Luftfoto over lokalplanområdet Elna Munchs Plads

Elna Munchs Plads - lokalplan 625 og kommuneplantillæg nr. 19

Lokalplanen skal gøre det muligt at opføre et nybyggeri, en institution med botilbud samt omdanne den eksisterende busvendeplads

Høringsfrist:

19. april 2023
Indsendt af:
Kim Ulrik
Dato: 15. april 2023
Svarnummer:
34
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det er en god idé at modernisere den gamle bussløjfe og selve pladsen, men det er alt for galt at gøre det sådan, som det foreslås. Byggeriet er for højt. Det burde være max 2 etager og så med tag ovenpå. Der er alt for få parkeringspladser. Det fører til lækage af parkering til de omkringliggende villaveje. Enten skal der laves parkeringskælder, eller også skal der tilføjes 20-30 ekstra pladser. Projektet vil øge trafikken markant i det allerede alt for trafikerede lyskryds. Der skal køre længere busser, lastbiler, personbiler, varebiler og cykler, hvor der idag kun kører busser. 32 nye lejligheder er alt for meget. Det burde være omkring 15 max, og så skal der ikke laves en kæmpe tagterrasse med indkig til de omkringliggende huse. Det må kunne gøres i stueplan. Autister skal ikke bo i et trafikeret lyskryds. Det er at gøre grin med dem og deres sygdom. De skal have en mere rolig beliggenhed. Det ved omsorgsforvaltningen også godt. Der er slet ikke noget grønt i projektet. Det passer slet ikke med tidsånden og teknikborgmester Line Barfods løfter. Der er ingen efterspørgsel efter beton og asfalt. Byggeriet er grimt og materialerne billige. Projektet kan ikke bestå første års prøven på arkitektstudiet, og der er mangler og fejl i materialet. Blandt andet er flere tegninger misvisende og med forkerte størrelsesforhold, hvilket burde være rettet af Københavns Kommunes medarbejdere. Hvordan Lidl har fået det gennem forvaltningen begriber jeg ikke. Forhåbentligt er der bare tale om en fejl og nogle smådovne medarbejdere, men man tænker da sit.
Læs høringssvar fra Kim Ulrik
Indsendt af:
Tone Saugstad
Dato: 15. april 2023
Svarnummer:
33
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Både af hensyn til naboer og af hensyn til Vanløse bør Lidl- projektet skrinlægges. Det vil fremstå stort og bombastisk og vil være et umotiveret brud med stilen i det bagvedliggende villakvarter. Vi behøver ikke flere lavprisbutikker i Vanløse. Vi behøver heller ikke projektet som vil kunne øge den gennemgående trafik i Vanløse. 
Læs høringssvar fra Tone Saugstad
Indsendt af:
Pernille
Dato: 14. april 2023
Svarnummer:
32
By:
Valby
Postnr.:
2500
Bemærkninger og bekymringer til byggeriet på Erna Munchs Plads. Vendepladsen skal både håndtere busser, varebiler, affaldshåndtering, samt parkering for kunder, personale og pendler, oveni i det er der cyklelister og fodgængere. Det er meget at tilføje til et kryds, der i forvejen er tungt trafikeret. Og det er især meget at tilføje på grund af et discount supermarked, dem er der allerede 2 af i umiddelbar nærhed. Det er positivt at der sker noget på vendepladsen, og der er brug for boliger, men jeg synes at byggeriet er for højt. Ingen steder på Ålekistevej forfindes der en ejendom, der rager 20 meter op. Villaerne bagved, bliver stærkt berørt at sådan et højt byggeri, det er usympatisk at udsætte naboerne for dette. På tegningen af byggeriets placering, er byggeriet trukket frem i forhold til de andre villaer på Egholmvej, det er igen usympatisk overfor naboerne, det bliver jo et altoverskyggende byggeri. Derfor protesterer jeg mod • Højden på byggeriet • Placeringen på Egholmvej
Læs høringssvar fra Pernille
Indsendt af:
Nina
Dato: 14. april 2023
Svarnummer:
31
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg blev dybt rystet over at læse planen for dette område. For ikke at gentage det, andre har skrevet, kan jeg til fulde tilslutte mig de forskellige indsigelser. En vigtig detalje er også Dimitris' indlæg ift at være autist og skulle fungere på de foreslåede vilkår. Ved godt, grunde i Vanløse er dyre, og at man vil udnytte grundene så meget som muligt, men penge kan da ikke være alt, det drejer sig om levevilkår for mange mennesker, der bliver væsentligt forringede.
Læs høringssvar fra Nina
Indsendt af:
Ole Persson
Dato: 14. april 2023
Svarnummer:
30
By:
VANLØSE
Postnr.:
2720
Nyt lokalplanforslag for Elna Munchs Plads er vold på vores lokalsamfund. Hvordan kan det overhovedet blive et forslag som Borgerrepræsentationen sætter til høring? Jeg bor ikke lige i Egholmkvarteret, men ser forbi hver dag. Jeg blev rystet, da jeg hørte om det på generalformsamling i går, og checkede min lokalavis dd., så jeg må give min utilfredshed tilkende. En godkendt ny lokalplan vil ødelægge dagligdags liv og boligøkonomi for mange naboer med dette mastodontbyggeri, en kommunal aktion, som de ingen chancer havde for at forudse. Bare alene forhøjelser af bebyggelsesprocent fra 40 til 120, byggehøjder fra 10 til 20m siger alt om det "stikker helt af" for Borgerrepræsentationen - smag lige på ordet BORGERREPRÆ...........De lever ikke op til deres navn, vel? Kære BR medlemmer, tag ud og kig i området før i går videre, forestil Jer at bo der nu hver især, hvad ville i sige til den ødelæggelse til fordel for et unødvendig nyt supermarked, som godt nok også lover botilbud til en række mennesker. Stop "vejtromlerne" kære kommune (kopier ikke en tendens i vores regering). 
Læs høringssvar fra Ole Persson
Indsendt af:
Annie J. Pedersen
Dato: 13. april 2023
Svarnummer:
29
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vedrørende byggeriet på Erna Munchs Plads er der flere bekymringer der springer i øjnene. • Dispensationen til at bygge en detailhandel på 1500m2, er helt forrykt, de 1200m2 må da kunne gøre det, da der allerede ligger både en Netto og en Rema 1000, lige over på den anden side. • Så er der kantzonen der løber fra Ålekistevej til Egholmvej, ingen ønsker en mørk sti, det virker utrygt, med sådan en smutvej. • Projektet er alt for højt både mod Ålekistevej og mod villakvarteret, og vil både skabe skygge og indblik for naboerne især i villaerne. • De høje terrasser vil ligeledes gives indkiggener. Byggelinjen bliver rykket frem på Egholmvej, for nabovillaen betyder det mere skygge og for genboen indkig. Den gamle tinglyste servitut bør overholdes. • Trafikken omkring vendepladsen, virker uholdbar. Det er meget trafik der skal afvikles. Busser, kunder, personale, lastbiler med varer, skraldebiler, cykler og pendlere. Der skrives at der ikke kommer mere trafik på de omkringliggende veje, men med så få parkeringspladser, er det nærliggende at bruge sidevejene. Det er indlysende at der kun er taget hensyn til Lidl og naboerne er blevet glemt i dette forslag. Det kan man ikke byde borgerne. Jeg har svært ved at forstå at dette forslag er nået så langt, som til høring!
Læs høringssvar fra Annie J. Pedersen
Indsendt af:
Nina
Dato: 13. april 2023
Svarnummer:
28
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg synes der er flere ting ved det foreslåede Lidl-byggeri som der bør stilles spørgsmålstegn ved:  1) Først og fremmest, hvorfor får Lidl lov til at bryde så mange krav fra Kommuneplanen? Man skulle næsten tro at området var tørlagt for supermarkeder, og at det derfor var af ren desperation at Borgerrepræsentationen "uden nogen brok fra salen" (citat fra dansk-byudvikling.dk) accepterede Lidls planer. Området har masser af indkøbsmuligheder allerede. Hvis kommunen gerne vil have botilbudsboliger for autister på Elna Munchs Plads, så byg dem da endelig -- men følg Kommuneplanen. 2) Argumentet om at sådan et byggeri ikke vil forsage øget trafik, specielt til de nærliggende små veje, giver ingen mening. Selvfølgelig vil der komme mere trafik, hvor skal alle kunderne (fra Jyllingevej) ellers parkere, nu hvor der ikke kommer en kunde-parkeringskælder? 3) Byggeriet kommer til at stikke ud pga højden. Hvorfor ikke skære et par etager af, sådan så det reelt passer ind med de omkringliggende huse? Det ville klæde projektet.
Læs høringssvar fra Nina
Indsendt af:
Vanløse Lokaludvalg
Dato: 13. april 2023
Svarnummer:
27
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vanløse Lokaludvalg
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Vanløse Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Vanløse Lokaludvalg
Indsendt af:
Freddy
Dato: 12. april 2023
Svarnummer:
26
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Både ud mod Ålekistevej og mod Egholmvej er byggeriet alt for højt, det er ikke almindeligt for området, (som der står på side 9 i kommuneplantillægget). Den markante forøgelse af byggeprocenten, gøres uden omtanke for beboerne omkring projektet, 110-120% er voldsomt, for voldsomt. Den gamle tinglyste servitut der gør at bygninger ligger på samme linje, ønkes sløjfet, det virker hensynsløst overfor naboerne, at det planlagte projekt rykkes frem på Egholmvej, det er en villavej og det eneste korrekte er at overholde den servitut. Der skal være plads til både boliger og villakvarteret og det er min overbevisning at det kan gøres så der tages hensyn til både de nye beboere og naboerne i omkringliggende villaer. Men projektet her er meget ensrettet, så det primært er bygherre og de nye beboere der får deres ønsker opfyldt. Jeg henviser til, at der i redegørelsen side 3 står, at der ønskes ”… en ny samlet bebyggelse, der på én gang formidler overgangen fra villaområde til etagebyggeri…” det lyder jo rigtig godt og noget alle kan være med på, problemet med projektet her, er det ikke formidler denne overgang. Så projektet bør omtænkes, så der er tages hensyn til villakvarteret og for borgerne over på den anden side af Ålekistevej.
