Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Luftfoto over lokalplanområdet Elna Munchs Plads

Elna Munchs Plads - lokalplan 625 og kommuneplantillæg nr. 19

Lokalplanen skal gøre det muligt at opføre et nybyggeri, en institution med botilbud samt omdanne den eksisterende busvendeplads

Høringsfrist:

19. april 2023
Indsendt af:
Lars Georg Jensen
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
64
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Grundejerforeningen Vanløse Ny Villakvartér
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Grundejerforeningen Vanløse Ny Villakvartér kan ikke anbefale lokalplanforslaget og kommuneplantillægget til vedtagelse, da det forøger allerede identificerede trafikalt relaterede problemer i området, samt ændrer villakvarterets karakter. Der henvises til vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Lars Georg Jensen
Indsendt af:
Vanessa
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
63
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg er imod forslaget vedrørende Elena Munch plads. Det vil forårsage store negative påvirkninger på områdets omgivelser. Det vil bl.a. give en stor urolig atmosfære til dette dejlige sted, skyldes bl.a lukningen af et åbent plads område til et kompakt sted. Ikke nok med det, så vil Jyllingevej blive mere befærdet og hermed vil trafik støj øges. Ud over dette, vil det naturlige lys fra solen ind i beboers vinduer forsvinde pga. bygningenens højde og dækkende effekt på dens omgivelser. Udsynet til kirketårnet på Vanløse kirke vil også blive påvirket af bygningens tilstedeværelse og ikke mindst bygningens højde.  En reduktionen af bygningen er som minimum et krav, der ønskes, da det vil give en nedsænket effekt hos omkringliggende boliger, forretninger osv.  Det ses hermed ingen positive grunde til bygningens tilstedeværelse, da den er egnet til autistiske beboer, som helst skal væk for urolige omgivelser, hvilket dette byggeri vil skabe mere af. 
Læs høringssvar fra Vanessa
Indsendt af:
Katrine
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
62
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
  Høringssvar til lokalplan og kommuneplan ændring. Der gøres hermed indsigelse mod ændringsforslaget.   Parkering: Man undres over at København kommune ikke kræver at parkering til supermarked og botilbud laves underjordisk for at gøre mere plads til grønne områder. Dette virker meget lidt visionært af kommunen. Der er gjort plads til 16 parkeringspladser hvor 7 er tildelt supermarkedet, 7 er tildelt botilbuddet og 2 er tildelt til Movias chauffører. Hvor andre steder ser man supermarkeder på størrelse med det der planlægges at bygge med kun 7 parkeringspladser? Man må gå ud fra at bygherre forventer at få en del af pendler trafikken som nye kunder og derfor vil en stor del af kundegrundlaget komme i bil og der vil derfor blive rift om de få pladser der er til rådighed. Et botilbud med 32 beboere der er døgnbemandet med personale må forventes at skulle bruge mere end 7 parkeringspladser, hvorfor det også her virker helt fejlberegnet at det skulle være nok. Hvor skal besøgende til botilbuddet parkere? De 2 pladser til Movia chauffører vurderes også at være for få. Der er ved flere lejligheder registreret både 4 og 5 biler fra Movia operatører holdende (en enkelt gang hvor en bil måtte holde på Jyllingevej, da der ikke var plads på Elna Munchs plads). Det virker her som om at antallet af parkeringspladser er undervurderet. Egholmvej er I forvejen hårdt belastet af parkerede biler fra andre end beboerne på vejen, da der mangler parkeringspladser til bl.a. lejlighederne på Ålekistevej. De manglende parkeringspladser ved det nye byggeri vil derfor højst sandsynligt skabe endnu større parkeringsproblemer på Egholmvej, da det vil være nærliggende for kunder i supermarkedet at parkere på Egholmvej når der ikke er plads på Elna Munchs plads.   Trafik: Man undres at der ikke er lavet nogle trafiksimuleringer for at undersøge hvordan øget trafik til/fra Elna Munchs plads vil påvirke et allerede belastet kryds ved Jyllingevej/Ålekistevej. Dette lyskryds er et af de farligst kryds i København og er også blevet tildelt midler til at gøres mere sikkert. Nu tilføres der så endnu mere trafik til et allerede belastet kryds. Ind- og udkørsel på pladsen vil være blandet mellem busser, lastbiler, renovationsbiler, personbiler og oven i det også cyklister og gående og dette kun få meter fra det store kryds.   Ophævelse af byggelinje: Man undres over at Københavns kommune åbner for muligheden for at ophæve byggelinjen, så der kan bygges langt tættere på Egholmvej end de øvrige huse på vejen. Dette vil gøre indkørslen til Egholmvej mindre tryg, da man vil skulle rundt om en 13 meter høj bygning der går langt længere ud mod vejen end hvad der er i dag. Vil det med denne ændring også åbne for at alle andre husejere kan få ophævet byggelinjen og dermed bygge helt ud til fortovet?   Behov for ekstra supermarked: Man undres over at Københavns kommune mener at der er behov for endnu et supermarked i denne del af Vanløse. Der ligger i forvejen Rema1000 og Netto lige rundt om hjørnet og ikke langt herfra også SuperBrugsen og Føtex. De seneste år har der været en stigning i onlinehandel for supermarkeder, hvorfor det virker overflødigt at tilføje endnu et supermarked til området.   Arkitektur og begrønning: I området bag Elna Munchs plads er der en smuk og harmonisk arkitektur grundet mange gamle villaer. Et nyt byggeri som foreslået vil være beskæmmende for området og vil på ingen måde passe ind i arkitekturen og omgivelserne i området. I området er der haver ved alle villaerne. Det nye byggeri tillader ingen grønne områder, men plastrer hele området til med asfalt og bygninger. Derudover skal flere bevaringsværdige træer fælles for at gøre plads til bygherres ønsker. Der bliver plantet nye træer, men slet ikke noget der opvejer de træer der bliver fælder. Hvordan passer det ind i Københavns kommunes grønne målsætning?   Konklusion: Jeg protesterer på det kraftigste mod dette byggeri. Det lader til at det kun er bygherres ønsker der er taget højde for og man ser på ingen måde at der er taget hensyn til naboerne og de gener det nye byggeri vil give. Kan Københavns kommune “købes” af bygherre ved at bygge botilbud for at få et supermarked ført ud i livet?
