det ellers indlysende at være mere betænksom og hensynsfuld (og vi har jo lov til at more os, det er omdrejningspunktet for tossen, der ikke kan fylde sit liv ud med andet end skæg og ballade). Ingen myndighed opfordrer medborgere til hensynsfuldhed eller omtanke. Det er ellers alvorligt nok for de titusinder i København, der får ødelagt deres liv af nabo- og værtshusstøj. De små gader og gårde er som lydforstærkere, hvor selv hvisken kan høres og generer. Københavnerne skal ikke blot kæmpe med og mod et unødvendigt usundt og unødvendigt luftforurenet og støjende levested, som er totalt uegnet for små børn, men også mod råheden, der ligger i tidsånden og materialiseret i udeserveringens mangfoldige problemer. Men der ligger langt alvorligere iboende konsekvenser i den nuværende politiske dyrkelse af en kynisk og hensynsløs værthuskultur med udskænkningssteder og skrål på mere end hvert gadehjørne. I den plagede og dybt forurenede indre by med få meter imellem udskænkningsstederne. Det er et sygdomstegn for et overfladisk samfund ikke et sundhedstegn. Alkohol, fest, ligegyldige fjollerier bliver nemt livsindholdet for næste generation og er allerede blevet det med tragiske følger Vi fastholder en allerede alvorligt identitetsforvirret og plaget og ulykkelig ungdom i et drukmiljø, som udelukkende tegner samfundets afmagt, overfladiskhed og totalt manglende ansvarsfølelse. Som man ser det i kampen mod forureningen og kampen for at ændre en klimakatastrofe. End ikke en halvhjertet indsats. Viser virkeligheden sig at være for ubehagelig, afviser vi den. Er problemet for alvorligt, bagatelliserer vi det og kalder det en ”udfordring”, hvorved vores ansvar fordamper og vi kigger efter indtjeningsmuligheder og ikke problemløsninger. Muligheden for at tjene på problemet bliver målet og ikke løsningen og fjernelsen af problemet. Som vi ser det med energiforsyning og med en forkølet klimakamp. Danmark har EUs og antagelig Vestens mest alkoholiserede unge - på snart tredje generation, dvs. også de nuværende unges forældre var de mest fordukne og behandlingskrævende. De danske myndigheder, skoler og forældre har valgt at fornægte eller bagatellisere og bortforklare eksistensen af denne dybt tragiske del af vores samfund, hvor også unge som følge af "ungekulturen" og vækstvanviddets indbildte værdier drives ud i en samlet elendighed, som næsten dagligt beskrives i al sin håbløshed - og får de forkerte men bekvemme og ansvarsfratagende begrundelser. Tilbage har de unge kun tåbernes sidste flugtsted ligesom deres forældre, festmiljøet med alle dets typer af krænkelser, fordummelser og overgreb og misbrugstilvænning. Kynisk markedsført af værtshusbranchen og tankeløse politikere som ”smukke øjeblikke med vennerne – og nogle flasker”. Det pladder tror ganske mange så på og spilder deres tid i værtshusmiljøet i stedet for at foretage sig noget fornuftigt. F.eks. frivilligt arbejde for bedre miljø og sundhed, protest mod indgreb i deres frihed og privatliv, som skoler og arbejdspladser gør i stigende grad. Endnu en dyr tur på værtshus så slipper man også for sin egen familie ligesom forældrene for deres børn, når de samles med ligegyldige mennesker, illusionen om ”venner” til en ligegyldig snak om ingenting. En åndelig og intellektuelt nøjsom generation, hvis uheldige vaner kører videre, for deres børn kender ikke til andet liv end druk- og festlivet – altså bortset fra arbejdslivet og drømmen om det familieliv, man alligevel ikke vil tage ansvar for. En forloren romantisering af drukmiljøet, som har ført til uansvarlige udeserveringer i dybt forurenede og sundhedsfarlige gademiljøer – til ulempe for naboer og gående. Den førte værtshus-romantiserings-politik og leflen-for-i-bund-og-grund-meningsløse-druk-fest-arrangementer er en