Læs høringssvar fra Freddy
Indsendt af:
Marian
Dato: 12. april 2023
Svarnummer:
25
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Byggeriet er alt for højt og for dominerende, det er ikke i tråd med hvad der ellers er området. Det ses at man har ikke taget hensyn til de omkringliggende naboer, når man vælger at bygge så højt og så tæt på villaerne, det vil give indkig og skygge både inde i husene og i haverne. Hvorfor vælger man at rykke byggeriet helt frem på Egholmvej? Det er da også til gene for naboerne på Egholmvej. Generalt synes jeg at man burde lave byggeriet mere i harmoni med villakvarteret. bevare byggelinjen hvor den er nu, bevare de gamle træer og få byggeriet ned i tilsvarende højde som nabovillaene.
Læs høringssvar fra Marian
Indsendt af:
Jan Olsen
Dato: 12. april 2023
Svarnummer:
24
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Alt materialet er jo nærmest skrevet af Lidl. Det er helt utroligt, at det er kommet igennem systemet. 20 m. højt byggeri i et villakvarter er helt ved siden af skiven, og det passer slet ikke ind. Man vil bygge ud til et meget trafikeret kryds, og det vil gøre trafikken meget værre. Der skal foretages uvendinger, hvis man kommer fra Rødovre, og der skal nu til at køre lastbiler og personbiler og bussløjfen. Alle ved, at der ligger en ulovlig pokerklub lige ved pladsen, som Københavns Kommune er ligeglade med. Det giver kæmpe gener i området og det her byggeri vil kun tiltrække mere af den slags ulovligheder ved at bygge en arkade. Forstår slet ikke, hvordan sådan noget her, kan blive sendt i høring.
Læs høringssvar fra Jan Olsen
Indsendt af:
Dimitry Toshkin
Dato: 12. april 2023
Svarnummer:
23
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Som nær pårørende til en behandlingskrævende autist, er det helt ubegribeligt, at man vil opføre et botilbud, som skal fungerer som støjvold til et villakvarter. Jeg ved ikke, hvordan socialforvaltningen har fået den idé, at autister, der har brug for rolige og stille omgivelser, skal placeres midt i et af Københavns mest trafikerede lyskreds, og at de ovenikøbet skal bo ovenpå en dagligvareforretning, hvor tunge lastbiler skal levere varer og ud til en busholdeplads, hvor der kører busser det meste af døgnet. Jeg er rystet over, hvis ansvarlige politikere kan gennemføre den her beslutning, og at forvaltningen synes, at det er en god idé. Jeg ved, at min holdning deles af mange i ”autistmiljøet”, men desværre har de færreste overskud til at give deres mening til kende. Jeg håber inderligt, at projektet bliver skrottet eller gentænkt i en form, der er mere respektfuld over folk med handicap, som har brug for rolige, grønne omgivelser. Det er også helt skørt, at der nærmest ikke er tænkt parkeringspladser ind i planen. Der er kun meget få parkeringspladser, som skal deles med Movia og Lidl. Det bliver helt kaotisk for pårørende, der vil besøge deres kære.
Læs høringssvar fra Dimitry Toshkin
Indsendt af:
Christiane Bjørg Nielsen
Dato: 12. april 2023
Svarnummer:
22
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsen v. Grundejerforeningen Fossgården
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Til rette vedkommende ved Københavns Kommune      Som bestyrelse i Grundejerforeningen Fossgården vil vi gerne støtte op om de indsigelser, der er fremsat imod den markante ændring af lokalplanen for Elna Munchs Plads, der er blevet præsenteret.   Det fremgik tydeligt på det borgermøde, der blev afholdt i forbindelse med projektet, at modstanden blandt borgerne var væsentlig.    For det første mener vi, det har væsentlige konsekvenser for det bagvedliggende villakvarter med en projekteret 20 meter høj bygning på pladsen. Dette vil bl.a. betyde væsentlige forringelser i forhold til  lys og privatliv for de villaejere, der bor på Egholmvej. Ydermere må der også forventes væsentlige støjgener fra køleanlæg fra Lidl. Beboerne føler derfor deres hensyn bliver væsentligt tilsidesat i dette projekt, set fra kommunens side.    For det andet mener vi, det er meget omfattende at ville finde plads til både et Lidl supermarked, et botilbud i 5 etager, en busholdeplads samt, ikke mindst, parkering til alle disse formål. Så vidt vi er orienteret, er der blot planlagt 16 P-pladser til at skulle servicere kunder, buschauffører samt beboere og ansatte i botilbuddet. Dette vil også kunne have større trafikale risici, da nogle kan se sig nødsaget til at parkere på/tæt ved Jyllingevej, der som hovedfærdselsåre har væsentlig trafikbelastning ikke kun i myldretiden.     Vi er, som Grundejerforening, bekendt med, at der ligger en pokerklub på det modsatte hjørne i krydset, hvis gæster parkerer dag og nat, hvor de kan komme til det. Vi vil forvente, at disse brugere også vil benytte tilgængelige P-pladser frem for på sidevejene (som det er tilfældet i dag).  Rent parkeringsteknisk fremstår logistikken ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet. Villaejerne i de omkringliggende kvarterer er derfor bekymrede for den fremtidige situation..    Herudover må det nævnes, at området har et af byens farligste kryds og er belastet af nogle tungt trafikerede veje. - som også er skoleveje for vores yngste.  Der er ikke brug for mere tung trafik i området, hvilket et supermarked vil afstedkomme.   Når alt dette er sagt, kunne Elna Munch Plads godt trænge til et facelift. Det ville den stærke kvindesagsforkæmper Elna Munch, der har givet navn til pladsen, nok have værdsat.  Tidligere var pladsen en sporvognssløjfe. Lige nu fremstår pladsen som utroligt ucharmerende.  Så det ville være kærkomment at få gjort noget ved den.  Den kunne med rette blive mere grøn frem for mere befæstet.   Vi gør derfor indsigelse imod kommunens ønske om ikke at overholde den vedtagne Lokalplan og byggeprocent/byggehøjde.   Det skal pointeres, at denne indsigelse er indgivet som bestyrelsen på vegne af berørte beboere og ikke på vegne af en samlet grundejerforening, da dette ikke har været behandlet på en generalforsamling.      Venlig hilsen bestyrelsen v. Grundejerforeningen Fossgården.    
Læs høringssvar fra Christiane Bjørg Nielsen
Indsendt af:
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Dato: 12. april 2023
Svarnummer:
21
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
By:
København
Postnr.:
2200
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har følgende bemærkninger: Forslaget til ombygning af Elna Munchs Plads udvider pladsens funktioner til at inkludere både indkøbsmulighed, cykelparkering, bilparkering, busholdeplads, grønne arealer og botilbud, hvilket stiller krav til tilgængelighed og tydelig wayfinding. For at ældre målgrupper bliver inkluderet, bør områderne fremstå med elementer, der virker inviterende og tilgængelige for disse. Forvaltningen ønsker derfor at gøre opmærksom på følgende: Forslaget til ombygningen inkluderer bl.a. siddemuligheder, hvilket er fordelagtigt for den ældre målgruppe. Her er det værd at bemærke, at mange ældre ønsker bænke, der er placeret således, at der er udsyn til omgivelserne, så man stadig er en del af bylivet, når man hviler på en bænk. Samtidig skal det bemærkes, at især ældre med kognitive udfordringer som demens kan have behov for en pause fra larm og virak. Det vil derfor være en god ide også at have bænke, der er placeret mere afskærmet. Generelt gælder for ældrevenlige bænke, at der skal være ryglæn og armlæn. Siddemuligheder, der virker for moderne eller fancy kan virke ekskluderende for den ældre målgruppe, da det vil blive afkodet som ”noget for de unge” – en bænk skal ligne en bænk. Det er desuden vigtigt, at der er tydelig wayfinding, og at det er nemt at se, hvor de forskellige tilbud og aktiviteter finder sted samt hvilke tilbud, der er offentligt tilgængelige og hvilke, der er private (botilbud). Det kan fx være fra busholdepladsen og ind i Lidl – og tilbage igen. For ældre mennesker med kognitive udfordringer kan det være lige så vanskeligt at finde tilbage igen. Det kan være skilte, hvorpå tilbuddene er beskrevet med tekst og/eller ikoner; gerne placeret i øjenhøjde, så de ikke overses. Det kan også være en ide at nudge ved at bruge forskellige farver i belægningen. Ældre mennesker med kognitive udfordringer har svært ved at se konturer i sorte overflader og de kan fremstå som sorte huller. Det anbefales derfor, at man i valg af farver til belægning undlader sort. Derudover kan der gøres brug af iøjnefaldende landmarks, fx kunstværker eller farver til at markere fx en udgang, da mennesker med demens ofte orienterer sig vha. disse landmarks. I forbindelse med vores arbejde med demensvenlig indretning, har vi udarbejdet en designguide med generelle tips og tricks til at gøre udendørs og indendørs indretning mere demensvenlig – se vedhæftede. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har desuden udarbejdet en rapport om en ældrevenlig by, som en del af kampagnen En by for alle. Her kan man læse mere om bænke (s. 8) og belægning (s. 20): https://www.kk.dk/sites/default/files/2022-03/Rapport%20fra%20hovedprojekt%202020.pdf
Læs høringssvar fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Indsendt af:
Brigitte Hansen
Dato: 11. april 2023
Svarnummer:
20
By:
København S
Postnr.:
2300
Det er en virkelig voldsom stigning af byggeprocenten fra 40% til 120%, og det planlagte byggeri er alt for højt i forhold til de øvrige bygninger i området. Byggelinjen skal ikke fremrykkes da det vil resultere i indkigsgener og skygge for de omkringliggende naboer. Det er desuden uhørt, at man ikke respekterer tidligere tinglyste servitutter, som er oprettet for at varetage beboernes interesser i det pågældende lokalområde.