Læs høringssvar fra Katrine
Indsendt af:
Gudrun Semitoje
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
61
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Det er da synd at huset skal være højere og os som har glæden af at have solnedgang ikke vil kunne have det længere på samme måde som nu. Det gør også støj og trafik mere belastende.
Læs høringssvar fra Gudrun Semitoje
Indsendt af:
Hanna Feddersen
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
60
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Det foreslåede projekt på Elna Munchs Plads ”udmærker” sig ved at overskride såvel den hidtidige byggeprocent væsentligt (op til 120%) og at kortslutte tinglyste servitutter og lokal- og kommuneplaner. Ikke mindst vil det resultere i øget trafik i det i forvejen belastede kryds Jyllingevej/Ålekistevej og give parkeringsproblemer på de omkringliggende private fællesveje. Alt i alt virker det som om det er et stort projekt, der skal rumme mange interesser, der skal presses sammen på en alt for lille grund. Københavns Kommune bør have større ambitioner og lytte til borgernes seriøse høringssvar.
Læs høringssvar fra Hanna Feddersen
Indsendt af:
Kevin
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
59
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg er imod dette forslag vedrørende Elna Munchs Plads af følgende grunde: - Indbliksgener - Man vil få mindre sollys pga. bygningens højde - Trafikken vil blive endnu værre end den er nu. Især ved krydset mellem Jyllingevej og Ålekistevej - Det vil gøre det endnu svære at finde parkeringspladser på en vej, hvor det allerede er svært - Påvirkning på værdien på boligerne
Læs høringssvar fra Kevin
Indsendt af:
Palle Olesen
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
58
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Det er en fejl, at der ikke er foretaget miljøscreening af projektet. Byggeriet vil have væsentlige påvirkningerne af omgivelserne. Jeg har forsøgt at indklage det tidligere, men er blevet fejlvejledt af Sandra Gonon. Følgende kan anføres som elementer, der har væsentlig eller meget væsentlig betydning for omgivelserne: Der vil blandt andet blive nedrevet bevaringsværdige bygninger, der passer ind i kvarteret, mens det nye byggeri slet ikke passer ind og er markant højere end andet byggeri på Ålekistevej. Bydelens historiske vartegn kirketårnet på Vanløse Kirke vil få en markant mindre synlighed i området, og alene af den grund bør højden på byggeriet reduceres (byggearkitektonisk værdi). Planerne ændrer ved topografien med markant overskridelse af byggeprocenten og udgør et klart brud med det omkringliggende villakvarter. Der fjernes bevaringsværdige træer. Der er markante skyggevirkninger i det omkringliggende villakvarter. Planerne vil føre til yderligere trafik og trafikstøj. Det bliver forstærket af manglenfulde parkeringspladser. Der vil blive skabt et mere usikkert byrum med arkadebyggeriet og fremrykningen af byggelinjen. Der vil være øget virksomhedsstøj, herunder vareindlevering. Der må forventes markant øget trafik på pladsen. Der er negative konsekvenser af projektet for områdets skybrudssikring og stormflodssikring. Botilbuddet vil have negative sociale konsekvenser for beboerne, da beliggenheden ikke er egnet til autister, der skal væk fra støj, trafik. Projektet bør hurtigst muligt trækkes tilbage i sin nuværende form.
Læs høringssvar fra Palle Olesen
Indsendt af:
Poul Larsen
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
57
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Stop projektet! På s.8 i forslaget nævnes det, at der ikke er grundlag for ekspropriation. Selvfølgelig ikke. Der er på ingen måde tale om et projekt af væsentlig betydning for andre end bygherren (modsat f.eks. Metroen). I stedet vælger forvaltningen at foreslå to dispensationer fra eksisterende bestemmelser, som vi som borgere må forvente skal overholdes. Tinglyst byggelinie og begrænset bebyggelsesgrad i Planloven fra 2019. Når man nu gennemgår høringssvarene, bliver det tydeligvis nødvendigt med flere dispensationer. Svar nr.6 påpeger den skrå højdegrænseplan og de tekniske anlæg på taget (anvendes typisk i rene industriområder og ikke i villakvarterer), svar nr.40 påpeger bygningsreglementet, og der er  stribevis af helt ubesvarede spørgsmål til en række uafklarede forhold i forslaget. Mange af dem vil tilføje nye krav til byggeriet.  Hvor mange dispensationer vil det endelige forslag indeholde? Allerede nu virker det som et forsøg på at liste en ekspropriation ind ad bagdøren. Det er Borgerrepræsentationens opgave at repræsentere byens borgere inden for lovens rammer. Hvis det, som forslaget er nu, ensidigt er bygherrens interesser, der varetages, kan det kun bidrage til mistillid til politikerne.