af mange stærkt medvirkende årsager til vores alkoholiserede unge og deres ulykkelige skæbne. Angiveligt nu over halvdelen af dem. Og festglade og tankeløse politikere går i spidsen for at cementere accepten af druk som forudsætning for samvær og avlssted for alle typer af mishandlinger, selvmishandling og misbrug. Profilen på vores unge, når man samler alle de aldrig koordinerede rapporter, viser et sørgeligt billede af et omsorgs- og ansvarssvigt med forpinte og forvirrede børn og unge. Antagelig forventeligt for børnene af de svigtede efterkommere fra ”ungdomsoprørernes” utallige og alvorlige fejl på stort set alle områder. Den oversete af flere storsyndere er ”festkulturen” og indbildningen om venskaber og sammenhold, der aldrig har eksisteret, hvilket tydeligt ses i de mange overgreb mod hinanden, eksplosionen af kønssygdomme som følge af selv- og selvsjusk og selvnedvurdering. Og med en ny uhyggelig tendens de ”digitale overgreb og forfølgelser”, som er en uadskillelig del af ”samværet med vennerne”. Og sikkert ikke det sidste skud på stammen af krænkelser i et etisk sygeligt samfund i opløsning, som vi end ikke ser. Ikke kun tidsånden og specielt den stigende ligegyldighed, hensynsløshed og accept af lovløshed, som vi alle møder i hverdagen og bøjer os for i stedet for at sige fra – især de unge siger ikke fra og protesterer ikke. Hvor er unges kamp mod den forurening, der er ved at kvæle os? Hvor er de unges kamp mod en forfejlet energipolitik, hvor kyniske forretningsfolk og politikere måske ikke helt rene i kanten ødelægger naturen med misforståede projekter, der aldrig burde have været påbegyndt. Energisforsyning kan og skal være bundet til hver bygnings selvforsyning og ikke til kommercielle og sårbare landskabsryddere, som vælges når det er ”forretningsmulighederne”, der tæller mere end forsyningssikkerhed og tryghed og samfundshensyn. Men de unge synes end ikke at have forstået alvoren i det. Hvor er de unge i protesten mod den atomkraft ingen kan styre, der lige nu med misinformation og virkelighedsfornægtelse i gigantisk format forsøges sneget ind, ind ad bagdøren? Blandt andet ved en totalt forfejlet vind- og solenergipolitik vil få befolkningen til at tigge om alt andet end gigant parkerne, der ødelægger hele landsdele og umuliggør beboelse i mange kilometers afstand. Og hvor er de unge i vreden over, at ”de voksne” intet har lært eller vil lære af fortidens endeløse fejl- i stedet for som det allerede ser ud til ubekymret vil gentage fædrenes synder – og ufattelige dumheder – som deres forfædre gjorde det. Jo de unge har slet ikke tid, for de skal pleje karriere eller flygte ind i endnu en druktur, festival eller sidder og hyler ubegavet ved et dybt ligegyldigt idræts- eller popsynger-arrangement, som det åndelige og intellektuelle pjalteproletariat i medierne har indbildt dem, er vigtigt. Meget bekvemt og ikke nyt. Jo, for så bruger de kræfterne på ligegyldige tosserier og ikke på at få et bedre samfund. Og i værtshusmiljøet trives dumheden og uvidenheden, det ligger i dens og sprittens natur.
Læs høringssvar fra Jens Agger
Indsendt af:
Ida-maya øyen Jensen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1767
By:
København
Postnr.:
1302
Det er langt ude hvis der ikke må være liv i gaden og man ikke drikke en øl ude efter 22. Det er en af grundene til at jeg Bor i byen.
Læs høringssvar fra Ida-maya øyen Jensen
Indsendt af:
Adrian
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1766
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg mener ikke, at man bor dræbe byens liv mere end man allerede gør. Det er allerede fuldkommen umuligt at skaffe alkohol bevilling, hvis man er et nyt sted. Byen er larm og latter. Hvis du er imod det, så der massere stille steder at bo rundt om i landet.
