Kommende gæstelicens i tidsbegrænsede parkeringszoner

Da der efter politisk behandling er kommet betydelige ændringer i løsningsforslaget, foretages denne nye høring.

Høringsfrist:

19. december 2022
Indsendt af:
Julia P.
Dato: 3. december 2022
Svarnummer:
16
By:
København SV
Postnr.:
2450
Gæstelicenser bør hverken være ubegrænsede i antal eller have en varighed på 3 kalenderdage.    Ved at lave en ubegrænset adgang til gæstelicenser vil der være stor risiko for handel med gæstelicenserne. Med den i forvejen store mangel på parkeringspladser til beboere vil udstedelse af et ubegrænset antal gæstelicencer og flere licencer per husstand gøre, at parkeringsvanskelighederne vil være uændrede og indførelsen af 3-times parkering dermed ligegyldig.  Man bør i stedet udstede et passende antal gæstelicenser pr. kalenderår men dog gøre det muligt at ansøge om flere gæstelicenser hvis disse opbruges inden for kalenderåret. Således vil der bedre kunne holdes styr på hvem der anvender et meget stort antal gæstelicenser og evt. snyd med/salg af gæstelicenser nemmere kunne opdages.    En gæstelicens bør desuden kun gælde i max 24 timer fra den aktiveres, hvilket bør kunne honorere de flestes behov ved gæsteparkering. Og hvis gæster har behov for parkering i mere end 24-timer må endnu en gæstelicens tages i brug.         
Læs høringssvar fra Julia P.
Indsendt af:
klaus guldmann
Dato: 2. december 2022
Svarnummer:
15
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg mener ikke der skal være et ubegrænset antal gæsteparkeringskort til rådighed. 1 eller max. 2 pr. husstand er OK så man kan have håndværkere, gæster og andre holdende i nærheden af ens hjem. Det er i forvejen meget svært at finde en p-plads i de berørte zoner efter klokken 16 så et ubegrænset antal konkurrenter vil ikke gøre det nemmere for dem med beboerlicens.
Læs høringssvar fra klaus guldmann
Indsendt af:
Pernille Møldrup Olsen
Dato: 2. december 2022
Svarnummer:
14
By:
Valby
Postnr.:
2500
Ja tak til gæstelicenser, det giver helt ærligt ikke mening, at jeg ikke kan have gæster på besøg, eller håndværkere i dagstimerne, som efter 3 timer skal ud og stille på parkeringsskiven. Det er urimeligt at det skal dikteres nogen som helst steder fra. Og ofte er det jo ikke muligt for gæster at parkere tæt på min bolig. Hvis det her bliver vedtaget, søger jeg om licenser til det her med det samme.
Læs høringssvar fra Pernille Møldrup Olsen
Indsendt af:
Morten Mollerup
Dato: 30. november 2022
Svarnummer:
13
By:
København NV
Postnr.:
2400
Med mangel på parkeringspladser i området vil ubegrænset gæstelicencer og flere licencer per husstand gøre svære parkeringsforhold uændrede. Vi har stor andel at parkeringspladser som benyttes af pendlere og parkering i forbindelse med besøg hos Statsforvaltningen Borups Allé 177 (hvor der er alt for få parkeringspladser til stort kontordomicil) i stedet for beboerparkering.  Området Grøndalsvænge bliver ofte brugt som buffer (hvor der til tider kun er pladser tæt på Godthåbsvej Station) og hvis denne zone ikke bliver inkluderet i vores område, bliver der alvorligt mangel på pladser. Det er et ulogisk argument at tro at manglende p-pladser gør at der er færre billister i byrummet, måske øget trafik da der vil få pladser skal køres mere for at være heldig og finde ledig plads. Det giver selvfølgelig heller ikke mening at kommunen har nægtet parkering på egen grund når der samtidig ønskes biler væk fra byrum.