Læs høringssvar fra Poul Larsen
Indsendt af:
Camilla Strodtmann
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
56
By:
København V
Postnr.:
1700
I forbindelse med det kommende Lidl byggeri på Elna Munchs Plads i Vanløse står jeg uforstående for - og vil gerne protestere mod - at byggeriet rykkes helt ud til fortovskanten på Egholmvej byggeriets højde ændres fra 2 1/2 etage til 5 etager i 20 meters højde mod Ålekistevej og 13 meter mod Egholmvej byggeprocenten ændres fra 40 til 110/120% Hvorfor kan man pludselig sløjfe de gamle tinglyste servitutter, der er lavet for at bevare og beskytte områdets kendetegn? Hvorfor skal gamle villaer og bevaringsværdige træer rives ned til fordel for nybyggeri?
Læs høringssvar fra Camilla Strodtmann
Indsendt af:
Poul Hviid
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
55
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Generelt og principielt Det er vigtigt, at forvaltningerne og borgerrepræsentationens politiske valgte medlemmer (for en gangs skyld) tager indsendte høringssvar alvorligt. Hvorfor ellers gennemføre borgermøder og høringer. Hver gang borgernes høringssvar ikke tages alvorligt, mister borgerne tillid til de kommunale forvaltninger og de polisk valgte beslutningstagere i Borgerrepræsentationen. Hvis kommunen/BR tillader den voldsomme overskridelse af den hidtidige byggeprocent og ikke respekterer tinglyste servitutter, vedtagne lokalplaner og kommuneplaner, skader det yderligere respekten for retssikkerheden, det demokratiske system og den demokratiske deltagelse.   Angående dette planlagte projekt på Elna Muncks Plads, er der fremført så mange vigtige kritikpunkter, at projektet bør stoppes eller radikalt ændres. Hvis Københavns Kommune har så stort behov for at skaffe bolig for socialt udsatte, som anført her for autister, bør det ikke ske på det planlagte meget belastede sted. Men man kunne f.eks. i Vanløse overveje at bygge tilbagetrukken på kommunens/TMF´s driftsplads på Ålekistevej 142, tæt på plejehjemmet ved Veras Alle. TMF’s aktiviteter på grunden må kunne foregå et andet sted.   Konkret Kritikpunkterne mod det foreslåede byggeprojekt, som tidligere- og nu fremføres af engagerede borgere med lokalkendskab, er mange og velbegrundede:   *Det planlagte byggeri er for højt mod Ålekistevej, giver for meget skygge og mange indsigtsgener for beboerne i området omkring byggeriet. *Byggelinien mod fortovet/Ålekistevej fremrykkes ifølge projektet. Hvis kommunen tillader dette og den planlagte overskridelse af byggeprocenten (op til 120 %) kan det danne præcedens for at bygge højere, evt. tilsvarende højt, langs denne (vestlige) side af Ålekistevej op mod Slotsherrensvej. *Byggeriet ligger i et meget trafikeret kryds, og det vil medføre voldsomme trafik- og parkeringsproblemer på de omkringliggende større- og mindre veje. *Boliger for socialt udsatte og autister skal ikke ligge (som støjskærm !!) i dette meget trafik-, støj- og forureningsplagede område. *Der er ikke brug for endnu et stort supermarked i dette område. Og hvad skal man med en kommuneplan, hvis den kan omgås/brydes med kommuneplantillæg af kommercielle interesser og kommunens - i sig selv prisværdige - ønske om boliger til socialt udsatte. At kommunen her bliver nødt til at gå i forbund med en privat bygherre er  bagsiden af de årelange frasalg af kommunale boliger og grunde. *Den miljømæssige side er heller ikke i orden, med fjernelse af 8 bevaringsværdige træer og selv et p.t. sparsomt grønt område. Blandt de træer der tænkes plantet som kompensation for de fjernede, er flere platantræer, der ikke er hjemmehørende og ikke bidrager til biodiversitet.  (jvnf. i øvrigt høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening).   Konklusion Der er brug for det modsatte af dette projekt – mindsket trafik og bebyggelse, mere CO2-bekæmpelse og bedre miljø, biodiversitet, levevilkår og opholdsmuligheder for mennesker, der bor og færdes i området.
Læs høringssvar fra Poul Hviid
Indsendt af:
Stefanie Høy Brink
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
54
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København V
Postnr.:
1555
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Københavns Museum.
Læs høringssvar fra Stefanie Høy Brink
Indsendt af:
Marc Bergstein
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
53
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar vedhæftet
Læs høringssvar fra Marc Bergstein
Indsendt af:
Flemming
Dato: 19. april 2023
Svarnummer:
52
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg synes det er urimeligt at der ensidigt alene tages hensyn til bygherrens ønsker og behov. Især også at der gives dispensationer til bygherren som vil være til stor gene for de omkringliggende huse. 