Læs høringssvar fra Adrian
Indsendt af:
Simon nilsson
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1765
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1912
Jeg er af den overbevisning, at en indskrænkelse af udeservering i København vil være en kæmpe fejl. sommeren i Danmark er kort, og de få sommeraftner vi har i Danmark må og skal kunne nydes uden at blive tvunget indendørs.  En storby skal kunne tilbyde at gæster og beboere kan bruge fortorv, gågader og parker efter klokken 22. Alt andet er simpelthen for trist og uden forståelse for, hvad det vil sige at drive by.
Læs høringssvar fra Simon nilsson
Indsendt af:
Kim Mandix
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1764
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
København er en by som skal være rar at være i. Også om aftenen. Det betyder også at borgene skal kunne benytte udeservering om aftenen. Derfor skal udeservering ikke stoppe kl. 22 men fortsætte som hidtil.
Læs høringssvar fra Kim Mandix
Indsendt af:
Leonora Beck
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1763
By:
København
Postnr.:
1209
Jeg har valgt at flytte fra vores ellers charmerende, sjælfulde og historiske middelalderby. En af hovedårsagerne er, at støjniveauet, glasskårene og fuldskaben i indre by ikke er foreneligt med et spædbarn og generelt med at have børn. Bylivet er simpelthen blevet for voldsomt og udeserveringen for larmende i nattetimerne. Og vil København have en middelalderby, hvor der ikke er plads til børnefamilier og almindelige mennesker? For ikke at skabe en middelalderby uden de yngste beboere, der giver bykernen liv og autenticitet, er jeg stor fortaler for at indstille udeserveringen kl 22 i hverdagene. 
Læs høringssvar fra Leonora Beck
Indsendt af:
Eva Hansen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1762
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Hvor ellers end i byen?  Jeg er hverken stor fortaler for danskernes drukkultur eller mennesker som gør nattelivet utrygt, men hvor ellers skal man opleve kultur og gode aftener end i byen?  Som ungt menneske er jeg træt af, at ældre mennesker med penge skal lægge dagsordenen for, hvad der sker i byen. Eller den hippe familie, som mener deres lille barn skal sove trygt og roligt lige ovenover en bar. Den bar lå der først, dem uden et indre A-menneske ur var her først, kulturen som gør byerne levende var her først og de studerende var her først. Hvis den mangfoldige og brogede kultur skal væk, hvor så hen? Og hvorfor skal majoriteten få lov til at lave om på stedet, hvor der altid har været noget at udforske, for mennesker som ikke trættes kl. 20 på en hverdag. Hvis majoriteten altid vandt, så ville verden ikke have plads til alle. Hvad med dem som arbejder i weekenden og har brug for at slå sig løs en hverdag? Folk glemmer at normer er ikke noget alle passer ind i.  Lad de unge og københavnske B-mennesker nyde den lange danske sommer. Lad dem som er træt af larm og byliv flytte ud af byen. Lad ikke dem vinde, for så kører vi ned af ruten mod ensretning. Og ned af ruten, hvor Københavns kultur skal gå på kompromis med lyseslukkerne. Hvor dem som egentlig flyttede til for alle goderne, skal have lov til at stoppe dem, fordi larm var en irriterende følgesvend. Det virker lidt selvmodsigende. De vil gerne have larmen og festen når de selv deltager, men de under ikke andre den.  Jeg slår et slag for at vi viser os fra vores rummelige side og beholder udeservering efter kl. 22  
Læs høringssvar fra Eva Hansen
Indsendt af:
Magnus Baumann
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1761
By:
Copenhagen
Postnr.:
2700
Jeg er imod forslaget. Jeg mener, at bylivet i Købehavn er en vigtig del af indbyggernes muligheder til at tage del fællesskaber og er en vigtig social arena for rigtig mange mennesker. 