Læs høringssvar fra Morten Mollerup
Indsendt af:
Flemming Sørensen
Dato: 29. november 2022
Svarnummer:
12
By:
København NV
Postnr.:
2400
Ødelæggende hvis ubegrænsede gæstelicenser. Det vil betyde, at et par kan blokere 4 parkeringspladser året rundt (flere hvis de har teenagebørn), hvor halvdelen kan tilbydes bekendte og firmaforbindelser, som kommer udefra, og som fx ønsker at have en firmabil stående gratis tæt på Københavns centrum. En begrænsning på fx 30 dage om året må være passende. Området i vores ende af parkeringszonen er særlig ramt:  Kommunens Koncernservices medarbejdere og gæster blokerer i stor stil parkeringspladser på vejene i zonen, da Koncernservice (lige uden for zonen) tilsyneladende har for få eller for dyre egne parkeringspladser, og koncernens parkeringskælder ikke synes at blive anvendt til parkering, men måske til andre formål. 3-timers parkering vil nok i vidt omfang betyde, at parkeringsskiven blot bliver justeret i frokostpausen. Jeg forstår på korrespondancen, at det er usikkert, om Andelsboligforeningen Grøndalsvænge vil være med i zonen. Foreningens huse har parkering på egen grund, og hvis foreningen etablerer egen parkeringsordning med parkeringsforbud på foreningens veje, vil det betyde, at antallet af parkeringspladser for os andre i zonen vil blive stærkt decimeret. Det gør det selvfølgelig heller ikke lettere, at vi selv af kommunen er blevet nægtet parkering på egen grund.
Læs høringssvar fra Flemming Sørensen
Indsendt af:
Kenneth
Dato: 25. november 2022
Svarnummer:
11
By:
København S
Postnr.:
2300
Hej, Jeg syntes det er en meget dårlig ide, der er jo i forvejen ikke plads nok til dem som bor i området med bil i dag, hvis i vil havde flere gæster i bil til byen, så kom i gang med at bygge parkeringshuse Forslaget virker som en øget hetz mod dem som har bil og bor i København. Ved at i vil dele de få parkeringspladser der er tilbage med flere! Hvorfor 3 dages licens det bliver jo bare misbrugt til folk der skal på weekendophold i udlandet. Så sparer de jo parkeringsafgiften i lufthavnen. Når man er gæst kommer man jo midt på dagen, hvad skal dem som så har været på job hele dagen så gøre når de kommer hjem i deres bil, når der er en masse gæster der optager parkeringspladserne? Glem dem ide om gæsteparkering, tænk på dem som bor i kommunen først, skab flere muligheder for flere parkeringspladser, det haster, med det!
Læs høringssvar fra Kenneth
Indsendt af:
Anna Rosenblad
Dato: 25. november 2022
Svarnummer:
10
By:
København SV
Postnr.:
2450
Det er positivt at os der har familie langt væk kan få besøg uden at det skal koste dem dyrt. Dog ville det være bedre at give licens for 72 timer i stedet for 3 kalenderdage, hvor man aktiverer licensen når man parkerer. Ud over det skal det ikke spille rolle om bilen er dansk eller udenlandsk registreret. At have ubegrænset antal gæstelicenser er jeg dog imod, da det er de færreste der har brug for det. 
Læs høringssvar fra Anna Rosenblad
Indsendt af:
Amager Øst Lokaludvalg
Dato: 25. november 2022
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedlagte høringssvar, vedtaget på lokaludvalgets møde den 24. november 2022
Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 24. november 2022
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Kommune
By:
København Ø
Postnr.:
2100
se vedhæftede høringssvar
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Kim B
Dato: 19. november 2022
Svarnummer:
7
By:
København SV
Postnr.:
2450
Det er for voldsomt med ubegrænset gæstelicenser og som samtidig gælder i 3 kalenderdage. Som tidligere foreslået bør en gæstetilladelse gælde XX antal timer fra den aktiveres og ikke kalenderdage. Hvis man aktiverer den klokken 22.00 får man reelt set kun 2 timer ud af den første kalenderdag. Mit forslag vil være at en gæstelicens gælder i 48 timer fra den aktiveres samt der udstedes 15 stk. pr. måned pr. beboer i husstanden på 15 år og derover. Har man taget stilling til hvordan man løser problematikken for udefrakommende der arbejder inden for de tidsbegrænsede områder således de ikke skal ud hver 3. time og stille på p-skiven? En løsning kunne være at arbejdspladsen (kontor, butik, fabrik, boligselskab osv.) kan søge en medarbejderlicens der kun gælder i medarbejderens planlagte arbejdstid og kun kan søges med bevis på ansættelse.