Læs høringssvar fra Flemming
Indsendt af:
Kirsten Jensen
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
51
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg har i mange år arbejdet for bedre forhold for autister i København. Øv hvor er det trist og surt at læse det her forfærdeligt umenneskelige forslag om at gøre medborgere til en støjvold. Der er brug for rolige, grønne omgivelser. En park/have. Og VÆK FRA TRAFIK. Håber virkelig ikke, det står så skidt til blandt vores folkevalgte, at de godkender det her forslag.
Læs høringssvar fra Kirsten Jensen
Indsendt af:
S. Jensen
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
50
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg finder det helt uacceptabelt med planerne for Elna Munch Plads. Ikke bare mister jeg og mine naboer alt udsigt og sollys i vores lejligheder, men trafik mæssigt vil det skabe endnu flere katastrofale situationer. Allerede idag er der på daglig basis 2-4 biler som holder ulovligt foran Netto. Folk kører lystigt overfor rødt i krydset foran Netto og parkerer på private områder, fordi der ikke er nok p-pladser Med endnu en butik (som ingen har behov for - jeg har intet imod Lidl), vil dette problem blot vokse sig endnu større og skabe endnu flere farlige situationer. Jeg sender mine medfølelser til villaerne som kommer til at ligge gemt bag den mastodont af en bygning. Og ja, de vil i den grad blive generet af skygge, at føle sig overvåget og ikke mindst få sig et helvede af støj med diverse vareleveringer formentligt alle ugens 7 dage og ved hentning af affald. Jeg kan på ingen måde støtte op om forslaget. 
Læs høringssvar fra S. Jensen
Indsendt af:
Katrine Strodtmann
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
49
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vi har gode venner der bor på Egholmvej 9 og jeg blev dybt rystet over at læse planen for dette område. Når man køber hus i et villakvarter, er det sidste man forventer at blive nabo til, et højt hus med parkering og varelevering som genbo. Det er utrolig provokerende at tilsidesætte og ændre en allerede vedtaget lokalplan, som netop skulle sikre at kvarteret forblev et villakvarter.  Hvis en villaejer havde søgt om at flytte byggelinjen helt frem til fortovskanten, eller at bebygge villagrunden med op til 120%, var det nok ikke blevet godkendt. Hvordan kan det ske nu ? Det vil give skygge og indbliksgener i de villaer, der nu bliver indeklemte naboer til et alt for højt byggeri.  Og netop det høje byggeri er også i direkte strid med de tinglyste servitutter, der netop skulle sikre, at villakvarteret skulle forblive et villakvarter.  Forslaget  virker til at være udarbejdet uden nogen form for tanke på de beboere, der allerede bor i området. Jeg tvivler på, at nogle politikere ville stemme for et tilsvarende forslag i deres eget villakvarter !  Ud over at det er totalt respektløst at bygge så højt, at alle naboer bliver fuldstændig klemt inde og kommer til at ligge i skygge døgnet rundt. giver det ingen mening med endnu et discount supermarked i området. Der ligger allerede en Rema og en Netto lige rundt om hjørnet.  En opgradering af pladen er i den grad berettiget - men hvorfor ikke tænke på at tilføje et lækkert grønt områder med mulighed for biodiversitet og kreativ udfoldelse blandt områdets beboere ? Det ville klæde politikerne at lytte til borgerne og stemme nej til lokalplansforslaget i den form det har nu. Det er simpelthen en ommer ! 
Læs høringssvar fra Katrine Strodtmann
Indsendt af:
Henrik Roos
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
48
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Angående stort byggeri på Hjørnet af Jyllingevej Ålekistevej Vanløse har en sammensætning af butikker som har en størrelsesorden der kan ligge inden under almindelige bygninger og ikke er så stor det er derfor en ganske voldsom beslutning og vælge et bygge et så massivt byggeri på en hjørne grund hvor der ikke ligger noget i dag andet end op til et villakvarter ydermere har ikke tidligere været et forslag hvor man vil vælge at bygge stor men da dette ikke kunne lade sig gøre at købe alle husene omkring vælger man blot og bygge endnu større på den tilbageværende gruppen jeg synes at det er forkert i forhold til det almindelige byggeri omkring i området Jeg er med på at man ønsker og ændre sammensætningen af byggeri i området men stadig det med at man blot bygger endnu større fordi man ikke kan opkøbe de grunden man vil og dermed gør et villakvarter til et lejlighedskvarter som er meget voldsomt det synes jeg at jeg vil opponere mod det er ikke den byttet jeg synes vi skal have De mennesker fra Lidl og de øvrigt ønske at bygge det her det er jo ikke nogen der bor i Vanløse og jeg tror bestemt ikke de vil have det i deres egen have det skulle man måske tage at tænke over om det er noget man vil have hjemme ved sig selv
Læs høringssvar fra Henrik Roos
Indsendt af:
David Skriver
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
47
By:
VANLØSE
Postnr.:
2720