Læs høringssvar fra Brigitte Hansen
Indsendt af:
Brigitte Hansen
Dato: 11. april 2023
Svarnummer:
19
By:
København S
Postnr.:
2300
Det er virkelig voldsomt at hæve byggeprocenten fra de nuværende 40% til 120%, og det planlagte byggeri bliver alt for højt i forhold til de øvrige bygninger i området. Planer om at fremrykke byggelinien bør opgives, da det vil resultere i indkigsgener og skabe skygge for de omkringliggende naboer. Desuden er det uhørt, at man bare ser stort på tidligere tinglyste servitutter, som jo er oprettet for at varetage lokalområdets interesser.   
Læs høringssvar fra Brigitte Hansen
Indsendt af:
Michael
Dato: 10. april 2023
Svarnummer:
18
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Til rette modtager, Jeg skriver vedrørende den igangværende byggeproces i vores nærområde. Mens jeg sætter pris på den nye udvikling og modernisering, er der nogle punkter, som jeg gerne vil klage over. Først og fremmest mener jeg ikke, at byggelinjen bør fremrykkes. Det vil give både skygge og indkigsgener for de omkringboende beboere, og det vil have en negativ indvirkning på kvarteret. Desuden er byggeprocenten fra 40% til nu 120% alt for voldsom og vil føre til overbelastning af området. Derudover er byggeriets højde meget dominant og passer ikke ind i området. Jeg forstår, at der er behov for nye boliger, men de bør være mere i tråd med områdets karakteristika og størrelse. På en mere positiv note, vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed for, at man har valgt at pålægge Lidl en skiltning i mere afdæmpede farver, jf. illustrationerne præsenteret i avisen. Den tidligere skiltning er meget markant, og de gråtoner, der nu er blevet indført, passer meget bedre ind i området. Til sidst vil jeg gerne påpege, at det lader til, at de gamle tinglyste servitutter sløjfes. Jeg mener, at disse servitutter blev lavet af en grund, nemlig at de passede til området. Jeg håber, at man vil overveje at bevare dem. Jeg håber, at I vil tage mine bekymringer i betragtning. Med venlig hilsen, Michael
Læs høringssvar fra Michael
Indsendt af:
Christine
Dato: 10. april 2023
Svarnummer:
17
By:
København Ø
Postnr.:
2100
-Byggelinjen skal ikke fremrykkes, da det giver både skygge og indkigsgener. -Byggeprocenten fra 40 til 110/120% er alt for voldsom. -Byggeriets højde er altoverskyggende og passer ikke ind i området. Helt grundlæggende er jeg meget imod at man ser bort fra de gamle tinglyste servitutter, da de er til for, at man netop skal tilpasse sig området og tage hensyn til dem der allerede bor der. Dette byggeri vil både være til gene … og forringe værdien for beboerne omkring det.
Læs høringssvar fra Christine
Indsendt af:
Fie Juul Pedersen
Dato: 10. april 2023
Svarnummer:
16
By:
København
Postnr.:
2300
Man burde holde sig til de allerede tinglyste servitutter, da de er tilpasset de lokale villaområde.  Byggelinjen skal ikke fremrykkes grundet gener for naboerne såsom skygge og indkig i private hjem.  Byggeprocenten er på 40 - derfor er det uhørt at hæve den til op til 120 procent. Det planlagte byggeri bliver desuden alt for højt og vil som nævnt skabe gener i området. 
Læs høringssvar fra Fie Juul Pedersen
Indsendt af:
Anja Poulsen
Dato: 9. april 2023
Svarnummer:
15
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Der er med bekymring at jeg ser udspil til nyt etagebyggeri ved Elna Munchs Plads. Byggeriet virker massivt og voldsomt og hører ikke hjemme i et villakvarter.  Det er svært at se , hvordan trafikken skal afvikles og vil medføre parkerede biler på den private villavej. Der er allerede 2 supermarkeder inden for 150 m - så der er næppe behov for yderligere søljegangen vil skabe utryghed. Derudover skal der være boliger for unge i botræning- som nær til en ung med udfordringer skønnes det meget uhensigtmæssigt at placere disse et så trafikeret sted-og ovenikøbet uden en indtænkning af have/ grønne arealer. Jeg er klar over der mangler boliger, men Det må opfattes som spekulation, der rammer både de unge og villakvarterets borgere, hvis et sådant byggeri får lov til at ske.
Læs høringssvar fra Anja Poulsen
Indsendt af:
Line
Dato: 7. april 2023
Svarnummer:
14
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vedr. Elna Munchs plads Det er meget bekymrende, at man bygger endnu et unødvendigt supermarked i et område, hvor der allerede er mange indkøbsmuligheder! Lidl byggeriet vil generere meget biltrafik i området, og med en byggeri plan med ALT for få parkeringspladser, vil det betyde at villaområderne vil blive fyldt at biler som kører til og fra Lidl og parkerer på vejene. Det er områder med mange børnefamilier og den ekstra trafik vil gøre område markant mere usikkert for skolebørn og familier at færdes på villavejene omkring Lidl. Derudover vil højden og størrelsen på byggeriet forringe levevilkår og privatlivet for de omkringliggende villaer markant! VH Line
Læs høringssvar fra Line
Indsendt af:
Mie Juul Pedersen
Dato: 6. april 2023
Svarnummer:
13
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Protest mod og kommaterer til forslaget   Jeg er ejer af Egholmvej 9, og er derfor genbo til det forslåede byggeprojekt. Jeg har ligesom nogle af de andre naboer prøvet at påvirke processen, men vores bekymringer er ikke blevet taget til efterretning, hvilket ses tydelig i dette forslag.  På Borgermødet den 8. marts 2023, var det tydeligt ud fra konklusionerne, at forvaltningen kun havde arbejdet på at tilpasse forslaget og kommuneplantillægget så bygherres ønsker kunne opfyldes. I en demokratisk beslutningsproces burde de berørte borger og grundejerforeninger have været inddraget. Jeg vil derfor protestere over projektets samlede størrelse (volumen og højden) og forøgelsen af byggeprocenten og højden, ophævelsen af den eksisterende byggelinje på Egholmvej, som de andre huse på vejen skal overholde og, at man vælger at tillade at lave et så stort projekt liggende i et L-form omkring et eksisterende villakvarter.   Baggrund og formål - på side 3 står der… … ny samlet bebyggelse, der på én gang formidler overgangen fra villaområde til etagebyggeri… Det synes jeg bestemt ikke at der bliver formidlet, når man starter byggeriet mod Egholmvej med at være ca. 4 meter højere end de omkringliggende villaer. En tålelig overgang der havde været oplagt, havde været at byggeriet havde samme højde som villaerne og op til byggeriet på den anden side af Ålekistevej på ca. 15 meter.   Fremtidige trafikforhold – nederst side 6 står der… Der vil ikke komme væsentlig mere biltrafik på de omkringliggende veje. Det vil der uundgåeligt komme, hvis kunderne ikke lige kan komme ind på en af de få parkeringspladser, så er det nærliggende at tage den førstkommende sidevej. Udover kunderne, er der personale til Lidl og til beboerne, der er besøgende og alle pendlerne, så der vil komme væsentlig mere biltrafik på de omkringliggende veje.   Kommuneplantillæg - øverst side 9 står der: Der er ikke afholdt forudgående offentlighed for kommuneplantillægget, da rammeændringen vurderes at være en mindre ændring, idet anvendelsen ikke ændres, og den nye muliggjorte bebyggelse er af en tæthed og højde, der findes i forvejen omkring Jyllingevej-Ålekistevejskrydset, og som derfor er almindelig for området. Det eneste andet hjørne hvor der i dag er randbebyggelse, har en højde max 15 meter og hvad tætheden angår, på det samme nordøstlige hjørne, er der bagved små industri, gårdmiljøer og anden lav bebyggelse. Det sydøstlige hjørne er med en tankstation med bagvedliggende tæt lav bebyggelse, det samme er gældende for det sydvestlige hjørne, hvor Sushi restauranten ligger, med en højde på max 10 meter, her er også med bagvedliggende tæt lav bebyggelse. Det sidste hjørne er Erna Munchs plads. Kigges der på hele vestsiden af Ålekistevej, ligger der lave ejendommen i max 2 etager plus tag med villakvarter bagved. Helt fra Husum til Damhussøen er alle husene på max 12 meter. Det planlagte byggeri vil med dens total højde på 20 meter være ca. 8 meter højere end alle de andre på vestsiden. den nye muliggjorte bebyggelse er af en tæthed og højde, der findes i forvejen omkring Jyllingevej-Ålekistevejskrydset, det er en mindre ændring. og som derfor er almindeligt for området. De 3 ovenstående punkter er direkte usande. Derudover er det kritisabelt, at der ikke er afholdt forudgående offentlig høring, hvor naboer og grundejerforeninger er blevet indkaldt. Det er ikke i harmoni med kvarteret, at byggeprocenten bliver hævet fra 40% til 120% og at hæve den maksimale bygnings højde fra 10m til 20m. Områdes karakter bør være vurderet udfra at byens høje huse stopper øst for Ålekistevej og villaområdet starter vest fra.     Tegning 5 af byggeriets placering. Når placering af boligerne på Egholmvej bliver rykket helt frem til fortovet, vil vi blive direkte påvirket af indbliksgener i vores 2 soveværelser som ligger på 1. sal mod øst og på vores terrasse, syd for vores hus, som er vores primære opholdsareal i haven. Når man bor i en villa, på en villavej, i et villakvarter, havde man aldrig forestillet sig at man skulle få en 13 meter høj etager ejendom overfor sig, som ovenikøbet bliver rykket helt frem til fortov. Jeg synes ikke der er taget hensyn til mig som nabo.   