Læs høringssvar fra Magnus Baumann
Indsendt af:
Kim Petersen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1760
By:
København
Postnr.:
2400
Udendørsophold indtil kl 22 , hvorefter folk går indendøre, giver god mening for alle parter.
Læs høringssvar fra Kim Petersen
Indsendt af:
Mads thuesen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1759
By:
København
Postnr.:
2200
Nej til lukning - kan se i Paris London new York Madrid Rom etc uden aften servering udenfor - Det er jo det som mange mennesker fra Danmark rejse efter !  ellers flyt på landet 
Læs høringssvar fra Mads thuesen
Indsendt af:
Lukas Dyhr
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1758
By:
København V
Postnr.:
1719
Nej tak til lukning af udeservering kl 22.00. Lad dog folk hygge sig udenfor de få måneder om året, hvor det overhovedet er aktuelt. 
Læs høringssvar fra Lukas Dyhr
Indsendt af:
Jakob Reinfeldt Jørgensen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1757
By:
København æ
Postnr.:
2100
Jeg støtter ikke op omkring forslaget at begrænse tidsrummet for udeservering, da jeg mener det skaber mere glæde end frustration når at alt bliver rundet op.
Læs høringssvar fra Jakob Reinfeldt Jørgensen
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1756
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Lokaldemokrati
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Se vedhæftede høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
ULF STRAARUP PETERSEN
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1755
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære KK politikere,  Det trist i vil gøre København til en død kedelig provinsby - istedet for en blomstrende metropol med diversitet og liv. Der er omkostninger ved at bo i byen en af dem er støj. i dette tilfælde vil støjen ikke formindskes da folk alligevel vil være ude foran cafer og barer for at ryge grine og snakke  - også på hverdage. Det er så få dage udeservering kan generere naboer, og grundlaget fjerner en stor del af livet da cafeer og barer vil have sværere ved at overleve  - hvilket gør københavn kedelig, grå og trist - der brug for liv, gode restauranter og cafeer til vore turister og besøgende i byen.   Jeg håber i har gennemtænkt dette på et økonomisk grundlag ift turisme, arbejdsudbud, diversitet i byen ift udbud af mad og drikke mm og selvsagt også det sociale grundlag for de mennesker som mister job eller må opgive at være selvstændige.      
Læs høringssvar fra ULF STRAARUP PETERSEN
Indsendt af:
ULF STRAARUP PETERSEN
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1754
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære KK politikere,  Det trist i vil gøre København til en død kedelig provinsby - istedet for en blomstrende metropol med diversitet og liv. Der er omkostninger ved at bo i byen en af dem er støj. i dette tilfølde vil støjen ikke formindskes da folk alligevel vil være ude foran cafer og barer for at ryge grine og snakke  - også på hverdage. Det er så få dage udeservering kan generere naboer, og grundlaget fjerner en stor del af livet da cafeer og barer vil have sværere ved at overleve  - hvilket gør københavn kedelig, grå og trist - der brug for liv, gode restauranter og cafeer til vore turister og besøgende i byen.   Jeg håber i har gennemtænkt dette på et økonomisk grundlag ift turisme, arbejdsudbud, diversitet i byen ift udbud af mad og drikke mm og selvsagt også det sociale grundlag for de mennesker som mister job eller må opgive at være selvstændige.      
Læs høringssvar fra ULF STRAARUP PETERSEN
Indsendt af:
Birger Jensen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1753
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg synes, at det er et helt rigtigt forslag som får min fulde støtte. Byen skal være til for alle også beboere, som har brug for nattero. Det må være rimeligt at forlange 8 timers ro, dvs. fra kl 22- 06. Og at bede bargæsterne rykke indendøre kl 22 er rimeligt. 
Læs høringssvar fra Birger Jensen
Indsendt af:
Alexander Ben Embarek
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1752
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Der skal være udeservering til sent. At formindske dette vil ødelægge det resterne lidt liv der er tilbage i indreby. Bliver københavn ved med at indskrænke vores friheder i byen vil det blive en kedelig og man kan ligeså godt bo i randers.