Bebyggelses planen er en privatisering af offentlige plads hvor der ikke er brug for flere butikker, et fejlet forsøg på at modernisere med mere asfalt i stedet for at grønne den eksisterende plads og give plads til biodiversitet, samt et totalt misbrug af en allerede presset gruppe mennesker af virksomheder for at opnå falsk ethos og vende fokus fra hvad de faktisk vil have.   Misbrug af "botilbud" Botilbuddet har intet med udsatte borgere at gøre, men er ren og skær et misbrug af en presset gruppe mennesker for at indvirke ethos i borgere. Udviklingshæmmede, autister og psykisk og fysisk udfordrede borgere har brug for ro plads og sikre omgivelser, ikke; 2 høj trafikerede veje, travl busplads, døgnaktiv parkeringsplads samt lang afstand til natur og frisk luft.   Biodiversitet og miljø Projektet omtaler natur og grønt som del af byggeriet men viser at alt der vil blive lavet er en lille række træer og måske lidt buske, til gengæld placeres også en stor asfalt parkeringsplads og moderne murstensbygninger uden noget grønt eller naturligt indregnet. Dette vil være en skændsel for det arbejde der bør foregå i stedet, nemlig sænke mængden af asfalt, plante flere træer samt vildt buskads til insekter og fugle, som derved ville øge biodiversiteten fra et centralt punkt i Vanløse   Butikslukninger Ideen om at der er mere brug for flere butikker er enten en total ignorance fra vores politiske repræsentanter eller et bevidst misbrug af embedet. Det har været tydeligt i en årrække både før under og efter Covid-pandemien at flere butikker åbner og lukker og på intet tidspunkt har udfyldt de allerede tilgængelige butikslokaler i området, hvilket blandt andet kan ses på f eks butikscenteret kronen, som nu sløjfer butikslokaler da de ikke kan fyldes ud. Området har allered dagligvarebutikker nok til alle grupper og i tilfælde af at lidl stadig mener der er brug for deres butik så er den nuværende Irma butik snart tilgængelig.   Konklusion Byggeriet vil resultere i det følgende: -Et misbrug af udsatte borgere for at få en hurtig profit fra private aktører, under totalt uacceptable forhold -Modarbejdelse af miljøarbejdet i Vanløse og omegn ved at bruge tilgængelige arealer forfejlet -Butikslukninger i de allerede eksisterende butikslokaler og områder, som videre vil resultere i færre lokale forhandlere og flere kædebutikker med færre jobmuligheder og diversitet  
Læs høringssvar fra David Skriver
Indsendt af:
Agerbo
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
46
By:
København
Postnr.:
2200
Mennesker med Autismespektrumforstyrrelser / ASF, ville opnå væsentligt forringet livskvalitet og på ingen måde trives i et 20 m højt, massivt Lidl byggeri - placeret midt i et ekstremt støjende trafik inferno. De er udfordrede nok i forvejen og ikke tjent med, en tilværelse i larm og støj 24/7. - Vinderne af 5 etage bygningen er politikerne og Bygherrens rettigheder og indtjening. - Jeg tilslutter mig, at det nye lokalplanforslag for Elna Munchs Plads, er vold på lokalsamfundet omkring bla. det smukke Egholmvej kvarter. - Nej tak til mastodont byggeri på den eksisterende busvendeplads !
Læs høringssvar fra Agerbo
Indsendt af:
Mike
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
45
By:
København
Postnr.:
2720
Ud fra hvad jeg har læst om byggeriet er det kun bygherre som profiterer af dette, høringssvaret fremført af Vanløse Lokaludvalg opsummerer således meget godt hvorfor det ikke giver mening at gå videre med dette
Læs høringssvar fra Mike
Indsendt af:
Hjalte Juul Pedersen
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
44
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg er beboer på Egholmvej 9, og er derfor direkte berørt af projektet, da jeg er genbo. Det er mig helt uforstående, at man har taget så lidt hensyn til naboerne og til selve kvarteret. Det er jo forrykt at sammenligne tæthed, højden, og kalde det almindeligt og en mindre ændring for området (side 9). Der findes ingen bebyggelse af den tæthed, eller højde på hele Ålekistevej. Når det gælder Jyllingevej er det kun lav bebyggelse mod Rødovre og mod Bellahøj er der max 3 etager plus tag. Altså det IKKE almindeligt og IKKE en mindre ændring. At man vælger at starte byggeriet på Egholmvej med at rykke det frem til fortovet, og lave det højere end de omkringliggende huse, er forringelse for vejen og de nærmeste naboers privatliv, med både skygge og indkig i haver og boligerne. For vores vedkommende betyder det, at der vil komme indkig i de 2 soveværelser på 1. Sal, på vores altan og terrasse, som er vores primære opholdsted i haven. Den byggelinjen skal IKKE fremrykkes. Ved ture rundt i København, har vi set flere tilfælde af nybyggeri der er samme højde som nærliggende ejendomme og er i harmoni med kvarteret, bl.a. på Enghavevej efter Tove Ditlevs have, i krydset på Amager Blvd. /Amagerfælled vej krydset ved Rentemestervej /Tomsgårdsvej fælles for dem alle er, at nybyggeriet er ikke højere end det der er i forvejen... På Tuborgvej overfor Bispebjerg hospital blev velfungerende etageejendomme revet ned, den nye ejendom er ikke højere end det der var i forvejen, sikke en unødvendig co2 udledning, at gode boliger rives ned for at bygge nyt, butikken der ligger i gadeniveau er en Lidl.... hvis man skal hive noget positivt frem her, så det at der er taget hensyn til området og den generelle højde på de omkringliggende bygninger, så heldige er vi ikke her. Byggeriet skal NED i højden. Man vælger at fælde alle de store gamle træer, de er hjem for havernes insekter, fugle, egern og flagermuse (som vi er så heldige at have her i området) De gamle træer skal IKKE fældes. De gamle tinglyste servitutter, er lavet fordi de passer til området og er derfor i tråd med det der allerede er bygget, samtidig gør servitutter at der er plads, hensyn, afstand til alle, så ingen får forringet deres privatliv. Lidl får i dette forslag alt hvad de vil have og naboerne bliver desværre taberne i denne sag, er det virkelig det Københavns Kommune vil byde sine borger, at en privat bygherre styrer showet? Politikkerne taler og taler om at nå i mål med klimaneutralitet for København. Vi når det ikke til 2025, og det er fordi der ikke bliver stoppet op og tænkt sig om. Det er det dette projekt et klart bevis på, ingen i dette område har brug for endnu et supermarked... Dette forslag er kritisabelt hvad angår højden, byggeprocenten, byggelinjen. Det er en skandale at hensyntagen til de omkringliggende naboerne og de unge autister og deres pårørende er ikke-eksisterende. Det er en skændsel med henblik på vores klima og vores biodiversitet.