Tegning 7b kantzoner. Det er bekymrende at kantzone b, der smyger sig fra Ålekistevej til Egholmvej i et L omkring Egholmvej 18A, bliver en uofficiel sti eller opholdsområde. En uofficiel og ikkeoplyst genvej er ikke ønskbart. Det bliver et sted hvor folk lige kan smutte igennem, forrette sin nødtørft, smide affald og lave andre lyssky aktiviteter. Det bør gøres helt klart i lokalplanen, at der ikke er offentlig adgang til kantzone b, og at det ikke er opholdsområde for Lidls ansatte eller personale og beboerne i institutionen.   Skybrudsprojekt udenfor lokalplanområdet, nederst side 16. står der… Der er i skybrudsplanlægningen planlagt en forsinkelsesvej på Ålekistevej ud for Ålekistevej 169-71 og Elna Munchs Plads. Der er også planlagt en skybruds- og forsinkelsesvej på Jyllingevej ud for Elna Munchs Plads og Jyllingevej nr. 80. Der er ingen planer for Egholmvej nr. 16. De to skybrudsprojekter på Ålekistevej og Jyllingevej er ikke endeligt planlagt, og der kan forekomme betydelige ændringer i begge skybrudsprojekter Der bliver næsten ikke frie grønne arealer tilbage. Nedsivningsarealet reduceres markant. I vores grundejerforeninger har vi lige gennemført et LAR-projekt, som med klimabede og derunder liggende faskiner til reducering af eventuelle skaderne ved skybrud. Byggeriet her, går den lige modsatte vej og det at der slet ikke udarbejdet en plan for Egholmvej. Det synes jeg er meget kritisk og bør indeholdes i en lokalplan.   Affald – på side 18 står… Affaldet skal placeres bolignært og i terræn. Kommunen skal have nem adgang til affaldet og skal kunne holde lovligt i umiddelbar nærhed af dette. Der er ingen steder i lokalplan beskrevet, hvor affaldet skal stå udenfor og hvor det skal afhentes fra, hverken for boligerne eller Lidl. Man må gå ud fra at der er betydelige mængder mere affald fra ca. 32 boliger og en stor discountbutik end de eksisterende villaer og noget små erhverv. Mængden af skraldebiler vil herfor også blive forøget og jeg kan være bange for at affaldet vil blive håndteret på Egholmvej som vil på en eller anden måde blive ”bagsiden” til beboerne og ”bagsiden” til Lidl.   Den 28/3-23 var dagen hvor Danmark har brugt alle ressourcer for resten af året, vi var land nummer 15, til at nå dertil. Lidl proklamerer at de er co2 neutrale, men nybyggeri, står for 30% af co2 udledning og madspild som står for 10%, og madspild vil der unægtelig være, når endnu en discountkæde i en radius af 70 meter, skal lokke kunder til. Det er endnu en kilde til overforbrug og overforbrug er lig med co2 udledning. At man vælger at rive sunde villaer ned, fælder alle store træer, rydder haverne for buske, blomster, buskads og krat, for at fyre mere co2 ud til en allerede overbelastet klode, er en skandale. Det krænker mig at Københavns Kommune ikke tænker på vores klima, biodiversitet og på vores børn og børnebørns fremtid. Jeg har forståelse for at der er brug for boliger, og at pladsen trænger til et løft, men jeg har absolut ingen forståelse for endnu et discountsupermarked, kilder til overforbrug og co2 udledning og jeg har svært ved at finde forståelse for at man ønsker at ændre de gældende tinglyste servitutter, der gør at afstand, respekt og privatliv ophører for villakvarteret. Det er TMUs opgave, at sikre borgernes ønsker og rettigheder. Jeg forventer som borger, at I tager mine protester og kommentarer seriøst, når I tager stilling til lokalplanændringen og ikke kun tilgodeser bygherre, da projektets har alt for mange negative konsekvenser for de nærmeste naboer.
Læs høringssvar fra Mie Juul Pedersen
Indsendt af:
Gitte Kofoed
Dato: 4. april 2023
Svarnummer:
12
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Parkering og trafik ved Elna Munchs plads. I projektet for Elna Munchs plads er der afsat parkering til 16 biler til chauffører ved busselskaberne, ansatte og besøgende til institutionen og ansatte i et måske kommende supermarked - og deres kunder. Ved en vandretur i bydelen gjorde jeg disse observationer vedrørende parkeringspladser Superbrugsen Ålekistevej 24+5 (dedikeret personale) Netto Slotsherrensvej 35 pladser Rema 1000 Jyllingevej 22 pladser og som et kuriosum: Lidl Finsensvej 100 pladser i 2 etager og Lidl Frederikssundsvej mere end 50 pladser.  Konklusionen  må være et stærkt underestimeret behov for parkering i Vanløse på Elma Munchs plads. Behovet for dagligvarebutikker for vanløseborgere er rigeligt dækket af eksisterende butikker og endnu een af slagsen vil generere yderligere tung trafik i en miljøzone ved varelevering og fjernelse af affald og returembalage. Den kundegruppe Lidl vil appellere til vil være pendlere blandt de mere 30.000 daglige bilister, men vil skabe yderligere kaos i det stærkt trafikerede og farlige vejkryds. Parkeringskapaciteten på Egholmvej, Kongsdalvej og Nysøvej er allerede nu opbrugt af beboere og pendlere, som skifter transportmiddel til offentligt transport og yderligere trafik vil være ødelæggende for kvarteret. Jeg er fuld af sympati for bestræbelserne for at skaffe boliger til unge udsatte mennesker, men valget her vil give store gener, ikke blot for naboer, men for hele kvarteret. Kunne man tænke sig alternativer ? På Slotherrensvej ved Silvan ligger det tidligere hittegodskontor og politiafdelinger ubenyttet hen. Og man kunne have stillet krav til bygherren ved genopførelse af boliger på brandtomten på Godthåbsvej. Og med arkitektbrillerne på nyder jeg at se, hvor smukt Frederiksberg kommune har renoveret pladsen på Peter Bangsvej ved café Lindevang - men det er jo en hel anden sag.    
Læs høringssvar fra Gitte Kofoed
Indsendt af:
Thomas Connor
Dato: 3. april 2023
Svarnummer:
11
By:
Vanlose
Postnr.:
2720
Jeg vil gerne meddele min afvisning af den påtænkte bygning af Lidl på Egholmvej. Jeg mener, at den planlagte bebyggelse er for stor og for høj til en villavej. planerne burde være mere sympatiske for omgivelserne
Læs høringssvar fra Thomas Connor
Indsendt af:
Regitze Lundgren Pedersen
Dato: 31. marts 2023
Svarnummer:
10
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Til Borgerrepræsentationen samt politikkerne i TMU I kommuneplantillægget øverst s. 9 står der følgende: "Der er ikke afholdt forudgående offentlighed for kommuneplantillægget, da rammeændringen vurderes at være en mindre ændring, idet anvendelsen ikke ændres, og den nye muliggjorte bebyggelse er af en tæthed og højde, der findes i forvejen omkring Jyllingevej-Ålekistevejskrydset, og som derfor er almindelig for området." Her ses det tydeligt, at forslaget til byggeriet på Erna Munchs Plads udelukkende er formet efter bygherres ønsker, og uden hensyntagen til de omkringliggende villaer. For både byggeriets højde samt volume, ses der ingen andre steder i Jyllingevej-Ålekistevejskrydset. Her er der lav bebyggelse, både ud til krydset samt bagved, og kun et enkelt hjørne har etageejendom på, med en højde på 3 etager + tag, og her er der gårde og lav bebyggelse bagved. Det at bygge en 5 etagers ejendom, foran og ved siden af et villakvarter, stemmer ikke overens med det der kendetegner området, hverken hvad angår tætheden og højden, og det er bestemt ikke en mindre ændring. I redegørelsen på side 3 står, at der ønskes "(...) en ny samlet bebyggelse, der på én gang formidler overgangen fra villaområde til etagebyggeri.” Det planlagte byggeri formidler bestemt ikke sådan en sådan overgang. Derfor protesterer jeg mod følgende: At byggeprocenten ændres fra 40 til 110/120% byggeriet rykkes helt ud til fortovskanten på Egholmvej At byggeriets højde ændres fra 2 1/2 etage til 5 etager i 20 meters højde mod Ålekistevej og 13 meter mod Egholmvej. At byggeriet rykkes helt ud til fortovskanten på Egholmvej At der gives dispensation til en detailhandel på 1500m2, i stedet for 1200m2 Der er på ingen måde taget hensyn til de omkringliggende villaer, da det bliver et massivt byggeri, som ligger så tæt på villaerne, at der vil blive indkig og ikke mindst skyggegener. Derudover vil parkering og trafik fra kunder, personale, besøgene til beboerne og pendlere overbebyrde villavejene. Slutteligt vil det medfører daglig støj fra køleanlæg, varebiler ved indlevering af varer, afhentning af returpant og affald. Når man bor i en villa, på en villavej i et villakvarter, havde man aldrig forestillet sig, at man skulle få en 5 etagers ejendom som nabo, i sin baghave og overfor sig. Jeg har forståelse for, at der er brug for boliger, men jeg har absolut ingen forståelse for endnu et discount supermarked. Jeg har ydermere svært ved at finde forståelse for, at man kan ændre de gældende tinglyste servitutter, der gør at afstand, respekt og privatliv ophører for villakvarteret. Skal en privat bygherre, hvis eneste interesse er indtjening, diktere over byrummet?
