Oprettet: 19. november 2022
Svarnummer:
7

Indsendt af

Kim B

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Det er for voldsomt med ubegrænset gæstelicenser og som samtidig gælder i 3 kalenderdage.

Som tidligere foreslået bør en gæstetilladelse gælde XX antal timer fra den aktiveres og ikke kalenderdage. Hvis man aktiverer den klokken 22.00 får man reelt set kun 2 timer ud af den første kalenderdag.

Mit forslag vil være at en gæstelicens gælder i 48 timer fra den aktiveres samt der udstedes 15 stk. pr. måned pr. beboer i husstanden på 15 år og derover.

Har man taget stilling til hvordan man løser problematikken for udefrakommende der arbejder inden for de tidsbegrænsede områder således de ikke skal ud hver 3. time og stille på p-skiven?

En løsning kunne være at arbejdspladsen (kontor, butik, fabrik, boligselskab osv.) kan søge en medarbejderlicens der kun gælder i medarbejderens planlagte arbejdstid og kun kan søges med bevis på ansættelse.