Læs høringssvar fra Hjalte Juul Pedersen
Indsendt af:
Kim Plissen
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
43
By:
Brøshøj
Postnr.:
2700
Alle siger, at vi skal spare på buraukrati i kommunerne, og så har man så i Københavns Kommune folk siddende, som bruger så lang tid på at lave et forslag, som er så dårligt og ugennemarbejdet, som det her. Det er en skandale, at det kan blive sendt i høring, og det vil være en gigantisk skandale, hvis det bliver vedtaget. Håber nogen har eller får røde ører inde på Rådhuset over, at man sender sådan noget i høring. Der er intet, der taler for byggeriet ud over, at det kan bruges som bosted - MEN så kigger man på beliggenheden, som er midt i et af byens mest trafikerede kryds og der er ingen have eller andre grønne arealer. Det er at gøre grin med folk med autisme, og det er at gøre grin med københavnerne og naboerne.
Læs høringssvar fra Kim Plissen
Indsendt af:
Grethe Bidstrup, Robert Refby og Margir V. Groth
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
42
Virksomhed / Organisation :
enhedslisten
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar til planlagt byggeri på Elna Munchs Plads i Vanløse. Vi opfordrer BR til at stoppe byggeplaner på Elna Munchs Plads i krydset ml. Jyllingevej/Ålekistevej fordi: Pladsen er et af de mest trafikerede kryds i Kbh., og ved mere byggeri kan der forventes yderligere trængsel i krydset. Der vil især blive øget trængsel pga det planlagte storcenter ligesom støjen vil blive kraftigt optimeret. På grund af byggeriets højde og byggetæthed vil luft forureningen øges, og dermed have en negativ virkning på klima og bæredygtighed i et område, der i forvejen mangler grønne åndehuller. Derudover har man tænkt sig at placere 32 unge autister i byggeprojektet. Disse unge er i særlig grad sårbare overfor sanseindtryk som lugt, lyd, lys osv. Endv. vil så mange unge samlet på et sted med så ringe udendørs anlæg/plads give mange sundhedsmæssige udfordringer for den enkelte. Det kan være meget stressende for de unge og i værste fald forringe de unges livskvalitet. Vi anbefaler at man kontakter Autismeforeningen ell. Psykiatrifonden for en bedre rådgivning omkr. gruppen af autister. Elna Munchs Plads bør anlægges som et grønt område med så megen vild vækst som muligt.
Læs høringssvar fra Grethe Bidstrup, Robert Refby og Margir V. Groth
Indsendt af:
Pernille
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
41
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
  Det er dejligt at man vil bygge nye boliger til personer med udviklingsforstyrrelser, men at placere disse boliger ved et meget befærdet lyskryds er sandsynligvis en dårlig idé.  Et supermarked mere i Vanløse er der sikkert plads til, men i netop dette område har vi allerede en Netto (overfor Elna Munchs Plads) og en Rema 1000 (100 meter fra Elna Munchs plads). Der er ikke behov for flere supermarkeder i denne del af Vanløse.  Det planlagte byggeri vil kræve p-pladser til både folk, der skal arbejde på institutionen og i Lidl og kunderne til Lidl. Det planlagte antal p-pladser kan umuligt slå til. Jeg frygter at Egholmvej, hvor jeg bor, vil blive pakket med biler, og jeg vil ikke kunne parkere udenfor mit eget hus (det er allerede svært i dag!) såfremt dette forslag gennemføres, er man nødt til at tænke yderligere p-pladser ind i det - en p-kælder ville være en rigtig god idé.  Højden på det planlagte byggeri er helt forkert i fohold til at ligge ved et villakvarter, og det kommer til at skæmme området. Sådan som jeg læser bygningsreglementet for området, så følges det ikke på mange punkter, hvor der bl.a. står, at ny bebyggelse skal svare til det sædvanlige i karreen. -Det vil jeg vove at sige, at det ikke gør. Personligt vil jeg ikke være meget generet af, at det planlagte byggeri giver indblik til min grund, men jeg støtter 100% op omkring mine naboer, der kommer til at have indbliksgener fra det planlagte byggeris vinduer og terrasse.  Det planlagte byggeri vil nok skygge for min sædvanlige skønne morgensol, da det er planlagt med en højde på omkring 20 meter (tyve meter!) Jeg frygter, hvad det planlagte byggeri vil betyde for værdien af min bolig - der er nok ingen tvivl om at værdien vil falde, da der er så mange ting på villavejen der vil blive forringet. Jeg håber virkelig, at man fra politisk hold vil se dette lokalplansforslag for Elna Munchs Plads godt og grundigt igennem. Er det i orden, det der er planlagt? Er det i orden overfor boligejerne på Egholmvej? Er det i orden overfor beboerne på den institution, man vil opføre? Harmonerer det med, hvordan Egholmvej ser ud rent arkitektonisk? Er det gennemtænkt nok, eller skal det ses efter i sømmen for, hvordan det vil fungere i praksis; det ser jo pænt ud på planen - men kan planen udføres, så det fungerer i virkeligheden uden problemer?  