Læs høringssvar fra Regitze Lundgren Pedersen
Indsendt af:
Amalie Lundgren Pedersen
Dato: 31. marts 2023
Svarnummer:
9
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Til politikerne i TMU og borgerrepræsentationen I forslaget til Elna Munchs Plads har forvaltningen udelukkende tilgodeset bygherrens ønsker og vurderet, at borgernes ønsker og bekymringer ikke er væsentlige (kommuneplantillægget s.9). Der slet ikke taget hensyn til det bagvedliggende villaområde. Bygherres eneste formål er indtjening, men er det virkelig bygherre der skal diktere og bestemme byrummet? Byggeriet er alt for højt og for massivt med store konsekvenser for de bagvedliggende villaer og den første del af Egholmvej. Jeg protesterer derfor mod følgende; - At byggeriet rykkes helt ud til fortovskanten på Egholmvej - At byggeriets højde ændres fra 2 1/2 etage til 5 etager i 20 meters højde mod Ålekistevej og 13 meter mod Egholmvej - At byggeprocenten ændres fra 40 til 110/120% Konsekvenserne for beboerne i villakvarteret er store. For det første er der hverken afstand eller respekt for de eksisterende beboer, i villakvarteret. Byggeriets højde og volume er voldsom og lagt så tæt på skel som muligt, der vil både være skygge og indkigsgener. Trafikken omkring Jyllingevej-Ålekistevejskrydset vil blive endnu mere kaotisk og farlig end det er i forvejen. Trafik og parkering fra kunder, pendler, personale til beboer og Lidl vil belaste de omkringliggende villaveje. Vurderingen af boligerne vil derfor falde. Støj fra varevogne, ved indlevering af varer, afhentning af affald på daglig basis og støj fra køleanlæg. Villakvarteret i det berørte område Jyllingevej, Egholmvej, Nysøvej, Ålekistevej helt ændrer karakter og pludselig bliver en del af et nyt "bydelscenter" jvf. tegning s.45. Rent æstetik passer byggeriets højde og volume heller ikke til området. Jeg vil derfor bede kommunen tage højde for mine protesterer og bemærkninger, således at borgerrepræsentationen, når den skal tage stilling til lokalplanændringen, er fuld informeret om alle projektets negative konsekvenser for de nærmeste naboer.
Læs høringssvar fra Amalie Lundgren Pedersen
Indsendt af:
Poul Larsen
Dato: 28. marts 2023
Svarnummer:
8
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar vedrørende Elna Munchs Plads, forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.     Protest mod og kommentarer til forslaget   Jeg er ejer af Egholmvej 18B, én af naboejendommene til det foreslåede byggeprojekt. Jeg mener, at projektet må afvises og det burde være sket fra dag 1. Det helt afgørende og grundlæggende problem er, at bygherren ønsker at opføre en større detailhandelsvirksomhed (supermarked) og et antal boliger i op til 5.sals højde. Dette er ikke lovligt under de eksisterende love for området. Supermarkedet er for stort og bebyggelsesgraden er for høj. På borgermødet den 8.marts 2023 gjorde Teknik- og miljøudvalget (TMU), Økonomiudvalget (ØU) og Socialforvaltningen (SFO) rede for forslaget. Det fremgik tydeligt på mødet og af konklusionerne, at forvaltningen alene havde arbejdet på at tilpasse forslaget og kommuneplantillægget således, at bygherrens ønsker kunne tilgodeses. Hverken de berørte borgere eller de berørte grundejerforeninger har været inddraget. Det begrundes med: ”Der er ikke afholdt forudgående offentlighed for kommuneplantillægget, da rammeændringen vurderes at være en mindre ændring, idet anvendelsen ikke ændres, og den nye muliggjorte bebyggelse er af en tæthed og højde, der findes i forvejen omkring Jyllingevej-Ålekistevejskrydset, og som derfor er almindelig for området.” (S.9). Dette er forkert! Projektet ligger i et rent villaområde. Der er en tinglyst byggelinie på alle private fællesveje på min. 9,5m fra vejens midte. Alle bygninger er på højst 2 etager + evt. tagetage, i alt højst 10m højt byggeri. Det nye supermarked er mindst 10 gange så stort som noget eksisterende erhvervsbyggeri i området og bebyggelsen markant højere, mere end dobbelt så højt som eksisterende. At der øst for Ålekistevej findes højere og tættere byggeri kan ikke bruges som begrundelse for vores område. Det må siges at være et voldsomt angreb på de forventninger vi som borgere (boligejere) må have til forvaltningens/kommunens opgave med at eksisterende love overholdes af alle. Der er ingen begrundelser for, at en enkelt bygherre, som den eneste i området, ikke skal overholde eksisterende love! I vores lokalavis, VanløseLIV, er der 11.01.2023 et interview med et medlem af TMU om et par mindre dispensationer i et andet byggeprojekt i Vanløse. Medlemmet præciserer, at udvalget ikke kan bestemme over en privat grund, der holder sig inden for lokalplanen. Nej, naturligvis. I vores tilfælde handler det om, at forvaltningen vil ændre loven for at tilgodese en bygherres ønsker. I det kommende forløb skal de tre forvaltninger nå frem til, hvad der skal forelægges Borgerrepræsentationen (BR), som tager den endelige beslutning. Det er derfor meget vigtigt, hvordan denne indstilling ser ud. Den skal danne baggrund for borgerrepræsentanternes beslutning. Ingen kan forvente, at de alle skal læse alt materiale igennem.   Som projektet ser ud nu, kunne jeg forestille mig en indstilling som lyder: Her vedlagt forslag vedrørende E.M.P. Forslaget vil lovliggøre projektet, som ønsket af bygherren. Der er ikke andre begrundelser for det. Der har været en række indvendinger i høringsfasen. Disse kan ses på s.X.       Kommentarer til forslaget   Indblik fra de nye bygninger Ovenpå den 5m høje erhvervsetage etableres en terrasse og tilsvarende på de næste, højere etager. Fra disse terrasser og fra de mange vinduer, som vender mod nord og vest vil der blive et ubehageligt direkte indblik i villahaverne ved siden af byggeriet. Det er tydeligst ved Egholmvej 18A, men gælder også de følgende haver på Egholmvej og Ålekistevej. Det er en klar forringelse af villahaverne.   Trafik og parkering På borgermødet var der mange spørgsmål til den kommende trafik, hvis projektet gennemføres. Bygherren begrunder sit ønske om at etablere sig netop her med de mange pendlere (biler), ca. 40.000/dg, som passerer. De skulle gerne slå et smut ind og købe ind her. Buslinierne bliver de samme, men omlægges. Udover busserne kommer der en del små biler til buschaufførerne. Beboerne i bygningen vil også give forøget trafik. Renovation og varelevering er nye aktører på pladsen. Et centralt spørgsmål er, at alle kørende trafikanter, som skal ind til bygningerne, skal dreje ind fra Jyllingevej, et højresving ind over cykelsti og fortov. Det er velkendt, at højresvingsulykker med lastbiler er hårde ved især cyklister. Der er beregnet 16 p-pladser i alt. Heraf 2 til buschaufførerne, 7 til beboerne og 7 til supermarkedet. Dette foranledigede en del spørgsmål, bl.a. om der er foretaget nogle simulationer for den kommende trafik. Ingen vidste det. Repræsentanten fra ØU mente, at det var meget dyrt. En mødedeltager kunne fra sin arbejdsplads referere, at det ikke er tilfældet. Det må være et klart krav inden beslutningen tages, at bygherren kommer med en analyse af trafikken. På s.6 står der, at der ikke vil ”komme væsentlig mere biltrafik på de omkringliggende veje”. De bilister, der kan se, at de få p-pladser på pladsen er optaget, vil naturligt køre til højre ad Egholmvej i håb om dér at finde en plads. Altså meget mere trafik og parkering på villavejene. Dette kunne en analyse også vise.   Skyggevirkninger Allerede på skyggediagrammerne afsløres det, at naboerne/genboerne mod nord og vest især i vinterhalvåret vil se meget mindre til solen. For genboerne mod øst vil det især gå ud over eftermiddags- og aftensolen. Det er aldeles urimeligt at lægge en nabovilla som Egholmvej 18A i så omfattende skygge, som der her bliver tale om.   Grøn by, miljø, klimaforandringer Der er ikke registreret bevaringsværdige træer i området øjeblikket. Der er 8 træer, der opfylder kriterierne for at kunne gøres bevaringsværdige (Træerne skal være mindst 15 år gamle og kunne forventes at leve i yderligere mindst 25 år). Det foreslås, at de alle fældes! Det største og mest bevaringsværdige træ er en stor ahorn (med mistelten og hyppige vinterbesøg af flokke af silkehaler), som muligvis står i skellet mellem Egholmvej 18A og grunden øst derfor. Det skal bestemt gøres bevaringsværdigt! Der skal ikke bygges så tæt på skellet. Det må ikke fældes/beskæres. Ifølge planen skal 4 ejendomme nedrives. Egholmvej 16 og Ålekistevej 171 med en middel bevaringsværdi (4 og 5), som indeholder tre boliger. Ålekistevej 169 og Jyllingevej 80 er erhvervbygninger med lav bevaringsværdi. CO2-udledningen ved denne model med nedrivning og nybyggeri udleder i størrelsesordenen 10 gange så meget CO2 som en renovering/restaurering (naturligvis varierende i forhold til både eksisterende og kommende byggeri). Man kunne forestille sig en model, hvor de 3 gode boliger blev vedligeholdt i stedet for at blive revet ned. Hvis de 2 erhvervbygninger reelt er værdiløse, kunne de nedrives (måske indrettes til pauserum for chauffører og offentlige toiletter) og erstatttes med et antal ladestandere til elbiler indpasset i ombygningen af busanlægget. En større andel elbiler vil reducere både støjen og CO2 udslippet. Det ville tilføre projektet en smule grønt. Med projektet nedlægges 4 bebyggelser. Der bliver stort set ikke frie grønne arealer tilbage. Eller sagt på en anden måde: nedsivningsarealet reduceres med anslået 500-1000 m2. I de berørte grundejerforeninger gennemføres i øjeblikket et klimabedsprojekt, som med klimabede og derunder liggende faskiner reducerer skaderne ved skybrud. Klimafornuftigt. Projektet her går den lige modsat rettede vej. Den forøgede overjordiske afstrømning betyder, at de to endnu ikke endeligt planlagte skybrudsprojekter på Ålekistevej og Jyllingevej (s.16) bliver yderligere tiltrængte og må planlægges større.   Andet På borgermødet nævntes adskilligt andet. Forhåbentlig kan de tilstedeværende udvalgsmedlemmer og medlemmet af BR også huske noget fra mødet. Mange indlæg efterspurgte information om den sociale institution med botilbudsboliger. Der blev givet en del uklare svar. Der blev mest nævnt botilbud for yngre voksne med lettere autisme. Det blev fra flere sider påpeget, at et så støjplaget og trafikalt set stærkt befærdet og uforudsigeligt sted vil være meget problematisk for autister. Der blev ikke præciseret, efter hvilke kriterier boligerne skulle tildeles, hvilke funktionsnedsættelser det vil dreje sig om, hvilke behov for indretning af området dette kunne medføre, m.m.     Jeg håber, at høringssvarene og den fortsatte behandling vil betyde, at projektet i sin foreliggende form forkastes og udvikles til en udgave, der lever op til løfterne om en grønnere og mere klimavenlig by. Som det er nu, gør vi ”som vi plejer”.     Mvh Poul Larsen, Egholmvej 18B, 2720 Vanløse.  