Læs høringssvar fra Alexander Ben Embarek
Indsendt af:
Søren Trauelsen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1751
By:
København S
Postnr.:
2300
Er der efterhånden noget man må i denne by? Selvfølgelig skal en storby pulse og summe af liv, gerne 24/7 hvis du spørger mig. Det skal da ikke føles som at gå rundt i Vordingborg en tirsdag aften. Vi har så få lune aftener om året, kan vi ikke godt få lov at nyde dem i selskab med vores venner og naboer siddende udenfor med en øl? Hvorfor skal den her jyske regering bestemme hvordan vi lever vores liv her i København? Der er jo allerede en begrænsning i form af caféerne, hvis ikke de var der ville der jo være flere der sad med en sixpack og en højtaler, (som i også hader). Det er ikke fordi jeg synes, at dem der ikke kan klare mosten skal flytte på landet, men der er jo noget om det. Hvorfor skal man bo i midten af orkanen hvis ikke man elsker at bliver rusket lidt i. Man flytter vel ind i City for at leve!? Og det er jo ærligt talt ikke caféerne der larmer og gør byen utryg, tværtimod.
Læs høringssvar fra Søren Trauelsen
Indsendt af:
Leif Korsholm
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1750
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Det virker ikke i orden at begrænse mulighed for udeservering til kl. 22. København skal fortsat tiltrække både danske og udenlandske gæster og det stillede forslag vil være et stort skridt baglæns. Det giver sig selv at vejret sætter en naturlig begrænsning for dette og de beboere, der føler sig generet af støjen, vil gerne bo i byen og vil så samtidig begrænse den (langt de fleste burde vide hvilket kvarter de har valgt at bosætte sig i og dermed vide hvilke omgivelser og gener det kunne medføre).
Læs høringssvar fra Leif Korsholm
Indsendt af:
Mads Byskov Jensen
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1749
By:
København Frederiksberg
Postnr.:
2200
Hvis folk ikke kan lide larmen af København om natten, må jeg da på det kraftigste råde dem til at bo et andet sted! Hold fast et latterligt forslag!
Læs høringssvar fra Mads Byskov Jensen
Indsendt af:
Sune Bruun Enger
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1748
Virksomhed / Organisation :
VerO
By:
kbh.K
Postnr.:
1415
Som leverandør til Cafe og restaurant branchen, samt boende på Christianshavn til fest og glade dage. Jeg mener det er at bakke baglæns. I de tidligere år har flere fået lov til at have flere borde ude og “fylde” mere. Det skaber den gode stemning og livet i byen. Rigtig mange kæmper stadigvæk med økonomien. Også de gode steder. De knokler, som vi alle gør i DK.  ps. Jeg oplever tit det er personer, der taler/råber i deres telefon og er uenige med deres bedre halvdel. Det hjælper ikke på disse problemer med forkortelse af udeservering 
Læs høringssvar fra Sune Bruun Enger
Indsendt af:
Thomas
Dato: 24. august 2023
Svarnummer:
1747
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1855
Jeg mener bestemt at vi skal bevare vores unikke kultur, som udeservering er, da det får byen til at have en særlig atmosfære og gør København en af de mest livlige storbyer globalt.   Jeg tror ikke at nedlukning af udeserveringer vil føre til mindre støj, tværtimod har en coronapandemi bevist at danskerne tilpasser sig og det vil derfor blot flytte problemet til parker og andre dele af byen hvor man i stedet kan medbringe egne drikkevare med sin soundboks.….   Jeg undrer mig også over hvorfor det er en god ide at pålægge restauranter og barer yderligere restriktioner særligt efter corona. Vi bør understøtte denne branche, som udgør et knudepunkt i oplevelsesøkonomien i Danmark.
Læs høringssvar fra Thomas

Sider