Læs høringssvar fra Pernille
Indsendt af:
Henning Romme-Mølby
Dato: 17. april 2023
Svarnummer:
39
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Fjernet efter ønske af Henning Romme-Mølby  
Læs høringssvar fra Henning Romme-Mølby
Indsendt af:
Henning Romme-Mølby
Dato: 17. april 2023
Svarnummer:
40
Vedhæftede filer: 2
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Hermed fremsendes bemærkninger fra undertegnede og 32 andre beboere i området, der gør indsigelse over for lokalplansforslaget for Elna Munchs Plads.   
Læs høringssvar fra Henning Romme-Mølby
Indsendt af:
Knud Erik Hansen og Hans Preisler
Dato: 17. april 2023
Svarnummer:
38
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening København
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar vedlagt i fil
Læs høringssvar fra Knud Erik Hansen og Hans Preisler
Indsendt af:
Poul Vestergaard
Dato: 17. april 2023
Svarnummer:
37
By:
Østerbro
Postnr.:
2100
Jeg kan tilslutte mig de tidligere bemærkninger til høringen om, at autister ikke skal bruges som støjvold for et villakvarter. Autister skal have rolige omgivelser, og dem kan Københavns Kommune sagtens finde andre steder end i et trafikfarligt og overtrafikeret lyskryds. Det er heller ikke rart for autister at være "til gene" for naboer, og det kan jeg forstå på de mange høringssvar her, vil være tilfældet her, hvis Kommunen beslutter sig for, at Lidl er vigtigere end byens borgere..
Læs høringssvar fra Poul Vestergaard
Indsendt af:
Brian Pedersen
Dato: 16. april 2023
Svarnummer:
36
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Protest mod og bemærkninger til lokalplanforslaget Elna Munchs Plads   Jeg er genbo til det forslåede byggeprojekt, da jeg er ejer af Egholmvej 9. I dette forslag er der taget meget lidt hensyn til de omkringliggende villaer. Hvilket jo også var tydeligt til Borgermødet den 8. marts 2023. Her gav forvaltningen udtryk for, at der udelukkende, var arbejdet for at tilpasse forslaget og kommuneplantillægget og sørget for at tilgodese bygherrens ønsker og vurderet, at borgernes ønsker og bekymringer ikke er vigtige. Hvordan sådanne et forslag er kommet så langt i processen, er helt uhørt!   Jeg protesterer derfor over ophævelsen af den eksisterende byggelinje på Egholmvej, projektets samlede størrelse, forøgelsen af byggeprocenten og højden, og at man vælger at tillade at lave et så stort projekt liggende omkring et eksisterende villakvarter.   … ny samlet bebyggelse, der på én gang formidler overgangen fra villaområde til etagebyggeri… (s.3) Når man starter byggeriet mod Egholmvej med en fremskudt byggelinje, som det eneste på hele vejen, bygge det ca. 4 meter højere end de omkringliggende villaer, og rykke byggeriet så tæt på skel som muligt, er det umuligt at se formidlingen. Her er mangel på respekt og afstand til de omkringliggende boliger, der vil både komme indkig og skyggegener.   Der vil ikke komme væsentlig mere biltrafik på de omkringliggende veje. (s.6) Hvis kunderne ikke kan komme ind på en af de få parkeringspladser, så er det oplagt at tage den førstkommende sidevej. Udover kunderne, er der personale til Lidl og til beboerne, der er besøgende og alle pendlerne, så der vil komme væsentlig mere biltrafik på de omkringliggende veje. Jeg synes at der er kritisabelt at man tilføjer endnu mere tung trafik ind i en miljøzone, samt at man ”tørrer” parkeringsproblemet af på de omkringliggende privatoffenlige veje. Derudover virker det uholdbart med busvendeplads og vareindlevering samme sted. Og kan kommunen sikre at den tunge trafik ikke også tilføjes de små villaveje? Et tænkt scenarie:  Der er 2 eller 3 busser på vendepladsen, en varebil er ved at læsse af, endnu en lastbil ankommer (returpant, affald, kølevare el.lign.) indenfor samme tidsrum, så er der ikke plads og igen virker det nærliggende at tage de nærmeste sideveje og cirkulere rundt eller parkere indtil der er plads.   Der er ikke afholdt forudgående offentlighed for kommuneplantillægget, da rammeændringen vurderes at være en mindre ændring, idet anvendelsen ikke ændres, og den nye muliggjorte bebyggelse er af en tæthed og højde, der findes i forvejen omkring Jyllingevej-Ålekistevejskrydset, og som derfor er almindelig for området. (s.9) Dette er en fejlfortolkning af område, der er kun en etageejendom i krydset, resten er lav bebyggelse. Der er ikke et byggeri der matcher tætheden eller højden i krydset, det er ikke almindeligt for området og det er bestemt ikke en mindre ændring. Det er ikke i harmoni med kvarteret, at byggeprocenten bliver hævet fra 40% til 120% og at hæve den maksimale bygnings højde fra 10m til 20m, det bliver alt for dominerende et byggeri. Derudover er det stærkt