Læs høringssvar fra Poul Larsen
Indsendt af:
Freja Juul
Dato: 27. marts 2023
Svarnummer:
7
By:
København NV
Postnr.:
2400
I forslaget til Elna Munchs Plads har forvaltningen udelukkende sørget for at tilgodese bygherrens ønsker og vurderet, at borgernes ønsker og bekymringer ikke er vigtige (kommuneplantillægget s.9). I et område/kryds som I forvejen er så trafikeret, med store tunge lastbiler, til tider biler i hurtig fart og proppet med skolebørn på cykelstien og fortovet, virker det fuldkommen latterligt at tilføje endnu mere af den især tunge trafik. Private biler der kommer til at flakker rundt på de små nærliggende villaveje i hverdagsræset om at finde i en parkeringsplads til hverdagshandel. Udover det ligger der få meter både en Netto og en Rema 1000, så det er ikke ligefrem discount handle muligheder der mangler i området. Hvis man skal kigge på det med de arkitektoniske briller clasher det fuldkommen op mod det rolige, familie præget område, hvor der ikke er noget som overskygger de fine gamle villahuse. Det er alt alt for højt, plus så er den gamle byggelinjen der, af en grund. For at kunne skabe rum, privatliv, luft til biodiversitet osv. Derfor mener jeg bestemt ikke at dette byggerri som forslået passer ind i det tiltalte område. De nærliggende villaer vil blive præget af et enormt indkig og kunne forstille mig en følelse af overvågelse, skygge, støjgener inform af leveringer af varer på skøre tidspunkter, flakkende privatbiler på alle ugens dage.
Læs høringssvar fra Freja Juul
Indsendt af:
Anders
Dato: 19. marts 2023
Svarnummer:
6
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Til Københavns Kommune   Bemærkninger til (og protest mod) lokalplanforslaget Elna Munchs Plads Vi er som ejer af Egholmvej 18A nærmeste nabo til projektet, da tre (to bagved og en til siden) af vores i alt fire naboer sælger deres ejendomme, så de kan indgå i projektet. Bemærk, at vores hus er et ”halvt dobbelthus” (kort rækkehus), så når man ser på skyggediagrammer og andre tegninger, så er vores hus kun halvdelen af den bygning, der ligger ud til Egholmvej, lige nord for det projekterede byggeri.   Projektet har samlet set betydelig negativ påvirkning på vores hus og have pga. markante skygge- og indsigtsgener fra den nye store bygning, som vil forringe brugen af vores have pga. skygge og manglende privatliv. Meget af det eksisterende direkte sollys ind i huset og haven vil forsvinde, og formentlig vil projektet samlet set medføre en forringelse af værdien af vores hus.   Vi vil derfor protestere over projektets samlede størrelse (volumen og højden) og den markante forøgelse af byggeprocenten og byggehøjden, annulleringen af den eksisterende vejbyggelinje på Egholmvej (dog kun gældende for projektet), som de andre huse på vejen skal overholde og, at man vælger at tillade at lave et så stort projekt liggende i et L-form omkring et eksisterende familiehus. Vi føler os spærret inde af de nye bygninger, der absolut ikke minder om de andre nabohuse på vejen. Selv om projektet bidrager positivt til Elna Munchs plads, ændrer det markant området bag det nye projekt fra et solrigt villakvarter til et mindre indbydende erhvervsindustrilignende område.   Vi vil derfor bede kommunen tage højde for vores bemærkninger og besvare vores spørgsmål, således at borgerrepræsentationen, når den skal tage stilling til lokalplanændringen, er fuld informeret om alle projektets negative konsekvenser for de nærmeste naboer samt er blevet forelagt vores ændringsforslag og ideer til at forbedre projektet.   Totale og delvise skyggegener (afhængig af årstiden) i haven for Egholmvej 18A Den nye bygning vil medføre totalskygge i vores have hele vinteren (se s. 12 i forslaget), men også delvis skygge hele dagen selv midt på sommeren (se s. 13). Dette skyldes den 20 m høje bygning vest for Egholmvej 18A og de to bygninger stik syd på hhv. 9m og 13,5 m. Disse bygninger vil være totalt ude af proportioner ift. villakvarteret og særligt Egholmvej 18A+B lige bag.   Vi finder, at de store gener fra projektet er meget markante og overvældende sat i forhold til vores hus og lille have. Vi finder, at anvendelsen af vores have forringes markant, samt at anvendelse af huset også forringes, når der kommer markant mindre direkte sollys ind ad vinduerne fra både øst og syd.   Ubegrundet annullering af servitut med vejbyggelinje og medfølgende skyggegener for Egholmvej 18A fra den nye bygning på Egholmvej Alle bygninger på Egholmvej skal i dag overholde servitutter, der angiver en vejbyggelinje, således, at bygninger skal ligge min. 9,5 m. fra vejens midte. Der henvises til vedlagte servitutter, der er tinglyst på Egholmvej 16 (matr. nr. 1599). Tilsvarende er tinglyst på vores grund, Egholmvej 18A og andre grunde langs Egholmvej. Dette er årsagen til, at husene på Egholmvej 18A+B, 20 og 22 og mange flere huse langs Egholmvej ligger trukket tilbage fra vejen. Lokalplanen ophæver denne servitut, således at den nye bygning i modsætning til resten af vejens huse ikke skal overholde vejbyggelinjen. Denne vil få direkte konsekvenser for Egholmvej 18A, da der ikke længere er sol ind fra vinduet på sydsiden af Egholmvej 18As stue og første sals værelse, der har sit eneste vindue sydvendt. Dette vil gøre huset markant mindre lyst indvendigt.   Vi vil derfor opfordre til ikke at ophæve servitutten og dermed rykke projektet lidt længere tilbage fra vejen ligesom de andre bygninger på Egholmvej. Dette vil skabe harmoni med resten af vejen at den nye bygning på Egholmvej ligger på linje med de andre huse op ad vejen. Det vil desuden mindske skyggegenerne for Egholmvej 18A, der i forvejen er meget ramt af projektet.   Hvis kommunen ikke efterkommer dette og dermed forsat ophæver servitutten med den nuværende vejbyggelinje, vil vi bede om en udvidet forklaring på dette, samt kommunens vurdering af effekterne af annulleringen af servitutten for naboerne.   Desuden vil vi gerne vide, om det er muligt at finde en løsning, der ligger mellem den nuværende tilbagetrukne vejlinje og den nye fremskudte byggelinje foreslået af kommunen.   I øvrigt mener vi, at det er en væsentlig mangel ved lokalplanforslagets Redegørelse, at man ikke forholder sig til disse tinglyste servitutter, og ikke beskriver konsekvenserne af at ophæve servitutterne inden for lokalplanområdet, herunder at bebyggelsens placering inden for lokalplanområdet vil afvige markant fra den eksisterende bebyggelse langs Egholmvej. I lokalplanforslagets § 4 stk. 5 omtales disse servitutter som ”vejarealer og vejudlæg”, og det fremgår, at de kan ophæves efter reglerne i vejlovgivningen. Det, mener vi, er en meget indsnævret opfattelse af disse servitutter.   Som beskrevet har servitutterne haft en væsentlig indflydelse på placeringen af bebyggelsen langs Egholmvej, som rækker ud over en vejteknisk betragtning, og derfor kan man ikke overlade spørgsmålet om ophævelse af servitutterne til ”vejingeniørerne”. Kommunens arkitekter og planlæggere skal også påtage sig et ansvar og vurdere servitutternes betydning for, at der fortsat er en harmonisk placering af bebyggelsen – ikke mindst når det drejer sig om en 13,5 m høj bygning.   Markante indsynsgener fra nye bygninger Fra vinduerne i den nye store bygning vil man have direkte indsyn ned i haven i Egholmvej 18A. Det drejer sig særligt om mellembygningen (under tagflade b, tegning 6, s. 40) direkte syd for Egholmvej 18A.   Dette føles meget grænseoverskridende, da vores have i forvejen ikke er stor. Vi vil dermed ikke have noget privatliv i haven, efter projektet er gennemført. Dette er en klar forringelse af vores livskvalitet som børnefamilie, da vi gerne bruger haven året rundt. Vi synes ikke, at projektet indeholder afgørende tiltag for at mindske disse indsynsgener.   Vi vil bede kommunen om at mindske antallet og størrelsen af de vinduer, der har direkte udkig ned i vores have. Vi vil også bede om, at der så vidt muligt anvendes sløret glas, eller at indsynet ned i vores have og ind i vores hus mindskes. Kommunen bedes forklare, hvorvidt dette kan efterkommes.   Projektets omfang og størrelse Vi er ikke imod projektet men finder det helt unødvendigt og ikke i harmoni med kvarteret omkring at hæve byggeprocenten fra 40% til 120% samt at hæve den maksimale bygningshøjde fra 10m til 20m. Vi mener ikke, at kommunen med sit ændringsforslag har begrundet, hvordan denne markante negative påvirkning for nærmeste nabo (vores hus, Egholmvej 18A) samt det bagvedliggende kvarter står mål med, hvad der opnås med projektet.   Vi undrer os over, at der ikke er fundet en mindre ekstrem løsning, eksempelvis med at hæve byggeprocent til mellem 80-100% og byggehøjden til omkring 15m. Dette vil stadig give mulighed for ny busvendeplads, butik, parkeringspladser og flere etager med boliger til botilbuddet. Kan kommunen forklare, hvorfor det ikke er muligt med en mindre voldsom bygning, både i byggeprocent og højde?   Vi henviser til, at der i redegørelsen side 3 står, at der ønskes ”… en ny samlet bebyggelse, der på én gang formidler overgangen fra villaområde til etagebyggeri…” Vi synes bestemt ikke det planlagte byggeri formidler en sådan overgang.   Vi vil derfor gerne i forbindelse med projektets fysiske omfang og højde høre, hvorfor kommunen ønsker at dispensere fra det skrå højdegrænseplan, som ellers er et gældende princip, når der bygges nyt op ad enfamilieshuse? Kommunens tekniske forvaltning påpegede tidligere i processen, at dette er et gældende princip for Københavns Kommune. Det undrer os derfor, at det ikke er nævnt i forslaget.   