Oprettet: 31. marts 2023
Svarnummer:
9

Indsendt af

Amalie Lundgren Pedersen

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Til politikerne i TMU og borgerrepræsentationen

I forslaget til Elna Munchs Plads har forvaltningen udelukkende tilgodeset bygherrens ønsker og vurderet, at borgernes ønsker og bekymringer ikke er væsentlige (kommuneplantillægget s.9). Der slet ikke taget hensyn til det bagvedliggende villaområde. Bygherres eneste formål er indtjening, men er det virkelig bygherre der skal diktere og bestemme byrummet?

Byggeriet er alt for højt og for massivt med store konsekvenser for de bagvedliggende villaer og den første del af Egholmvej.

Jeg protesterer derfor mod følgende;

- At byggeriet rykkes helt ud til fortovskanten på Egholmvej

- At byggeriets højde ændres fra 2 1/2 etage til 5 etager i 20 meters højde mod Ålekistevej og 13 meter mod Egholmvej

- At byggeprocenten ændres fra 40 til 110/120%

Konsekvenserne for beboerne i villakvarteret er store. For det første er der hverken afstand eller respekt for de eksisterende beboer, i villakvarteret. Byggeriets højde og volume er voldsom og lagt så tæt på skel som muligt, der vil både være skygge og indkigsgener. Trafikken omkring Jyllingevej-Ålekistevejskrydset vil blive endnu mere kaotisk og farlig end det er i forvejen. Trafik og parkering fra kunder, pendler, personale til beboer og Lidl vil belaste de omkringliggende villaveje. Vurderingen af boligerne vil derfor falde. Støj fra varevogne, ved indlevering af varer, afhentning af affald på daglig basis og støj fra køleanlæg. Villakvarteret i det berørte område Jyllingevej, Egholmvej, Nysøvej, Ålekistevej helt ændrer karakter og pludselig bliver en del af et nyt "bydelscenter" jvf. tegning s.45. Rent æstetik passer byggeriets højde og volume heller ikke til området.

Jeg vil derfor bede kommunen tage højde for mine protesterer og bemærkninger, således at borgerrepræsentationen, når den skal tage stilling til lokalplanændringen, er fuld informeret om alle projektets negative konsekvenser for de nærmeste naboer.