Læs høringssvar fra Kim B
Indsendt af:
Janne Rasmussen
Dato: 15. november 2022
Svarnummer:
6
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det er positivt at der undersøges parkering i gaderne omkring Vigerslev Alle i Valby.  jeg bor lige ved siden af vejen og tæt på Vigerslev Alle st.  Det er stort set umuligt som beboer at få en parkeringsplads såfremt man kommer efter 14. Dette gælder i hele området. Den plads der er fri er ikke afmærket og holder man her får man bøde. Det tror jeg vi er mage der bor på vejen der har oplevet.    årsagen er at pendlere benytter vores område to parkering. Vi har ofte set en bil ankomme tidlig morgen hvor 3-4 personer stiger ud for så at tage deres egen bil videre. Vi har også set nogle ankomme om morgen, stille bilen og så tage bussen eller toget. Det gør det helt umuligt for os der bor har at finde en parkeringsplads.  jeg mener ikke at det er hensigtsmæssigt at man kan få et ubegrænset antal gæste parkeringer, da jeg nemt kan se hvordan dette vil blive misbrugt og så står vi med samme problem. 2-3 gæste licenser bør være Max. Såfremt der er gæste licenser mener jeg at der bør føres kontrol med at de ikke misbruges.    Derudover forstå jeg ikke hvorfor man ikke undersøger området ved Vigerslev Alle / Retorvvej. Der er klods op ad Vigerslev alle station et stort område som står Brak og er spærret af. Sikkert af en årsag, men kunne man ikke undersøge om dette område kunne laves til pendler parkering?        
Læs høringssvar fra Janne Rasmussen
Indsendt af:
Birgitte Wiberg
Dato: 15. november 2022
Svarnummer:
5
By:
Valby
Postnr.:
2500
Hej Fint, at man kan søge om gæstelicenser, men det bør være et begrænset antal pr husstand pr år og ikke være gældende i flere dage. Mon ikke 1 dag af gangen kan løse størstedelen behov.
Læs høringssvar fra Birgitte Wiberg
Indsendt af:
Sune Alstrup (Bestyrelsesmedlem for Ejerlauget vedrørende rækkehusbebyggelsen ved Solvænget m.v.)
Dato: 12. november 2022
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Ejerlauget vedrørende rækkehusbebyggelsen ved Solvænget m.v.
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Baggrund Bestyrelsen for Ejerlauget vedrørende rækkehusbebyggelsen ved Solvænget m.v. på Østerbro har igennem de sidste par år været i dialog med områdets øvrige ejerforeninger, der støder op til områdets private fællesveje pga. et fælles ønske om etablering af parkeringsrestriktioner på vejene. Vi har derfor også udtrykt vores store tilfredshed med planerne om at etablere en 3 timers parkeringsrestriktion på vores veje i vores høringssvar vedr. etablering af de nye parkeringszoner. Vores fulde høringssvar ligger her: https://blivhoert.kk.dk/svar/svar-til-2022-0098424-af-sune-alstrup-bestyrelsesmedlem-ejerlauget-vedrorende I dette høringssvar udtrykte vi dog også vores bekymring for at det oprindelige forslag med 10 gæstelicenser om året ikke tog hensyn til beboernes reelle behov for gæsteparkering. Det oprindelige forslag med 10 gæstelicenser om året ville have medført for mange problemer for områdets beboere, da man jo ikke kan tilkøbe parkering ligesom i andre parkeringszoner i København. Gæster ville ingen mulighed have for at parkere lovligt, selvom de var villige til at betale for det. Vi foreslog derfor at starte ubegrænset antal gæstelicenser, eller alternativt 30 per beboer. Såfremt det skulle vise sig efter det første år eller to at være sat for højt, så kan man efter dialog med ejerforeningerne i områderne sætte antallet ned. En sådan