Som bekendt gælder for villaer, at højden af nye bygninger ifølge det skrå højdegrænseplan (Bygningsreglementet § 177) højest må være 1,4 gange afstanden til skel. Det betyder, at højden af bygningen nærmest Egholmvej 18A, der placeres 2,5 meter fra skel højest må være 3,5 meter ifølge disse regler. Selvom vi godt ved, at reglerne kan ophæves når der er en lokalplan, er det voldsomt for os, der bor i en villa, at skulle acceptere en 13,5 m høj bygning 2,5 meter fra skellet mod vores ejendom, hvor man ellers kun skal acceptere en 3,5 m høj bygning.   Lidl og Københavns kommune som nabo Da projektet ud over et supermarked består af et botilbud drevet af kommunen, vil dette være en markant ændring fra i dag, hvor vi kan have dialog med naboerne ”over hækken”. Vi antager, at både kommunen og Lidl har ressourcerne til at kunne prioritere gode naboforhold, og håber at det i realiteten også vil blive prioriteret. Vi er dog bekymrede for, hvem man taler med fra dag til dag om almindelige nabospørgsmål som vedligeholdelse af hegn mv.   Vi vil derfor bede kommunen forklare, hvordan den har tænkt sig at blive en god nabo – særligt på vegne af de nye beboerne, der skal bo i kommunens botilbud. Derudover vil vi gerne have nedenstående og lignende spørgsmål besvaret: Vil vi få en kontaktperson hos kommunen? Melder kommunen eller Lidl sig ind i grundejerforeningen? Der er fællesudgifter i grundejerforeningen Fossgaarden, som opretholdes af dens medlemmer. Er det Lidl, der opretholder hegn mv?   Supplerende bemærkninger og spørgsmål Ovenstående er vores primære bemærkninger og spørgsmål til lokalplanforslaget. Vi har nedenstående supplerende bemærkninger og spørgsmål, vi vil bede kommunen besvare og forholde sig til.   Træer på og ved skel til Egholmvej 18A Det fremgår af tegning 7c, at der skal plantes i alt 12 træer, hvoraf ingen af disse er ved Egholmvej 18A. Men af s. 6 fremgår visualisering af området, hvor der står to træer nærmest i det sydlige skel mellem 18A og projektet.   Vi vil bede om, at træer, der sættes så de skaber yderligere skygge, kun plantes efter aftale og koordination med os. Projektet tager i forvejen det meste af vores direkte dagslys og yderligere skyggende træer og installationer ønsker vi indflydelse på. Kan kommunen bekræfte, at sådanne træ tæt på skel ikke plantes uden vores medvirken?   Fejlagtig sammenligning med nuværende bebyggelse Jyllingevej-Ålekistevejskrydset På s. 8-9 om Kommuneplantillæg fremgår det (sidst i afsnittet): ”Der er er ikke afholdt forudgående offentlighed for kommuneplantillægget, da rammeændringen vurderes at være en mindre ændring, idet anvendelsen ikke ændres, og den nye muliggjorte bebyggelse er af en tæthed og højde, der findes i forvejen omkring Jyllingevej-Ålekistevejskrydset, og som derfor er almindelig for området.” (min fremhævning)   Dette, mener vi, ikke er korrekt præsenteret. Kommunen har tidligere i processen sagt, at Elna Munch projektet kan sammenlignes med den nuværende bygning i Jyllingevej/Ålekistevej-krydset (med cykelhandler, Netto og Rema 1000 i stueetagen). Der er dog den store forskel, at der lige direkte bag denne høje bygning er grønne områder og erhvervsejendomme – ikke villaer eller rækkehuse, som tilfældet er på Egholmvej. Vi har tidligere på mødet med repræsentanter fra Københavns Kommune forklaret dette.   Vi vil bede kommunen bekræfte, at det er en markant forskel, at der bag den nuværende høje bygning i Jyllingevej-Ålekistevejskrydset er grønne områder og mindre erhverv i modsætning til Egholmvej, hvor der er villaer lige op ad den nye bebyggelse.   Anvendelse af bygning under tagflade B (tegning 6) I bilag 11 (Visualisering af projekt for Elna Munchs Plads) til borgerpræsentationens møde d. 2. februar 2023 fremgår det, at der i bygningen på 1. sal er personaleområde. Dette svarer til området under tagfalde B (tegning 6, s. 40) i lokalplanen. Det er vigtigt for os, at der ikke i fremtiden kommer beboelse i disse lokaler, da der herfra er direkte indsyn til vores have.   Vi vil derfor bede om, at det i lokalplanen under §3 (eller andet relevant sted) gøres klart, at denne del af bygningen i fremtiden ikke kan laves om til beboelse, hverken af boligtilbuddet eller af andre fremtidige lejere eller ejere.   Installation af tekniske anlæg på taget over imod Egholmvej 18A (§ 6, stk. 3 c-d) Vi protesterer imod, at der i §6, stk. 3.d gives tilladelse til yderligere 1,8m i højden til tekniske anlæg på tagflade B (tegning 6) på bygningen, der ligger lige syd for Egholmvej 18A af tre årsager, 1) yderligere skygge, 2) støj fra anlæg og 3) æstetik   Ad 1) Denne bygning medfører i forvejen total skygge hele vinteren (s. 12) og delvis skygge for haven Egholmvej 18A (s. 13). Yderligere 1,8m med tekniske anlæg vil forårsage yderligere skygge. Der bør som minimum tages højde for disse tekniske anlæg i lokalplanens i skyggediagrammer.   Ad 2) Vi ønsker ikke støj fra udluftningsanlæg eller lign. fra det tekniske anlæg. Sådanne tekniske anlæg bør placeres under taget, som det også fremgår af §6, stk. 3, c, og ikke undtages i stk. 3.d. Undtagelsen er en kattelem for at placere en masse teknik, der – måske for højere omkostninger – kunne være blevet placeret under taget.   Ad 3) Det undrer os, at på trods af de mange arkitektoniske krav til byggeriet gives lov til at opstille en stor teknisk installation, der tydeligt kan ses fra villakvarteret og som ikke skal opfylde design eller arkitekturkrav ud over en areal- og højdebegrænsning. Disse installationer bør så vidt muligt placeres under tag.   Sikring mod terrasse og andre installationer på tagflade B (tegning 6, s. 40), §7, stk. 3. Vi vil gerne have det gjort helt klart i lokalplanen §7, stk. 3, at der ikke i fremtiden må etableres terrasse eller andre installationer på tagflade B. Denne tagflade ligger stik syd for haverne på Egholmvej og yderligere installationer vil medføre mere skygge. En terrasse der vil desuden give markante yderligere indsynsgener.   Reklamer, bannere mv., der kan ses fra villahaverne (§7, stk. 4) Der står i §7, stk. 4: ”Stk. 4. Reklamer a) Der må ikke opsættes dynamiske, digitale reklameskilte, som fx lysaviser eller animerede reklamer på facader, gavle og hustage. b) Reklamering, som ikke har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, er ikke tilladt.”   Der fremgår derfor, at det er muligt med reklamer og gavlreklamer, som har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, dvs. Lidl og kommunen.   Vi vil derfor høre, om det bliver tilladt med store gavlreklamer eller bannere, f.eks. på den vestvendte gavl på den 20m høje bygning, der kan ses fra vores have på Egholmvej 18A? Hvis dette er tilfældet, vil vi i så fald protestere over denne mulighed. Vi mener ikke, at vi i vores lille have, som der i forvejen efter projektets gennemførelse ikke vil være noget privatliv i, skal se direkte på store gavlreklamer for Lidl, kommunen eller andet.   Sikring af grøn facade mod Egholmvejskvarteret (§7, stk. 1) Den nordlige facade på den nye bygning på Egholmvej vil med sine 13,5m stå i stor kontrast til de omkringliggende villaer og vil være meget tydelig, når man bevæger sig syd på ad Egholmvej. Det er derfor vigtigt, at det sikres, at denne facade ikke bare er en 13,5m høj mur (og kun 2,5m fra skel), men at den grønnes.   Vi vil derfor anmode om, at det gøres tydeligt i §7, at den nordlige facade på den nye bygning på Egholmvej skal grønnes, og hvem der har ansvaret for, at dette sker, samt hvem der har ansvaret for vedligeholdelse.   Utryg kantzone b mellem nybyggeriet og Egholmvej 18A (§8) Vi er meget bekymrede for, at kantzone b, der smyger sig fra Ålekistevej til Egholmvej i et L omkring vores grund (Egholmvej 18A), bliver en uofficiel sti eller opholdsområde (se tegning 7b, 42). Vi ønsker ikke en uofficiel og ikkebelyst genvej, hvor folk kan tisse, smide affald og hvad man ellers laver af lyssky aktivitet bag ved et supermarked. Det bør gøres helt klart i lokalplanen, at der ikke er offentlig adgang til kantzone b, og at det ikke er opholdsområde for Lidls ansatte eller beboerne i institutionen.   Hvordan vil kommunen sikre, at der ikke er offentlig adgang til kantzonen bag ved projektet?   Hvordan vil kommunen med lokalplanen sikre, at beboerne eller de ansatte ikke bruger området som eksempelvis rygeområde?   Endeligt fremgår det, at mindst 90 % af kantzone b skal være bede med beplantning. Betyder dette, at der kommer til at være bede i denne zone?    Afhentning af affald fra institutionen Vi mener ikke, at affald fra institutionen skal afhentes fra Egholmvej. Institutionen på 3200 m2 vil producere meget affald på et erhvervsmæssigt niveau, og dette bør afhentes på selve Elna Munchs plads, hvor der i forvejen er varelevering til Lidl og busvendeplads. Egholmvej er en mindre villavej, der ikke er lavet til større trafik.   Kan kommunen bekræfte, at det med lokalplanen sikres, at der ikke skal afhentes affald fra institutionen eller Lidl fra Egholmvej?    Levering af varer, materialer mv. til institutionen/bostedet Vi mener, at levering af varer, materialer mv. til institutionen/bostedet i lighed med affaldsafhentning bør ske fra Elna Munchs plads og ikke fra Egholmvej. En institution af den størrelse vil have mange daglige leveringer, hvilket Egholmvej ikke er lavet til at håndtere. Det er ikke tydeligt i lokalplanen, hvor levering til institutionen sker.   Kan kommunen bekræfte, at det med lokalplanen sikres, at levering af varer, materialer mv. til institutionen/bostedet sker fra Elna Munchs plads og ikke fra Egholmvej?
