Oprettet: 18. april 2023
Svarnummer:
44

Indsendt af

Hjalte Juul Pedersen

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Jeg er beboer på Egholmvej 9, og er derfor direkte berørt af projektet, da jeg er genbo. Det er mig helt uforstående, at man har taget så lidt hensyn til naboerne og til selve kvarteret. Det er jo forrykt at sammenligne tæthed, højden, og kalde det almindeligt og en mindre ændring for området (side 9). Der findes ingen bebyggelse af den tæthed, eller højde på hele Ålekistevej. Når det gælder Jyllingevej er det kun lav bebyggelse mod Rødovre og mod Bellahøj er der max 3 etager plus tag. Altså det IKKE almindeligt og IKKE en mindre ændring. At man vælger at starte byggeriet på Egholmvej med at rykke det frem til fortovet, og lave det højere end de omkringliggende huse, er forringelse for vejen og de nærmeste naboers privatliv, med både skygge og indkig i haver og boligerne. For vores vedkommende betyder det, at der vil komme indkig i de 2 soveværelser på 1. Sal, på vores altan og terrasse, som er vores primære opholdsted i haven. Den byggelinjen skal IKKE fremrykkes. Ved ture rundt i København, har vi set flere tilfælde af nybyggeri der er samme højde som nærliggende ejendomme og er i harmoni med kvarteret, bl.a. på Enghavevej efter Tove Ditlevs have, i krydset på Amager Blvd. /Amagerfælled vej krydset ved Rentemestervej /Tomsgårdsvej fælles for dem alle er, at nybyggeriet er ikke højere end det der er i forvejen... På Tuborgvej overfor Bispebjerg hospital blev velfungerende etageejendomme revet ned, den nye ejendom er ikke højere end det der var i forvejen, sikke en unødvendig co2 udledning, at gode boliger rives ned for at bygge nyt, butikken der ligger i gadeniveau er en Lidl.... hvis man skal hive noget positivt frem her, så det at der er taget hensyn til området og den generelle højde på de omkringliggende bygninger, så heldige er vi ikke her. Byggeriet skal NED i højden. Man vælger at fælde alle de store gamle træer, de er hjem for havernes insekter, fugle, egern og flagermuse (som vi er så heldige at have her i området) De gamle træer skal IKKE fældes. De gamle tinglyste servitutter, er lavet fordi de passer til området og er derfor i tråd med det der allerede er bygget, samtidig gør servitutter at der er plads, hensyn, afstand til alle, så ingen får forringet deres privatliv. Lidl får i dette forslag alt hvad de vil have og naboerne bliver desværre taberne i denne sag, er det virkelig det Københavns Kommune vil byde sine borger, at en privat bygherre styrer showet? Politikkerne taler og taler om at nå i mål med klimaneutralitet for København. Vi når det ikke til 2025, og det er fordi der ikke bliver stoppet op og tænkt sig om. Det er det dette projekt et klart bevis på, ingen i dette område har brug for endnu et supermarked... Dette forslag er kritisabelt hvad angår højden, byggeprocenten, byggelinjen. Det er en skandale at hensyntagen til de omkringliggende naboerne og de unge autister og deres pårørende er ikke-eksisterende. Det er en skændsel med henblik på vores klima og vores biodiversitet.