kritisabelt, at der ikke er afholdt forudgående offentlig høring, hvor naboer og grundejerforeninger er blevet indkaldt. Tegning 5 (s.39) Jeg synes ikke der er taget hensyn til mig som nabo, når placering af boligerne på Egholmvej bliver rykket helt frem til fortovet. Vi vil blive direkte påvirket af indbliksgener i vores 2 soveværelser som ligger på 1. sal mod øst og på vores altan og vores terrasse, syd for vores hus, som er vores primære opholdsareal i haven. Det vil betyde en markant forringelse i forhold til lys og vores privatliv. Den nye bygning er 13 meter høj, det er næsten 4 meter højere end de andre huse på vejen, ydermere rykkes byggelinjen helt frem, det virker som en magtdemonstration fra bygherres side og igen et tydeligt bevis på at der ikke er taget hensyn til mig, som nabo og at forvaltningen udelukkende at sørget for at opfylde bygherres ønsker. Den gamle byggelinje er der af en grund, den sørger for at minimere skyggepåvirkninger og indkigsgener. Man kan kalde det respektafstand, men her er hverken respekt eller afstand.     Tegning 7b (s.42) Kantzone b, der går fra Ålekistevej til Egholmvej i et L omkring Egholmvej 18A, kan udvikle sig til at blive en uofficiel sti eller opholdsområde. Det er ikke ønskeligt at få en uofficiel og ikkebelyst genvej. Det bliver et sted hvor folk lige kan smutte igennem, forrette sin nødtørft, smide affald og stjålne cykler og lave andre lyssky aktiviteter. Det bør gøres helt klart i lokalplanen, at der ikke er offentlig adgang til kantzone b, og at det ikke er opholdsområde for Lidls ansatte eller personale og beboerne i institutionen.     Der er i skybrudsplanlægningen planlagt en forsinkelsesvej på Ålekistevej ud for Ålekistevej 169-71 og Elna Munchs Plads. Der er også planlagt en skybruds- og forsinkelsesvej på Jyllingevej ud for Elna Munchs Plads og Jyllingevej nr. 80. Der er ingen planer for Egholmvej nr. 16. De to skybrudsprojekter på Ålekistevej og Jyllingevej er ikke endeligt planlagt, og der kan forekomme betydelige ændringer i begge skybrudsprojekter (s.16) Nedsivningsarealet reduceres markant, da der ikke bliver frie grønne arealer tilbage. Byggeriet, går den lige modsatte vej og der er slet ikke udarbejdet en plan for Egholmvej. Det er forkasteligt og bør indeholdes i en lokalplan.   Bemærkninger Jeg har sympati for at der er brug for boliger, og vi kan blive enige om at pladsen trænger til et løft. Jeg sætter pris på udvikling, men jeg synes at det er vigtigt at det gøres på en måde hvor der tages hensyn til alle, så der kan være plads til alle. Byggeriet bør retænkes, så det passer til området. De gældende tinglyste servitutter, der gør at afstand, respekt og privatliv bør indtænkes i projektet og ikke kun bygherres ønsker, da projektets har for mange negative konsekvenser for de nærmeste naboer. Jeg forventer som borger, at I tager mine protester og kommentarer seriøst, når I tager stilling til lokalplanændringen.
Læs høringssvar fra Brian Pedersen
Indsendt af:
Karen Margrethe Grønlund
Dato: 16. april 2023
Svarnummer:
35
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg bor i Vanløse, og ikke på en af “broerne”, fordi jeg vil himlen, de lave bebyggelser og de grønne haver. Jeg har betalt den høje ejendomsskat gennem 40 år, fordi jeg holder af mit villakvarter. Jeg har stolet på lokalplan og servitutter, stolet på, at Københavns Kommunes politikere passede på, at min tilværelse ikke blev ændret pga. en supermarkeds kædes umættelige behov for indtjening og min kommunes åbenlyse behov for at skaffe boliger, jf. bygherres tydelige aftryk på udformning. Der er en stigende mangel på tillid til politikere, hvilket gør mig i tvivl, om dette skriv egentlig er umagen værd. Jeg protesterer mod et så voldsomt og massivt byggeri, som det der planlægges. Der er urimeligt højt og omfanget alt for stort. Trafikken, som i forvejen er farlig, forøges med transport af alskens varer og skrald. Vores små veje, som desuden vedligeholdes af grundejerforeningerne, bliver overbelastede af parkering samt til og fra kørsel. Vores veje er stille og har ikke brug for pendlere, der lige skal handle på vej hjem fra arbejde, hvilket må være Lidl,s mål, da der lige rundt om hjørnet er både en Netto og en Rema1000. Jeg tilslutter mig de øvrige høringssvar ang. klimabelastning, byggeprocent, højde på byggeriet, antal p-pladser mm. Afslutningsvis et par spørgsmål:  Får husejere, som får generne ved byggeriet feks. skygge og indkik, kompensation for værdifald i deres boliger Hvorfor deltager politikere ikke i borgermøder, det er borgernes  frustrationer og bekymring kan ses og høres  synes I selv, at 10 min’s foretræde er demokrati  
Læs høringssvar fra Karen Margrethe Grønlund

Sider