Læs høringssvar fra Anders
Indsendt af:
Vibeke Saxtorph
Dato: 16. marts 2023
Svarnummer:
5
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Til politikerne  i TMU og Borgerrepræsentationen. Forslaget til Elna Munchs Plads er ydelukkende baseret på bygherres ønsker. Vore forsøg på at påvirke processen/indholdet ved henvendelser til jer og forvaltningen om vore bekymringer fremgår på ingen måde i forslaget. Jeg håber, I vil lytte og handle på vore bekymringer, så det ikke bliver bare endnu en pseudohøring, hvor alle indvendinger negligeres og der ikke ændres så meget som et komma. Byggeriet er alt for højt og for massivt med store konsekvenser for de bagvedliggende villaer og den første del af Egholmvej. I vil droppe de gamle tinglyste servitutter, som sikrer en maximal byggehøjde i villakvarteret på 2½ etage, en byggeprocent på 40 og en byggelinje tilbagetrukket fra fortovet. Jeg protesterer derfor mod: at byggeriets højde ændres fra nuværende 2½ etage til 5 etager i 20 meters højde lang Ålekistevej og 13 meter lang Jyllingevej og Egholmvej. at byggeprocenten ændres fra nuværende 40% til 110/120%  at volumen på dagligvarebutikken på 1.200m2 dispenseres til 1.500m2- at byggelinjen rykkes helt ud til fortorvet. at villakvarteret i det berørte område Jyllingevej, Egholmvej, Nysøvej, Ålekistevej helt ændrer karakter og vi lige pludselig bliver en del af et nyt "bydelscenter" jvf. tegning s.45. den fortættede trafik på Elna Munchs Plads og Egholmvej. Konsekvenserne for de bagvedliggende villaer er store: Indsyn: Det 20 meter høje byggeri betyder, at de kommende beboere har fuldt indsyn i villaerne og i haverne fra lejlighederne og udearealerne, som alle vender ind mod villahaverne med udendørs opholdsrum fra 1. til 5. sal. Der er ingen "respektafstand" til villaerne, fordi der bygges højt og på tidligere små villagrunde helt ud til 2½ meter fra skellet. Forvaltningens forslag om at lave et hegn/hæk på 1,2 m. i haven på 1. sal (Ålekistevej) er alt for lavt og hvad hvis beboerne vælger at gå uden om hegnet og helt hen til kanten af taget på Lidl? Det høje massive byggeri opleves som en "krænkelse af privatlivet" og giver en totalt indelukket stemning med det store byggeri på begge sider af villaerne. Skyggevirkningerne fra det høje byggeri har store konsekvenser for de 2 villaer, som er klemt inde bag det nye byggeri. Egholmvej 18B vil ikke få sol i haven om formiddagen i den del af året, hvor solen står lavt. Det er bare ikke i orden eller en bagatel som forvaltningen synes, da vi er i vor have hele året rundt også om formiddagen. Haven i Egholmvej 18A er også hårdt ramt. Forvaltningen retfærdiggøre det høje massive byggeri ved i kommuneplantillægget s. 9 øverst at skrive: "Der er ikke afholdt forudgående offentlighed for kommuneplantillægget, da rammeændringen vurderes at være en mindre ændring, idet anvendelsen ikke ændres og den nye muliggjorte bebyggelse er af en tæthed og højde, der findes omkring Jyllingevej-Ålekistevejkrydset og som derfor er almindeligt for området".  Vi vurderer, at det er en væsentlig ændring  og der burde være afholdt forudgående offentlighed. Det er med stor undren, at en forvaltningen kan lave en sådan vurdering! Til vor undren undlader forvaltningen også at gøre opmærksom på, at der er stor forskel på den vestlige og den østlige side af Ålekistevej. Østsiden har den høje randbebyggelse, fordi der ikke er et villakvarter bag. Bag den høje randbebyggelse er der typisk parkeringsområder, gårdarealer, andre etageejendomme m.m. og ingen villaer. På vestsiden af Ålekistevej med Elna Munch Plads er der et villakvarter, hvor alle bygninger er max 2½ etage, respekterer byggevolumen på 40% og byggelinjen. De er derfor helt urimeligt med en randbebyggelse på 20 meter på vestsiden af Ålekistevej.  Forvaltningen argumenterer med den høje randbebyggelse, at den vil fungere som "støjværn". Det er et paradoks at boliger - især til sårbare borgere - skal fungere som støjværn. Desuden er der ingen beboere på Egholmvej, der har bedt om et støjværn. Flugtvejen: De 2½ meters afstand lang bebyggelsen skal fungere som "flugtvej". Vi er bekymrede for om den vil blive en smutvej mellem Ålekistevej og Egholmvej. Bygherre beskriver den selv i referat af den 15.3.21 som en "mørk baggyde". Denne mørke baggyde kunne måske også blive brugt til mere lyssky affærer, som f.eks. salg af hash m.m. Vi ønsker derfor, at passagen bliver lukket, så man kun kan åbne den inde fra flugtvejen og ikke udefra. Trafik/parkering: Hvorfor stilles der ikke krav til bygherre om underjordiske parkeringspladser under Lidl? Elna Munchs Plads bliver en trafikalt usikkert sted, hvor busser, biler, cyklister og fodgængere alle skal være på den lille plads. Risikoen for påkørsler synes stor. Ud over selve Elna Munchs Plads er der også cyklister og gående på hhv. Ålekistevej og Jyllingevej der skal tages hensyn til, når busser og biler krydser de berørte veje. Er der lavet en risikovurdering for de bløde trafikanter? Trafikken på Egholmvej m.m. vil helt sikkert også øges, når pendlere, der skal handle i Lidl, leder efter parkeringspladser. Der bør laves en analyse af, hvor mange pendlere, der forventes at dreje ind dagligt til Lidl. Lidl har helt sikkert en beregningen. Anbefalinger/ønsker: At byggeriet nytænkes, så der tages hensyn også til borgernes bekymringer og gener. Der er ingen borgere, der har efterspurgt endnu en dagligvarebutik. Lidl har i 20-30 år ønsket at bygge på Elna Munchs Plads, fordi der kører 35.000 pendlere forbi på Jyllingevej hver dag. Hvis en passende mængde kører ind og handler i Lidl, er deres lykke jo gjort. Men er det udelukkende en privat bygherres ønsker om indtjening, der skal bestemme byrummet? Byggeriet bør derfor som minimum formindskes både i volumen og højde. Lidl skal ikke have dispensation til at udvide byggeriet fra 1.200m2 til 1.500m2. Jeg anerkender behovet for boliger for særlige udsatte borgere, men det skal jo helst ske, så alle borgere føler, de kan leve med byggeriet. Læg boligbyggeriet ned på jorden i den frigivne plads på 300m2 og skær 2 etager af byggeriet ud mod Ålekistevej. Så vil der måske blive "plads til alle" på en respektfuld måde.  
Læs høringssvar fra Vibeke Saxtorph

Sider