efterjustering vil være billig at lave, da man jo ikke skal lave nogle ændringer på skiltning mv. Ja til ubegrænset antal gæstelicenser På vegne af Ejerlauget vedrørende rækkehusbebyggelsen ved Solvænget m.v. og som repræsentant for arbejdsgruppen på tværs af foreningerne er vi derfor positive overfor forslaget om at tilbyde ubegrænset antal gæstelicenser til beboerne. Behov for opfølgning efter første år Vi mener, at det vil være fornuftigt at evaluere parkeringsbelastningen efter det første år, for at kontrollere om ordningen har haft den ønskede effekt. Hvis det ikke er tilfældet, kan man overveje eventuelle justeringer vedr. tildeling af gæstelicenser.   Det kunne også være fornuftigt at holde øje med andelen af elbiler, som ikke tilhører beboerne i området. Hvis andelen af elbiler er høj, så vil det øge parkeringsbelastningen, da elbiler er blevet helt undtaget for parkeringsrestriktionerne jf. Handlingsplan for Ladeinfrastruktur 2022-2025 (BR 24. juni 2022). Tidsrummet Vi synes at tidsrummet fra 8-22 er fint, da det jo begrænser parkering fra beboerne fra andre zoner og håndværkere udefra efter kl. 19. Med ubegrænset antal gæstelicenser til beboerne kunne man dog udvide tidsrummet for parkeringsrestriktionerne. Mange hilsner på vegne af Ejerlauget vedrørende rækkehusbebyggelsen ved Solvænget m.v. og medlem af arbejdsgruppen for parkering på tværs af ejer/beboerforeningerne Sune Alstrup, bestyrelsesmedlem Susse Laustsen, formand www.solvaenget.dk info@solvaenget.dk
Læs høringssvar fra Sune Alstrup (Bestyrelsesmedlem for Ejerlauget vedrørende rækkehusbebyggelsen ved Solvænget m.v.)
Indsendt af:
Jesper
Dato: 10. november 2022
Svarnummer:
3
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg mener at idéen med gæstelicenser er en dårlig idé. Hvis der kan udstedes et ubegrænset antalgæstelicenser, så vil det føre til øget pres på områdets begrænsede pladser. Det vil desuden kunne opstå et sort marked for licenser, da der allerede i dag virker til at være et stort marked for korttidsudlejning af private pladser.
Læs høringssvar fra Jesper
Indsendt af:
Thomas villars Petersen
Dato: 8. november 2022
Svarnummer:
2
By:
København sv
Postnr.:
2450
Gæstelicenser bør hverken være ubegrænsede i antal eller have en varighed af mere end 24 timer. Hvis forslaget vedtages, vil det de-facto ophæve, at ikke-beboere kun kan parkere i et begrænset tidsrum af 3 timer. I stedet bør der tildeles et antal 24 timers gæstelicenser til hver registreret bolig. Hvis disse opbruges inden for et kalenderår, bør det være muligt at ansøge om flere. Således kan der holdes styr på, hvem der fx anvender et meget stort antal gæstelicenser.
Læs høringssvar fra Thomas villars Petersen
Indsendt af:
Mickey Agregaard
Dato: 1. november 2022
Svarnummer:
1
By:
København
Postnr.:
2300
Man bør overveje hvordan man undgår, at personer med adresse i området, blot anmoder om gæstelicenser kontinuerligt til deres erhvervskøretøjer. Således bør det ikke være muligt for håndværkeren, at have fast licens til sin privatbil og samtidig konstant modtage en gæstelicens til sin firmabil. Dette ville bevirke status quo for så vidt angår antallet af biler i området.    Samme problematik angår i øvrigt de hustande som har flere biler. Hvad er en begrænsing af antallet af beboerlicenser pr. hustand værd, hvis man til den øvrige bil blot kan få udstedt ubegrænsede gæstetilladelser. I praksis ville dette medføre, at hver hustand kan have to biler.
Læs høringssvar fra Mickey Agregaard

Sider